Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 10. december 2013

Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 10. december 2013
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love
(Indførelse af en længere og mere varieret skoledag)
[af undervisningsministeren (Christine Antorini)]
1. Ændringsforslag
Undervisningsministeren har stillet 6 ændringsforslag til
lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 31. oktober 2013 og var til
1. behandling den 12. november 2013. Lovforslaget blev ef-
ter 1. behandling henvist til behandling i Børne- og Under-
visningsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og undervisningsministeren sendte den 21.
august 2013 dette udkast til udvalget, jf. UDU alm. del – bi-
lag 282 (2012-13). Den 31. oktober 2013 sendte undervis-
ningsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom
til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra:
Det Danske Suzuki Institut,
Allan Krone Kristensen, Hadsund Skole,
Uddannelsesforbundet,
Ungdomsskoleforeningen og Landsforeningen af Ung-
domsskoleledere og
UU DANMARK og Danmarks Lærerforening.
Undervisningsministeren har over for udvalget kommen-
teret de skriftlige henvendelser til udvalget med undtagelse
af henvendelsen fra Ungdomsskoleforeningen og Landsfor-
eningen af Ungdomsskoleledere, som forventes kommente-
ret inden 2. behandling.
Deputationer
Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget rede-
gjort for deres holdning til lovforslaget:
Det Danske Suzuki Institut,
Uddannelsesforbundet,
Ungdomsskoleforeningen og Landsforeningen af Ung-
domsskoleledere og
UU DANMARK og Danmarks Lærerforening.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 21 spørgsmål til undervisningsmini-
steren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret med
undtagelse af spørgsmål 21, som forventes besvaret inden 2.
behandling.
4 af udvalgets spørgsmål og undervisningsministerens
svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL og
LA) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede æn-
dringsforslag.
Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folke-
parti støtter lovforslaget, der efter partiernes overbevisning
er med til at øge fagligheden og sætte klare, ambitiøse og
målbare mål for folkeskolen. For partierne har det været af-
gørende, at skolerne får mulighed for at anvende holddeling
som redskab til at sikre, at alle elevgrupper får større udbyt-
te af undervisningen.
For Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Fol-
keparti er det ligeledes afgørende, at det lykkedes at sikre, at
al tid på skolen er undervisning, og at de af regeringen fore-
slåede aktivitetstimer således ikke gennemføres.
Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folke-
parti glæder sig endvidere over de i lovforslaget beskrevne
principper for forældreansvar i skolebestyrelserne og mulig-
heden for det lokale erhvervslivs deltagelse i skolebestyrel-
Til lovforslag nr. L 51 Folketinget 2013-14
AX015526
serne. Dette er med til at understrege, at det er en fælles
samfundsopgave at øge fagligheden, og at denne opgave
kun kan løftes, hvis også forældrene tager ansvar.
Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folke-
parti ønsker at sikre konfirmationsforberedelsens tilknytning
til folkeskolen, så folkekirken fortsat er en naturlig samar-
bejdspartner for danske skoler. Derfor har partierne foreslået
at gøre det muligt at konvertere understøttende undervis-
ningstid til konfirmationsforberedelse for de kommuner og
skoler, der måtte ønske det. Regeringen har desværre ikke
imødekommet dette ønske, men har dog indvilget i at følge
udviklingen i skolerne for at se, om den længere skoledag
får nogen indvirkning på konfirmationsforberedelsen og an-
tal konfirmander. Ministeren har på den baggrund foreslået,
at forligskredsen 2 år efter reformens indførelse tager en
drøftelse på baggrund af udviklingen i antallet af konfirme-
rede. Det hilser partierne velkommen.
Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folke-
parti er endvidere tilfredse med, at regeringen efter pres har
indvilget i at give elever i private musikskoler, der er stats-
ligt støttede, mulighed for at konvertere valgfag til musik-
skoleundervisning og dermed ligestille dem med kommuna-
le musikskoleelever.
Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folke-
parti noterer sig ministerens svar på spørgsmål 2-8 om mu-
ligheden for at kombinere skole med hjemmetræning for
børn med betydeligt handicap og glæder sig over, at det
klart fremgår af ministerens svar på spørgsmål 17 (optrykt),
at ministeren vil ændre bekendtgørelsen, således at elever
med en lægeerklæring, der dokumenterer, at de ikke kan
modtage fuld undervisning, har mulighed for at få dispensa-
tion og dermed sikre deres hjemmetræning.
Venstre og Det Konservative Folkeparti glæder sig over,
at lovforslaget reflekterer den stigende internationalisering
og behovet for at stimulere børnenes internationale udsyn og
de følgende krav om øgede sprogkundskaber – ikke mindst
engelsk – og derved sikrer, at eleverne skal have mere – og
tidligere – undervisning på fremmedsprog.
Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til for-
kastelse ved 3. behandling.
Enhedslisten kan ikke støtte den heldagsskole, som for-
ligspartierne indfører. Når et barn på 6 år skal gå i skole 30
timer om ugen og får mindre tid til fritidstilbuddene, så bli-
ver det en lang og hård dag for de børn, der har det svært i
skolen, eller som har brug for sceneskift. Samtidig er det
problematisk, at forligsparterne trækker én bestemt slags
folkeskole ned over alle kommunerne. Enhedslisten mener,
at lokalbefolkningen og skolens medarbejdere, elever og
forældre skal have indflydelse på skolens udformning.
Herudover er Enhedslisten bekymret for, at flere forældre
vil fravælge fritidstilbuddene, fordi børnene har mindre tid
til at være der, og for, at kommunerne nedprioriterer områ-
derne, og at det pædagogiske personale får dårligere ar-
bejdsvilkår, når forligskredsen så entydigt har peget på sko-
len som rammen for børnenes hverdag. I den forbindelse
kan Enhedslisten ikke forstå, at regeringen ikke vil være
med til at sætte et loft over forældrebetalingen eller som mi-
nimum stille krav til kommunerne om, at reformen skal
medføre en lavere forældrebetaling.
Som en del af reformen er elite- og talentklasser nu mu-
ligt, eleverne skal tidligere vurderes uddannelsesparate,
elevplanen får mere betydning, eleverne skal testes mere, og
skolerne får lov til at inddele eleverne oftere på baggrund af
elevernes faglige niveauer. Det er Enhedslistens opfattelse,
at den niveauopdelte folkeskole, der fokuserer på eliten, er
meget langt fra den folkeskole, hvor pedellens søn går i
klasse med lægens datter og sammen lærer, udvikles og tri-
ves i et trygt klassefællesskab. Og det er Enhedslistens vur-
dering, at vi kommer til at se en endnu større kløft mellem
de børn, der kommer fra højtuddannede hjem, og børn fra
hjem med kortere eller ingen uddannelsesbaggrund.
Idealet for vores fælles folkeskole må være, at alle børn
har det godt, lærer og udvikles. Det kræver en skoledag, der
tager hensyn til børnenes forskellige måder at lære på, og
hvor skoledagen er varieret, opdateret og spændende. Men
hvis lærerne skal kunne levere den slags undervisning, der
er nytænkende og skaber begejstring, så kræver det, at lære-
ren har tid til at forberede sig. Så når lærerne skal være flere
timer i skolen uden at få mere tid til forberedelse, så vil det
unægtelig gå ud over kvaliteten.
Enhedslisten er mildest talt forarget over forløbet med
OK13 og folkeskolereformen og finder forløbet dybt kritisa-
belt. Herudover er Enhedslisten uenig i afskaffelsen af læ-
rernes centrale arbejdstidsaftale, uenig i at lærerne skal un-
dervise mere uden yderligere tid til forberedelse og uenig i,
at lærerne på denne måde skal være med til at finansiere fol-
keskolereformen.
