ULØ alm. del - svar på spm. 12 om, hvor stort et skatteprovenu landbrugserhvervet bidrager med til henholdsvis staten og kommunerne sammenlignet med andre erhverv, fra skatteministeren

Til Folketinget – Udvalget for Landdistrikter og Øer
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 12 af 24. september 2019 (alm. del).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Morten Bødskov
/ Peter Bach-Mortensen
25. november 2019
J.nr. 2019 - 9229
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2018-19 (2. samling)
ULØ Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 12
Offentligt
Side 2 af 3
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvor stort et skatteprovenu landbrugserhvervet bidrager med til
henholdsvis staten og kommunerne sammenlignet med andre erhverv?
Svar
Med hensyn til reglerne for beskatning af landbrugserhvervet henvises til svar på ULØ
alm. del spm. 11 af 24. september 2019. Det bemærkes, at det ikke umiddelbart er muligt præ-
cist at opgøre det samlede skatteprovenu fra landbrugserhvervet, herunder fordelingen på
staten og kommunerne.
Indkomstskatter betalt af landbrugserhvervet består dels af selskabsskat (for virksomheder
organiseret i selskabsform), dels af personlig indkomstskat fra selvstændigt erhvervsdri-
vende, jf. nedenfor.
De samlede pålignede selskabsskatter for selskaber inden for landbrug, skovbrug og fiskeri
udgjorde ifølge Danmarks Statistik knap ½ mia. kr. i 2017, jf. tabel 1, mens det samlede
selskabsskatteprovenu fra andre erhverv udgjorde knap 71½ mia. kr. Det afspejler om-
trent samme beskatningsniveau i procent af indkomsten. Ca. 15 pct. af selskabsskattepro-
venuet tilfalder kommunerne, mens resten tilfalder staten.
Tabel 1. Pålignet selskabsskat efter erhverv, 2017
Selskaber Skattepligtig indkomst Pålignet selskabsskat
Antal Mia. kr.
Landbrug, skovbrug og fiskeri 1.161 2,21 0,48
Andre erhverv 80.135 346,66 71,45
Anm.: Selskaber med en i året negativ pålignet selskabsskat er ikke medtalt.
Kilde: Danmarks Statistik.
De fleste landbrug drives ikke i selskabsform, men i stedet i personligt regi, herunder med
anvendelse af de særlige skattemæssige regler i virksomhedsordningen. De samlede per-
sonskatter for selvstændigt erhvervsdrivende inden for landbrug udgjorde ifølge Dan-
marks Statistik knap 4 mia. kr. i 2017 (hvoraf knap 1,4 mia. kr. var kommunal indkomst-
skat, mens resten var statslige skatter), jf. tabel 2.
Til sammenligning udgjorde personskatteindtægterne fra selvstændige inden for industri,
bygge og anlæg ca. 3½ mia. kr., mens indtægterne fra selvstændige inden for handels- og
servicevirksomhed udgjorde ca. 17½ mia. kr. i 2017.
Side 3 af 3
Tabel 2. Beskatning af selvstændigt erhvervsdrivende efter erhverv, 2017
Antal
personer
Skattepligtig
indkomst
Personskat
i alt
Heraf
kommuneskat
1.000 Mia. kr.
Landbrug 19 6,70 3,99 1,38
Industri samt bygge- og anlægsvirk-
somhed
23 6,59 3,51 1,42
Handels- og servicevirksomhed 77 30,00 17,39 6,53
Anm.: Opgørelsen omfatter samtlige skattepligtige, der har været fuldt skattepligtige hele året. I tabellen er den skatteplig-
tige indkomst beregnet som den personlige indkomst plus kapitalindkomst minus ligningsmæssige fradrag. Kommuneskat
indgår i summen for personskat.
Kilde: Danmarks Statistik – Skatter og afgifter 2018
Udover indkomstskatter betaler landbruget en række skatter og afgifter knyttet til produk-
tionsinputs, herunder miljø- og energiskatter, samt ejendomsskatter mv. For landbrug og
gartneri udgjorde disse skatter og afgifter tilsammen knap 1,7 mia. kr. i 2017, jf. tabel 3.
Ejendomsskatter (kommunal grundskyld) tilfalder kommunerne, mens provenuet af afgif-
ter tilfalder staten.
Tabel 3. Direkte skatter og afgifter, landbrug og gartneri, 2017
Mio. kr.
Skatter og afgifter vedr. forbrug i produktionen 635
- heraf afgifter på energi (Co2) 196
- heraf afgifter på bekæmpelsesmidler 439
Generelle skatter og afgifter i alt 1.025
- heraf ejendomsskatter 915
- heraf vægtafgifter 110
I alt 1.660
Anm.; Landbrug og gartneri er defineret ved DB07-branchekoder.
Kilde: Danmarks Statistik.