REU alm. del - svar på spm. 160 om, hvordan myndighederne i visse større britiske byer håndterer videoovervågning af det offentlige rum, fra justitsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: REU alm. del (Spørgsmål 160)
Aktører:
Besvarelse (160).pdf
https://www.ft.dk/samling/20182/almdel/REU/spm/160/svar/1608141/2106710.pdf
Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 7226 8400 F +45 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 160 (Alm. del), som Fol- ketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 21. august 2019. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF). Nick Hækkerup / Jesper Hagen Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 15. november 2019 Kontor: Politikontoret Sagsbeh: Mie Funder Sagsnr.: 2019-0030-2415 Dok.: 1201822 Retsudvalget 2018-19 (2. samling) REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 160 Offentligt 2 Spørgsmål nr. 160 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg: ”Vil ministeren redegøre for, hvordan myndighederne i visse større britiske byer håndterer videoovervågning af det offentlige rum?” Svar: Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet et bi- drag om de britiske regler gennem Udenrigsministeriet, der har oplyst føl- gende: ”Nationale myndigheder Det britiske indenrigsministerium har oplyst, at alle ”relevante myndigheder” (som defineret i afsnit 33 i Protection of Fre- edoms Act 2012) må tage højde for the Surveillance Camera Code (udstedt under Protection of Freedoms Act 2012), som er et kodeks med 12 vejledende principper, der balancerer beskyt- telse af offentligheden og opretholdelse af frihedsrettigheder. Alle offentlige myndigheder må desuden efterleve Data Pro- tection Act 2018, da billeder af individer, der er indfanget af overvågningssystemer, kvalificerer som persondata. Dog gæl- der det, at persondata, der er behandlet med henblik på at udføre en rent personlig eller en husholdningsaktivitet (herunder over- vågningskameraer, der kun indfanger ejerens ejendom), er und- taget loven. I 2014 fandt EU-domstolen, at når et kamera ind- fanger en nabos ejendom, fortov eller andre offentlige områder, kan dets brug ikke betragtes som et rent husholdningsformål. Det betyder, at ethvert privat brug af et overvågningskamera – for private borgere eller virksomheder – skal ske i overensstem- melse med GDPR. Endelig skal alle offentlige myndigheder ef- terleve Human Rights Act 1998. Der er ikke noget nationalt register for overvågningskameraer på offentlige steder. Der er en national lovmæssig ramme for brugen af videoovervågning, som alle lokale myndigheder skal efterleve (jf. ovenfor), men de lokale myndigheder har en vis grad af autonomi i forhold til, hvor de ønsker at anvende video- kameraer, og hvor meget de ønsker at investere i teknologien. Overvågningskameraer og de data, som de indfanger, reguleres af uafhængige myndigheder som “Information Commissioner’s Office” og “Surveillance Camera Commissioner”. Det oplyses endeligt, at Indenrigsministeriet arbejder tæt sam- men med de lokale myndigheder, og at regeringen aktivt opfor- drer til lokale partnerskaber, der skal sikre bedre informations- deling mellem politi og lokale myndigheder med henblik på bl.a. håndtering af alvorlig kriminalitet. 