Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Transportudvalget 2019-20
L 57 Bilag 1
Offentligt


Transportudvalget 2019-20
L 57 Bilag 1
Offentligt


TRANSPORTMINISTEREN
Dato
J. nr.
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget
Folketinget
13. november 2019
2018-1610
Vedrørende forslag til lov om anlæg af en Nordhavnstunnel
Hermed sendes høringsnotat og høringssvar til ovennævnte lovforslag.
Med venlig hilsen
Benny Engelbrecht
Transportudvalget 2019-20
L 57 Bilag 1
Offentligt


Dato 13. november 2019
J. nr. 2018-1610
Notat
Høringsnotat
Notat om de indkomne høringssvar vedrørende forslag til lov om
anlæg af Nordhavnstunnel
Et udkast til Forslag til Lov om anlæg af Nordhavnstunnel har være i offentlig
høring fra den 8. april 2019 til 10. maj 2019 samt i en supplerende høring fra
den 19. august 2019 til 2. september 2019.
Høringen har været udsendt til høringsparter som anført i lovforslaget be-
mærkninger samt offentliggjort på hoeringsportalen.dk.
Følgende myndigheder og organisationer har afgivet bemærkninger til lov-
forslaget:
Bent Andersen, Beredskabet – Hovedstadens beredskab, Beredskabsstyrelsen,
Bygge- Anlægs- og Trækartellet (BAT), Cyklistforbundet, Danmarks Naturfred-
ningsforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Forening
for Rosport de lokale sejl- og roklubber, søspejdere m.fl. i Svanemøllehavnen
og Kalkbrænderihavnen, med tilslutning fra Dansk Forening for Rosport og
Dansk Kano og Kajak Forbund, Dansk Metal, Dansk Transport og Logistik –
DTL, Gentofte Kommune, Københavnertunnelgruppen, Københavns Kommu-
ne, Københavns Museum, Metroselskabet I/S, Politiet, Rådet for Bæredygtig
Trafik, SLD, Svanemøllehavnen A/S, Refshaleøens Ejendomsselskab A/S, Sejl-
klubben Sundet, Strandpromenadekvarterets Grundejerlaug, Svanemøllebug-
tens Vinterbadelaug, Søfartsstyrelsen, Torben Sønnichsen, Vikingeskibsmuseet
og Slots- og Kulturstyrelsen og Østerbro Havnekomité.
Følgende myndigheder og organisationer har ikke haft bemærkninger til lov-
forslaget:
Danmarks Meteorologiske Institut, Dansk arbejdsgiverforening, Domstolssty-
relsen herunder Østre Landsret, Vestre Landsret og Københavns Byret, Fiskeri-
styrelsen, Forbrugerrådet Tænk, Forenede Danske Motorejere (FDM) og Rigs-
revisionen.
Følgende myndigheder og organisationer har ikke afgivet høringssvar til lov-
forslaget:
Transportudvalget 2019-20
L 57 Bilag 1
Offentligt
Side 2/14
Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Brancheforeningen
Danske Advokater, Dansk Erhvervsfremme, Dansk Ornitologisk forening,
Dansk Sejlunion, Danmarks Sportsfiskerforbund, Dansk Vand- og Spildevands-
forening, Dansk Vandrelaug, Dansk Vejforening, Danske handicaporganisatio-
ner, Danske Regioner, Det Økologiske Råd, DI Transport, Ejerlauget vedr. ræk-
kehusene ved Solvænget, Erhvervsstyrelsen, Friluftsrådet, Geodatastyrelsen,
HK Trafik & Jernbane, Hofor, Håndværksrådet, Kommissarius ved Statens
Ekspropriationer på øerne, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Landbrug
& Fødevarer, LO, Miljøstyrelsen, Movia, Naturstyrelsen, Novafos Holding A/S,
Region Hovedstaden, Region Sjælland, Rådet for Sikker Trafik, Trafik- bygge-
og boligstyrelsen og Udviklingsselskabet By & Havn I/S.
Bemærkninger til lovforslaget
1. Ændring af tunnelprojekt fra kort til lang løsning
Københavns Kommune har i forbindelse med første høring anført, at Borgerre-
præsentationen d. 9. maj 2019 i forlængelse af principaftalen mellem staten og
Københavns Kommune om Lynetteholmen har stillet ændringsforslag om, at
beslutningen fra d. 23. august 2018 om, at Nordhavnstunnelen etableres som
en kort tunnelløsning fra Nordhavnsvej til øst for Færgehavnsvej, ændres til, at
Nordhavnstunnelen etableres som en lang tunnelløsning fra Nordhavnsvej til
Kattegatvejs forlængelse.
Transport- og Boligministeriet bemærker hertil, at da Nordhavnstunnelen
bliver en kommunal vej, så tages Københavns Kommunes beslutning om at
gøre tunnelen lang til efterretning, og følgelig er lovforslaget revideret og
udsendt i supplerende høring.
Københavns Kommune har ikke haft ændringsbemærkninger i forbindelse med
den supplerende høring.
Dansk Byggeri og Københavnertunnelgruppen har bl.a. anført, at de bakker op
om ændringsforslagene fra Københavns Kommune, som de fremgår af kom-
munens høringssvar. Begge parter har i forbindelse med den supplerende hø-
ring også anført, at de støtter, at tunnelen gøres længere.
