ULØ alm. del - svar på spm. 13 om der kan ses en sammenhæng mellem størrelsen af skatteindtægter i en kommune med henholdsvis høj eller lav grad af landbrugserhverv, fra skatteministeren

Til Folketinget – Udvalget for Landdistrikter og Øer
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 13 af 24. september 2019 (alm. del).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Morten Bødskov
/ Peter Bach-Mortensen
25. november 2019
J.nr. 2019 - 9229
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2018-19 (2. samling)
ULØ Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 13
Offentligt
Side 2 af 3
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, om der kan ses en sammenhæng mellem størrelsen af skatteindtæg-
ter i en kommune med henholdsvis høj eller lav grad af landbrugserhverv?
Svar
Skatteindtægterne i de enkelte kommuner afhænger af en række faktorer. Forskellene i
skattegrundlaget og dermed de kommunale indkomstskatter afhænger – udover forskelle i
de kommunale skatteprocenter – af forskelle i antallet og sammensætningen af borgerne.
Forskelle i indtægterne fra ejendomsskatter afhænger i høj grad af variationerne i ejen-
domspriserne, mens fordelingen af selskabsskatteprovenuet på kommuner er meget af-
hængigt af en række store virksomheders placering.
Det er i besvarelsen valgt at tage udgangspunkt i de gennemsnitlige slutskatter per skatte-
pligtig borger i de enkelte kommuner. Det er ikke entydigt, hvordan man skal opgøre gra-
den af landbrugserhverv, jf. spørgsmålet, men det er som approksimation herfor valgt at
tage udgangspunkt i andelen af kommunens samlede areal, der udgøres af landbrugsjord.
Selvom der er en vis korrelation mellem de således opgjorte skatteindtægter og graden af
landbrugserhverv i de enkelte kommuner, jf. figur 1, kan dette ikke ses som udtryk for en
kausal sammenhæng. Det kan således ikke af figuren konkluderes, at graden af landbrugs-
erhverv kan forklare variationen i skatteindtægterne.
Figur 1. Slutskatter per skattepligtig borger i 2017 og dyrkningsareal fordelt på kommuner
Anm.; Dyrkningsarealet er opgjort ved seneste totaltælling af landbruget i 2010.
Kilde: Danmarks Statistik.
Skattegrundlaget i de enkelte kommunerne afhænger som udgangspunkt primært af be-
folkningssammensætningen, herunder navnlig andelen af erhvervsaktive. De nordsjæl-
landske kommuner, som har de højeste gennemsnitlige skatteindtægter, er karakteriseret
København Frederiksberg
Albertslund
Ballerup
Gentofte
Ishøj
Lyngby-Taarbæk
Allerød
Egedal
Furesø
Helsingør
Hillerød
Hørsholm
Rudersdal
Lejre
Lolland
Stevns
Odense
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
50 70 90 110 130 150 170 190
Slutskat per skattepligtig borger, 1.000 kr.
Dyrkningsareal,
procent af samlet areal
Dyrkningsareal,
procent af samlet areal
Side 3 af 3
ved relativt mange erhvervsaktive samt højere end gennemsnitlige kapital- og aktieind-
komster. København og en række omegnskommuner, som har omtrent samme (lave)
grad af landbrugserhverv som de førnævnte nordsjællandske kommuner, har lavere skat-
teindtægter, hvilket blandt andet afspejler, at mange borgere i disse kommuner er stude-
rende og pensionister. Kommunerne med en høj grad af landbrugserhverv er ofte ud-
kantskommuner, som også har relativt lave skatteindtægter, hvilket primært afspejler, at
en relativt stor andel af borgerne er varigt uden for beskæftigelse. For en nærmere analyse
af intra- og interkommunale indkomstforskelle henvises til kapitel 4 i Fordeling og incitamen-
ter 2016, Skatteministeriet oktober 2016.