Fremsat den 13. november 2019 af Alex Ahrendtsen (DF), René Christensen (DF), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Marie Krarup (DF) og Peter Skaarup (DF)
Tilhører sager:
- På sagstrin: Forslag til folketingsbeslutning om at afskære statsstøtte til visse friskoler, hvor over halvdelen af eleverne har udenlandsk baggrund. ()
- På sagstrin: Forslag til folketingsbeslutning om at afskære statsstøtte til visse friskoler, hvor over halvdelen af eleverne har udenlandsk baggrund. ()
Aktører:
AX23794
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20191/beslutningsforslag/b32/20191_b32_som_fremsat.pdf
Fremsat den 13. november 2019 af Alex Ahrendtsen (DF), René Christensen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF) og Peter Skaarup (DF) Forslag til folketingsbeslutning om at afskære statsstøtte til visse friskoler, hvor over halvdelen af eleverne har udenlandsk baggrund Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af inde- værende folketingsår at iværksætte de nødvendige regelæn- dringer, der medfører, at statstilskud til friskoler, hvor over halvdelen af eleverne har en udenlandsk baggrund, betinges af, at den pågældende skole kan dokumentere, at den ikke modvirker de udenlandske elevers integration i det danske samfund. Beslutningsforslag nr. B 32 Folketinget 2019-20 OMTRYK Ændrede forslagsstillere. OMTRYK AX023794 Bemærkninger til forslaget Indeværende beslutningsforslag er en uændret genfrem- sættelse af beslutningsforslag nr. B 68 (Forslag til folke- tingsbeslutning om at afskære statsstøtte til visse friskoler, hvor over halvdelen af eleverne har udenlandsk baggrund) fra folketingsåret 2017-18. Der henvises til www.folketings- tidende.dk, Folketidende 2017-18, tillæg A, B 68 som frem- sat, og tillæg F, møde 76, kl. 13:47. Beslutningsforslaget kom ikke til afstemning, da det efter førstehandlingen stod klart, at der desværre ikke kunne samles flertal for forslaget. Socialdemokratiet støttede dog beslutningsforslaget, og den socialdemokratiske ordfører tilkendegav i forbindelse med førstebehandlingen, at Socialdemokratiet agtede at stemme for forslaget, idet man bl.a. udtalte: »Vi tager derfor også godt imod det beslutningsforslag, som vil pålægge regerin- gen at udarbejde et egentlig lovforslag, og vi planlægger at stemme ja«. Genfremsættelsen af indeværende forslag er aktualiseret af sommerens regeringsskifte, idet forslagsstillerne håber, at der med den socialdemokratiske regering kan samles flertal for forslaget. Med dette beslutningsforslag ønsker forslagsstillerne at sikre, at friskoler, som har et flertal af elever med uden- landsk baggrund, og som modvirker integration af disse ele- ver, nægtes adgang til statsstøtte. Med beslutningsforslaget pålægges regeringen således inden udgangen af indeværen- de folketingsår at iværksætte de nødvendige regelændringer, der medfører, at statstilskud til friskoler, hvor over halvde- len af eleverne har en udenlandsk baggrund, betinges af, at den pågældende skole kan dokumentere, at den ikke mod- virker de udenlandske elevers integration i det danske sam- fund. Danmark har en stolt og langvarig friskoletradition, som også afspejler sig i grundlovens § 76, der fastslår, at der i Danmark er undervisningspligt, men at der ikke er en skole- pligt. Der skal således være plads til friskoler, som udgør et alternativ til folkeskolen, hvis friskolerne kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Den danske friskoletradition er noget, som vi skal være stolte af og vær- ne om. Vi må dog også sikre os, at reglerne vedrørende friskoler ikke giver mulighed for at oprette skoler, som strider imod det danske samfunds værdier og selve hensigten med friskoletraditionen. Det har f.eks. aldrig været formålet med friskoletraditionen at give plads til skoler, som modvirker integration af udlændinge i det danske samfund, eller at dan- ne parallelsamfund, hvor der hersker et livssyn, som strider fundamentalt imod danske værdier og normer. Alle skoler i Danmark skal være med til at fremme integration, også friskoler. Desværre har der været en del eksempler på friskoler, som misbruger friskolesystemet til at oprette skoler, som frem- mer parallelsamfund og skader integrationen ved at fremme antidemokratiske værdier. Det er forslagsstillernes opfattel- se, at risikoen for, at en friskole i praksis hæmmer integrati- onen og fremmer dannelsen af parallelsamfund, øges, jo me- re en friskoles værdier og livssyn adskiller sig fra det øvrige danske samfunds. Dette vil eksempelvis særlig gælde friskoler, som er baseret på et