Fremsat den 26. november 2019 af Uffe Elbæk (ALT), Torsten Gejl (ALT), Rasmus Nordqvist (ALT), Sikandar Siddique (ALT) og Susanne Zimmer (ALT)

Fremsat den 26. november 2019 af Uffe Elbæk (ALT), Torsten Gejl (ALT), Rasmus Nordqvist (ALT),
Sikandar Siddique (ALT) og Susanne Zimmer (ALT)
Forslag til folketingsbeslutning
om oprettelse af forsøg med et borgerting i Danmark
Folketinget beslutter inden udgangen af indeværende fol-
ketingsår at igangsætte et 3-årigt forsøgsprogram, hvor deli-
berativt demokrati testes på nationalt niveau, ved at der op-
rettes et såkaldt borgerting bestående af 100 frivillige og til-
fældigt udvalgte borgere. Borgertingets sammensætning skal
afspejle et bredt og repræsentativt udsnit af befolkningen,
bl.a. ved at sikre diversitet inden for køn, alder, geografisk
placering og indkomst.
Borgertinget skal bidrage til oplysning, offentlig debat og
udvikling af ny politik. Helt konkret skal borgertinget to
gange årligt beslutte at tage et politisk emne op til debat,
som herefter skal afdækkes og diskuteres gennem en række
høringer. Høringerne skal inddrage forskellige eksperter,
synspunkter og relevant viden med henblik på at understøtte
en god deliberativ proces, hvor borgertingets medlemmer
har mulighed for at blive klogere sammen. Borgertinget skal
ikke have mandat til at stille egentlige lov- eller beslutnings-
forslag, men skal have mulighed for at afgive konkrete an-
befalinger til Folketinget.
Det foreslås desuden, at der nedsættes en ekspertgruppe,
som i samarbejde med borgertingets medlemmer skal evalu-
ere forsøgsordningen og efter 3 år vurdere, hvordan borger-
tingsmodellen fungerer, hvordan den kan forbedres, og om
det skal anbefales, at borgertinget gøres permanent.
Beslutningsforslag nr. B 43 Folketinget 2019-20
AX023874
Bemærkninger til forslaget
Demokrati er ikke blot en styreform, men også en livs-
form, der udleves i samtalen mellem mennesker. Et stærkt
demokrati er derfor afhængigt af en engageret og oplyst be-
folkning, som har gode muligheder for at påvirke og deltage
i politiske processer.
Med borgerforslag har Folketinget taget det første skridt
mod et stærkere, mere åbent og mere involverende demo-
krati. Forslagsstillerne mener, at det nu er tid til at tage end-
nu et skridt. Det foreslås derfor, at der etableres et 3-årigt
forsøgsprogram med deliberativt demokrati på nationalt ni-
veau.
Det foreslås helt konkret, at der oprettes et såkaldt borger-
ting. Borgertinget skal bestå af 100 frivillige borgere, der
udtrækkes tilfældigt for en periode på 18 måneder. Borger-
tingets sammensætning skal dog så vidt muligt afspejle et
bredt og repræsentativt udsnit af befolkningen, bl.a. ved at
sikre diversitet inden for køn, alder, geografisk placering og
indkomst.
Borgertinget skal to gange årligt udvælge et politisk emne,
som medlemmerne ønsker at blive klogere på og diskutere.
Herefter skal medlemmerne deltage i en række høringer,
hvor relevante og forskellige eksperter inddrages i en delibe-
rativ proces for at sikre, at medlemmerne præsenteres for
forskellige synspunkter og relevant viden, f.eks. forskning,
undersøgelser og erfaringer fra ind- og udland. Borgertinget
skal ikke have mandat til at stille egentlige lov- eller beslut-
ningsforslag i Folketinget, men skal have mulighed for at af-
give konkrete anbefalinger til Folketinget.
