REU alm. del - supplerende svar på spm. 66 om der foreligger klager vedrørende brug af teledata i strafferetlig sammenhæng, fra justitsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Bilag2

https://www.ft.dk/samling/20182/almdel/REU/spm/66/svar/1610821/2111001.pdf

Retsudvalget 2018-19 (2. samling)
REU Alm.del - supplerende svar på spørgsmål 66
Offentligt


Bilag 1

https://www.ft.dk/samling/20182/almdel/REU/spm/66/svar/1610821/2111000.pdf

Retsudvalget 2018-19 (2. samling)
REU Alm.del - supplerende svar på spørgsmål 66
Offentligt


Supplerende besvarelse af spm. 66

https://www.ft.dk/samling/20182/almdel/REU/spm/66/svar/1610821/2110999.pdf

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Opfølgning på besvarelsen af 18. september 2019 af spørgsmål nr. 66
(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Justitsministeren orienterede ved brev af 3. oktober 2019 Folketingets Rets-
udvalg om opfølgningen på teledata-sagen (Alm. del – Bilag 9). Det frem-
går af brevets pkt. 5, at Justitsministeriet har besvaret spørgsmål fra Folke-
tinget om forskellige aspekter af teledata-sagen, og at en række spørgsmål
fra Retsudvalget er blevet besvaret med henvisning til, at ministeren på da-
værende tidspunkt afventede rigspolitichefens og rigsadvokatens samlede
redegørelse i sagen.
Det fremgår endvidere, at Justitsministeriet på daværende tidspunkt var ved
at gennemgå spørgsmålene med henblik på at sikre, at de blev besvaret af
redegørelsen, og at der – i det omfang dette ikke var tilfældet – ville blive
fremsendt supplerende besvarelser til Folketinget.
I forlængelse heraf fremsender Justitsministeriet supplerende besvarelse af
spørgsmål nr. 66 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg. Justitsministerens
besvarelse af 18. september 2019 vedlægges til orientering.
Spørgsmålets ordlyd var følgende:
”Ministeren bedes høre Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Domstols-
styrelsen, Procesbevillingsnævnet og anklagemyndigheden om
der foreligger klager vedrørende brug af teledata i strafferetlig
sammenhæng, og i givet fald hvor mange?”
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 22. november 2019
Kontor: Stats- og Menneskerets-
kontoret
Sagsbeh: Iren Mirmojtahedi
Sagsnr.: 2019-0030-2319
Dok.: 1283928
Retsudvalget 2018-19 (2. samling)
REU Alm.del - supplerende svar på spørgsmål 66
Offentligt
2
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
supplerende udtalelse fra Rigsadvokaten (anklagemyndigheden), Rigspoli-
tiet og Domstolsstyrelsen vedrørende eventuelle klager i perioden forud for
den 13. juni 2019.
Rigsadvokaten har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten har til brug for besvarelsen af spørgsmålet fo-
retaget en søgning på sagsniveau i Rigsadvokatens sagsstyrings-
systemer (Scandifile og Platina) under brug af relevante søge-
ord (f.eks. klage over teledata, klage over teleoplysninger) i pe-
rioden fra 2002 til den 13. juni 2019. Rigsadvokaten har efter-
følgende foretaget en manuel gennemgang af lister med søgere-
sultatet. Rigsadvokaten har ved denne søgning ikke identifice-
ret klager vedrørende brug af teledata i strafferetlig sammen-
hæng.
Det bemærkes, at det ikke er ualmindeligt, at en tiltalt under en
straffesag gør indsigelse mod de beviser, som fremlægges af an-
klagemyndigheden, herunder teleoplysninger. Sådanne indsi-
gelser kan efter omstændighederne både vedrøre teleoplysnin-
gernes kvalitet og oplysningernes konkrete bevisværdi i sagen.
Der tages forbehold for, at der kan være sådanne indsigelser
vedrørende teledata i en sag, der ikke fremgår af søgningen, idet
de behandles som led i straffesagen og ikke registreres særskilt.
