KEF alm. del - svar på spm. 61 om kommentar til materiale fra NCC ifm. foretræde for udvalget den 5/9-19, fra boligministeren

BOLIGMINISTEREN
Dato
J. nr.
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg
Folketinget
22. november 2019
2019 - 5072
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har i brev af 6. september 2019 stillet mig
følgende spørgsmål (KEF alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål nr. 61 KEF alm. del:
”Ministeren bedes kommentere det materiale, som NCC præsenterede for ud-
valget den 5. september 2019, jf. KEF alm. del - bilag 54.”
Svar:
I en rapport1 fra 2018 estimerer FNs miljøorganisation, UNEP, at CO2 udled-
ningen fra produktion af byggematerialerne udgør ca. 11 pct. af de samlede
globale udledninger. Dertil kommer 28 pct. af de globale udledninger fra op-
varmning af og energiforbrug i bygninger ifølge UNEP. Energiforbrug til byg-
geprocessen i form af f.eks. brændstof til maskiner og andet forbrug på bygge-
pladsen indgår ikke i opgørelsen.
Der foreligger ikke en tilsvarende opgørelse for byggeriets andel af de samlede
udledninger i Danmark. Der er således ikke umiddelbart tilgængelige tal for de
samlede udledninger fra produktionen af de byggematerialer, der anvendes i
Danmark, og som produceres både i Danmark og i udlandet.
Men der foreligger tal for udledningerne fra opvarmning af og energiforbrug i
bygninger2, som udgjorde ca. 24 pct. af de samlede danske drivhusgasudled-
ninger i 2017 3. Derudover foreligger der tal for udledninger fra byggeproces-
serne, som udgjorde ca. 2,7 pct. af de samlede udledninger i Danmark i 2017.
I takt med, at drivhusgasudledninger fra opvarmning af og energiforbrug i byg-
ninger falder, stiger den relative andel af udledningerne fra byggematerialer og
byggeprocesser. I Holland har man valgt at adressere dette ved at fastsætte en
grænseværdi for bygningers samlede miljøpåvirkning for nyt boligbyggeri og
kontorbyggeri over 100 m2, hvori byggematerialerne medregnes.
1 2019 Global Status Report, UNEP
2 Bygninger med husholdninger og handels- og serviceerhverv
3 Energistyrelsens Energistatistik 2017
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2018-19 (2. samling)
KEF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 61
Offentligt
Side 2/3
Opgørelsen af en bygnings miljøpåvirkninger baseres på metoder fra europæi-
ske standarder for miljøvaredeklarationer og livscyklusvurderinger, som er
suppleret med nationalt fastlagte metoder for, hvordan det enkelte byggemate-
riales miljøpåvirkning skal opgøres, hvad angår grænseværdien.
Grundlaget for vurderingen af, om en bygning lever op til grænseværdien, er en
livscyklusvurdering, som angiver de samlede miljøpåvirkninger over tid. I livs-
cyklusvurderingen indgår på nuværende tidspunkt 11 såkaldte miljøeffekter:
 Udtømning af grundstoffer (ADPe, i Sb-ækvivalenter)
 Udtømning af fossile brændsler (ADPf, i Sb- ækvivalenter/ MJ)
 Global opvarmning (GWP, i kg CO2-ækvivalenter)
 Ozonlagsnedbrydning (ODP, i kg R11-ækvivalenter)
 Fotokemisk ozondannelse (POCP, i kg ethen-ækvivalenter)
 Forsuring (AP, i kg SO2-ækvivalenter)
 Næringssaltbelastning (EP, i kg PO4-ækvivalenter)
 Menneske-toksikologiske effekter
 Økotoksikologiske effekter, akvatiske (ferskvand)
 Økotoksikologiske effekter, akvatiske (saltvand)
 Økotoksikologiske effekter, terrestrisk
For at kunne holde de forskellige miljøpåvirkninger op imod en enkel grænse-
værdi er påvirkningerne vægtet i en sammenlignelig værdi. Vægtningen sker i
€/kg ækvivalent. Således vægtes f.eks. ”Udtømning af grundstoffer” med 0,16
€/kg ækvivalent, ”Global opvarmning” med 0,05 €/kg ækvivalent og ”Ozon-
lagsnedbrydning” med 30 €/kg ækvivalent. De anvendte omkostninger for den
enkelte miljøpåvirkning er baseret på videnskabelig forskning vedrørende om-
kostningerne til at udligne de negative eksternaliteter, som de enkelte miljøef-
fekter udgør.