I Københavns Kommune har man for nylig eksperimente-
ret med at involvere borgerne mere i den politiske beslut-
ningsproces gennem en række borgersamlinger om fornyel-
sen af Indre By, som det f.eks. er beskrevet i artiklen »Ny
metode for borgerinddragelse: Fornyelse af Indre By skal
besluttes sammen med borgerne« fra Altinget den 27. okto-
ber 2019. Andre steder i verden er man gået endnu længere
og har indført forskellige former for borgerting. Det gælder
bl.a. i dele af Canada, Australien og Frankrig, men også i
byer som Madrid (beskrevet i Dagbladet Informations arti-
kel »Eliten skal ikke bestemme alt. Derfor er borgerting en
over 2300 år gammel god idé«, den 20. maj 2019) og den
polske by Gdansk (beskrevet i publikationen »Citizens’ As-
semblies – Guide to democracy that works« fra 2018 af den
polske forsker Marcin Gerwin) og i den tysktalende del af
Belgien, hvilket man så i det såkaldte G1000-projekt.
Erfaringerne fra de nævnte lande og byer er generelt gode.
Det er de også i Irland, hvor man har oprettet The Citizens᾽
Assembly, hvor størstedelen af medlemmerne er almindeli-
ge borgere udvalgt gennem lodtrækning. Det irske borger-
ting kan komme med konkrete anbefalinger til det nationale
parlament, hvilket bl.a. har medvirket til, at parlamentet
valgte at afskaffe et forbud mod abort. Forud for afstemnin-
gen blev der i borgertinget afholdt en række folkehøringer
med inddragelse af eksperter og forskellige synspunkter,
som endte med, at borgertinget valgte at anbefale parlamen-
tet at afskaffe forbuddet mod abort. Denne anbefaling valgte
et flertal i parlamentet efterfølgende at imødekomme, hvor-
for abort i dag er lovlig i Irland. Forløbet er bl.a. beskrevet i
Dagbladet Informations artikel »I Irland har borgerting
skabt store forandringer. Det bør Danmark lade sig inspirere
af« fra den 22. maj 2019.
Forslagsstillerne mener, at Danmark bør lade sig inspirere
af de gode erfaringer med borgerinddragelse og deliberative
processer fra udlandet. Foruden ovenstående eksempler kan
Folketinget også lade sig inspirere af arbejdet under
OECD’s ekspertpanel The Future of Democracy eller det in-
ternationale netværk Democracy R&D, der begge rummer
nogle af de dygtigste eksperter og organisationer inden for
demokrati, borgerinvolvering og deliberative metoder.
Forslagsstillerne er villige til at diskutere den specifikke
model for udformningen af et dansk borgerting, herunder
hvem der skal kunne udtrækkes til at sidde i borgertinget.
Som udgangspunkt foreslås det, at de pågældende personer
skal have stemmeret til folketingsvalg, dog således, at 16-
og 17-årige også skal kunne udtrækkes. Ministre, personer i
valgte politiske embeder, dommere og højerestående em-
bedsmænd i centraladministrationen skal ikke kunne være
medlemmer af borgertinget.
Det foreslås, at medlemmer af borgertinget modtager et
honorar for deres indsats svarende til det beløb, som en per-
son i dag modtager for at være domsmand. Honoraret er i
dag 1.100 kr. pr. dag og 120 kr. pr. nat, hvor man er væk
hjemmefra. Medlemmer af borgertinget skal desuden kom-
penseres for eventuelle rejseudgifter i forbindelse med mø-
der i borgertinget.
Sidst, men ikke mindst, foreslås det, at der nedsættes et
ekspertpanel, som skal følge arbejdet i borgertinget. Eks-
pertpanelet kan f.eks. bestå af danske og internationale eks-
perter i borgerinddragelse og demokratiske processer samt
medlemmer af Folketingets Præsidium. Ekspertgruppen skal
i samarbejde med borgertingets medlemmer evaluere for-
søgsordningen og efter 3 år vurdere, hvordan borgertings-
modellen kan forbedres, og om forsøgsordningen skal gøres
permanent.
For at sikre den nødvendige administrative og organisato-
riske support foreslås det, at Folketinget understøtter borger-
tinget med de nødvendige organisatoriske ressourcer.
2
Skriftlig fremsættelse
Uffe Elbæk (ALT):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af forsøg
med et borgerting i Danmark.
(Beslutningsforslag nr. B 43)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3