Svar på spm. nr. S 201: Mener ministeren med henvisning til svar på spørgsmål nr. S 161, at antallet af offentligt ansatte er en relevant målestok for kvaliteten i den offentlige velfærd?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spm. nr. S 201

https://www.ft.dk/samling/20131/spoergsmaal/S201/svar/1081928/1290795.pdf

Finansministeren
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
16. oktober 2013
Svar på spørgsmål S 201 af 11. oktober 2013 stillet af Jacob
Jensen (V)
Spørgsmål
Mener ministeren med henvisning til svar på spørgsmål nr. S 161, at antallet af
offentligt ansatte er en relevant målestok for kvaliteten i den offentlige velfærd?
Svar
Der er ikke en entydig definition af, hvordan den offentlige velfærd måles.
Antallet af offentligt ansatte er udtryk for, hvor meget personale der er ansat i den
offentlige sektor, men måler ikke værdien eller kvaliteten af de offentlige ydelser
set fra et brugerperspektiv.
Tilsvarende er udgifterne til offentligt forbrug et udtryk for, hvad det koster at
producere offentlige ydelser, men måler heller ikke værdien eller kvaliteten af de
offentlige ydelser set fra et brugerperspektiv, jf. svar på §20 S 154 af 8. oktober 2013.
I regeringens seneste mellemfristede fremskrivning er der plads til en vækst i det
offentlige forbrug på gennemsnitligt 0,6 pct. om året i perioden 2014-2020, hvilket
skønnes at øge den offentlige beskæftigelse med ca. 9.000 personer under
forudsætning af en omtrent uændret fordeling af de offentlige forbrugsudgifter
mellem løn og køb af varer og tjenester.
Antallet af offentligt ansatte afhænger af lokale prioriteringer inden for de
overordnede økonomiske rammer.
Med venlig hilsen
Bjarne Corydon
2013-14
S 201 endeligt svar
Offentligt