Svar på spm. nr. S 202: Vil ministeren i anledning af sit svar på spørgsmål nr. S 56, tilkendegive, om ministeren vil erkende, at det er misvisende at omtale ministerens forslag til reform af sygedagpenge som et forslag om at afskaffe varighedsbegrænsningen for sygedagpengene, da forslaget tværtimod går ud på at skære sygedagpengeperioden ned til 26 uger, hvorefter ikke-raskmeldte henvises til at leve for kontanthjælp (dog uden ægtefælleafhængighed og formuemodregning)?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spm. nr. S 202

https://www.ft.dk/samling/20131/spoergsmaal/S202/svar/1082790/1292078.pdf

Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
22. oktober 2013
J.nr. 2013-0013420
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Folketingsmedlem Finn Sørensen (EL) har den 14. oktober 2013 stillet følgende
spørgsmål nr. S 202, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 202:
”Vil ministeren i anledning af sit svar på spørgsmål nr. S 56, tilkendegive, om mi-
nisteren vil erkende, at det er misvisende at omtale ministerens forslag til reform af
sygedagpenge som et forslag om at afskaffe varighedsbegrænsningen for sygedag-
pengene, da forslaget tværtimod går ud på at skære sygedagpengeperioden ned til
26 uger, hvorefter ikke-raskmeldte henvises til at leve for kontanthjælp (dog uden
ægtefælleafhængighed og formuemodregning)? ”
Endeligt svar:
Regeringen har fremlagt et forslag om at ophæve varighedsbegrænsningen på sy-
gedagpenge. Forslaget betyder, at de personer, som ikke kan få forlænget sygedag-
pengene efter en af de eksisterende regler, fremadrettet vil være sikret forsørgelse
på kontanthjælpsniveau, indtil de kan arbejde igen.
Regeringens forslag til en ny sygedagpengemodel betyder, at sygemeldte, der i dag
ikke opfylder betingelserne for at få forlænget deres sygedagpenge, bliver sikret en
ydelse, der i niveau svarer til kontanthjælpen, og som ikke afhænger af formue el-
ler ægtefællens indkomst. Samtidig får de en individuelt tilpasset og helhedsorien-
teret indsats, der skal hjælpe den enkelte tilbage til arbejdsmarkedet.
Alle sygemeldte, der opfylder betingelserne for at få forlænget deres sygedagpenge
efter de nuværende syv forlængelsesregler, bliver ikke påvirket. De vil fortsat mod-
tage sygedagpenge med uændret sats.
Derudover foreslår regeringen en ny forlængelsesmulighed for sygemeldte med en
alvorlig livstruende sygdom, så de bliver sikret sygedagpenge under hele sygdoms-
forløbet.
2013-14
S 202 endeligt svar
Offentligt
2
Med forslaget om en ny sygedagpengemodel spænder vi dermed et økonomisk sik-
kerhedsnet ud under syge mennesker, så de kan bruge deres kræfter på at blive ra-
ske frem for at bekymre sig om deres økonomi.
Venlig hilsen
Mette Frederiksen