Dansk Metal, Dansk Industri og SLD har i den supplerende hørings bl.a. anført,
at de støtter projektet, herunder at tunnelen gøres lang samt at den er forberedt
til Østlig Ringvej.
Dansk Erhverv, og Dansk Transport og Logistik – DTL har bl.a. anført, at de
gerne ser Nordhavnstunnelen opgraderes fra den korte til den lange version og
foreslår, at tunnelhøjden hæves til 5 meter af hensyn til særtransporter. Begge
Side 3/14
parter har i forbindelse med den supplerende høring anført, at de støtter, at
tunnelen gøres længere.
Bygge- Anlægs- og Trækartellet (BAT) har i den supplerende hørings bl.a. an-
ført, at de støtter projektet, herunder at tunnelen gøres lang samt at den er for-
beredt til Østlig Ringvej. De bemærker endvidere, at det vil det være særdeles
betimeligt, om man fra bygherrens side medtænker, hvordan den kommende
tunnelelementfabrik og produktionshavn i Rødby kan indgå i et udbud for en
Nordhavnstunnel. I den forbindelse kan man også passende vurdere, om man
skal delegere den operative bygherrerolle til Sund og Bælt, eftersom man her
har stor ekspertise i netop tunnelløsninger.
Transport- og Boligministeriet bemærker hertil, at frihøjden i Nordhavnstun-
nelen er den samme som i tunnelen på Nordhavnsvej, der åbnede i 2017, og
som Nordhavnstunnelen vil ligge i forlængelse af. Frihøjden i de to tunneler
svarer til kravene på det Transeuropæiske motorvejsnet.
Transport- og Boligministeriet bemærker endvidere, at der ikke er lagt op til
at bygge tunnelen med tunnelelementer, men som en ”in situ-støbt” tunnel i en
midlertidig byggegrube, og at det er Vejdirektoratet, som skal være bygherre
på projektet.
2. Østlig Ringvej
Danmarks Naturfredningsforening – DN København har bl.a. anført, at det
ikke er angivet i loven, hvorledes en eventuel Østlig Ringvej (Havnetunnelen)
skal føres gennem Nordhavn, og om den valgte løsning indebærer, at en Østlig
Ringvej skal føres som almindelig vej og ikke tunnel frem til den østlige side af
Nordhavn.
Metroselskabet I/S har bl.a. anført, at linjeføringen ”Lille Spørgsmålstegn” ikke
skønnes at blive berørt af Nordhavnstunnellen. Såfremt Nordhavnstunnellen
på et senere tidspunkt videreføres som Østlig Ringvej, vil der være grænsefla-
der til ”Lille Spørgsmålstegn”. Det reserverede areal for den kommende Østlige
Ringvej, som anført i bemærkninger til lovforslaget, må naturligvis ikke være til
hinder for gennemførelsen af den metrobetjening af Nordhavnen og Lynette-
holmen, der vælges. Metroselskabet I/S har i den supplerende høring bemær-
ket, at forlængelsen af tunnelløsningen bør være forberedt til en evt. kommen-
de metroforbindelse til Lynetteholmen, så det bliver muligt, at der kan etable-
res Metrohøjbane og -station oven på anlægget.
Refshaleøens Ejendomsselskab A/S har i forbindelse med den supplerende
høring bemærket, at de støtter, at der med lovforslaget lægges op til en løsning,
der netop forbereder Nordhavnstunnel for en sådan videreførelse til Østlig
Ringvej. Der er ligeledes tilfredshed med, at såvel stat som Københavns kom-
mune, jf. lovforslagets bemærkninger, forventer at Lynetteholmen gennemfø-
Side 4/14
res, og at der i den forbindelse anlægges en Østlig Ringvej fra Nordhavn over
Lynetteholm og Refshaleøen. Hidtil har det været en antagelse, at en Østlig
Ringvej vil fordre brugerbetaling fra de køretøjer, der benytter vejen. Der frem-
går dog ikke af nærværende anlægslov, hvor et egentligt betalingsanlæg tænkes
opført ved den vestlige indkørsel til Nordhavnstunnel/Østlig Ringvej. Det er
relevant, at man allerede i forbindelse med projekteringen af Nordhavnstunnel
analyserer mulighederne for at placere et betalingsanlæg, såfremt et sådant
vurderes nødvendigt.
Transport- og Boligministeriet bemærker hertil, at anlægsloven for Nord-
havnstunnelen ikke vedrører Østlig Ringvej udover, at det er besluttet, at
Nordhavnstunnelen skal forberedes til en eventuelt kommende Østlig Ringvej.
Hertil skal det endvidere bemærkes, at der pt. pågår en særskilt forundersø-
gelse for at afklare de nærmere forhold vedrørende Østlig Ringvej. Arealre-
servationen, som nævnt i anlægsloven for Nordhavnstunnelen, vil blive koor-
dineret med udbygningen af ny metro på Nordhavn.
3. Cyklister
Cyklistforbundet har bl.a. anført, at der generelt bør bygges infrastruktur til
cyklister.
Endvidere må forventningen om, at et fuldt udviklet Nordhavn vil udløse
65.000 nye bilister, basere sig på meget gammeldags fremskrivninger, der an-
tager, at folk, der i dag bosætter sig i cykelbyen København egentlig hellere vil
bo i en bil-by. At det, såfremt tunnelen absolut skal bygges, er yderst vigtigt at
etablere en parallel tunnel eller bro for cyklister (samt fodgængere og andre nye
mobilitetsformer som i disse år vinder frem) således, at korte og mellemlange
ture fra Nordhavn til det nordlige Østerbro, Hellerup og længere nordpå bliver
hurtigere på (el-)cykel end i bil. København er ikke kun blevet en succesfuld
cykelby, fordi det er nemt at cykle, men også fordi bilen ikke er det attraktive
transportvalg på kortere distancer.