Rigsadvokaten kan supplerende oplyse, at Rigsadvokaten efter
den 3. september 2019 og frem til og med den 31. oktober 2019
har modtaget yderligere tre høringer fra Den Særlige Klageret,
hvor en sag er blevet begæret genoptaget som følge af sagen om
fejl i teledata.
Endvidere er spørgsmålet om fejl i teledata blevet rejst i yderli-
gere to sager, som i forvejen verserede for Klageretten. Rigsad-
vokaten har derudover umiddelbart modtaget tre henvendelser
vedrørende brugen af teleoplysninger i konkrete straffesager.
Rigsadvokaten har videresendt disse henvendelser til den poli-
tikreds, som har været ansvarlig for efterforskningen af den kon-
krete sag.”
Rigspolitiet har oplyst følgende:
”For så vidt angår klager vedrørende brug af teledata i straffe-
retlig sammenhæng hos Rigspolitiet fra perioden efter 13. juni
2019 henvises til Justitsministeriets delvise besvarelse af
spørgsmålet af 18. september 2019.
3
Herudover kan det oplyses, at Rigspolitiet i perioden fra 1.
november 2010 til 13. juni 2019, hvor teledata har været ind-
hentet via Rigspolitiets Telecenter, ikke ses at have registreret
klager over brug af teledata i strafferetlig sammenhæng.
For så vidt angår henvendelser fra politikredsene, efterforsk-
ningsfællesskaberne mv. om mulige fejl, unøjagtigheder, fejl-
kilder mv. i teledata, kan Rigspolitiet henvise til Rigsadvoka-
tens og Rigspolitiets redegørelse om teledatasagen af 28. sep-
tember 2019.”
Domstolsstyrelsen, som har indhentet bidrag fra Den Særligt Klageret og
Procesbevillingsnævnet, har oplyst følgende:
”Domstolsstyrelsen kan henholde sig til sit bidrag af 5. septem-
ber 2019 og supplerende oplyse følgende:
Domstolsstyrelsen, Den Særlige Klageret og Procesbevil-
lingsnævnet er ikke i besiddelse af elektroniske data, der gør det
muligt at foretage et dataudtræk af, hvorvidt der er modtaget så-
danne klager ved domstolene, Den Særlige Klageret, i Proces-
bevillingsnævnet eller i Domstolsstyrelsen, eller antallet heraf,
hverken forud for eller efter den 13. juni 2019. Besvarelse af
spørgsmålet vil således kræve en manuel gennemgang af et me-
get stort antal sager, som vil være særdeles ressourcetung, og
som vi ikke har fundet anledning til at iværksætte.
Domstolsstyrelsen har ved søgninger i det nuværende sagsbe-
handlingssystem, som indeholder sagsakter fra 2009 og frem,
ikke kunnet identificere sådanne klager i Domstolsstolsstyrel-
sen. Der er foretaget søgninger på relevante søgeord såsom ”te-
ledata”, ”teleoplysninger” og lignende.
Til brug for besvarelsen af spørgsmål nr. 66 opgjorde Den Sær-
lige Klageret antallet af sager angående bl.a. anvendelse af tele-
data, som verserede på dette tidspunkt. Klageretten kan i øvrigt
oplyse, at det ikke er muligt at foretage søgninger på bestemte
søgeord i Klagerettens sagsbehandlingssystem.
Procesbevillingsnævnet har forstået spørgsmål nr. 66 således, at
der ønskes oplysning om antallet af ansøgninger om appeltilla-
delse, hvor problemstillingen om brug af teleoplysninger er
gjort gældende som argument for ansøgningen. Da det først med
Rigsadvokatens orientering om problemstillingen den 13. juni
2019 blev offentliggjort, at Rigspolitiet havde konstateret en sy-
stemfejl vedrørende teledata, har Procesbevillingsnævnet manu-
elt gennemgået alle de ansøgninger om appeltilladelse til Hø-
jesteret og landsretterne i straffesager, som nævnet har modta-
get i perioden efter denne dato og indtil den 2. september 2019.
4
Det er ikke muligt at foretage dataudtræk fra Procesbevil-
lingsnævnets sagsbehandlingssystem, der viser antallet af sager,
hvori der indgår teledataoplysninger.”
Nick Hækkerup
/
Caroline Østergaard Nielsen