L 39 - svar på spm. 2 om teknisk bistand til et ændringsforslag, hvor det sikres, at der ikke fremadrettet kan forekomme dobbeltsubsidiering af bio- eller bionaturgas i forbindelse med eksport af danske bionaturgascertifikater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


KEF L 39 - svar på spm. 2.pdf

https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/L39/spm/2/svar/1608930/2108052.pdf

Side 1/1
Ministeren
Dato
19. november 2019
J nr. 2019-1653
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2809
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 5. november 2019 stillet mig
følgende spørgsmål 2 til L 39, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Morten Messerschmidt (DF).
Spørgsmål 2
Vil ministeren stille – eller som teknisk bistand udarbejde – et ændringsforslag,
hvormed det sikres, at der ikke fremadrettet kan forekomme dobbeltsubsidiering af
bio- eller bionaturgas i forbindelse med eksport af danske bionaturgascertifikater,
så Danmark lever op til EU-retslige forpligtelser og principper for det indre marked?
Svar
I Danmark ydes der støtte til biogas, når den opgraderes og tilføres gasnettet. Efter
ønske fra naturgashandlere udsteder Energinet på eget initiativ bionaturgascertifi-
kater. Bionaturgascertifikatets funktion er dels at muliggøre, at den ”grønne værdi”
kan handles, dels en dokumentation over for slutkunden på, at en andel eller
mængde af den indkøbte gas er opgraderet biogas.
Al biogas, som opgraderes og tilføres det kollektive danske gasnet, får som ud-
gangspunkt udstedt en tilsvarende mængde bionaturgascertifikater. For at sikre
transparens fremgår det bl.a. af Energinets bionaturgascertifikater, om den pågæl-
dende mængde opgraderet biogas har fået støtte. Det er derfor min opfattelse, at
man fra dansk side i videst muligt omfang har informeret om, at den opgraderede
biogas har modtaget dansk støtte og dermed sikret, at der ikke ydes yderligere
støtte i udlandet til støttet dansk biogas, uden at den støtteydende myndighed er
bekendt med den danske støtte.
Hertil skal det dog nævnes, at i forbindelse med den aktuelle implementering af
Direktiv 2018/2001 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikil-
der, som træder i kraft medio 2021, har man fra dansk side taget initiativ til en dia-
log med Kommissionen med henblik på at sikre en hensigtsmæssig implementering
af direktivets artikel 19 vedr. oprindelsesgarantier, således at dobbeltstøtte i videst
muligt omfang ikke kan forekomme.
Jeg er således enig med spørgeren i, at det er vigtigt at undgå dobbeltstøtte, og
dermed også undgå risikoen for unfair konkurrence. Jeg imødeser derfor et positivt
resultat af drøftelserne med Europa-Kommissionen. På den baggrund finder jeg
ikke, at der er grundlag for at stille et ændringsforslag til L39.
Såfremt spørgeren fortsat ønsker at fremsætte et ændringsforslag, vil ministeriet
kunne yde den fornødne tekniske bistand.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
L 39 endeligt svar på spørgsmål 2
Offentligt