Kopi af ministerens talepapir fra samrådet d. 14/11-19 om merudgifter i anledning af lovforslaget, fra boligministeren

BOLIGMINISTEREN
Dato
J. nr.
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 KøbenhavnK
Telefon 41 71 27 00
Finansudvalget
Folketinget
18. november 2019
2019-6978
Finansudvalget har i brev af 14. november 2019 stillet mig følgende spørgsmål
(FIU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 54:
Vil ministeren oversende talepapir fraåbent samråd den 14. november 2019
om merudgifter i anledning af L 13 (byggeloven), jf. FIU alm. del - samråds-
spørgsmål D.
Svar:
Vedlagt er talepapiret fra samrådet den 14. november 2019ommerudgifter i
anledning af L 13 (byggeloven).
Jeg gør opmærksom på, at det er det talte ord, som gælder.
Med venlig hilsen
Kaare DybvadBek
Boligudvalget 2019-20
L 13 Bilag 8
Offentligt


1
Talemanuskript til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål D den 14.
november 2019
Samrådsspørgsmål
Hvordan vil de merudgifter som følger af lovforslaget om ændring af byggeloven (L 13) fordele
sig år for år på hhv. offentligt ejede bygninger og privatejede bygninger, herunder bygninger til
erhvervsmæssig brug? Vil ministeren herunder redegøre for, om – og i givet fald hvordan -
regeringen vil sikre, at både de offentligt og privatejede bygninger kompenseres for de
merudgifter, som lovforslaget medfører?
Besvarelse
(Indledning)
Regeringen har store ambitioner på klimaområdet.
Det har EU også, og i EU er det derfor besluttet, at udrulningen
af elbiler i Europa skal være nemmere, og at bygningers
energiforbrug skal mindskes. For at understøtte det, er der i
bygningsdirektivet indført krav om ladestandere til elbiler og
om bygningsautomatiserings- og kontrolsystemer i byggeri.
Jeg vil minde om, at ændringerne af bygningsdirektivet er
forhandlet på plads under den tidligere regering.
Det har derfor ligget på mit bord, at de nye regler i
bygningsdirektivet skal indarbejdes i dansk lovgivning, og det er
Boligudvalget 2019-20
L 13 Bilag 8
Offentligt
2
baggrunden for den ændring af byggeloven, som der er indkaldt
til samråd om i dag.
Det er kravene om ladestandere, der medfører økonomiske
omkostninger, så jeg går ud fra, at det er den del af lovforslaget,
der spørges til.
Samrådsspørgsmålet handler om to forhold - en redegørelse af
de økonomiske konsekvenser, som følger af den foreslåede
ændring af byggeloven og et spørgsmål om, hvorvidt regeringen
vil kompensere for de udgifter til både offentligt ejede
bygninger og de privatejede bygninger, som lovforslaget
medfører.
(Kompensation for de økonomiske konsekvenser)
Jeg vil gerne starte med det sidste først.
Med lovforslaget gennemføres der minimumsimplementering af
bygningsdirektivets krav, så udgifterne for de berørte
bygningsejere holdes så lave som muligt.
3
Det er forventningen, at der som led i den generelle udvikling
mod grønnere transportformer vil være en del bygningsejere,
der vælger at investere i ladestandere uanset, om der er krav om
det. Det vil de, enten fordi de selv ejer elbiler, eller fordi de
gerne vil tilbyde opladning til deres medarbejdere og kunder.
Der kan endvidere peges på det forhold, at markedet for
ladestandere er frit. Derfor kan bygningsejere indgå aftaler med
udbydere af ladestandere om etablering af ladestandere, og der
kan laves opkrævningsordninger, så omkostningerne ved
etableringen kan tjenes hjem.
Som det er tilfældet med en række af byggelovgivningens regler,
og sådan set med lovgivning mere generelt, kan der være
udgifter forbundet med overholdelse af de regler, der indføres.
På den baggrund er der ikke planer om at kompensere for
udgifterne ved de privatejede bygninger.
Men der må forventes at blive rejst DUT-krav fra kommuner og
regioner. Hvordan den regning præcis ser ud, vil vi se nærmere
på i forbindelse med bekendtgørelsesarbejdet, hvor der også vil
være en DUT-høring.
