Betænkning afgivet af Kulturudvalget den 11. december 2013

Tilhører sager:

Aktører:


    AX15538

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20131/lovforslag/L20/20131_L20_betaenkning.pdf

    Betænkning afgivet af Kulturudvalget den 11. december 2013
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om mediestøtte
    [af kulturministeren (Marianne Jelved)]
    1. Ændringsforslag
    Der er stillet 13 ændringsforslag til lovforslaget. Kultur-
    ministeren har stillet ændringsforslag nr. 1-3, 5-7 og 9-13 og
    Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet æn-
    dringsforslag nr. 4 og 8.
    2. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 2. oktober 2013 og var til
    1. behandling den 8. oktober 2013. Lovforslaget blev efter
    1. behandling henvist til behandling i Kulturudvalget.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.
    Høring
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og kulturministeren sendte den 25. juni 2013
    dette udkast til udvalget, jf. folketingsåret 2012-13, KUU
    alm. del – bilag 216. Den 9. september sendte kulturministe-
    ren de indkomne høringssvar og den 11. oktober 2013 et no-
    tat herom til udvalget.
    Skriftlige henvendelser
    Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
    en skriftlig henvendelse fra Interessenetværk for interaktive
    medier og Interessenetværket Specialmedier.
    Kulturministeren har over for udvalget kommenteret den
    skriftlige henvendelse til udvalget.
    Spørgsmål
    Udvalget har stillet 14 spørgsmål til kulturministeren til
    skriftlig besvarelse. Kulturministeren har besvaret spørgs-
    mål 1-4, og udvalget forventer de øvrige spørgsmål besvaret
    inden 2. behandling af lovforslaget.
    3. Indstillinger
    Et flertal i udvalget (S, RV, SF og EL) indstiller lovfor-
    slaget til vedtagelse med de af kulturministeren stillede æn-
    dringsforslag.
    Et mindretal i udvalget (V) vil redegøre for sin indstilling
    ved 2. behandling.
    Et andet mindretal i udvalget (DF) vil redegøre for sin
    indstilling ved 2. behandling.
    Et tredje mindretal i udvalget (KF) vil redegøre for sin
    indstilling ved 2. behandling.
    Et fjerde mindretal i udvalget (LA) vil redegøre for sin
    indstilling ved 2. behandling.
    4. Politiske bemærkninger
    Venstres, Dansk Folkepartis, Det Konservative Folkepar-
    tis og Liberal Alliances medlemmer af udvalget er enige i
    hensigten med forslaget til lov om mediestøtte. Nemlig be-
    hovet for, at den danske mediestøtte moderniseres, så den
    medvirker til at løfte den demokratiske debat og fremmer
    mangfoldigheden i medierne. Partierne er derfor enige i lov-
    forslagets intentioner om at »opretholde et alsidigt og mang-
    foldigt mediemarked, der kan understøtte mediernes demo-
    kratiske, kritiske og uafhængige funktion under hensyntagen
    til ytringsfriheden og informationsfriheden«, og at der i
    Danmark findes »stærke medier, hvis redaktionelle indhold
    støtter det danske demokrati ved at være redigeret til et
    dansk publikum og ved at bestå af beskrivelser af danske
    samfundsforhold eller ved at have et dansk perspektiv på
    udenlandske begivenheder.«
    Partierne mener ikke, at der med lovforslaget er tale om
    en egentlig modernisering af mediestøtten i henhold til den
    virkelighed, som medierne befinder sig i. Der er ingen sam-
    mentænkning mellem mediestøtten og medieforliget, og der
    er ingen reel opdatering af den samlede danske medielov-
    givning.
    I en til stadighed mere globaliseret verden forandres me-
    diebilledet med hastige skridt, og både danske og udenland-
    Til lovforslag nr. L 20 Folketinget 2013-14
    AX015538
    ske mediekoncerner oplever en stigende konkurrence fra di-
    gitale medieplatforme, der gør, at traditionelle medier som
    tv, radio og aviser smelter sammen. Nye nichemedier opstår,
    og borgernes brug af medier og nyheder er under hastig for-
    andring. Sociale medier som facebook, twitter m.fl. betyder,
    at nyheder deles på kryds og tværs, og villigheden til at be-
    tale for indhold har over det seneste årti ændret sig markant.
    Det mediebillede, vi kender i dag, er derfor væsentlig ander-
    ledes end det, vi så for bare 20 år siden, og det kræver, at
    lovgivningen følger med.
