B 2 - svar på spm. 1 om kommentar til henvendelsen fra Trampolinhuset vedr. borgerforslaget om afviste asylbørn, fra udlændinge- og integrationsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
UUI B 2 - svar på spm. 1.pdf
https://www.ft.dk/samling/20191/beslutningsforslag/B2/spm/1/svar/1607626/2105757.pdf
Ministeren Side 1/2 14. november 2019 Udlændinge- og Integrationsministeriet Udsendelse Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uim@uim.dk Web www.uim.dk CVR-nr. 36977191 Sagsbehandler Henriette Sundgaard Land Sags nr. 2019 - 16377 Akt-id 1078056 Udlændinge- og Integrationsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 1. november 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 1 ad B2 til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 1: Vil ministeren kommentere henvendelsen fra Trampolinhuset, jf. bilag 2 vedr. borgerforslaget om afviste asylbørn. Svar: Lad mig som det første slå helt fast, at der ikke er nogen børn, der skal have krænket deres rettigheder ved at være indkvarteret på et udrejsecenter under denne regering. Når jeg læser Folketingets Ombudsmands redegørelse fra december 2018 om Udrejsecenter Sjælsmark, kan jeg også konkludere, at det heller ikke er tilfældet. Ombudsmanden siger klart, at det ikke krænker børnenes rettigheder, at de er indkvarteret på et udrejsecenter. Men jeg er – som det også fremgår af redegørelsen fra Folketingets Ombudsmand – meget opmærksom på, at børnene på udrejsecenteret generelt set må siges at leve under svære forhold. Ombudsmanden vurderede samtidig, at vanskelighe- derne for børnene ikke i første række kunne tilskrives de nærmere faciliteter mv. på centeret, men i højere grad selve det forhold, at børnene har pligt til at bo på et udrejsecenter frem for i det almindelige samfund. Der er tale om udlændinge, der har fået et endeligt afslag, og som derfor skal rej- se hjem. Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20 B 2 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Side 2/2 Som jeg også tilkendegav i forbindelse med førstehandlingen af det beslutnings- forslaget, er jeg ikke indstillet på at udvide de gældende rammer for at opnå en midlertidig opholdstilladelse som udsendelseshindret. Det skyldes, at jeg fortsat ikke mener, man skal kunne omgå udlændingemyndighedernes afgørelse og vente sig til et ophold. Når det er sagt, så skal vi naturligvis gøre, hvad vi kan for at skærme børnene og understøtte deres hverdagsliv frem til, at hjemrejsen kan finde sted. Regeringen har for eksempel gjort det muligt for de indkvarterede på Udrejsecen- ter Sjælsmark at spise uden for cafeteriets område, så familierne har fået mulig- hed for at spise på deres egne værelser. I forhold til borgerforslagets del om skolegang bemærkes det, at alle asylansøger- børn i den undervisningspligtige alder – i lighed med danske børn – har ret til at modtage undervisning. Undervisningen kan enten foregå på operatørernes inter- ne skoler eller på en kommunal folkeskole. Det forhold gælder også for børnene på Udrejsecenter Sjælsmark, hvor det interne undervisningstilbud varetages af Røde Kors. Røde Kors er endvidere ansvarlig for vurderingen af, om der for det enkelte barn skal foretages en anmodning til de kommunale skolemyndigheder om optagelse i folkeskolen. Vi har tilkendegivet i det politiske forståelsespapir mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten, at regeringen vil finde en mere hensigts- mæssig lokalitet for et udrejsecenter kun for børnefamilier end Udrejsecenter Sjælsmark. Det nye udrejsecenter skal indrettes efter anbefalingerne fra Røde Kors og Ombudsmandens rapport vedrørende forholdene på Sjælsmark. Og vi er i fuld gang med at finde en bedre løsning for børnene på Sjælsmark. Men vi kan ikke være bekendt at flytte rundt på beboere og ansatte uden at have over- vejet alle konsekvenserne grundigt. De løsninger, vi vil præsentere, skal derfor være tænkt igennem. Der skal ikke laves forhastede løsninger for symbolikkens skyld. Det er mindst af alt i børnenes interesse. Mattias Tesfaye / Rebekka Schjellerup