Et andet mindretal i udvalget (LA) indstiller lovforslaget
til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for
de stillede ændringsforslag.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens af-
givelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og
havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger
eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Af undervisningsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget
med undtagelse af EL):
Til § 1
1) I det under nr. 4 foreslåede § 3, stk. 4, ændres »lokale
fritidshjem og ungdomsklubber« til: »lokale fritids- og klub-
tilbud«.
[Lovteknisk korrektion]
2) I den under nr. 34 foreslåede affattelse af § 15 ændres i
stk. 4 »uden yderligere betaling fra forældrene, end den i
forvejen fastsatte takst for forældrebetaling, jf. § 50,« til:
»uden særskilt betaling fra forældrene«.
2
[Lovteknisk præcisering]
3) I den under nr. 36 foreslåede § 16 b ændres i stk. 2
»uden yderligere betaling, end den i forvejen fastsatte takst
for forældrebetaling, jf. § 50« til: »uden særskilt betaling fra
forældrene«.
[Lovteknisk præcisering]
4) I det under nr. 71 foreslåede § 33, stk. 9, ændres »den
kommunale« til: »en kommunal eller statsligt støttet«.
[Muligheden for at opfylde undervisningspligten ved musik-
undervisning udvides med musikundervisning i en statsligt
støttet musikskole]
5) I den under nr. 109 foreslåede ændring af § 57 a, stk. 2,
ændres »som 3. pkt.« til: »efter 2. pkt.«
[Lovteknisk korrektion]
Til § 3
6) Nr. 1 affattes således:
»1. § 3 b affattes således:
Ȥ 3 b. Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at drive en
musikskole enten som en kommunal institution eller som
selvejende institution med kommunalt tilskud.
Stk. 2. Kulturministeren kan fravige bestemmelsen i stk.
1, hvis kommunalbestyrelsen indgår en aftale om et under-
visningstilbud for kommunens borgere med en nabokommu-
ne. En fravigelse af stk. 1 vil ske efter en konkret vurdering
og skal være betinget af kommunens befolkningsmæssige
grundlag.
Stk. 3. Kommunale og kommunalt støttede musikskoler
skal indgå i samarbejder, herunder partnerskaber, med kom-
munens folkeskoler, der kan bidrage til at opfylde såvel mu-
sikskolens som folkeskolens formål og folkeskolens mål for
fag og obligatoriske emner, herunder faget musik.
Stk. 4. Kulturministeren kan i forbindelse med indgåelse
af kulturaftaler med kommuner m.v. fravige bestemmelsen i
stk. 1, således at flere kommuner sammen kan drive en mu-
sikskole.««
[Lovteknisk korrektion]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Med den foreslåede ændring bringes benævnelsen af de
pågældende tilbud i overensstemmelse med benævnelsen af
tilbuddene i dagtilbudsloven.
Til nr. 2 og 3
Efter den ved lovforslagets § 1, nr. 34, foreslåede be-
stemmelse i § 15, stk. 4, skal kommunalbestyrelsen uden
yderligere betaling fra forældrene end den i forvejen fastsat-
te takst for forældrebetaling, jf. folkeskolelovens § 50, tilby-
de de elever, der ikke deltager i tilbud om lektiehjælp og
faglig fordybelse, jf. den foreslåede bestemmelse i § 15, stk.
3, plads i skolens skolefritidsordning, jf. folkeskolelovens §
3, stk. 5, eller i et andet relevant fritidstilbud i de pågælden-
de timer.
Efter den ved lovforslagets § 1, nr. 36, foreslåede be-
stemmelse i § 16 b, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen ved
fravigelse af bestemmelserne i § 14 b, stk. 1, om en mindste
varighed af undervisningstiden tilbyde eleverne plads i sko-
lens skolefritidsordning, jf. folkeskolelovens § 3, stk. 5, eller
i et andet relevant fritidstilbud i de timer, som fravigelsen
vedrører, uden yderligere betaling fra forældrene end den i
forvejen fastsatte takst for forældrebetaling, jf. folkeskolelo-
vens § 50.