    For Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det
    Konservative Folkeparti er det derfor vigtigt, at mediestøtten
    i Danmark afspejler denne udvikling og mangfoldighed. Det
    er desværre ikke tilfældet med regeringens forslag til lov om
    mediestøtte.
    Selv om det principielt er positivt, at regeringen ønsker at
    erstatte den nuværende distributionsstøtte til trykte medier
    med en produktionsstøtteordning til dagblade, dagbladslig-
    nende publikationer og skrevne internetbaserede nyhedsme-
    dier, har regeringen med lovforslaget ikke ønsket at gå vide-
    re med en ny og moderniseret medielovgivning, herunder en
    overgangsordning, der ville have lagt fundamentet for en ny
    støtteordning, som kunne gøre mediestøtten teknologineutral
    og platformsneutral. I stedet for fortsat at opdele mediestøt-
    ten i to lovgivninger, er der brug for at sammentænke me-
    diestøtten, da det i fremtiden bliver sværere og sværere at
    skelne mellem dagblade og skrevne medier på den ene side
    og elektronisk baserede medier på den anden.
    I stedet har man fra regeringens side valgt at indgå en fi-
    nanslovsaftale for 2013 med Enhedslisten, som pålægger
    medierne en forhøjet lønsumsafgift på dagbladene på 40
    mio. kr., en ændring af annonceringsreglerne, som vurderes
    at koste dagbladene 50 mio. kr., og med finansloven 2012
    en reklameafgift, som forventeligt koster dagbladene 50
    mio. kr. Afgifter og regler, som altså pålægger dagbladene
    ekstra udgifter for op mod 150 mio. kr., og som dermed ko-
    ster arbejdspladser i Danmark og risikerer at mindske mang-
    foldigheden i nyhedsbilledet. Samtidig med meromkostnin-
    gerne for dagbladene, har regeringen valgt at tilføre Dan-
    marks Radio 130 mio. kr. ekstra over 2 år. Dermed vil de
    statsejede medier få tilført ekstra ressourcer, samtidig med
    at de publicistiske medier mister indtægter.
    Partierne er også kritiske over for det ejerskabskriterium,
    der indføres med loven, og som også kritiseres i en lang
    række af høringssvarene til loven. Ejerskabskriteriet strider
    imod det, der er baggrunden for den danske mediestøtte,
    nemlig at understøtte demokratiet og den demokratiske de-
    bat og sikre et pluralistisk mediebillede. Eller, som det frem-
    går af et høringssvar: »Det er indholdet, der er afgørende for
    mediernes demokratiske funktion, og som derfor også bør
    afgøre, om et medie er berettiget til mediestøtte. Hverken
    forretningsmodel eller ejerskab synes relevant for en vurde-
    ring af, om et medie udgiver støtteberettiget indhold. I stedet
    kan ejerskabskriteriet føre til ulige konkurrence, idet kom-
    mercielle medier udgivet af en branche- eller faglig organi-
    sation ikke kan få støtte, mens tilsvarende medier med en
    anden udgiver får adgang til støtte. Da der samtidig åbnes
    for støtte til medier, der er ejede af politiske partier, savner
    lovforslaget sammenhæng og konsekvens på dette punkt«.
    Der har gennem hele debatten om medieudredningen væ-
    ret en diskussion mellem mediernes repræsentanter om,
    hvorvidt der skulle fastlægges et kriterium om, at mediet
    skal have minimum tre eller fem redaktionelle årsværk ansat
    for at kunne få støtte. Partierne er enige i vurderingen af, at
    tre redaktionelle årsværk er den rette størrelse, men der er,
    som det også kom frem under 1. behandling, fortsat en ræk-
    ke usikkerheder, for så vidt angår lokale medier med færre
    ansatte, som eksempelvis Samsø Posten og en række andre
    lokale aviser, der i høj grad gør brug af frivillig arbejdskraft
    og freelancearbejde.
    Partierne havde ønsket en større afklaring om dispensati-
    onsmuligheder for sådanne medier, der eksempelvis udgives
    på en ø eller i et område, hvor der ikke er andre medier, der
    dækker det lokale nyhedsbillede. Partierne beklager, at kul-
    turministeren ikke har haft viljen til at sikre en reel afklaring
    for de medier, som i dag modtager økonomisk støtte, men
    som med det nye kriterium må være henvist til at søge dis-
    pensation til, at ulønnede medarbejdere, som er i jævnlig
    kontakt med redaktionen, tæller med i årsværkopgørelsen. I
    værste fald kan et sådant kriterium være årsagen til, at loka-
    le nyhedsmedier, der ellers er med til at sikre lokale nyhe-
    der, må lukke til skade for mangfoldigheden i nyhedsbille-
    det. Et sådant kriterium er derfor ikke med til at få kvalitets-
    nyheder frem i hele landet, som mediestøtten historisk ellers
    er skabt ud fra. Samtidig vil lukningen af lokale dagblade
    være med til at forringe dækningen af det lokale demokrati,
    og hvad der sker i området.