Videre anfører Cyklistforbundet, at tal fra Københavns Kommune viser, at det
koster samfundet 5,28 kr. for hver ny kilometer, der bliver kørt i bil, hvorimod
det har en positiv samfundsøkonomisk gevinst på 4,80 kr. for hver ny kilome-
ter, der bliver cyklet og det derfor er samfundsøkonomisk problematisk, at an-
lægge en motorvejstunnel og dernæst, såfremt tunnelen absolut skal anlægges,
decideret samfundsøkonomisk uansvarligt ikke at anlægge tunnelen med tilhø-
rende (gang- og) cykelforbindelse. Cyklistforbundet kan ikke støtte op om, at
en Nordhavnstunnel bygges. Såfremt denne bliver bygget alligevel, er det eks-
tremt vigtigt, at en parallel gang- og cykelforbindelse etableres.
Transport- og Boligministeriet bemærker hertil, at Borgerrepræsentationen i
Københavns Kommune d. 23. august 2018 besluttede ikke at etablere en sti-
Side 5/14
forbindelse. I indstillingen til Borgerrepræsentationen anføres bl.a.: ”En sti-
forbindelse er et selvstændigt byggeprojekt, der kan anlægges efter, at Nord-
havnstunnelen er etableret. Det anbefales, at Borgerrepræsentationen ikke
vælger at etablere en af de skitserede stiforbindelser. Det skyldes primært, at
der ikke er efterspørgsel herfor, jf. VVM-redegørelse og dertilhørende hvidbog
(bilag 5 og bilag 6). Derudover skaber de undersøgte stiforbindelser udfor-
dringer for bl.a. sejlklubberne i Svanemøllebugten.”
4. Roning og sejlads
Dansk Forening for Rosport, de lokale sejl- og roklubber, søspejdere m.fl. i
Svanemøllehavnen og Kalkbrænderihavnen, med tilslutning fra Dansk For-
ening for Rosport og Dansk Kano og Kajak Forbund har bl.a. anført, at længere
lukkeperioder begrænses til vinterperioden fra ca. 15/10 til 1/4 og at tidsplanen
for byggeriet er så robust, at dette ikke risikerer at skride. Dette er vigtigt da
både sejl- og roklubber traditionelt har deres optag af nye medlemmer i foråret,
og er afhængige af dette for at opretholde medlemstal og aktivitetsniveau. Det
er altså afgørende, at en lukning af havneindsejlingen i vinterperioden er af-
sluttet, når forårssæsonen går i gang.
Det anføres endvidere, at lukkedage i sommerperioden bør begrænses til det
absolut nødvendigste og varsles i god tid, og at det bør indskrives i bemærknin-
gerne, at lukkedage i sejl- og rosæsonen bør begrænses mest muligt. Lukkepe-
rioder af flere ugers varighed midt i sejl- og rosæsonen er som udgangspunkt
uacceptable, og bør undgås eller i hvert fald skrives ind som en absolut undta-
gelse.
Det anføres endvidere, at vinterroning ikke vil være muligt i de perioder, hvor
havneløbet bliver lukket helt af. Selv om det ikke er klubbernes hovedaktivitet i
vinterperioden, så er omfanget ikke helt ubetydeligt. Svanemøllehavnen er
Danmarks vigtigste træningscentrum for havkaproning. Her er Svanemøllelø-
bet i sig selv en vigtig del af træningsfarvandet og ikke blot adgangsvej til Øre-
sundskysten. Derfor er det også af afgørende betydning, at Kalkbrænderiløbet
genetableres i den nuværende bredde efter byggeperioden. Med muligheden
for, at en erstatningshavn eventuelt kan gøres permanent, bør den anlægges på
en måde, så den ikke indsnævrer løbet.
Det anføres endvidere, at der i byggefasen er konsekvenser for adgangsvejen til
roklubberne, hvor det har været på tale at lukke den nordlige udkørsel og etab-
lere en vendeplads. Udformningen skal her tilgodese, at det fortsat er muligt at
komme ind og ud med store bådtrailere (op til 11 meter lange ulastet + kasse-
vogn), når der skal både til stævner, ferie- og weekendture i andet farvand mm.,
og at det nuværende minimale antal parkeringspladser bibeholdes, også selv
om kørebanen skal gøres bredere for dobbeltrettet trafik. Muligheden for at
parkere langs klubhusfacaderne er nødvendig for trailertrafikken.
Side 6/14
Transport- og Boligministeriet bemærker hertil, at Vejdirektoratet som an-
lægsmyndighed er opmærksom på at overholde tidsplanen og at lukninger af
både længere og kortere varighed søges minimeret. Det bemærkes endvidere,
at det i forbindelse med detailprojekteringen vil blive sikret, at de store
bådtrailere fortsat vil kunne betjene roklubberne.