Folkeskolelovens § 50 omhandler de ydelser i folkesko-
len, herunder plads i skolens skolefritidsordning, som kom-
munalbestyrelsen kan opkræve forældrebetaling for. De
foreslåede bestemmelser i § 15, stk. 4, og § 16 b, stk. 2, ve-
drører imidlertid både forældrebetaling for plads i skolens
skolefritidsordning og for plads i et andet relevant alderssva-
rende fritidstilbud. Henvisningen til folkeskolelovens § 50
er således begrænsende for bestemmelsens anvendelsesom-
råde, hvorfor det foreslås, at den udgår.
Med ændringsforslagene præciseres det endvidere, at be-
stemmelserne udelukker opkrævning af særskilt betaling fra
forældrene for den ekstra tid, hvori deres barn måtte have
behov for yderligere pasning i det fritidstilbud, de benytter,
fordi skoledagen afkortes. Bestemmelserne vedrører alene
elever, der i forvejen deltager i fritidstilbuddet.
Bestemmelserne udelukker fortsat ikke, at den generelle
takst for forældrebetaling i skolefritidsordningen, jf. folke-
skolelovens § 50, bruttodriftsudgiften ved ophold i fritids-
hjem eller klub, jf. dagtilbudslovens § 57, stk. 2, og § 71,
stk. 2, eller anden forældrebetaling for fritidstilbud i kom-
munen generelt påvirkes af den yderligere udgift, der er for-
bundet med en udvidelse af fritidstilbuddet.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets
§ 1, nr. 34 og 36.
Til nr. 4
Efter den ved lovforslagets § 1, nr. 71, foreslåede be-
stemmelse i § 33, stk. 9, kan skolens leder tillade, at en elev
i begrænset omfang opfylder sin undervisningspligt ved at
deltage i undervisning i den kommunale musikskole. Det
fremgår af bemærkningerne hertil, at der med betegnelsen
kommunal musikskole henvises til kommunale musikskoler,
som kommunalbestyrelserne i henhold til musiklovens § 3,
stk. 3, er forpligtet til at drive enten som en kommunal insti-
tution eller som en selvejende institution med kommunalt
tilskud.
Staten yder refusion af udgifter til kommunale musiksko-
ler, hvilket allerede er omfattet af forslaget. Derudover ydes
der statsstøtte til én musikskole via Statens Kunstråd (fra 1.
januar 2014 Statens Kunstfond), nemlig Det Danske Suzuki
Institut. Instituttet er anerkendt for sit arbejde og er søgt fra
et større opland.
Med ændringsforslaget udvides muligheden for at opfyl-
de undervisningspligten ved i begrænset omfang at deltage i
musikundervisning uden for skolen til også at omfatte stats-
ligt støttede musikskoler. Det betyder, at elever i folkesko-
len i begrænset omfang vil kunne opfylde deres undervis-
3
ningspligt ved deltagelse i musikundervisning ved Det Dan-
ske Suzuki Institut. Bestemmelsen vil dog også i fremtiden
kunne omfatte andre musikskoler, hvis de måtte opnå stats-
ligt tilskud.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets
§ 1, nr. 71.
Til nr. 5
Ændringsforslaget er en teknisk rettelse, som forhindrer,
at den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 57 a, stk.
2, 3. pkt., ophæves.
Til nr. 6
Ændringsforslaget er lovteknisk begrundet og medfører
ingen indholdsmæssige ændringer i forhold til lovforslaget.
Med den ved lovforslagets § 3, nr. 1, foreslåede bestemmel-
se er der ikke taget højde for de ændringer i musiklovens § 3
b, som følger af § 15, nr. 8, i lov nr. 458 af 15. maj 2013,
hvorfor der er behov for at korrigere lovforslaget i overens-
stemmelse hermed.
Med ændringsforslaget foreslås en nyaffattelse af musik-
lovens § 3 b. Bestemmelsen indeholder ingen indholdsmæs-
sige ændringer i forhold til den ved lovforslagets § 3, nr. 1,
og de ved § 15, nr. 8, i lov nr. 458 af 15. maj 2013 affattede
bestemmelser.