    Partierne mener, at der er brug for øget politisk mod til at
    træffe de rigtige politiske beslutninger, der er fremadskuen-
    de, og som fornyer og sammentænker medielovgivningen i
    Danmark.
    Derfor kan Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative
    Folkeparti og Liberal Alliance ikke støtte lovforslaget som
    det foreligger.
    Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
    Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens af-
    givelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og
    havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger
    eller politiske udtalelser i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    5. Ændringsforslag med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Til § 3
    Af kulturministeren, tiltrådt af et flertal (S, RV, SF og EL):
    1) I stk. 2, nr. 1, indsættes efter »medie« ordene: »med en
    ansvarshavende redaktør«.
    [Præcisering af redaktionel karakter]
    2) Stk. 2, nr. 2, affattes således:
    2
    »2) på redaktionen har redaktionelle medarbejdere, som
    sammen med den ansvarshavende redaktør udgør mini-
    mum tre årsværk,«.
    [Konsekvens af ændringsforslag nr. 1]
    3) Stk. 2, nr. 8, affattes således:
    »8) har et indhold, hvor mindst en sjettedel af det samlede
    indhold er selvstændigt journalistisk bearbejdet med
    henblik på offentliggørelse i det pågældende nyheds-
    medie, og«.
    [Præcisering af redaktionel karakter]
    Af et mindretal (DF):
    4) Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke:
    »Stk. 3. Uanset stk. 2, nr. 2, har nyhedsmedier, som har
    modtaget tilskud ved udgangen af 2013 efter lov nr. 570 af
    9. juni 2006 om tilskud til distribution af dagblade, mulig-
    hed for at opnå tilskud, såfremt mediet opfylder betingelser-
    ne i stk. 2, nr. 1 og 3-9, og på redaktionen har redaktionelle
    medarbejdere, som sammen med den ansvarshavende redak-
    tør udgør minimum ét årsværk.«
    Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.
    [Indsættelse af undtagelsesbestemmelse]
    Til § 4
    Af kulturministeren, tiltrådt af et flertal (S, RV, SF og EL):
    5) I stk. 1, nr. 2, ændres »der direkte eller indirekte er
    støttet i henhold til lov om radio- og fjernsynsvirksomhed,
    eller som er omfattet af bestemmelser om fritagelse for af-
    gift i henhold til momsloven« til: »der er omfattet af lov om
    radio- og fjernsynsvirksomhed eller af bestemmelser om fri-
    tagelse for afgift i henhold til momsloven«.
    [Præcisering af redaktionel karakter]
    6) I stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »opnå« ordet: »supple-
    rende«.
    [Præcisering af redaktionel karakter]
    7) I stk. 2, 1. pkt., ændres »skal behandle« til: »med be-
    handling af«.
    [Præcisering af redaktionel karakter]
    Af et mindretal (DF):
    8) I stk. 5, 2. pkt., ændres »jf. § 3, stk. 4« til: »jf. § 3, stk.
    5«.
    [Konsekvens af ændringsforslag nr. 4]
    Af kulturministeren, tiltrådt af et flertal (S, RV, SF og EL):
    Til § 17
    9) I stk. 1 ændres »vil kræve« til: »kræver«, og »vil tilba-
    gekalde« ændres til: »tilbagekalder«.
    [Præcisering af redaktionel karakter]
    10) I stk. 2 udgår », bestemmelser fastsat i medfør af lo-
    ven eller af vilkår for tilskud«.
    [Præcisering af redaktionel karakter]
    Til § 18
    11) I stk. 3 udgår », lov nr. 271 af 31. marts 2006 om æn-
    dring af lov om distributionstilskud vil visse periodiske bla-
    de og tidsskrifter«.
    [Konsekvens af ændringsforslag nr. 12]
    Nye paragraffer
    12) Efter § 18 indsættes som ny paragraf:
    Ȥ 01. I lov nr. 1214 af 27. december 2003 om distributi-
    onstilskud til visse periodiske blade og tidsskrifter samt dag-
    bladslignende publikationer, som ændret ved lov nr. 271 af
    31. marts 2006, foretages følgende ændringer:
    1. Lovens titel affattes således:
    »Lov om distributionstilskud til visse periodiske blade og
    tidsskrifter«.