4
Så der følger altså en regning med kravene om ladestandere.
Det vil jeg ikke lægge skjul på.
(Udspecificering af de økonomiske konsekvenser)
Det fører mig til den første del af samrådsspørgsmålet om de
konkrete udgifter, som følger af lovforslaget – og nu bliver det
en smule teknisk. Jeg vil forsøge at gøre det kort.
Indledningsvist skal jeg gøre udvalget opmærksom på, at de
økonomiske beregninger, der fremgår af lovforslagets
bemærkninger, ikke er helt nøjagtige.
Mit ministerium er blevet opmærksom på, at de beregninger,
der er lavet i forbindelse med lovforslaget, ved en misforståelse
er beregnet ud fra, at kravene for nybyggeri og ombygninger
først skal gælde fra den 10. marts 2021. Men som det fremgår af
lovforslaget, skal kravene gælde fra den 10. marts 2020.
Det skal jeg selvfølgelig beklage. Misforståelsen bunder i, at der
i bygningsdirektivet er en mulighed for at udskyde
ikrafttrædelsestidspunktet for nybyggeri og ombygninger med 1
år.
5
Men med lovforslaget er det lagt til grund, at kravene skal gælde
fra den 10. marts 2020. Det betyder så også, at de anslåede
økonomiske udgifter for nybyggeri og ombygninger er højere
end det, der er oplyst i lovforslaget. Konkret skønnes udgifterne
ift. nybyggeri samlet til ca. 68 mio. kr. frem mod 2025, i stedet
for ca. 55 mio. kr. som angivet i lovforslaget.
De økonomiske beregninger peger således på, at kravene om
ladestandere samlet set vil beløbe sig til omkring 490 mio. kr.
fra 2020 til 2025.
Det svarer i gennemsnit til ca. 100 mio. kr. om året, fra kravene
træder i kraft og frem til 2025, hvor ladestanderne skal være
etableret i de eksisterende bygninger. Der vil dog formentlig
blive etableret flest ladestandere op mod fristen i slutningen af
perioden.
De samlede omkostninger ved nybyggeri og ombygninger er
vurderet til at være knap 68 mio. kr. frem til 2025, mens
omkostningerne ved eksisterende byggeri forventes at udgøre
omkring 420 mio. kr. i alt.
Beregningerne peger således på samlede årlige omkostninger på
ca. 13,5 mio. kr. til nybyggeri og større ombygninger. For
6
eksisterende byggeri skønnes de årlige omkostninger til 84 mio.
kr.
(Offentligt ejede bygninger)
For så vidt angår de offentligt ejede bygninger, vurderes det på
baggrund af en analyse af bygningsmassen, at ca. 20 pct. af de
samlede udgifter til ladestandere vil være udgifter for offentligt
ejede bygninger. Det vil derfor dreje sig om ca. 97 mio. kr. i alt
frem til 2025. Heraf vurderes udgifterne ved nybyggeri og
ombygninger at være på omkring 14 mio.kr. og ved eksisterende
byggeri ca. 84 mio. kr. Det svarer til årlige udgifter på godt 3
mio. kr. for offentligt nybyggeri og ombygninger og i
gennemsnit knap 17 mio. kr. for eksisterende offentlige
bygninger.
(Privat ejede bygninger)
For de privat ejede bygninger peger beregningerne på samlede
udgifter på knap 390 mio.kr. frem til 2025, hvoraf nybyggeri og
ombygninger tegner sig for omkring 54 mio.kr. og det
eksisterende byggeri for 336 mio. kr. Dermed vil de årlige
udgifter udgøre ca. 11 mio. kr. for nybyggeri og ombygninger og
7
i gennemsnit omkring 67 mio. kr. for eksisterende byggeri frem
mod 2025.
Jeg skal bemærke, at tallene beror på skøn og beregninger, der
er forbundet med en vis usikkerhed.