Den foreslåede bestemmelse i § 3 b, stk. 3, er således
uændret i forhold til den ved lovforslagets § 3, nr. 1, foreslå-
ede bestemmelse i § 3 b, stk. 3, hvorfor der henvises til be-
mærkningerne hertil.
De foreslåede bestemmelser i § 3 b, stk. 1, 2 og 4, er
uændrede videreførelser af de gældende bestemmelser i mu-
siklovens § 3 b, stk. 3, 4 og 5. Der henvises til bemærknin-
gerne til lovforslag nr. L 51 af 24. februar 2005, jf. Folke-
tingstidende, Tillæg A, s. 2576, som vedtaget ved lov nr.
561 af 24. juni 2005, hvorved de pågældende bestemmelser
blev indført.
Ane Halsboe-Jørgensen (S) Annette Lind (S) Karin Gaardsted (S) Kirsten Brosbøl (S) Orla Hav (S) fmd.
Rasmus Horn Langhoff (S) Troels Ravn (S) Lotte Rod (RV) nfmd. Jeppe Mikkelsen (RV) Marlene Borst Hansen (RV)
Pernille Vigsø Bagge (SF) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Rosa Lund (EL) Lars Dohn (EL) Henning Hyllested (EL)
Karen Ellemann (V) Peter Juel Jensen (V) Finn Thranum (V) Louise Schack Elholm (V) Anni Matthiesen (V)
Tina Nedergaard (V) Ulla Tørnæs (V) Alex Ahrendtsen (DF) Bent Bøgsted (DF) Marie Krarup (DF)
Martin Henriksen (DF) Merete Riisager (LA) Thyra Frank (LA) Lene Espersen (KF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 47
Socialdemokratiet (S) 45
Dansk Folkeparti (DF) 22
Radikale Venstre (RV) 16
Socialistisk Folkeparti (SF) 15
Enhedslisten (EL) 12
Liberal Alliance (LA) 9
Det Konservative Folkeparti (KF) 8
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Siumut (SIU) 1
Sambandsflokkurin (SP) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1
4
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 51
Bilagsnr. Titel
1 Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
2 Udkast til tidsplan for udvalgsbehandlingen
3 Henvendelse af 5/11-2013 fra Det Danske Suzuki Institut
4 Tidsplan for udvalgsbehandlingen
5 Henvendelse af 15/11-13 fra Allan Krone Kristensen, Hadsund Skole
6 Henvendelse af 19/11-13 fra UU DANMARK og Danmarks Lærerfor-
ening
7 Ændringsforslag, fra undervisningsministeren
8 1. udkast til betænkning
9 Henvendelse af 4/12-13 fra Uddannelsesforbundet
10 2. udkast til betænkning
11 Henvendelse af 10/12-13 fra Ungdomsskoleforeningen og Landsfor-
eningen af Ungdomsskoleledere
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 51
Spm.nr. Titel
1 Spm. om kommentar til henvendelsen af 5/11-13 fra Det Danske Su-
zuki Institut, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
2 Spm., om et barn med betydeligt handicap fortsat kan kombinere skole
med deltidshjemmetræning efter lov om social service, til undervis-
ningsministeren, og ministerens svar herpå
3 Spm., om et barn med betydeligt handicap, som visiteres til hjemme-
træning efter lov om social service, kan få dispensation fra årsnormer-
ne for undervisningstid, til undervisningsministeren, og ministerens
svar herpå
4 Spm. om mulighed for at kombinere skole med deltidshjemmetræning
efter lov om social service, hvis et barn med betydeligt handicap ikke
får eller ikke kan få dispensation fra heldagsskolen, men forældrene
fravælger lektiehjælp, til undervisningsministeren, og ministerens svar
herpå
5 Spm. om mulighed for at kombinere skole med deltidshjemmetræning
efter lov om social service, hvis et barn med betydeligt handicap føl-
ger undervisningen i heldagsskolen og modtager (obligatorisk) lektie-
hjælp, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