3 Lokale myndigheder Det bemærkes, at Den Danske Ambassade i London har rakt ud til lokalmyndigheder i Birmingham, men at det – trods utallige rykkere – ikke har været muligt at få svar inden for tidsfristen. Det har ikke været muligt at komme i kontakt med myndighe- derne i Manchester. London Londons borgmesters kontor for politi og kriminalitet har op- lyst, at regler for og brug af videoovervågning i London håndte- res af de 33 bykommuner, og at der derfor ikke er en overordnet ramme for videoovervågning for hele London. Kontoret henvi- ser til rapporten MOPAC CCTV Technical Assessment fra 2018, hvorfra følgende kan fremhæves: Videoovervågning bruges på tværs af Londons bykommuner, og de fleste myndigheder monitorerer deres kameraer konstant. By- kommunernes kameraantal varierer fra 0,33 pr. indbygger til 9,55 pr. indbygger. Bykommunerne har forskellige mål med de- res overvågning, hvilket også afspejler deres forskellige vilkår. Politiet i London bruger bykommunernes videoovervågning i forbindelse med bl.a. efterforskning, respons på igangværende hændelser, forebyggelse, terrorbekæmpelse, trafikkontrol, vå- ben-optrin og sikring af den offentlige orden. Politiet bruger ka- meraernes direkte optagelser (om end en række kommuner be- grænser denne adgang til maksimalt tre kameraer på samme tid), men politiet bruger også optagelser som bevismateriale ved rets- forfølgelse. Bykommunerne selv bruger særligt videoovervågning til at for- hindre og opdage kriminalitet (med henblik på retsforfølgelse), offentlig uorden og antisocial opførsel. Herudover bruges video- overvågning i stigende grad til for eksempel trafik- og parke- ringshåndhævelse. Der noteres et øget samarbejde mellem lokale og private part- nere om deling af direkte videoovervågning fra steder såsom indkøbscentre, sportsarenaer, boligudbydere og lignende. Pro- blemet med sådan deling er, at mange private for eksempel blot har ét kamera, og at det derfor er meget dyrt at tilslutte alle ka- meraer til det samme system. Flere bykommuner deler også vi- deoovervågningsdata med Transport for London, der er ansvar- lig for Londons offentlige transport. Liverpool City Watch under Liverpool kommune er ansvarlig for det stra- tegiske videoovervågningssystem i Liverpool. Afdelingen håndterer ca. 350 kameraer placeret på offentlige steder. De præcise placeringer af kameraerne er klassificeret, men den stør- ste koncentration af kameraer er i centrum af byen. Kameraerne 4 er installeret på baggrund af mængden af fodgængere, mængden af trafik og kriminalitet/kriminalitetsstatistik. Nogle af kamera- erne er specifikt relateret til trafikhåndtering og observation af trafikmønstre, men kan også anvendes i forhold til kriminalitets- problemer. I det store hele er kameraerne forbundet til City Watch’s kontrol gennem infrastruktur, der ejes af myndighe- derne. Der er et dedikeret videoovervågningskontrolrum, som fungerer 24 timer i døgnet, 365 dage om året, og som er bemandet af per- sonale fra lokale myndigheder og politiet. De monitorerer for episoder, der kan videregives til politiet, således, at lovovertræ- delser kan opspores eller stoppes, før de eskalerer. Kontrolrum- met er udstyret med radioer, der kan kommunikere direkte med politiet, og det er muligt at dele direkte billeder og videoer med politi, brandvæsen og ambulancevæsen. Politiet kan anmode om data relateret til kriminalitet, og sådan data udleveres regelmæssigt til brug i forbindelse med forhør af mistænkte, identifikation af lovovertrædere samt tilvejebrin- gelse af beviser i retten. Myndighederne kan desuden udlevere data til jurister og forsikringsselskaber i forbindelse med eksem- pelvis trafikulykker (man er forpligtet til at udlevere data om et- hvert individ, der efterspørges). City Watch estimerer, at der er omkring 2.000 anmodninger om året. Videokameraer i nærhe- den af fodboldstadium (Liverpool og Everton) gøres desuden til- gængelige for politiet på kampdage. Videooptagelser kan også gøres tilgængelige for Liverpool kommune i kraft af dets efter- forskningsbeføjelser. Videoovervågningskameraerne opererer hele tiden ved at op- tage data (billeder). Data slettes automatisk efter 30 dage, med- mindre de gemmes af bevismæssige grunde. De lokale myndigheder har optegnelser over egne kameraer på offentlige steder, og hvilket personale der ser data fra hvilke ka- meraer