Skriftlig fremsættelse (13. november 2019)

Tilhører sager:

Aktører:


    DB55

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20191/lovforslag/l50/20191_l50_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (13. november 2019)
    Klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om ændring af lov om vandsektorens
    organisering og økonomiske forhold, selskabsskatteloven,
    lov om elforsyning og lov om varmeforsyning (Hjemmel til
    forberedelse og implementering af justeret økonomisk
    regulering af vandsektoren, mindre, forbrugerejede
    vandselskabers mulighed for at udtræde af den økonomiske
    regulering og skattepligt m.v.)
    (Lovforslag nr. L 50)
    Lovforslaget er første del af implementeringen af den po-
    litiske aftale om justeret økonomisk regulering af vandsek-
    toren, der blev indgået i efteråret 2018 mellem den daværen-
    de regering (V, LA, K) og S, R, DF, SF samt EL. Hovedpar-
    ten af de øvrige dele af den politiske aftale implementeres
    ved et senere lovforslag, der forventes fremsat i 2021.
    Den samlede justerede regulering skal give fleksibilitet til
    at investere i langsigtede og bæredygtige løsninger, som un-
    derstøtter høj kvalitet i levering og miljø og lave priser til
    forbrugerne. Derfor indebærer justeringen, at der indføres
    mere fleksible økonomiske rammer, der tager højde for et
    fluktuerende investeringsbehov på tværs af selskaberne i
    sektoren og på tværs af tid. Derudover styrkes fokus på for-
    syningssikkerhed og forbrugertilfredshed, idet Forsynings-
    sekretariatet på længere sigt får mulighed for at stille krav
    hertil, således at effektiviseringer ikke sker på bekostning af
    forsyningssikkerheden og leveringskvaliteten.
    Formålet med dette lovforslag er på kort sigt at sikre de
    nødvendige hjemler til, at Klima-, Energi- og Forsyningsmi-
    nisteriet og Forsyningssekretariatet kan forberede gennem-
    førelsen af de politisk besluttede ændringer i den økonomi-
    ske regulering, som vil blive udmøntet i et senere lovforslag.
    Der indsættes hjemmel til, at Forsyningssekretariatet kan
    indhente nødvendige data hos vandselskaberne til at udføre
    analyser inden for vandsektoren. Der sikres også hjemmel til
    at ændre bekendtgørelse om økonomiske rammer for vand-
    selskaber, så indfasningen af de nye regler lettes.
    Lovforslaget gennemfører endvidere første del af punkt 4
    i den politiske aftale af 22. november 2018, som vedrører
    fleksibel reguleringsmodel for mindre, forbrugerejede vand-
    selskaber. Lovforslaget har således til formål at give de min-
    dre, forbrugerejede vandselskaber mulighed for at opnå ad-
    ministrative lettelser ved træde ud af den økonomiske regu-
    lering og selskabsskattepligt.
    Lovforslaget indeholder samtidig justering af reglerne
    om, hvornår et vandselskab bliver omfattet af vandsektorlo-
    ven, så reglerne i højere grad tager højde for usædvanlige
    udsving i den årlige debiterede vandmængde, f.eks. på
    grund af tørke.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
    bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
    Høje Tings velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 50 Folketinget 2019-20
    Klima-, Energi- og Forsyningsmin.,
    Energistyrelsen, j.nr. 2019-91398
    DB000055