6 Spm. om mulighed for at kombinere skole med deltidshjemmetræning
efter lov om social service, hvis et barn med betydeligt handicap mod-
tager specialundervisning i almindelig folkeskole, til undervisningsmi-
nisteren, og ministerens svar herpå
7 Spm., om børn, som visiteres til deltidshjemmetræning efter lov om
social service, og hvis undervisningspligt varetages af folkeskolen,
kan få dispensation fra den obligatoriske lektiehjælp, til undervis-
ningsministeren, og ministerens svar herpå
8 Spm. om ændring af timetalsgrænsen i specialundervisningsbekendt-
gørelsen, således at grænsen afspejler den længere skoledag, der ind-
5
føres med heldagsskolen, til undervisningsministeren, og ministerens
svar herpå
9 Spm. om reglerne for konfirmationsforberedelsen, til undervisnings-
ministeren, og ministerens svar herpå
10 Spm., om understøttende undervisning på 7. klassetrin kan konverte-
res til konfirmationsforberedelse, til undervisningsministeren, og mi-
nisterens svar herpå
11 Spm. om dispensationsmulighed for Det Danske Suzuki Institut, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
12 Spm. om kommentar til henvendelse af 15/11-13 fra Allan Krone Kri-
stensen, Hadsund Skole, til undervisningsministeren, og ministerens
svar herpå
13 Spm. om placeringen af tiden til lektietræning og faglig fordybelse, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
14 Spm. om lokalaftaler om, hvilke medarbejdergrupper der skal dække
timerne til den understøttende undervisning, til undervisningsministe-
ren, og ministerens svar herpå
15 Spm. om lokalaftaler i kommuner om lærernes arbejdstid, til undervis-
ningsministeren, og ministerens svar herpå
16 Spm. om lokalaftaler om lærernes arbejdstid, til undervisningsministe-
ren, og ministerens svar herpå
17 Spm. om nedsat timetal, hvis elevens helbred ikke tillader gennemfø-
relse af fuld undervisning, til undervisningsministeren, og ministerens
svar herpå
18 Spm. om kommentar til henvendelse af 19/11-13 fra UU DANMARK
og Danmarks Lærerforening, til undervisningsministeren, og ministe-
rens svar herpå
19 Spm. om udviklingen af konfirmationsforberedelsens tilknytning til
folkeskolen m.v., til undervisningsministeren, og ministerens svar her-
på
20 Spm. om kommentar til henvendelse af 4/12-13 fra Uddannelsesfor-
bundet, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
21 Spm. om kommentar til henvendelse af 10/12-13 fra Ungdomsskole-
foreningen og Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, til undervis-
ningsministeren
6
Bilag 2
Nogle af udvalgets spørgsmål til undervisningsministeren og dennes svar herpå
Spørgsmålene og undervisningsministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra V, S, DF, RV, SF og
KF.
Spørgsmål 9:
Ministeren bedes redegøre for reglerne for konfirmationsforberedelsen, og hvor tilknytningskravet til
folkeskolen er formuleret.
Svar:
Forholdet mellem folkeskolen og konfirmationsforberedelse er reguleret i folkeskolelovens § 53 om ti-
den for konfirmationsforberedelsen.
Efter denne bestemmelse fastsættes tiden for konfirmationsforberedelsen ved forhandling mellem kom-
munalbestyrelsen og præsterne i kommunen. Kan der ikke opnås enighed mellem parterne, træffes afgø-
relsen af kommunalbestyrelsen efter forhandling med de berørte menighedsråd. Endvidere fremgår det, at
der skal sikres konfirmationsforberedelsen den nødvendige tid i forbindelse med skolernes planlægning af
skoletiden.