5. Vinteropbevaring af både
Dansk Forening for Rosport, de lokale sejl- og roklubber, søspejdere m.fl. i
Svanemøllehavnen og Kalkbrænderihavnen, med tilslutning fra Dansk For-
ening for Rosport og Dansk Kano og Kajak Forbund og Bent Andersen og Sejl-
klubben Sundet og Svanemøllehavnen A/S har bl.a. anført, at der ikke er plads
nok til vinteropbevaring af både, da pladserne på nordmolen ikke kan benyttes
uden kajanlægget til optagning af bådene, hvor ca. 40 procent af bådene i dag
tages op for vinteren. Det er problematisk, at beddingen ligger ved sejlklubben
Frem’s vinteropbevaringsplads, herfra er der 900 meter omvejskørsel med bå-
dene ad Strandvænget/Svaneknoppen frem til sejlklubbens Sundets vinterop-
bevaringsplads på Svaneknoppen. Det vil være besværligt at afrigge Sundets
både ved beddingen, da der ikke er plads til opbevaring af master og grej ved
Frem. Sundets maste- og opbevaringsskure ligger ved Svanesøen, så det vil
medføre mange ekstra kørsler med lastbiler af Strandvænget for at transportere
masterne. Det foreslås at der enten laves en alternativ optagningsmulighed ved
nordmolen eller at der afsættes plads til vinteropbevaring ved erstatningshav-
nen.
Sejlklubben Sundet har videre anført, at det ikke vil være muligt at tage både op
og sætte dem i vandet fra den store landplads på Svaneknoppen, da Svane-
knoppen forudsættes inddraget i hele anlægsperioden, uanset valg af anlægs-
metode. Det betyder, at det ikke vil være muligt at tage både op og sætte dem i
vandet fra den store landplads på Svaneknoppen. Det vil heller ikke være mu-
ligt at anvende den faste 5T kran ved havnebassinet. Sejlklubben Sundet har
fremlagt en model der betyder, at det ikke vil være muligt at anvende de eksi-
sterende faciliteter tilknyttet over halvdelen af havnens landbaserede vinter-
bådpladser. Dermed ses modellen ikke at imødekomme den udtrykte politiske
hensigt om, at der fortsat vil være nærhed til lokalområdet og eksisterende faci-
liteter i anlægsperioden.
Transport- og Boligministeriet bemærker hertil, at vinteropbevaring også
skal ske på den P-plads, der anlægges i forbindelse med Færgehavn Nord,
således som også beskrevet i den tekniske rapport for erstatningshavne. Op-
tag af både forventes at kunne ske umiddelbart i forbindelse med P-pladsen.
6. Bevarelse af ”Svanesøen”
Bent Andersen har bl.a. anført, at indløbet til Svanesøen (den lille havn yderst
på Svaneknoppen) bør holdes åben i anlægsperioden.
Side 7/14
Søspejderne holder til på Svanesøen, hvor det i dag er muligt at finde sikre cy-
kelveje. Vejen til Færgehavn Nord går ad Sundkrogsvej hvor der meget tung
trafik med især opfyld til Nordhavnsområdet og ”cykelstien” langs Sundkrogs-
vej er på lange stræk kun en stregmarkering.
Transport- og Boligministeriet bemærker hertil, at det ikke vurderes at være
muligt i anlægsfasen at benytte Svanesøen. Det er endnu ikke besluttet, hvilke
både og aktiviteter der midlertidigt skal flyttes til erstatningshavnen Færge-
havn Nord. Dette vil blive besluttet i forbindelse med detailprojekteringen af
anlægsprojektet.
7. Vinterbadning
Svanemøllebugtens Vinterbadelaug har bl.a. anført, at de støtter, at lovforslaget
udpeger Færgehavn Nord som erstatningshavn for de lystbåde, der skal flytte i
anlægsperioden for havnetunnellen. Lauget er også tilfreds med, at der med
lovforslaget ikke lægges op til, at der etableres en cykelstiforbindelse på tværs
af Kalkbrænderiløbet, idet en sådan ville have krydset vinterbadernes adgang
fra badehus til badebro til forventet stor gene for de badende. Lauget lægger
stor vægt på, at der etableres effektive incitamenter for entreprenøren til at
gøre sit yderste for at generne (mudder i badevandet som følge af sediment-
spredning, støj, støv og vibrationer og deslige) reduceres så meget som muligt.
Lauget anerkender, at visse af anlægsaktiviteterne vil lægge uoverstigelige hin-
dringer for udøvelse af sejle- og roaktiviteter og derfor med rimelighed må læg-
ges i vinterperioden, men påpeger at det så vil betyde en særlig belastning af
forholdene for de vinterbadende.
Transport- og Boligministeriet har noteret sig disse bemærkninger og vil lade
dem indgå i det videre arbejde med anlægsprojektet.
8. Naboer
Strandpromenadekvarterets Grundejerlaug har i forbindelse med den supple-
rende høring bl.a. anført, at udformningen af det foreslåede anlægsprojekt re-
præsenterer en værdiskabende videreførelse af Nordhavnsvejen, herunder fin-
der grundejerlauget erstatningshavn ved Færgehavn Nord tilfredsstillende.
Der rettes opmærksomhed på de skadelige miljømæssige effekter for grund-
ejerlaugets nærområde i forbindelse med bygning af tunnelen:
a) Grundejerlauget har usædvanligt dårlige erfaringer med tung trafik igennem
nærområdets boligområder og foreslår at kørsel i stedet sker ad Kalkbrænderi-
havnsgade eller via Nordhavnstunnellen.
Side 8/14
b) Nærområdets villaveje har i forbindelse med Nordhavnstunnel-projektet i en
periode på over 3 år været eksponeret af de ”blå rør” hvilket var en følge af be-
hovet for grundvandssænkning under byggeprojektet. De blå rør var ikke blot
til visuel gene, men også til stor gene for biltrafikken på de i forvejen smalle
gader. Således bør de samme veje, som har været eksponeret i mange år, ikke
atter belastes af de ”blå rør”.
c) Jf. Udkastet til lovens punkt 7.11 forventes der støjpåvirkning over grænse-
værdierne eller over de kommunale forskrifter i længerevarende perioder. Det
forventes, at alle mulige støjreducerende tiltag indarbejdes som ufravigelige
krav til entreprenøren således at støjgrænser for boligområder overholdes for
vores område, samt at der pålægges begrænsninger på arbejdstid (ikke morgen,
aften og weekend) og at støjende arbejder henlægges til den betydelige mængde
af ubeboede områder, der tåler en højere støjbelastning.
Transport- og Boligministeriet bemærker hertil, at anlægsarbejdet vil medfø-
re en betydelig lastbiltrafik til og fra anlægsområdet, men det er lagt op til at
transporten overvejende skal ske ad Nordhavnsvej, Helsingørmotorvejen og
Motorring 3. I forbindelse med håndtering af oppumpning af grundvand for-
ventes det, at der vil kunne ses en rørføring svarende til de ”blå rør”, som også
blev brugt ved anlæg af Nordhavnsvej. Først i forbindelse med detailprojekte-
ring tages der stilling, hvor og hvordan de skal placeres, og i den forbindelse
vil grundejerlaugets bekymring blive viderebragt.
Transport- og Boligministeriet bemærker endvidere, at der i projektet indar-
bejdes støjreducerende tiltag, som i anlægsperioden kan dæmpe støjen, hvor
der ellers ville være en overskridelse af grænseværdierne eller de kommunale
forskrifter i længevarende perioder.
9. Forhold i Gentofte Kommune
Gentofte Kommune har bl.a. anført, at det er afgørende for kommunen at
sikre kommunens borgere mod unødig trafik med heraf følgende trængsels-
ogstøjkonsekvenser. Derfor er det af stor betydning, at der investeres i infra-
struktur, der kan føre trafikken - herunder især den tunge trafik og pendler-
trafikken - til det overordnede vejnet, således at trafikken og støjkonse-
kvenserne for borgere i Gentofte Kommune kan nedbringes. Nordhavnsvej
og Nordhavnstunnelen skal udbygges og dimensioneres, så de er i stand til at
afvikle den regionale trafik, også efter en eventuel tilslutning til en Østlig
Ringvej, idet der ellers vil blive uacceptable trafikforøgelser pa vejnettet i
Gentofte. Gentofte Kommune foretrækker en sænketunnel, daanlæg afen
sådan vil give færrest gener for Gentofte og dens borgere. Badevandskvalite-
ten skal sikres. Der skal stilles krav i udbuddet til entreprenører om, at det
overordnede vejnet skal benyttes til arbejdskørsel, og der i videst muligt om-
fang bør bruges både til jordtransporter.
Side 9/14
Kommunens holdning er, at Nordhavnsvejen med blot 2 spor i hver retning
ikke er fremtidssikret, og derfor er det uacceptabelt, at Nordhavnsvejen og
Nordhavnstunnelen kobles til en Østlig Ringvej med henholdsvis det anlag-
te og foreslåede tværprofil, da kapaciteten på den samlede Nordhavnsfor-
bindelse i fremtiden vil være utilstrækkelig til at håndtere al trafikken. Gen-
tofte Kommune forventer, at der vil blive gennemført en undersøgelse, der
viser hvordan og hvor trafikken vil blive afviklet ved et fuldt udbygget Nord-
havn og en anlagt Østlig Ringvej, herunder de trafikale konsekvenser for de i
forvejen stærkt trafikbelastede veje i Gentofte Kommune i spidsbelastnings-
tidspunkterne - morgen og eftermiddag.
Det er for Gentofte Kommune fortsat af afgørende betydning, at den aktuel-
le badevandskvalitet ved Gentofte Kommunes kyster ikke forringes. Gentof-
te Kommune finder fortsat, at dette forhold skal undersøges, og at der skal
foreligge en redegørelse for det.
Gentofte Kommune lægger afgørende vægt på, at der udarbejdes visualise-
ringer(såvel dagsom nat - med belysning pa bådene), der viser Erstatnings-
havn Færgehavn Nord, set fra Tuborg området.
GentofteKommuneforudsætter,atarbejdskørsel udelukkendeforegårpå
Nordhavnsvej, Helsingørmotorvejen og Motorring III, og at dette indarbej-
des i entreprenørudbuddet. Pa de travleste dage må arbejdskørslen foregå
uden for myldretidstrafikken på Helsingørmotorvejen og Motorring III af
hensyn til hensigtsmæssig afvikling af øvrig trafik.
Gentofte Kommune anfører, at den almindelige høringsmulighed og klage-
mulighederne fratages Gentofte Kommune og dens borgere.
Transport- og Boligministeriet bemærker hertil, at Nordhavnstunnelen ikke i
sig selv giver mere trafik i Gentofte, men byudviklingen i Nordhavn gør. Ved
hjælp af Nordhavnstunnel og Nordhavnsvej føres trafikken fra Nordhavn
direkte ud på Helsingørmotorvejen og vil derfor ikke belastede lokale veje i
Gentofte. Der vil i udbud- og anlægsfasen være opmærksomhed på, at entre-
prenører skal anvende det overordnede vejnet.
Det bemærkes endvidere, at Østlig Ringvej ikke er besluttet, selvom Nord-
havnstunnel forberedes til videreførelsen. I forundersøgelsen for Østlig Ring-
vej viser foreløbige trafikberegninger ifølge Vejdirektoratet, at på hele stræk-
ningen fra Helsingørmotorvejen til enten Amager- eller Øresundsmotorvejen
vil der komme flest bilister på Nordhavnsvej, der åbnede i 2017. Det giver
således ikke mening at etablere Nordhavnstunnelen med flere spor end Nord-
havnsvej, idet en evt. fremtidig kapacitetsgrænse vil være på Nordhavnsvej.
Badevandskvaliteten i Svanemøllebugten blev vurderet som en del af mil-
jøvurderingen af projektet. Konklusionen var, at badevandskvaliteten i Sva-
Side 10/14
nemøllebugten i sommermånederne vil være stort set uændret under anlægs-
arbejdet. Der er ikke foretaget beregninger i vintermånederne.
Sedimentspredning fra anlægsarbejdet forventes ikke at få væsentlig betyd-
ning for badevandskvaliteten. Der kan dog forekomme perioder, hvor sedi-
mentet forringer vandets sigtbarhed, og den æstetiske oplevelse påvirkes.
Dette gælder ved Svanemøllestranden, men i særlig grad for badning nær
Svaneknoppen, der ligger umiddelbart nord for projektområdet.
Etablering af erstatningshavnen ved Færgehavn Nord vurderes generelt ikke
at påvirke mulighederne for badning. Det gælder både for vinterbaderne på
Svaneknoppen og for brugerne af Svanemøllestranden.
Færgehavn Nord er i dag en industrihavn. I forbindelse med tunnelbyggeriet
er det nødvendigt i stedet at etablere en midlertidig erstatningshavn for de
lystbåde, der i anlægsfasen ikke er plads til i Svanemøllehavn.
Det bemærkes, at Gentofte Kommune og deres borgere er blevet hørt både i
forbindelse med VVM-undersøgelsen og anlægsloven, og at klagemuligheder-
ne er de samme for alle kommuner og borgere.
10. Bæredygtighed
Rådet for bæredygtig Trafik har bl.a. anført, at der ikke bør spildes 2.871 milli-
oner gode kroner på en vejtunnel på en kilometer. Vejtunnelen, der primært
bygges til næsten tomme pendlerbiler (1,05 person i gennemsnit pr. pendlerbil)
vil kraftigt stimulere folk til at bruge bil i stedet for cykel og kollektive trafik-
midler. Derved undergraves også brugen af den metrolinje, som er under byg-
ning til Nordhavn. Vejtunnelen er helt i modstrid med ønsket om, at Køben-
havn skal være en CO2-neutral by, og at Nordhavn skal være en bæredygtig
bydel. I VVM-undersøgelsen måtte Vejdirektoratet tilmed konkludere, at trafi-
kantgevinsterne ”ikke vil være tilstrækkelige til at opveje anlægs- og driftsom-
kostningerne ved tunnelen”. Drop tunnelen og byg i stedet de planlagte ekstra
metrostationer i Nordhavn. Rådet for bæredygtig Trafik har i forbindelse med
den supplerende høring bl.a. anført, at Nordhavnstunnelen (både i kort og lang
form) og en forlængelse i form af en Havnetunnel til Amager bør droppes –
bl.a. i lyset af den nye regerings målsætning om begrænsning af CO2-udslippet
med 70 % i 2030. Alle forslag til nye infrastrukturanlæg skal trække i retning af
at efterleve den bindende målsætning om reduktion af CO2-udslippet med 70
% i 2030 i forhold til 1990, som beskrevet i ”forståelsespapiret”.
Både selve den energikrævende konstruktion af tunnelen og den fremtidige
brug vil betyde store klimabelastninger. En sådan biltunnel vil give et stort tra-
fikspring og suge passagerer væk fra den mere klimavenlige kollektive trafik.
Den metrolinje, der er under bygning til Nordhavn vil derfor kraftigt få under-
Side 11/14
gravet passagergrundlaget. Ydermere vil Svanemøllehavnen blive ødelagt gen-
nem mange år.
På det allerseneste er der tillige kommet et forslag om et stort naturområde i
Nordhavn. Forslaget om et naturområde i Nordhavn er bl.a. affødt at en kata-
strofal mangel på natur i Københavns Kommune. Der er bygget mange nye
store byområder uden naturområder. Vi støtter fuldt ud etablering af Nordhavn
Naturpark. Ved etablering af Nordhavn Naturpark reduceres nybyggeriet na-
turligvis og derved sænkes behovet for flere veje. Det nuværende vejsystem vil
kunne klare biltrafikken. Folk vil yderligere blive stimuleret til at tage metroen,
hvor 2 stationer i Nordhavn forventes åbnet i 2020. Fortsat at satse så markant
på personbiler og bruge milliarder på nye vejanlæg og bruge så meget af byens
areal til kørsel og parkering er ikke rimeligt, hvis man mener det alvorligt med
miljø og bæredygtig trafik.
Bygning af Lynetteholmen vil give en yderligere forværring af situationen. At
bygge så mange boliger og arbejdspladser et så afsides sted, som Lynettehol-
men er tænkt placeret, vil udløse uoverskuelige trafikale belastninger, idet det
netop er tanken at satse på biltrafik ved anlægge en havnetunnel til Lynette-
holmen. Det er dog også tanken at anlægge en metrolinje, men effekten af en
sådan vil undergraves af en hurtig vejforbindelse.
Østerbro Havnekomité har bl.a. anført, at en motorringvej på tværs af Nord-
havn ville ødelægge sammenhængen i de nye bebyggelser og være i modstrid
med de vedtagne visioner om Nordhavn, som fremtidens bæredygtige by. Der
rejse kritik af at Københavns infrastruktur igen finansieres af københavnerne
mens i den øvrige del af Danmarks infrastruktur delvis finansieres af Staten.
Flere store projekter i Jylland finansieres endda alene af Staten.
Det anføres videre, at Folketinget skal tages en politisk beslutning om der skal
bygges tunnel og motorvej, så antallet af biler kan stige og Nordhavn gennem-
skæres af en motorvej, der medfører støj og luftforurening for de kommende
beboere eller om Nordhavn skal leve op til hensigtserklæringerne om bæredyg-
tighed?
Østerbro Havnekomité ønsker en strukturplan for Nordhavn, der sikrer en
blandet bebyggelses med mulighed for kultur- og idrætsaktiviteter og med vari-
erede naturområder, som er med til at sikre biodiversiteten.
Stubben i Nordhavn var et vildt naturområde indtil man gennemkørte området
med transport af jord til opfyldningsområdet. Stubben var et enestående fugle-
område, et af de bedste i København. For hver Folketingsmedlem står valget:
Skal Nordhavn gennemskæres af en motorvej eller skal biodiversiteten sikres i
et naturområde i Ydre Nordhavn?
Østerbro Havnekomité har i forbindelse med den supplerende høring bl.a. an-
ført, at byggeriet af en vejtunnel fra Nordhavnsvej til Nordhavn stilles i bero
Side 12/14
indtil videre. Den foreslåede forlængelse af Nordhavnstunnelen i det nye for-
slag muliggør en videreførelse til en østlig ringvej. På nuværende tidspunkt
foreslår de, at man afventer:
- Regeringens udmøntning af Forståelsespapirets løfte om sænkning af CO2
udledning og den betydning det får for infrastrukturen. I papiret nævnes en
grønnere transportsektor.
- En VVM-redegørelse for den foreslåede Lynetteholm, hvis udbredelse ikke
ligger fast endnu,
- Den nye strategiplan fra CMP, som ifølge direktør Barbara Agersnap er ved at
blive udarbejdet en plan for placering af de tilbageblevne forurenende industri-
er, f.eks. Containerterminalen og Benzinøen i Københavns Havn.
- Fra havnekomiteen vil man pege på et tidligere forslag om at flytte contai-
nerminalen til Køge eller forslag om at undersøge muligheden for ved opfyld på
Peberholmen at skabe et område for forurenende industri.
- En plan for hele projekt Havnetunnel og dens miljøkonsekvenser.
Transport- og Boligministeriet bemærker indledningsvist, at Nordhavnstun-
nelen er et kommunalt projekt, der følger principaftale af 27. juni 2014 mel-
lem staten og Københavns Kommune om metro til Ny Ellebjerg via Sydhav-
nen samt udbygning af Nordhavn, som den grønne forligskreds (S, V, DF, RV,
SF, K, LA) har tilsluttet sig. Hverken Lynetteholm eller Østlig Ringvej er ende-
ligt besluttet, og der gennemføres pt. nærmere undersøgelser af begge projek-
ter.
Transport- og Boligministeriet bemærker endvidere, at Nordhavnstunnelen
sammen med Nordhavnsmetroen er en forudsætning for, at Nordhavn kan
byudvikles til en central, tæt, grøn og bæredygtig bydel, der på sigt skal huse
ca. 40.000 beboere og 40.000 arbejdspladser. En så stor bydel, der også in-
deholder container- og krydstogsterminal, vil ikke kunne trafikbetjenes til-
strækkeligt uden en vejtunnel.
Uanset om der lokalt vil være en øget trafik i Nordhavnstunnel som følge af
byudviklingen i Nordhavn, vil energiforbrug og emissioner samlet set være
mindre end hvis byudviklingen sker mere perifert i hovedstaden eller i bysam-
fundene omkring hovedstadsområdet. Bydelens centrale beliggenhed, tætte
bebyggelse og relativt høje priser for p-licenser medfører et relativt lavere
bilejerskab og mindre brug af bil i forhold til alternative byudviklingsområ-
der. Tilsvarende betyder bydelens centrale og stationsnære beliggenhed, at
flere bruger gang, cykel og kollektiv transport.
Transport- og Boligministeriet bemærker videre, at den nye vej bygges som
en tunnel bl.a. for at minimere generne for mennesker og omgivelser. Anlæg
af tunnelen medvirker til at få trafik væk fra veje i terræn og ned i tunnelen.
Dette vil ikke mindst være gavnligt ift. den nuværende store trafik til og fra
containere- og krydstogtterminalen. Nordhavnstunnelen udelukker ikke, at
Side 13/14
der senere eventuelt kan bygges metro på Nordhavn ud over det, som allerede
er besluttet.
Vejdirektoratet har ikke konkluderet, at trafikgevinsterne ikke vil være til-
strækkelige til at opveje anlægs- og driftsomkostninger ved tunnelen, men har
vurderet, at den samfundsøkonomiske metode ikke er egnet til at vurdere ef-
fekterne af et vejanlæg, når der er stor forskel på de byplanmæssige forud-
sætninger i situationen med og uden tunnelen. Nordhavnstunnelen skal i ste-
det ses som en forudsætning for, og at der kan etableres en ny bydel på Nord-
havn, der ikke vil kunne trafikbetjenes uden en tunnel.
11. Diverse forhold
Beredskabet – Hovedstadens Beredskab har bl.a. anført, at alle installationer,
herunder de brandtekniske installationer som installeret i tunnellerne på
Nordhavnsvej, videreføres til Nordhavnstunnel, således at der her installeres
tilsvarende brandtekniske installationer. Denne udvidelse af brandtekniske
installationer, medfører blandt andet udvidelse/modificering af eksempelvis
brandmandspaneler, ABA anlæg mv.
Beredskabsstyrelsen har bl.a. anført at skulle projektets risikovurderinger vise,
at det er nødvendigt at indføre restriktioner for transport af farligt gods gen-
nem tunnelen, da skal vejmyndigheden foranledige, at det sker på den standar-
diserede måde, der fremgår af afsnit 1.9.5 i ADR-konventionen for vejtransport
af farligt gods.
Københavns Museum har bl.a. anført, at der omfattende arkæologiske interes-
ser forbundet med eventuelle graveaktiviteter i området hvor en Nordhavns-
tunnel påtænkes. Etablering af en tunnel vurderes at kunne medføre, at byg-
herre påtræffer jordfaste fortidsminder, som er beskyttet af Museumslovens
§27. De arkæologiske interesser kan håndteres ved arkæologisk udgravning.
Politiet har bl.a. anført, at der bør indtænkes muligheder for, at politiet skal
kunne udføre hastighedskontroller i tunnelen enten ved brug af lasermålings-
udstyr eller ved brug af Automatisk Trafikkontrol (ATK), såfremt tunnelen an-
lægges. De har i forbindelse med den supplerende høring opfordret til, at der
indtænkes muligheder for, at politiet skal kunne udføre hastighedskontroller i
tunnelen.
Vikingeskibsmuseet og Slot- og Kulturstyrelsen har i forbindelse med den sup-
plerende høring bl.a. anført, at det er hensigtsmæssigt i forudgående gennem-
førelse af en marinarkæologisk forundersøgelse (og heraf afledte øvrige under-
søgelser/udgravninger) med henblik på at undgå arbejdsstandsning i tilfælde af
der under anlægsarbejdet fremkommer arkæologiske fund. Slots- og Kultursty-
relsen skal - selv om museumsloven er skrevet ud af anlægsloven - betone vig-
tigheden af ovenstående jf. museumslovens § 29 g stk. 1 og 2 og erindre om, at
Side 14/14
det påhviler den projektansvarlige at gennemføre og finansiere nødvendige
marinarkæologiske forundersøgelser jf. museumslovens § 29 g stk. 4.
Transport- og Boligministeriet har noteret sig disse bemærkninger og vil lade
dem indgå i det videre arbejde med anlægsprojektet.
Torben Sønnichsen har i forbindelse med den supplerende høring bl.a. anført,
at der bør være nødspor i begge tunnelrør, samt behørige sikkerhedsmæssige
foranstaltninger i øvrigt. Området bør ikke gøres til genstand for økonomiske
besparelser. Det anføres endvidere, at der bør sættes luftfiltreringsanlæg op i
den nye tunnel og udgiften hertil vil være minimal. Det er jo fuldstændig efter
Miljølovens hensigt, at der hvor det offentlige kan reducere forureningen, skal
dette gøres.
Transport- og Boligministeriet bemærker hertil, at tunnelen anlægges i hen-
hold til EU´s tunneldirektiv (direktiv 2004/57/EF). Nordhavnsvej og Nord-
havnstunnel bygges sammen ved Strandvænget og vil efterfølgende fremstå
som en samlet tunnel. For at sikre at de tekniske anlæg i vejtunnelen kan sty-
res og overvåges i sammenhæng integreres anlæggene i Nordhavnstunnel
med anlæggene i Nordhavnsvej. Installation og udstyr er baseret på princip-
perne for Nordhavnsvej således, at der opstår en synergi i udformningen af
vejtunnelens installationer samt den tilhørende drift og vedligehold. Da tun-
nelen i Nordhavnsvej ikke har nødspor, etableres der heller ikke nødspor i
Nordhavnstunnelen.
Transport- og Boligministeriet bemærker videre, at generelt vil Nordhavns-
tunnelen medføre en lille aflastning af emissioner fra vejtrafikken i andre
områder på Østerbro, fordi trafikken flytter sig fra andre veje til tunnelen.
Der forventes ingen overskridelser af grænseværdier for luftkvalitet (NO2) i
åbningsåret for Nordhavnstunnelen. Først når Nordhavn er fuldt udbygget,
vil omfanget af emissioner evt. føre til overskridelse af grænseværdier for
luftkvalitet i en afstand af op til 50 meter omkring tunnelportalen på Nord-
havn. Dette kan ligeledes være tilfældet i en afstand af op til 30 meter om-
kring den vestlige tunnelportal på Nordhavnsvej. Emissioner fra vejtrafikken
ventes dog på sigt at falde som følge af flere hybrid- og elbiler.