ikkevestligt verdenssyn. Det samme vil være tilfældet for friskoler, som har et flertal af elever med en anden baggrund end dansk. Om den foreslåede ordning Med dette beslutningsforslag ønsker forslagsstillerne at sikre, at en friskole ikke kan modtage statsstøtte, hvis skolen modvirker integrationen af udenlandske skoleelever. Dette skal i praksis ske, ved at friskoler, hvor over halvdelen af eleverne har en udenlandsk baggrund, pålægges at doku- mentere, at de ikke modvirker integrationen af disse elever. Forslaget omfatter »elever med udenlandsk baggrund«, hvilket vil sige elever, som ikke er danske statsborgere, og elever, der er indvandrere eller efterkommere af indvandre- re. Med forslaget indføres der ikke et forbud mod bestemte friskoler. Forslaget sikrer blot, at visse friskoler ikke kan modtage statsstøtte, nemlig friskoler, som har et flertal af elever med udenlandsk baggrund, og som ikke er bevidste om behovet for at fremme integrationen af elever med uden- landsk baggrund i det danske samfund. Forslaget omfatter friskoler, som har et flertal af elever med udenlandsk baggrund, fordi det efter forslagsstillernes opfattelse netop er på skoler, som er præget af en ikkedansk kultur, at der er risiko for, at parallelsamfund opstår. For- slagsstillerne finder det således rimeligt, at sådanne skoler pålægges et ekstra dokumentationskrav for at kunne få stats- støtte. En friskole, som er omfattet af beslutningsforslaget, kan opnå statstilskud ved at dokumentere, at skolen ikke mod- virker de udenlandske elevers integration i det danske sam- fund. Forslagsstillerne foreslår således, at der indføres en ny procedure for disse skoler, så der foretages en vurdering af skolernes indsats for at fremme integrationen og dermed mindske risikoen for, at parallelsamfund opstår. F.eks. kan følgende kriterier indgå i vurderingen: – Om skolen har en høj grad af diversitet i elevsammen- sætningen, eller om den samlede gruppe af elever har minoritetsbaggrund med en ensartet national, etnisk og kulturel oprindelse. – Om der i elevsammensætningen er en overrepræsenta- tion af tosprogede børn med behov for særlig sprogstøt- te. – Om der i elevsammensætningen er en overrepræsenta- tion af elever fra udsatte boligområder. – Om skolen aktivt fremmer integrationen, f.eks. ved at gi- ve eleverne en forståelse for danske værdier som ligestil- ling, demokrati m.v. og religions placering i det danske samfund ifølge grundloven. – Om der er tidligere eksempler på integrationsskadelige tiltag. OMTRYK 2 – Om en betydelig andel af eleverne har kortvarigt og midlertidigt ophold i Danmark. – Om der er en overrepræsentation af elever med andet statsborgerskab end dansk. – Om der er en overrepræsentation af elever med statsbor- gerskab fra andre lande end EU- og EØS-lande. Forholdet til grundloven og menneskeretten Det er forslagsstillernes opfattelse, at beslutningsforslaget kan gennemføres i overensstemmelse med både grundloven og Danmarks menneskeretlige forpligtelser. Beslutningsfor- slaget indebærer lovlig forskelsbehandling, som forfølger et sagligt formål, og der er proportionalitet mellem forslagets formål og forslaget om at stille et nyt dokumentationskrav til visse skoler. For forslagsstillerne er det åbenlyst, at der vil være et sag- ligt behov for at tage stilling til en friskoles mulighed for at integrere elever i det danske samfund, hvis skolen i overve- jende grad har elever, som stammer fra en anden kultur end den danske. Omvendt vil det også være unødigt formalistisk, hvis man kræver, at alle friskoler skal dokumentere, at de fremmer integrationen, herunder også skoler med et flertal af elever med en dansk baggrund. Formålet med forslaget er at fremme integrationen af elever med udenlandsk bag- grund, at forebygge dannelsen af parallelsamfund og at be- vare sammenhængskraften i det danske samfund. Dette er alle saglige formål, som kan begrunde forskelsbehandling. Det er forslagsstillernes opfattelse, at den foreslåede ord- ning også vil være proportional, da hensigten med forslaget ikke er at afskære statsstøtte for en stor gruppe af skoler. Med dette forslag vil der derimod indføres en ordning, som kan frasortere skoler, som udgør et problem for integratio- nen af elever med udenlandsk baggrund. OMTRYK 3 Skriftlig fremsættelse Alex Ahrendtsen (DF): Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at afskære statsstøtte til visse friskoler, hvor over halvdelen af eleverne har udenlandsk baggrund. (Beslutningsforslag nr. B 32) Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling. OMTRYK 4