TRU alm. del - svar på spm. 57 om ministeren vil kommentere COWI rapporten om Kystbanen, udarbejdet for Infrastruktur Nordsjælland, fra transportministeren

Trafik Telefon jstm@bane.dk Version
Ledelsessekretariatet +458234 0000 www.bane.dk
Carsten Niebuhrs Gade 49 Direkte Journalnr. Notatskabelon 1.0
1577 København V +4522507799 2019-16423 Side 1(2)
Notat 23.09.2019
Bidrag til besvarelse af TRU 57
Nedenfor følger bidrag til besvarelse af TRU 57, der er stillet af MF Andreas Steenberg (RV):
Vil ministeren kommentere TRU alm. del - bilag 68? [COWIs rapport ”Kystbanen – Vurdering af
muligheder for på kort og mellemlangt sigt at forbedre rettidigheden” af maj 2018] Ministeren bedes
herunder redegøre for, omministeren er enig i konklusionerne, og omanbefalingerne vil have de
beskrevne effekter. Ministeren bedesendvidere vurdere omkostningerne til gennemførelse af
anbefalingerne.
Indledningsvist skal Banedanmark fremhæve, at Banedanmark allerede har taget en lang række tiltag
for at forbedre kundepunktligheden på Kystbanen, herunder gennemført større
sporombygningsarbejder på strækningen i 2017 og 2019, lavet tiltag for at reducere sikringsfejl samt
løbende forbedret disponeringskonceptet på strækningen. Banedanmark har fortsat stort fokus på at
forbedre punktligheden på Kystbanen. Banedanmark har i nedenstående alene forholdt sig til forslag,
der vedrører Banedanmark.
Banedanmark kan bekræfte de af COWI angivne årsager til forsinkelser, men vil samtidig bemærke, at
det er yderst vanskeligt at vurdere den præcise punktlighedseffekt af COWI’s forskellige forslag, da
mange indbyrdes forbundne forhold kan indvirke på den oplevede punktlighed
Bemærkninger til COWI’s konkrete forslag:
Forsinkelser på grund af sikringsfejl
COWI foreslår, at Banedanmark indsætter ekstra personale til hurtig fejlretning af sikringsanlæg.
Ekstra fejlretningspersonale vil have en positiv effekt på punktligheden, men fejlretningspersonale er
ikke den eneste betydende eller nødvendigvis mest betydende faktor for signalfejlenes påvirkning af
regulariteten på Kystbanen. Selv med ekstra personaleressourcer vil de fejl, der opstår på signalerne,
fortsat tage en vis tid at nå frem til (responstid) og en vis tid at rette (udbedringstid) og en vis tid at
genoprette trafikalt (trafikal genopretningstid). Det kan samtidig nævnes, at i en benchmark-
undersøgelse af responstid og samlet fejlretningstid på fjernbanen har Kystbanen en af landets bedste
placeringer, hvad angår både responstid og samlet fejlretningstid. Det er således meget tvivlsomt, om
det angivne potentiale kan opnås, selv hvis der investeres meget betydelige summer i
fejlretningspersonale.
Det skal samtidig bemærkes, at Banedanmark allerede arbejder intensivt på at begrænse mængden af
fejl, og på Kystbanen har der navnlig været en særlig indsats for at nedbringe spånefejl, da disse er
årsag til såkaldte “falske besættelser”, hvor en strækning fejlagtigt vises besat. Andre indsatser
relevante for Kystbanen er forbedrede værktøjer til at lokalisere og reducere ATC-fejl, som giver små
og store gener for trafikafviklingen, ligesom lamper i signaler langs sporene udskiftes forebyggende,
når de statistisk er i slutningen af deres forventede levetid.
Procedurer for håndtering af forsinkelser
Banedanmark arbejder allerede i dag med procedurer for håndtering af forskellige typer af
togforsinkelser på Kystbanen. Dette sker blandt andet ud fra et sæt af disponeringsplaner, som
iværksættes, når en trafikal uordenssituation opstår. Disponeringsplanerne er aftalt med de
jernbanevirksomheder, der er aktive på strækningen. Banedanmark har allerede implementeret en
Transport- og Boligudvalget 2018-19 (2. samling)
TRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 57
Offentligt
Side 2/2
model, hvor der ved uordenssituationer sædvanligvis indføres 20 minutters drift med stop på alle
stationer.
Retningsdrift på Københavns Lufthavn, Kastrup
En gennemførelse af dette projekt vil betyde, at perronsporskapaciteten fordobles (fra to til fire
perronspor), ligesom en flaskehals i forbindelse med godstogskørslen vest for stationen forsvinder.
Dette vil have en stor positiv effekt på trafikafviklingen på stationen og vil ud over at skabe plads til
flere tog på stationen også bidrage positivt til punktligheden. Banedanmark kan dog ikke bekræfte, at
gennemførsel af retningsdrift vil give en reduktion af forsinkelser på Kystbanen, der kan henføres til
trafikforhold, med 10-15 pct. For omkostninger knyttet til etablering af retningsdrift på Kastrup
Station henvises til Sund og Bælts ”Forundersøgelse af Ny Kastrup Lufthavn Station”.
Forundersøgelsen er tilgængelig på https://www.trm.dk/publikationer/2019/forundersoegelse-af-ny-
kastrup-lufthavn-station/.
Transversaler i Nivå og Snekkersten
Banedanmark bemærker, at etablering af yderligere transversaler i Nivå og Snekkersten ikke forbedrer
den generelle punktlighed, men kan medvirke til at sikre, at der under sporspærring mellem Nivå og
Humlebæk kan opretholdes et togsystem mere mellem København og Nivå. Denne situation er
imidlertid sjældent forekommende; eksempelvis var der i 2018 kun ét tilfælde, hvor transversalerne
kunne have gjort gavn. Banedanmark kan således ikke bekræfte, at anlæg af transversaler vil give en
reduktion af forsinkelser på Kystbanen, der kan henføres til trafikforhold, med 10-15 pct.
Banedanmark har på et meget overordnet niveau foretaget et estimat af omkostningerne ved at etablere
transversaler de ønskede steder. Estimatet andrager 227 mio. kr. Imidlertid har Banedanmark ikke haft
mulighed for at forholde sig til, om transversalerne rent fysisk kan ligge på de ønskede placeringer,
eller om der eventuelt kunne være andre placeringer, som er mere hensigtsmæssige eller billigere at
gennemføre.
Såfremt det ønskes at etablere flere transversaler på Kystbanen til brug ved uregelmæssigheder eller
planlagte arbejder, anbefaler Banedanmark, at der gennemføres en analyse af, hvor på strækningen
etableringen af transversaler vil give den største effekt. Herefter kan der gennemføres en egentlig
foranalyse, som bl.a. indeholder et prisestimat for de anbefalede transversaler.


TRANSPORTMINISTEREN
Dato
J. nr.
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transport- og Boligudvalget
Folketinget
30. oktober 2019
2019-4939
Transport- og Boligudvalget har i brev af 10. september stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Andreas Steenberg (RV).
Spørgsmål nr. 57:
Vil ministeren kommentere TRU alm. del - bilag 68? Ministeren bedes herun-
der redegøre for, om ministeren er enig i konklusionerne, og om anbefalingerne
vil have de beskrevne effekter. Ministeren bedes endvidere vurdere omkostnin-
gerne til gennemførelse af anbefalingerne.
Svar:
TRU alm. del – bilag 68 udgøres af rapporten ”Kystbanen. Vurdering af mulig-
heder for på kort og mellemlangt sigt at forbedre rettidigheden på Kystbanen”.
Udarbejdelse af rapporten er foranstaltet af Kommunesamarbejde Nordsjæl-
land, og den indeholder en række anbefalinger til DSB og Banedanmark, der
efter COWI’s opfattelse vil kunne forbedre punktligheden på Kystbanen.
Anbefalingerne på kort sigt vedrører fokus på ressourcer til vedligehold af tog
og fokus på udbedring af signalfejl, opstilling af rangerplaner, mere fokus på
gode vendetider, mindre brug af magnetskinnebremse m.v.
På længere sigt anbefaler COWI, at der gennemføres en ny køreplan baseret på
kvartersdrift, indkøbes nyt materiel og etableres ny infrastruktur (transversaler
i Nivå og retningsdrift på Kastrup Station).
Jeg vil godt starte med at slå fast, at punktligheden på Kystbanen faktisk har
været støt stigende siden 2016, hvilket fremgår af nedenstående tabel:
2016 2017 2018 2019
Kundepunktlighed 71, 2 75,4 77,1 78,2 *
*Opgjort pr. 27. august 2019
Min oplevelse af udfordringerne på Kystbanen er dog, at der desværre er tilba-
gevendende perioder, hvor punktligheden er på et uacceptabelt lavt niveau,
Transport- og Boligudvalget 2018-19 (2. samling)
TRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 57
Offentligt
Side 2/2
hvis man som pendler er afhængig af Kystbanen for at få sit familie- og arbejds-
liv til at hænge sammen.
Jeg holdt den 9. september 2019 møde med Kystbaneborgmestrene og Regi-
onsrådsformanden. På mødet var der enighed om, at der skal ses nærmere på,
om vores samarbejde med svenskerne fungerer optimalt. Det skyldes, at der er
stigende påvirkning af punktligheden på Kystbanen fra forsinkede svenske tog.
Desuden undersøger vi fortsat muligheden for at omlægge Kystbanen, så toge-
ne kan køre i pendulfart mellem Helsingør og København. En sådan omlægning
forventes at kunne øge punktligheden markant, men vil dog først kunne im-
plementeres på længere sigt.
Jeg har bedt Banedanmark og DSB om at gennemgå anbefalingerne i COWI-
rapporten fra maj 2018 med hensyn til effekter og omkostninger, og jeg henvi-
ser derfor til vedlagte notater. Jeg bemærker i den forbindelse, at det som ud-
gangspunkt kan være meget svært at skelne mellem effekter af tiltag på bestem-
te strækninger og tiltag på jernbanen som helhed, da mange faktorer kan udøve
påvirkning lokalt og/eller nationalt.
Med venlig hilsen
Benny Engelbrecht


Notat
Koncern-
sekretariatet
30. september 2019
DSB
Telegade 2 B 2,1
2630 Taastrup
CVR 25 05 00 53
Direkte 24689048
majuha@dsb.dk
www.dsb.dk
Transport- og Boligministeriet
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Bidrag til svar på TRU-spørgsmål 57
Transport- og Boligministeriet har i en mail af 13. september 2019 anmodet DSB
om et bidrag til besvarelse af TRU-spørgsmål 57.
TRU-spørgsmål 57
Vil ministeren kommentere TRU alm. del - bilag 68? Ministeren bedes herunder
redegøre for, om ministeren er enig i konklusionerne, og om anbefalingerne vil
have de beskrevne effekter. Ministeren bedes endvidere vurdere omkostningerne
til gennemførelse af anbefalingerne.
DSB´s bemærkninger
DSB´s bemærkninger til de anbefalinger, hvor vi er nævnt i COWI´s Kystbane
rapport fremgår nedenfor.
Generelle kommentarer
Der er mange faktorer, der spiller ind i det samlede billede når det drejer sig om
indsatser i forhold til at opretholde og forbedre punktligheden på en hvilken som
helst strækning. DSB arbejder løbende med mange forskellige indsatser og
virkemidler, og vi synes, der er mange vigtige elementer og input i COWI’s
rapport. Som det fremgår nedenfor, er det tiltag vi på forskellig vis allerede
arbejder med. Grundet kompleksiteten i samspillet mellem de forskellige tiltag,
der bliver arbejdet med på Kystbanen såvel som i fjern- og regionaltrafikken
generelt, er det svært at sige noget præcist om omkostningerne eller den
isolerede effekt af de enkelte tiltag. Nedenfor er redegjort for vores vurdering og
aktuelle arbejde med de anbefalinger, som COWI har opstillet, der vedrører DSB.
Anbefalinger i rapporten til forbedring af regulariteten på kort sigt
Anbefaling 1:
DSB skal fortsætte målrettet og forebyggende vedligeholdelse af materiel. Dette
tiltag vil reducere de 20-25 % af årsagerne til forsinkelserne, der tilskrives fejl på
materiel.
DSB´s Bemærkninger
DSB er enig i anbefalingen. Som det fremgår af rapporten, har vi siden 2016
gennemført en reorganisering af vores værksteder og arbejdsgange. Vi vil
fortsætte vores arbejde med at gennemføre mere og bedre planlagt vedligehold.
Vi har f.eks. i 2019 implementeret et initiativ vedr. at Øresundstog, der skal på
Transport- og Boligudvalget 2018-19 (2. samling)
TRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 57
Offentligt
Side 2/4
værksted, i videst muligt omfang kun kører i Danmark, så de kan komme på
værksted på rette tidspunkt og som planlagt.
Det bemærkes, at ansvaret for vedligeholdelsen af de 77 svenskejede
Øresundstog fra den 13. december 2020 vil blive varetaget af SJ og Mantena i
selskabet SJ Öresundståg AB og planlægges udført på værkstedet i Hässleholm.
Det forventes, at de 34 danske Øresundstog fortsat vil blive vedligeholdt på DSB’s
værksted på Helgoland frem til 2023.
