L 46 - svar på spm. 10 om, hvordan det sikres det, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens analyse til sommer bliver uvildig og objektiv og ikke på forhånd arbejder hen mod en bestemt konklusion, fra erhvervsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
ERU L 46 - svar på spm. 5.pdf
https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/L46/spm/10/svar/1611283/2111751.pdf
ERHVERVSMINISTEREN 25. november 2019 ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax. 33 12 37 78 CVR-nr. 10092485 EAN nr. 5798000026001 em@em.dk www.em.dk Folketingets Erhvervsudvalg Besvarelse af spørgsmål 5 ad L 46 stillet af udvalget den 14. november efter ønske fra Torsten Schack Pedersen (V) Spørgsmål 5: Kan ministeren oplyse, hvad der, ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrel- sens tilgang til §122 i lov om betalinger, er en rimelig avance, så danske og udenlandske virksomheder kan vurdere, om man skal satse på at udvikle betalingsløsninger i Danmark eller i andre dele af EU, hvor man ikke har national særregulering i tillæg til EU-retten? Svar: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens har i sit tilsyn med betalingslovens § 122 hidtil været meget tilbageholdende med at fastsætte konkrete maksi- male gebyrsatser og dermed vurdere, hvad der udgør en rimelig avance. Denne tilbageholdenhed over for at påbyde et specifikt prisniveau hænger sammen med, at det ville være et mere indgribende påbud end et påbud om alene at nedsætte priserne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hidtidige praksis ligger i forlængelse af ordlyden af § 122, der netop omhandler urimelige priser og avancer. Det følger således af forarbejderne til betalingsloven, at en overtrædelse af § 122 er betinget af en væsentlig sandsynliggørelse af, at der er fastsat priser som: 1. ”ligger over priser i andre lande med en effektiv betalingsformid- ling” eller 2. priser, ”der ikke står i rimeligt forhold til omkostningerne” eller 3. priser, ”der medfører en overnormal indtjening, det vil sige en for- rentning af investeringer i det pågældende forretningsområde, der overstiger forrentningen for virksomheder i virksom konkurrence” I forlængelse heraf følger det videre af forarbejderne til loven, at der ved urimelige priser og avancer forstås ”priser og avancer, der er højere, end det ville være tilfældet under virksom konkurrence. Afgørelsen heraf må ske gennem en hypotetisk præget bedømmelse af forholdene, som de ville Erhvervsudvalget 2019-20 L 46 endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt 2/2 være i et konkurrencepræget marked. Der kan derfor ikke kræves et egent- ligt bevis for, hvad prisen eller avancen ville være, men der kræves en væ- sentlig sandsynliggørelse.” Med venlig hilsen Simon Kollerup
ERU L 46 - svar på spm. 10.docx
https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/L46/spm/10/svar/1611283/2111750.pdf
Folketingets Erhvervsudvalg Besvarelse af spørgsmål 10 ad L 46 stillet af udvalget den 18. november 2019 efter ønske fra Mona Juul (KF). Spørgsmål 10: Hvordan sikres det -- henset til, at ministeren har været meget eksplicit i sin kommunikation om, at prisen for Betalingsservice er urimelig høj - at den kommende analyse, der til sommer skal udarbejdes af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, bliver uvildig og objektiv og ikke på forhånd arbej- der hen mod en bestemt konklusion? Svar: Det følger af den politiske aftale af den 19. september 2019, at Konkur- rence- og Forbrugerstyrelsen skal forestå undersøgelsen af priser og avan- cer inden for betalingsserviceløsninger og beslægtede markeder. Jeg hen- viser i den forbindelse til min besvarelse af spørgsmål 5, som beskriver det lovmæssige grundlag for, hvornår der er tale om urimelige priser og avan- cer. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal gennemføre denne undersøgelse på et uafhængigt grundlag, idet undersøgelsen skal gennemføres på Kon- kurrencerådets vegne og godkendes af Konkurrencerådet, jf. § 7, stk. 2, i Bekendtgørelse om forretningsorden for Konkurrencerådet samt konkur- rencelovens § 15, stk. 3. Dermed bliver undersøgelsen gennemført på et uvildigt og objektivt grundlag. Med venlig hilsen Simon Kollerup ERHVERVSMINISTEREN 25. november 2019 ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax 33 12 37 78 CVR-nr. 10 09 24 85 EAN nr. 5798000026001 em@em.dk www.em.dk Erhvervsudvalget 2019-20 L 46 endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt