Fremsat den 20. november 2019 af skatteministeren (Morten Bødskov)

Fremsat den 20. november 2019 af skatteministeren (Morten Bødskov)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre
(Forlængelse af perioden for midlertidig nedsættelse af grundvederlag til ministre)
§ 1
I lov om vederlag og pension m.v. for ministre, jf.
lovbekendtgørelse nr. 939 af 16. juni 2017, foretages
følgende ændring:
1. I § 1, stk. 2, ændres »2019« til: »2020«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2020.
Lovforslag nr. L 70 Folketinget 2019-20
Skattemin.,
Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, j.nr. 2019-7334
AN014092
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at forlænge perioden med
nedsættelse af grundvederlaget til ministre med 5 pct. med
det formål at udvise løntilbageholdenhed for ministre. I lyset
af at Folketingets partier skal drøfte rammerne for politike-
res vederlags- og pensionsforhold, bør nedsættelsen fasthol-
des. En forlængelse giver mulighed for og tid til politiske
drøftelser om de forskellige elementer i sammenhæng.
Det foreslås derfor, at nedsættelsen af grundvederlaget til
ministre med 5 pct. forlænges til og med den 31. december
2020.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Størrelsen af grundvederlag til ministre
2.1.1. Gældende ret
Efter § 1, stk. 1, i lov om vederlag og pension m.v. for mi-
nistre (herefter ministervederlagsloven) udgør grundvederla-
get til ministre 1.248.386 kr. i årligt grundbeløb (31. marts
2017-niveau). Vederlaget til statsministeren udgør 125 pct.
af grundvederlaget. Vederlaget til udenrigsministeren, fi-
nansministeren samt den minister, der er nummer 2 i stats-
rådsrækkefølgen, udgør 110 pct. af grundvederlaget. Grund-
vederlaget udgør dog 1.185.966 kr. i årligt grundbeløb (31.
marts 2017-niveau) i perioden 1. april 2012-31. december
2019, jf. ministervederlagslovens § 1, stk. 2. Det betyder til-
lige, at vederlaget til statsministeren, udenrigsministeren og
finansministeren samt til den minister, der er nummer 2 i
statsrådsrækkefølgen, er nedsat tilsvarende.
Ved lov nr. 704 af 25. juni 2010 om ændring af lov om
vederlag og pension m.v. for ministre blev der i overens-
stemmelse med en tilkendegivelse herom fra den daværende
regering i »Aftale om genopretning af dansk økonomi« (maj
2010) foretaget en midlertidig nedsættelse af grundvederla-
get til ministre med 5 pct. i årene 2011 og 2012. Det betød
tillige, at vederlaget til statsministeren, udenrigsministeren
og finansministeren samt til den minister, der er nummer 2 i
statsrådsrækkefølgen, blev nedsat tilsvarende.
Ved lov nr. 480 af 30. maj 2012 om ændring af lov om ve-
derlag og pension m.v. for ministre blev perioden med ned-
sættelse af grundvederlaget til ministre med 5 pct. forlænget
til også at gælde i årene 2013-2015, således at grundvederla-
get udgjorde 1.151.555 kr. i årligt grundbeløb (31. marts
2012-niveau), jf. ministervederlagslovens § 1, stk. 2, 2. pkt.
Det betød tillige, at vederlaget til statsministeren, udenrigs-
ministeren og finansministeren samt til den minister, der er
nummer 2 i statsrådsrækkefølgen, blev nedsat tilsvarende.
Ved lov nr. 743 af 1. juni 2015 om ændring af lov om ve-
derlag og pension m.v. for ministre blev perioden med den
midlertidige nedsættelse af grundvederlaget til ministre med
5 pct. forlænget til også at gælde årene 2016-2019. Det be-
tød tillige, at vederlaget til statsministeren, udenrigsministe-
ren og finansministeren samt til den minister, der er nummer
2 i statsrådsrækkefølgen, blev nedsat tilsvarende.
Ved lov nr. 492 af 22. maj 2017 om ændring af lov om ve-
derlag og pension m.v. for ministre blev grundvederlaget
nulstillet pr. 31. marts 2017 på den måde, at ministrenes
grundvederlag på 1.212.164 kr. årligt før den midlertidige
nedsættelse (31. marts 2012-niveau) blev opreguleret med
den hidtil gældende lønreguleringsprocent pr. 1. april 2016
på 2,9882 pct., således at grundvederlaget pr. 31. marts 2017
udgør 1.248.386 kr. årligt.
En fastsættelse af nyt grundvederlag var en forudsætning
for at starte på den nye regulering af ministres vederlag på
grundlag af den faktiske offentlige lønudvikling.
Grundvederlaget til ministre udgjorde i perioden med den
midlertidige nedsættelse 1.151.555 kr. årligt (31. marts
2012-niveau). Idet grundvederlaget blev nulstillet pr. 31.
marts 2017, blev ministrenes grundvederlag på 1.151.555
kr. årligt opreguleret med den hidtil gældende lønregule-
ringsprocent pr. 1. april 2016 på 2,9882 pct., således at det
nedsatte grundvederlag pr. 31. marts 2017 udgør 1.185.966
kr. årligt.
Vederlaget til ministre reguleres en gang årligt pr. 1. april
med en reguleringsprocent, der beregnes på baggrund af
lønudviklingen på det offentlige arbejdsmarked, jf. bekendt-
gørelse nr. 527 af 23. maj 2017 om regulering af vederlag
for ministre.
Reguleringsprocenten er pr. 1. april 2019 fastsat til 6,2002
pct. af grundbeløbet.
2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Skatteministeret finder, at nedsættelsen af grundvederlaget
til ministre med 5 pct. skal fastholdes med det formål at ud-
vise løntilbageholdenhed for ministre. I lyset af at Folketin-
gets partier skal drøfte rammerne for politikeres vederlags-
og pensionsforhold, bør nedsættelsen fastholdes. En forlæn-
gelse giver mulighed for og tid til politiske drøftelser om de
forskellige elementer i sammenhæng.
Skatteministeret finder således, at grundvederlaget til mi-
nistre fra den 1. januar 2020 fortsat skal udgøre 1.185.966
kr. i årligt grundbeløb (31. marts 2017-niveau) til og med
den 31. december 2020.
Det foreslås, at nedsættelsen af grundvederlaget til mini-
stre med 5 pct. forlænges til og med 31. december 2020.
Det bemærkes i øvrigt, at nedsættelse af vederlaget som
hidtil ikke vil påvirke ministres pension, der fortsat svarer til
pensionen til en statstjenestemand på skalatrin 49, jf. mini-
stervederlagslovens § 4.
Der tilkommer Folketingets formand et grundvederlag
svarende til 125 pct. af grundvederlaget til ministre efter mi-
nistervederlagsloven, jf. § 120, stk. 1, i lov om valg til Fol-
ketinget. Denne bestemmelse indebærer, at Folketingets for-
mand har et vederlag af samme størrelse som statsministe-
2
rens. Vederlaget til Folketingets formand blev derfor nedsat
med 5 pct. i perioden 2011-2019 svarende til statsministe-
rens vederlag. Som konsekvens af lovforslaget vil nedsættel-
sen af vederlaget til Folketingets formand ligeledes forlæn-
ges til og med den 31. december 2020.
3. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
Den foreslåede forlængelse af perioden med den midlerti-
dige nedsættelse af grundvederlaget vil med en uændret re-
geringssammensætning indebære en statslig mindreudgift på
ca. 1,4 mio. kr. (1. april 2019-niveau) i 2020.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har ikke været sendt i høring, idet
det vurderes, at der ikke er myndigheder eller organisatio-
ner, der vil blive berørt af lovforslaget.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Statslig mindreudgift på ca. 1,4 mio. kr.
(1. april 2019-niveau) i 2020
Ingen
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter
Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-
regulering / Går videre end mini-
mumskrav i EU-regulering (sæt X)
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Det følger af ministervederlagsloven, at ministres grund-
vederlag i perioden 1. april 2012-31. december 2019 er mid-
lertidigt nedsat med 5 pct. og dermed udgør 1.185.966 kr. i
årligt grundbeløb (31. marts 2017-niveau). Der henvises i
øvrigt til afsnit 2.1.1. i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger.
Det foreslås, at den midlertidige nedsættelse af grundve-
derlaget til ministre med 5 pct., der udløber den 31. decem-
ber 2019, forlænges, således at grundvederlaget udgør
1.185.966 kr. i årligt grundbeløb (31. marts 2017-niveau) til
og med den 31. december 2020.
Forslaget medfører, at perioden med den midlertidige ned-
sættelse af ministres grundvederlag med 5 pct. forlænges til
og med den 31. december 2020.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2020.
3
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende lov Lovforslaget
§ 1
I lov om vederlag og pension m.v. for ministre,
jf. lovbekendtgørelse nr. 939 af 16. juni 2017,
foretages følgende ændring:
§ 1. - - -
Stk. 2. I perioden 1. april 2012-31. december
2019 udgør grundvederlaget 1.185.966 kr. i årligt
grundbeløb (31. marts 2017-niveau).
Stk. 3-11. - - -
1. I § 1, stk. 2, ændres »2019« til: »2020«.
4