L 46 - svar på spm. 6, om Nationalbankens Betalingsråds analyse i 2018 viste, at Betalingsservice er den regningsbetalingsform, der har de suverænt laveste samfundsmæssige omkostninger målt i kr. pr. betaling, fra erhvervsministeren

ERHVERVSMINISTEREN
25. november 2019
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Folketingets Erhvervsudvalg
Besvarelse af spørgsmål 3 ad L 46 stillet af udvalget den 14. november
efter ønske fra Torsten Schack Pedersen (V)
Spørgsmål 3:
Kan ministeren garantere, at den kommende analyse ikke unuanceret sam-
menligner prisen på Betalingsservice, som er en sammensat betalings- og
informationstjeneste, med prisen på simple debiteringer i andre lande?
Svar:
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der skal udarbejde den konkrete ana-
lyse, har oplyst, at den kommende analyse vil sammenligne både priser og
produktegenskaber mv. for relevante betalingsløsninger i andre lande. Ana-
lysen vil herunder afdække, om løsningerne omfatter udveksling af infor-
mation mellem kreditor og kunde. Løsningernes produktegenskaber vil så-
ledes indgå i analysens sammenligning af priser.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup
Erhvervsudvalget 2019-20
L 46 endeligt svar på spørgsmål 6
Offentligt


ERHVERVSMINISTEREN
25. november 2019
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Folketingets Erhvervsudvalg
Besvarelse af spørgsmål 6 ad L 46 stillet af udvalget den 14. november
efter ønske fra Torsten Schack Pedersen (V)
Spørgsmål 6:
Kan ministeren bekræfte, at Nationalbankens Betalingsråd i 2018 frem-
lagde en analyse, der viste, at Betalingsservice er den regningsbetalings-
form, der har de suverænt laveste samfundsmæssige omkostninger målt i
kr. pr. betaling? Og kan ministeren bekræfte, at den kommende analyse
også vil forholde sig til den værdi, produktet generer for virksomheder og
borgere i form af bl.a. lavere ressourceomkostninger?
Svar:
Betalingsrådet offentliggjorde i september 2018 en analyse under titlen
’Betalinger mellem husholdninger og virksomheder er blevet markant bil-
ligere’. Analysen estimerede de såkaldte samfundsmæssige omkostninger
ved forskellige typer betalinger.
Begrebet ”samfundsmæssige omkostninger” omfatter den samlede brug af
ressourcer hos de parter, der er involveret i en betaling, herunder tidsfor-
brug, lønomkostninger, IT-omkostninger mv. Dette omkostningsbegreb
omfatter således ikke prisen (herunder gebyrer) på services mellem aktø-
rerne, og tager derfor ikke højde for de poster, som ville kunne være resul-
tatet af svag konkurrence, herunder eventuelle overnormale avancer.
Betalingsrådets analyse estimerede, at Betalingsservice havde de sam-
fundsmæssigt laveste omkostninger ved fjernhandel. De næstlaveste sam-
fundsmæssige omkostninger ved fjernhandel var for hhv. Dankort og inter-
nationale debetkort. Det er imidlertid centralt at holde sig for øje, at Beta-
lingsrådets analyse ikke forholder sig til priserne (herunder gebyrer) for de
enkelte betalingsløsninger, men udelukkende inddrager ressourceforbruget
(herunder tidsforbrug) hos de parter, der er involveret i en betaling, jf.
ovenfor.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der skal udarbejde den kommende
analyse på området, har oplyst, at analysen vil have fokus på blandt andet
priserne (herunder gebyrer) for at anvende forskellige betalingsløsnin-
Erhvervsudvalget 2019-20
L 46 endeligt svar på spørgsmål 6
Offentligt
2/2
ger. Der er således et andet fokus end i Betalingsrådets analyse. Produk-
ternes egenskaber og dermed de fordele og ulemper, som produkterne med-
fører for virksomheder og forbrugere, vil også indgå i analysen, jf. svaret
på spørgsmål 3.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup