L 88 - svar på spm. 1 om baggrunden for at afvige arbejdsgruppen om hold af svins anbefalinger, fra fødevareministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Svar på FLF spm. 1 L88 [DOK611699].DOCX
https://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L88/spm/1/svar/1098638/1313773.pdf
Ministeriet for Fødevarer, Slotsholmsgade 12 Tel +45 33 92 33 01 fvm@fvm.dk Landbrug og Fiskeri DK-1216 København K Fax +45 33 14 50 42 www.fvm.dk Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri København,16. december 2013 Sagsnr.: 23728 Dok.nr.: 611699 Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1 til L88 stillet den 12. december 2013 efter ønske fra Erling Bonnesen (V) Spørgsmål nr. 1 ”Arbejdsgruppen om hold af svin anbefalede, at lovens krav om løsdrift i løbe- og kontrolafdelingen i nye stalde trådte i kraft i 2021 med henvisning til, at det ville have store økonomiske konsekvenser for erhvervet. Det var økonomiske konsekvenser affødt af omkostninger som følge af driftsformen, og det var omkostninger som følge af forventede bortfald af markedstillæg for producenter, som allerede har investeret i sådanne stalde med særligt tillæg (UK-tillæg). Den økonomiske situation for svinebruget har været ringere en forventet siden arbejdsgruppen afsluttede sit arbejde. Hvad er baggrunden for at afvige arbejdsgruppen anbefaling? Svar: Lovforslaget om forbud mod fiksering i løbe- og kontrolafdelingen bygger således på Arbejdsgruppen om hold af svins entydige konklusioner om, at der er betydelige negative dyrevelfærdsmæssige konsekvenser forbundet med at fiksere gylte og søer. For regeringen har det også høj prioritet, at bedre dyrevelfærd gennemføres på en måde så erhvervet har mulighed for at opretholde en økonomisk bæredygtig produktion. Det er derfor, at regeringen foreslår en overgangsperiode på 20 år, således at erhvervet har mulighed for at indføre de nye krav i takt med, at der alligevel skal ny- eller ombygges. Den lange overgangsperiode giver endvidere erhvervet mulighed for at udvikle sine managementsystemer, således at dette kan bidrage til at opveje de meromkostninger, kravet om løsdrift giver anledning til. At regeringen ønsker kravet gennemført allerede med virkning fra 2015 – og ikke i 2021 som anbefalet af arbejdsgruppen – er udtryk for en forsvarlig afvejning mellem hensynet til at tage hånd om et betydeligt dyrevelfærdsproblem og hensynet til erhvervets økonomi. Det har i den forbindelse været regeringens vurdering, at hvis kravet først indføres med virkning fra 2021 kan det resultere i en ekstraordinær udskiftning af staldanlæg efter det nuværende regelsæt frem mod 2021 med henblik på at sikre maksimal udskydelse af indfasning af det nye krav. Indførsel af kravet allerede fra 2015 vil derfor fremrykke tidspunktet for en forbedret dyrevelfærd. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 L 88 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt 2 Det er endvidere Regeringens vurdering, at det et gunstigt økonomisk tidspunkt at introducere kravet om løsdrift på. For det første er indtjeningen for svinebranchen – og herunder særligt smågriseproducenterne – forbedret de seneste år. En tendens der vurderes at fortsætte i de kommende år. For det andet er renten i disse år historisk lav, hvilket vil reducere omkostningerne, ved de bygningsinvesteringer, der skal gennemføres for at forbedre dyrevelfærden. Dan Jørgensen /Cecilie Heerdegen Leth