Konfirmationsforberedelsen er ikke en del af folkeskolens undervisning og indgår ikke i skoletiden eller
skolens tilbud i øvrigt. Bestemmelsen i folkeskolelovens § 53 fastsætter alene, at der skal tages højde for
tiden til konfirmationsforberedelsen i skolernes planlægning af skoletiden.
Det er kommunalbestyrelsen, der ved uenighed har kompetencen til at beslutte, hvornår konfirmations-
forberedelsen skal finde sted. Tidspunktet for konfirmationsforberedelsen fastsættes efter forhandling
mellem kommunalbestyrelsen og præsterne i kommunen. På baggrund heraf skal der foretages en afvej-
ning af hensyn mellem præsternes mulighed for øvrig arbejdstilrettelæggelse og skolernes tilrettelæggelse
af undervisningen. Hvis der er uenighed mellem parterne, er det kommunalbestyrelsen, der træffer afgø-
relsen. Forinden skal kommunalbestyrelsen have forsøgt at opnå enighed med de berørte menighedsråd.
Der skal således være en dialog mellem kommunen og den pågældende præst om placeringen af tiden
for konfirmationsforberedelsen. Men kan der ikke opnås enighed, er det som anført i sidste ende kommu-
nalbestyrelsen, som træffer beslutningen.
Tiden til konfirmationsforberedelsen skal ligge inden for det tidsrum, hvor undervisning i folkeskolen
normalt lægges, det vil sige typisk i et tidsrum svarende til mellem klokken cirka 8 og 16. Det betyder, at
kommunalbestyrelsen ikke kan henvise konfirmationsforberedelsen til fx om aftenen eller på andre uge-
dage end dem, hvor almindelig undervisning finder sted.
De gældende regler om placeringen af tiden for konfirmationsforberedelsen berøres ikke af folkeskole-
reformen. Oplysninger om den gældende retstilstand fremgår udtrykkeligt af lovforslag nr. L 51 (de spe-
cielle bemærkninger til § 1, nr. 33, ad den foreslåede § 14 b).
Jeg kan endvidere oplyse, at konfirmationsforberedelse omfatter i størrelsesordenen to lektioner fordelt
på mindst 24 uger og så vidt muligt 28 uger. Det fremgår af § 10, stk. 2, i kongelig anordning nr. 744 af 2.
december 1989 om konfirmation (som hører under Ministeriet for Ligestilling og Kirkes ressort), at kon-
firmationsforberedelsen skal omfatte mindst 48 lektioner og så vidt muligt 56 lektioner. Det er et krav, at
der er to ugentlige lektioner, men der er ikke krav om, at de skal være sammenhængende.
Et typisk skoleår for en elev er på i størrelsesordenen ca. 40 uger, og timetallet for den længere skoledag
er fastsat som en årsnorm. Desuden indeholder lovforslag nr. L 51 et loft over undervisningstidens samle-
de varighed på højst 1.400 timer svarende til gennemsnitligt 35 ugentlige timer.
7
Det er på den baggrund min opfattelse, at der er gode muligheder for lokalt at finde en løsning, som
tager hensyn til både præster og skoler.
Spørgsmål 10:
Kan understøttende undervisning på 7. klassetrin konverteres til konfirmationsforberedelse, og kan en
skole/kommune på egen hånd beslutte det?
Svar:
Nej. Tiden til konfirmationsforberedelse er ikke en del af folkeskolens undervisning og indgår ikke i
skoletiden eller skolens tilbud i øvrigt, og tiden kan således (heller) ikke indgå i den nye tid til understøt-
tende undervisning.
Der henvises i øvrigt til mit svar på spørgsmål 9.
Spørgsmål 19:
Vil ministeren følge udviklingen af konfirmationsforberedelsens tilknytning til folkeskolen og evaluere
på det f.eks. hvert andet år, så forligskredsen kan få et overblik over, om skolereformen utilsigtet kommer
til at ændre konfirmationsforberedelsens traditionsbundne tilknytning til folkeskolen, og sekundært hvil-
ken effekt skolereformen får for elevernes valg af konfirmationsforberedelse?
