L 39 - svar på spm. 8, om den nuværende statsstøtte er i overensstemmelse med EU-retlige principper og regler, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: klima-, energi- og forsyningsministeren
- Adressat: klima-, energi- og forsyningsministeren
- Stiller: Ida Auken
KEF L 39 - svar på spm. 8.pdf
https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/L39/spm/8/svar/1608951/2108101.pdf
Side 1/1 Ministeren Dato 19. november 2019 J nr. 2019-1653 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K T: +45 3392 2809 E: kefm@kefm.dk www.kefm.dk Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget Christiansborg 1240 København K Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 13. november 2019 stillet mig spørgsmål 8 til L 39, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter øn- ske fra Ida Auken (RV). Spørgsmål 8 Er det ministerens vurdering, at den nuværende statsstøtte er i overensstemmelse med EU-retlige principper og regler, når ¾ af danske biogascertifikater eksporteres til lande med forbrugsstøtte eller andre forbrugsincitamenter, samtidig med at der ikke er nogen obligatorisk forpligtigelse til at tilbagebetale den modtagne statsstøtte for de enheder, der eksporteres til lande med andre støtteregimer? Svar Al biogas, som opgraderes og tilføres det kollektive danske gasnet, får som ud- gangspunkt udstedt bionaturgascertifikater svarende til den tilførte mængde. For at sikre transparens fremgår det bl.a. af Energinets bionaturgascertifikater, om den pågældende mængde opgraderet biogas har fået opgraderingsstøtte. Hertil kommer, at Eurostats og FNs regler foreskriver, at al bionaturgas, der tilføres det danske naturgasnet, betragtes som forbrugt i Danmark, og derfor tælles med i Danmarks energistatistik såvel som i den danske opgørelse af VE-andele i gasfor- bruget. Det vil sige, at bionaturgas, der er tilført det danske naturgasnet, men sæl- ges i et andet medlemsland via bionaturgascertifikater, medregnes i Danmarks VE- opgørelse. I 2017 indførte Energinet, at det på alle bionaturgascertifikater fremgår, at den fysiske bionaturgas er medregnet i Danmarks VE-regnskab. Derved mind- skes risikoen for, at de danske bionaturgascertifikater markedsføres som andet end garanti på, at den indkøbte mængde biogas er blevet produceret. Det er derfor min opfattelse, at man fra dansk side i videst muligt omfang har infor- meret om, at den opgraderede biogas har modtaget dansk støtte, og dermed sikret, at den støtteydende myndighed (i udlandet) er bekendt med den danske støtte. Ydermere må det som udgangspunkt forventes, at medlemsstaterne er bekendte med Eurostats regnemetoder, og derfor ikke medtager importeret dansk biogas i deres VE-regnskab. Med venlig hilsen Dan Jørgensen Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20 L 39 endeligt svar på spørgsmål 8 Offentligt