    2. § 1 a ophæves.«
    [Ændring af lov om distributionstilskud til visse periodiske
    blade og tidsskrifter samt dagbladslignende publikationer
    som følge af forslag til lov om mediestøtte]
    13) Efter § 18 indsættes som ny paragraf:
    »§ 02. I afskrivningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1191
    af 11. oktober 2007, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 335 af
    7. maj 2008 og senest ved § 3 i lov nr. 1394 af 23. december
    2012, foretages følgende ændring:
    1. § 44, stk. 1, nr. 1, affattes således:
    1) Projekt- og saneringsstøtte, der er ydet af Medienævnet
    til trykte nyhedsmedier og til skrevne internetbaserede
    nyhedsmedier.«
    [Ændring af afskrivningsloven som følge af forslag til lov
    om mediestøtte]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1
    Der er tale om en sproglig præcisering. Ordene »en an-
    svarshavende redaktør« flyttes fra stk. 2, nr. 2, til stk. 2, nr.
    1, idet nyhedsmediet for at kunne betragtes som et selvstæn-
    digt medie som minimum skal have en ansvarshavende re-
    daktør.
    Til nr. 2
    Der er tale om en konsekvensrettelse i lyset af ændrings-
    forslag nr. 1 samt en sproglig præcisering af betingelsen om
    antal årsværk på redaktionen.
    Til nr. 3
    Der er tale om en sproglig præcisering af betingelsen om,
    at mindst en sjettedel af det samlede indhold skal være selv-
    3
    stændigt journalistisk bearbejdet med henblik på offentlig-
    gørelse i det pågældende nyhedsmedie.
    Til nr. 4
    Der foreslås en undtagelse fra betingelsen om, at et me-
    dies redaktionelle medarbejdere sammen med den ansvars-
    havende redaktør skal udgøre minimum tre årsværk, for at et
    medie kan få produktionsstøtte. Undtagelsen skal sikre, at
    små dagblade, som i dag modtager distributionsstøtte og ud-
    fylder en demokratisk funktion i samfundet, fortsat får mu-
    lighed for at opnå støtte.
    Til nr. 5
    Der er tale om en sproglig præcisering af betingelsen om,
    hvilke skrevne internetbaserede nyhedsmedier, der har mu-
    lighed for at opnå supplerende tilskud.
    Til nr. 6
    Der er tale om en sproglig præcisering af, at der er tale
    om »supplerende« tilskud.
    Til nr. 7
    Der er tale om en sproglig præcisering af betingelsen,
    idet det er mere præcist at skrive »med behandling af aktuelt
    nyhedsstof« i den pågældende sammenhæng end »skal be-
    handle aktuelt nyhedsstof«.
    Til nr. 8
    Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af ind-
    sættelse af et nyt stykke i § 3, jf. nr. 1.
    Til nr. 9
    Der er tale om en sproglig præcisering, idet det er mere
    præcist at skrive, at Medienævnet »kræver« udbetalt tilskud
    helt eller delvist tilbagebetalt og »tilbagekalder« tilsagn om
    tilskud end »vil kræve« og »vil tilbagekalde«.
    Til nr. 10
    Der er tale om en sproglig præcisering af bestemmelsen
    om Medienævnets mulighed for at fastsætte skærpede vilkår
    for tilskud til et nyhedsmedie.
    Til nr. 11
    Der er tale om en konsekvensrettelse, jf. ændringsforslag
    nr. 12.
    Til nr. 12
    Der indsættes en ny paragraf om ændringer i lov nr. 1214
    af 27. december 2003 om distributionstilskud til visse perio-
    diske blade og tidsskrifter samt dagbladslignende publikati-
    oner som ændret ved lov nr. 271 af 31. marts 2006, idet for-
    slag til lov om mediestøtte fremover omfatter dagbladslig-
    nende publikationer (Ugeavispuljen) men ikke visse periodi-
    ske blade og tidsskrifter (Bladpuljen). Titlen på loven æn-
    dres til lov om distributionstilskud til visse periodiske blade
    og tidsskrifter, og § 1 a om dagbladslignende publikationer,
    dvs. publikationer, der indholdsmæssigt svarer til egentlige
    dagblade, men som har en lavere udgivelsesfrekvens, ophæ-
    ves.
    Til nr. 13
    Efter afskrivningslovens § 44, stk. 1, nr. 1, kan afskriv-
    ningsberettigede aktiver, der er betalt af finansieringstilskud,
    der er ydet til danske dagblade af Dagbladsnævnet, straksaf-
    skrives. Forslag til lov om mediestøtte medfører, at Dag-
    bladsnævnet nedlægges. Der oprettes i stedet et Medienævn.