Resultatet af livscyklusvurderingen, der rummer de samlede miljøpåvirkninger
fra byggematerialerne i bygningen over dens levetid, angives til sidst som en
enkel integreret værdi, de såkaldte samlede skyggeomkostninger. De samlede
skyggeomkostninger for en bygning opgøres pr. m2 gulvareal/år. Grænsevær-
dien for en bygnings samlede skyggeomkostninger er sat til 1 € pr. m2 gulvare-
al/år. Overskrides denne værdi for en bygning, gives der ikke byggetilladelse.
I livscyklusvurderingen medregnes imidlertid ikke effekten af energiforbrug i
bygningen til opvarmning, afkøling, varmt vand, indeklima, belysning med
mere. Reguleringen af energiforbruget i bygningen i Holland sker i form af se-
parate krav, hvortil der findes en separat beregningsmetode.
Side 3/3
Transport- og Boligministeriet har været i kontakt med de hollandske myndig-
heder, som oplyser, at der ikke er lavet en evaluering af effekten fra regulerin-
gen vedrørende miljøpåvirkninger fra bygninger. I Holland vurderes det, at det
største potentiale for at nedbringe drivhusgasudledninger fra bygninger på den
korte bane vedrører en reduktion af energiforbruget til drift og opvarmning i
eksisterende bygninger. Grænseværdien vurderes dog at få en større effekt over
tid i takt med, at flere nye bygninger opføres, da energiforbruget i nye bygnin-
ger er lavt, og udledningerne fra materialerne derfor betyder relativt mere.
I Danmark er vi nået langt med at nedbringe energiforbruget i bygninger.
Energiforbruget til opvarmning af boliger er f.eks. faldet med ca. 16 pct. pr. m2
fra 1990 til 2017, jf. Energistyrelsens Energistatistik 2017. Bygningsreglemen-
tets energikrav skal medvirke til at mindske energiforbruget yderligere.
I en vurdering af, om det vil være relevant at regulere miljøpåvirkninger fra
bygninger i Danmark baseret på de hollandske krav, skal der tages stilling til,
om de parametre, som er fastlagt på baggrund af politiske beslutninger i Hol-
land, skal fastsættes på tilsvarende vis i Danmark.
Vi har gode erfaringer med livscyklusanalyser i Danmark, men der er fortsat en
række spørgsmål, der skal afklares, før der kan fastsættes konkrete grænsevær-
dier for bygningers samlede miljøpåvirkninger i Danmark. Der er brug for mere
viden om både form og effekt af en grænseværdi, som den NCC foreslår.
Det skal blandt andet afklares, hvilke livscyklusfaser og miljøpåvirkninger der
skal medregnes i en grænseværdi, hvad forskellige bygningstypers forventede
levetid skal fastsættes til, og hvilken effekt en grænseværdi ville have på mulig-
heden for at anvende forskellige materialer.
Som et led i regeringens klimahandlingsplan er vi i gang med at udarbejde en
national strategi for bæredygtigt byggeri. I den forbindelse ses der på, hvordan
klimaaftrykket fra byggematerialer kan nedbringes, og hvordan en bæredygtig-
hedsklasse, som NCC også nævner, kan indgå i strategien.
Med venlig hilsen
Kaare Dybvad Bek