Anbefaling 3
DSB skal medvirke til at reducere antallet af sikringsfejl ved minimering af brugen
af magnetskinnebremsen. Dette tiltag vil reducere de 10 % af forsinkelser, der
skyldes fejl på sporerne.
DSB´s Bemærkninger
Der pågår aktuelt et samarbejde mellem DSB og Banedanmark om at mindske
brugen af den såkaldte magnetskinnebremse. Det bliver desuden fortsat
indskærpet, at lokomotivførerne i fjern- og regionaltrafikken skal bestræbe sig på
at undgå at bruge magnetskinnebremsen i så stor udstrækning, som det er muligt.
Anbefaling 5
DSB skal sikre gode vendetider uden konflikter mellem ind- og udkørende tog i ny
køreplan. Aktiviteten vil reducere de 10-15 % af forsinkelserne, der skyldes
trafikforhold.
DSB´s Bemærkninger
DSB er enig i anbefalingen. Det fremgår af COWI’s rapport, at der i Helsingør kan
opstå problemer med driftsafviklingen ved forsinkelser, da tog fra København kun
ankommer kort tid (1 minut) før toget afgår mod København. Forsinkelser på
ankommende tog kan således påvirke afgående tog, da togvejene nogle steder
krydser hinanden. Der fremgår endvidere af rapporten, at der i køreplanen for
2018 er taget hånd om problematikken, da tidsrummet mellem ankomst og
afgang i Helsingør er øget til to minutter.
Fra december 2019 vil DSB foretage yderligere en justering af køreplanen, så tog
fra Helsingør afgår før tog skal ankomme til Helsingør. Dermed undgås det, at
forsinkelser på ankommende tog påvirker afgående tog. Det bemærkes, at
initiativet gennemføres som en del af vores driftsplanlægning, der er derfor ikke
muligt at opstille et estimat for omkostningerne, som er forbundet hermed.
Anbefaling 6
DSB skal opstille rangerplan for Østerport og Københavns Hovedbanegård.
Aktiviteten vil reducere de ca. 10 % af forsinkelserne, der skyldes trafikstyring.
Side 3/4
DSB´s bemærkninger
DSB er enig i anbefalingen. DSB og Banedanmark arbejder aktuelt med opstilling
af rangerplaner på Københavns Hovedbanegård. Når arbejdet med Københavns
Hovedbanegård er afsluttet, forventer vi at kunne påbegynde opstilling af
rangerplaner på Østerport.
Anbefalinger i rapporten til forbedring af regulariteten på længere sigt:
Anbefaling 1
DSB skal gennemføre en ny køreplan. Den nye køreplan baseret på kvarters-drift
virker mere robust end den nuværende. Aktiviteten vil reducere de 10-15 % af
forsinkelserne, der skyldes trafikforhold og de ca. 10 %, der skyldes trafikstyring.
DSB´s bemærkninger
Det er er politisk besluttet at strækningen København (Østerport)-Malmø
overdrages til Skånetrafiken. Dermed vil togene fra Kystbanen køres ud i
Sjællandstrafikken, og tog fra Sverige vender på Østerport. Forudsætningen for
denne plan har været kvartersdrift både på svensk og dansk side. Kvartersdriften
har dog efterfølgende vist sig muligvis først at blive implementeret i Sverige til
K25.
DSB forventer at implementere kvartersdrift senest til K23 og sandsynligvis
tidligere, da dette er en forudsætning for at kunne binde Kystbanen sammen med
den øvrige regionaltrafik på Sjælland, som kører i kvarterstakt. Kvartersdrift vil
øge serviceniveauet på de store stationer, mens de to mindste stationer får
halvtimesdrift i stedet for tre tog i timen. Strukturen i kvartersdrift øger
robustheden, idet der er mindre risiko for at forsinkelser på ét tog påvirker andre
tog.
Side 4/4
Anbefaling 4
DSB skal anskaffe materiel med større kapacitet til ind- og udstigning. Aktiviteten
vil reducere de 10 % af forsinkelserne, der skyldes passagerforhold.
DSB´s bemærkninger
I takt med indsættelse af nye el-lokomotiver og overdragelse af
Øresundstrafikken til Skånetrafikken er det planen at DSB’s dobbeltdækkervogne
med nye el-lokomotiver suppleret af ca. 10 Øresundstogsæt skal betjene
Kystbanen. Dette forventes alt andet lige at forbedre ind- og
udstigningsforholdene og de afledte forsinkelser heraf som følge af reduceret
behov for tid til ind- og udstigning samt afgangsproceduren.