    Medienævnet behandler ansøgninger om projekt- og sane-
    ringsstøtte og ansøgninger om redaktionel produktionsstøtte.
    Med forslag til lov om mediestøtte udvides reglerne for be-
    taling af projekt- og saneringsstøtte, så der fremover også
    kan udbetales projekt- og saneringsstøtte til internetbaserede
    nyhedsmedier.
    Afskrivningsloven foreslås derfor ændret, så aktiver, der
    betales af projekt- og saneringsstøtte, der er ydet af Medie-
    nævnet efter §§ 6-10 i lov om mediestøtte, kan straksafskri-
    ves. Ændringen betyder, at internetbaserede nyhedsmedier
    fremover også kan straksafskrive aktiver, der betales af pro-
    jekt- og saneringsstøtte, der er ydet af Medienævnet.
    Provenumæssige konsekvenser
    Da der alene budgetteres med en mindre stigning i den
    samlede afskrivningsberettigede støtte på området fra 6 mio.
    kr. årligt til 20 mio. kr. årligt, skønnes ændringen alene at
    have begrænsede provenumæssige virkninger.
    Flemming Møller Mortensen (S) fmd. Jan Johansen (S) Benny Engelbrecht (S) Leif Lahn Jensen (S) Troels Ravn (S)
    Mogens Jensen (S) Sophie Hæstorp Andersen (S) Marlene Borst Hansen (RV) Lone Loklindt (RV) Zenia Stampe (RV)
    Pernille Vigsø Bagge (SF) Ole Sohn (SF) Jonas Dahl (SF) Pernille Skipper (EL) Jørgen Arbo-Bæhr (EL) Kim Andersen (V)
    Anni Matthiesen (V) nfmd. Eva Kjer Hansen (V) Michael Aastrup Jensen (V) Flemming Damgaard Larsen (V)
    Ellen Trane Nørby (V) Eyvind Vesselbo (V) Alex Ahrendtsen (DF) Morten Marinus (DF) Karin Nødgaard (DF)
    Pia Kjærsgaard (DF) Mette Bock (LA) Lars Barfoed (KF) Brian Mikkelsen (KF)
    Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    4
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 47
    Socialdemokratiet (S) 45
    Dansk Folkeparti (DF) 22
    Radikale Venstre (RV) 16
    Socialistisk Folkeparti (SF) 15
    Enhedslisten (EL) 12
    Liberal Alliance (LA) 9
    Det Konservative Folkeparti (KF) 8
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1
    5
    Bilag 1
    Oversigt over bilag vedrørende L 20
    Bilagsnr. Titel
    1 Høringssvar, fra kulturministeren
    2 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
    3 Høringsnotat, fra kulturministeren
    4 Henvendelse af 12/11-13 fra Interessenetværk for interaktive medier
    og Interessenetværket Specialmedier
    5 Ændringsforslag, fra kulturministeren
    6 1. udkast til betænkning
    Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 20
    Spm.nr. Titel
    1 Spm. om former og niveauer for mediestøtte til printmedier m.v., til
    kulturministeren, og ministerens svar herpå
    2 Spm. om at kommentere høringssvaret fra Producentforeningen, til
    kulturministeren, og ministerens svar herpå
    3 Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, til kulturministeren, og
    ministerens svar herpå
    4 Spm. om kommentar til henvendelsen af 12/11-13 fra Interessenet-
    værk for interaktive medier og Interessenetværket Specialmedier, til
    kulturministeren, og ministerens svar herpå
    5 Spm., om statsstøttegodkendelsen er tidsafgrænset, til kulturministe-
    ren
    6 Spm. om en vurdering af citat i statsstøttegodkendelsen, til kulturmini-
    steren
    7 Spm. om antal medier, der får gavn af statsstøttegodkendelsen, til kul-
    turministeren
    8 Spm. om mediestøtte til produktion og innovation, til kulturministeren
    9 Spm. om medier, der vil få gavn af overgangsstøtte, til kulturministe-
    ren
    10 Spm. om Kommissionens vurdering af, at 18 medier vil være beretti-
    get til støtte under overgangsordningen, til kulturministeren
    11 Spm. om ministerens udtalelse og pressemeddelelse, til kulturministe-
    ren
    12 Spm. om at genoverveje kravet om antal af årsværk, til kulturministe-
    ren
    13 Spm. om at sikre en overgangsperiode for medier som eksempelvis
    Samsø Posten, til kulturministeren
    14 Spm. om at kommentere på EU-kommissær Joaquin Almunias udta-
    lelser, til kulturministeren
    6