L 46 - svar på spm. 15 om ulemper og påvirkning ved regulering som nævnt i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport "Direkte Debitering – Fordele og ulemper ved regulering”, november 2014, fra erhvervsministeren

ERHVERVSMINISTEREN
25. november 2019
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Folketingets Erhvervsudvalg
Besvarelse af spørgsmål 15 ad L 46 stillet af udvalget den 19. november
efter ønske fra Alex Vanopslagh (LA)
Spørgsmål 15:
Kan ministeren bekræfte, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i rappor-
ten: ”Direkte Debitering - Fordele og ulemper ved regulering”, november
2014 skrev, at man skal være varsom med at regulere Betalingsservice, ef-
tersom regulering kan reducere innovationen og begrænse udbuddet af nye
og alternative produkter” og ”mindske incitamentet til at effektivisere og
forbedre kvaliteten” og ”bidrage til at fastholde den eksisterende markeds-
struktur”. Og er det ministerens opfattelse, at hverken en ændring af §122
i lov om betalinger eller et efterfølgende påbud vil kunne påvirke markeds-
udviklingen negativt?
Svar:
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen offentliggjorde i 2014 en rapport, som
påpegede, at der både kan være fordele og ulemper ved at indføre yderli-
gere regulering på området.
I forhold til hvorvidt udvidelsen af § 122 i lov om betalinger vil kunne
påvirke markedsudviklingen, henviser jeg til mit svar på spørgsmål 12.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup
Erhvervsudvalget 2019-20
L 46 endeligt svar på spørgsmål 15
Offentligt


ERHVERVSMINISTEREN
25. november 2019
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Folketingets Erhvervsudvalg
Besvarelse af spørgsmål 12 ad L 46 stillet af udvalget den 18. november
efter ønske fra Mona Juul (K)
Spørgsmål 12:
Er det ministerens opfattelse, at det ikke kan få negative effekter for den
danske fintech-scene og de snesevis af nye fintech-virksomheder, der alle-
rede er dannet, hvis man regulerer markedet ved at skabe usikkerhed om
rentabiliteten for fremtidige investeringer ved at lade Konkurrence- og For-
brugerstyrelsen - og ikke markedet - fastlægge, hvad der er rimelige priser?
Svar:
Det er virksomhederne på markedet og ikke Konkurrence- og Forbruger-
styrelsen, der fastlægger priserne på direkte debiteringsløsninger. Beta-
lingslovens § 122 handler om at give Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
en forbrugerbeskyttende indgrebsmulighed, der sikrer, at hverken forbru-
gere, virksomheder eller andre risikerer at betale urimeligt høje priser. Uri-
meligt høje priser og avancer vil netop kunne opstå i de tilfælde, hvor mar-
kedet ikke fungerer, som det skal.
Fordele og ulemper ved at regulere skal naturligvis altid afvejes grundigt.
Denne afvejning er også gjort i dette konkrete tilfælde, og vurderingen er,
at lovforslaget er balanceret set i lyset af den særlige struktur, der er på det
danske marked for direkte debiteringer. Konkret øges myndighedernes mu-
lighed for at gribe ind overfor urimeligt høje priser, men samtidig vil der
fortsat være adgang til at opnå en rimelig fortjeneste på markedet.
Da indgrebet alene vedrører urimelige priser og avancer, er det Konkur-
rence- og Forbrugerstyrelsens vurdering, at tiltaget ikke forventes at be-
grænse indtræden af nye aktører, der disponerer i forventning om et rime-
ligt afkast. Et rimeligt afkast kan afhængig af de nærmere omstændigheder
være ganske højt.
Jeg henviser i øvrigt til mit svar på spørgsmål 5.
Med venlig hilsen
Erhvervsudvalget 2019-20
L 46 endeligt svar på spørgsmål 15
Offentligt
2/2
Simon Kollerup