på et givent tidspunkt. Myndighederne har ikke adgang til – eller efterspørger adgang til – data fra privates eller virk- somheders videoovervågningssystemer. De lokale myndigheder har således ikke optegnelser over kameraer, der ejes af private eller virksomheder (de skal registrere deres videoovervågnings- systemer hos UK Surveillance Commissioner’s Office). Liverpools myndigheder oplyser, at man lever op til gældende krav for videoovervågning, idet man har tilbundsgående betje- ningsprocedurer- og protokoller og overholder reglerne udstuk- ket af UK Surveillance Commissioner. Den største udfordring i forhold til overvågning beskrives som udgifterne forbundet hermed, idet man har mindsket budgetter, og der samtidig er øget regulering, som man skal leve op til. 5 Glasgow Glasgow Operations Centre under Glasgow kommune har op- lyst, at videoovervågning på offentlige steder i Glasgow moni- toreres af Glasgow kommune. Der er på nuværende tidspunkt 424 videoovervågningskameraer på offentlige steder, der opere- rer 24 timer i døgnet, 365 dage om året. Kameraernes placering bestemmes af en række faktorer såsom kriminalitet, antisocial adfærd og behov for at tilvejebringe offentlig sikkerhed og be- roligelse af borgere. For at sikre, at kameraerne er placeret på de steder, hvor der størst behov for dem, anvendes en lang række informationer og efterretninger (data og statistik for kriminali- tet) i samspil med interaktion med nøgleaktører såsom Police Scotland. Videoovervågningen oplyses at have følgende formål: Hjælpe med at reducere kriminel aktivitet. Hjælpe med at øge pågribelse og retsforfølgelse af lo- vovertrædere. Risikostyring og miljømæssige bekymringer. Øge offentlig sikkerhed og berolige borgere. Reducere frygt for kriminalitet. Monitorere mønstre for trafik og fodgængere. Assistere håndtering af trafik og folkemængde. Videoovervågning anvendes til bevismæssige formål af Police Scotland og retsvæsnet. Glasgow kommune er ansvarlig for netværket af videoovervåg- ning på offentlige steder i Glasgow og har inkorporeret standar- der og lovmæssig vejledning fra et antal styrende instanser (her- under Information Commissioner’s Office, Surveillance Ca- mera Commissioner’s Office og den nationale Strategy for Pu- blic Space CCTV in Scotland) for at sikre, at man holder sig in- den for lovens rammer og udvikler en model for bedste prak- sis/standarder, der er konsistent på tværs af Storbritannien. Glas- gow kommune har på baggrund af den lovmæssige ramme ud- viklet en CCTV Code of Practice. Det oplyses endvidere, at overvågningssystemet fungerer i overensstemmelse med alle krav og principper i Human Righs Act 1998 og Data Protection Act 2018. Glasgow kommune har oplyst, at man er den eneste lokale myndighed i Skotland, der er certificeret ift. Surveillance Camera Commissioner’s kodeks. Glasgow kommune styrer/betjener ikke nogle videoovervåg- ningskameraer på private steder, men henviser til vejledninger og regler fremsat af Information Commissioner’s Office for brug og installation af videoovervågning på private steder. Glas- gow kommune er ikke bekendt med, om politiet i Glasgow kan få adgang til privates videoovervågning i forbindelse med efter- forskning og bevisførelse i retten. Glasgow kommune har et re- 6 gister over videokameraer på offentlige steder, men således ikke private kameraer. For så vidt angår effekten af videoovervågning i Glasgow vur- deres det at være et effektivt værktøj til forebyggelse og opspor- ing af kriminalitet og antisocial adfærd. Endvidere kan video- overvågning give en følelse af sikkerhed og beroligelse til bor- gerne, og det er et effektivt værktøj til at lokalisere forsvundne eller sårbare personer. Videoovervågning kan ikke håndtere alle problemstillinger, men det kan være en effektiv del af en bre- dere løsning.”