(Afrunding)
Det er svært at spå om fremtiden. Der er således usikkerhed om
beregningerne, da man ikke med sikkerhed kan sige, hvor
mange nye bygninger der vil blive opført, eller hvor mange
bygninger der vil blive bygget om. Særligt usikkert er det, hvor
mange parkeringspladser bygningerne har – og det er antallet af
parkeringspladser, som kravene er knyttet op på.
I den forbindelse vil jeg benytte lejligheden til at præcisere, at
det ikke er alle bygninger, der skal etablere ladestandere, og at
der for boligbyggeri fx slet ikke skal etableres ladestandere, men
kun forberedes til det på parkeringspladsen.
Kravene om ladestandere er som nævnt opdelt i krav til
nybyggeri, ombygninger og eksisterende bygninger, der ikke er
beboelse. Derudover vil det kun være bygninger med mere end
10 eller 20 parkeringspladser, der skal etablere ladestandere
eller forberede parkeringspladsen til det. Det vil jeg ikke gå
8
mere ind i her, da det fremgår af lovforslagets bemærkninger,
og det er heller ikke det, samrådet i dag handler om.
Som I nok har bemærket, vedrører merudgifterne især de
eksisterende bygninger.
Derfor synes jeg, at udgangspunktet om, at ladestanderne ved
de eksisterende bygninger først fysisk skal være etableret senest
den 1. januar 2025, er fornuftigt. På den måde lever vi op til
bygningsdirektivets krav samtidig med, at de pågældende
bygningsejere får tid til at omstille sig til ændringen og får tid til
at planlægge etableringen og finansieringen af ladestanderne.
Jeg synes derfor grundlæggende, at der med lovforslaget er
fundet en fornuftig balance mellem de økonomiske
konsekvenser for bygningsejerne og ambitionsniveauet for
ladestandere i byggeriet.
Der er tale om en bunden opgave, som vi må forsøge at løse den
på den mest hensigtsmæssige måde.
Som nævnt er der en mulighed i bygningsdirektivet for, at vi
kan vælge at være mindre ambitiøse og udskyde ikrafttrædelsen
for nybyggeri og ombygninger med 1 år. Det er umiddelbart ikke
9
det, jeg lægger op til med lovforslaget, da den grønne dagsorden
efter min mening skal fremmes. Men jeg er sådan set åben for
en drøftelse af muligheden for at udnytte den
undtagelsesbestemmelse, som direktivet indeholder.
Så jeg foreslår, at spørgsmålet om ikrafttrædelse for nybyggeri
og ombygninger fra 2020 eller 2021 afklares i forbindelse med
lovbehandlingen i Boligudvalget.
Der er ikke tvivl om, at grøn omstilling af personbilerne til et
klimavenligt drivmiddel, som el jo er, er et vigtig element i
bestræbelserne på at få en reduktion af CO2-udledningen på 70
pct. frem mod 2030.
Meldinger fra både EU, bilindustrien og fra eksperter på
området lyder da også på, at elbiler er fremtidens personbil og
formentlig vil gøre sit store indtog fra midten af næste årti. Den
udvikling skal vi selvfølgelig understøtte og fremme, så
Danmark er klar til elbiler.
Så jeg er overbevist om, at de fleste virksomheder eller andre
ejere af større bygninger med parkeringsmuligheder tilknyttet
er klar over, at udviklingen går i retning af et grønnere Danmark
og tænker langsigtet.
10
For at være helt ærlig har jeg svært ved at forestille mig at større
virksomheder, indkøbscentre eller lignende større bygninger
med parkeringspladser til sine kunder eller ansatte ikke af egen
drift sikrer etablering af ladestandere. Det giver således god
mening for virksomhederne at tilpasse sig den efterspørgsel, der
forventes at være på dette område – på samme måde, som fx
hoteller, restauranter og caféer tilbyder WIFI til deres kunder,
selvom der ikke er krav om det.
Og jeg har også svært ved at se, at kommuner eller regioner med
en grøn dagsorden ikke af selv vil sikre lademuligheder på
parkeringsområder tilknyttet deres bygninger.
Den udvikling, der vil finde sted, uanset om der stilles krav eller
ej, er således medregnet i de økonomiske konsekvenser af
kravene - selvom de berørte bygningsejere af helt egen drift vil
sikre etableringen af lademulighederne.