Svar:
Ja, det vil jeg gerne bidrage til.
På Ministeriet for Ligestilling og Kirkes hjemmeside findes der en landsdækkende statistik over andelen
af unge, der bliver konfirmeret. Statistikken »Konfirmerede 2012« vedlægges til orientering. Som det
fremgår, foreligger der oplysninger herom siden 2004. Statistikken vil give en indikation på, om folkesko-
lereformen har en effekt på konfirmationsforberedelsen i folkeskolen.
Jeg vil i løbet af efteråret 2016, når folkeskolereformen har virket i to år, tage initiativ til, at vi i folke-
skoleforligskredsen tager en drøftelse på baggrund af udviklingen i antallet af konfirmerede.
Konfirmerede 2012
I 2012 blev der i folkekirken konfirmeret 48.805 unge.
Tabellen herunder viser antallet af konfirmerede, dels i landet som helhed, dels i hvert af de 10 stifter.
Der er desuden nævnt hvor stor en procentdel af alle unge, der blev konfirmeret. Tallene indgår i den
kirkestatistik, som er udarbejdet af Danmarks Statistik for Kirkeministeriet. Mere detaljerede oplysninger,
bl.a. tal på sogne- og provstiniveau, kan findes på www.statistikbanken.dk under emnet »Befolkning og
valg«. På www.sogn.dk og www.provsti.dk kan man også findes tallene for de enkelte sogne under hen-
holdsvis »Sogneoplysninger« og »Provstioplysninger«.
Konfir-
merede i
2012
Hele landet Køben-havn Helsingør Roskilde Lolland-
Falster
Fyen Aalborg Viborg Århus Ribe Haderslev
48.805 2.653 8.054 6.607 921 4.314 5.331 4.606 7.708 3.936 4.675
Pct. af alle
unge
71,0 43,9 61,9 70,0 76,9 72,4 84,0 82,0 77,4 79,8 74,8
Konfirmationsforberedelse og konfirmation kan foregå på 7. eller 8. klassetrin. Derfor er procenten be-
regnet ud fra, hvor mange unge der gennemsnitligt var i de to årgange, hvor konfirmation kan finde sted.
Tabellen herunder viser procentdelen af unge, der er blevet konfirmeret i årene 2000-2012. Antallet af
konfirmander blev dog ikke opgjort i 2002 og 2003.
Konfirmander
i procent af
alle unge
2012 2011 2010 2009 2008 2007 2006 2005 2004 2003 2002 2001 2000
Hele landet 71 73 70 70 71 72 73 72 73 - - 77 79
8
Kilde: Ministeriet for Ligestilling og Kirke
http://miliki.dk/kirke/statistik/konfirmerede/
Spørgsmål 17:
Vil ministeren med henvisning til vedlagte begrundelse stille ændringsforslag, hvorefter § 13, stk. 3, i
bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand ændres fra:
»Timetallet kan med forældrenes tilslutning nedsættes, hvis elevens helbred ifølge lægeerklæring ikke
tillader gennemførelse af fuld undervisning.
Til:
For børn, der modtager specialpædagogisk støtte efter § 3, stk. 2, eller støtte efter § 3 a i folkeskolelo-
ven kan timetallet med forældrenes tilslutning nedsættes, hvis elevens helbred ifølge lægeerklæring ikke
tillader gennemførelse af fuld undervisning.«
Svar:
Efter de gældende regler er der også mulighed for, at timetallet for elever, der ikke modtager specialun-
dervisning, kan nedsættes, hvis elevens helbred ifølge lægeerklæring ikke tillader gennemførelse af fuld
undervisning. Dette er en følge af, at sygdom er lovligt forfald fra folkeskolens undervisning.
Jeg vil derfor i bekendtgørelsen om elevers fravær fra undervisningen i folkeskolen tydeliggøre, at time-
tallet med forældrenes tilslutning kan nedsættes, hvis elevens helbred ifølge lægeerklæring ikke tillader
gennemførelse af fuld undervisning.
9