Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 1/2
Ministeren
Dato
13. oktober 2019
J nr. 2019-1193
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2802
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Orientering om afsluttet høring af lovforslag
Til udvalgets orientering fremsendes høringsnotatet, der sammenfatter høringssva-
rene, som er modtaget i forbindelse med høring af lovforslag om ændring af vand-
sektorloven, selskabsskatteloven, lov om elforsyning og lov om varmeforsyning
(hjemmel til forberedelse og implementering af justeret økonomisk regulering af
vandsektoren og mindre, forbrugerejede vandselskabers mulighed for at udtræde
af den økonomiske regulering og skattepligt).
Lovforslaget var i høring fra den 23. august til den 20. september. Høringsnotatet
og høringssvarene er vedlagt.
Lovforslaget er første del af implementeringen af den politiske aftale om justeret
økonomisk regulering af vandsektoren, der blev indgået i efteråret 2018 mellem
den daværende regering (V, LA, K) og S, R, DF, SF samt EL. Hovedparten af de
øvrige dele af den politiske aftale implementeres ved et senere lovforslag, der for-
ventes fremsat i 2021.
Den samlede justerede regulering skal give fleksibilitet til at investere i langsigtede
og bæredygtige løsninger, som understøtter høj kvalitet i levering, miljø og lave
priser til forbrugerne. Derfor indebærer justeringen, at der indføres mere fleksible
økonomiske rammer, der tager højde for et fluktuerende investeringsbehov på
tværs af selskaberne i sektoren og på tværs af tid. Derudover styrkes fokus på
forsyningssikkerhed og forbrugertilfredshed, idet Forsyningssekretariatet på længe-
re sigt får mulighed for at stille krav hertil, således at effektiviseringer ikke sker på
bekostning af forsyningssikkerheden og leveringskvaliteten.
Formålet med lovforslaget er på kort sigt at sikre en række nødvendige hjemler for
at forberede implementeringen af de politisk besluttede ændringer i den økonomi-
ske regulering, som vil blive udmøntet i det senere lovforslag.
Lovforslaget gennemfører endvidere første del af punkt 4 i den politiske aftale af
22. november 2018, som vedrører en fleksibel reguleringsmodel for mindre, forbru-
gerejede vandselskaber. Lovforslaget har således til formål at give de mindre, for-
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
L 50 Bilag 1
Offentligt
Side 2/2
brugerejede vandselskaber mulighed for at opnå administrative lettelser ved at
træde ud af den økonomiske regulering og selskabsskattepligt.
Der er i forbindelse med høringen indkommet 10 høringssvar. Det har givet anled-
ning til en ændring vedrørende ophørsbeskatning af selskaber, der udtræder af den
økonomiske regulering samt mindre præciseringer af lovforslaget. Der er endvidere
foretaget mindre lovtekniske ændringer i lovforslaget siden høringen. Der henvises
til høringsnotatet for grundigere gennemgang.
Lovforslaget planlægges fremsat for Folketinget den 13. november 2019.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen


Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
L 50 Bilag 1
Offentligt
Dato: 27. september 2019
Sags ID: SAG-2019-04644
Dok. ID: 2814894
E-mail: ANW@kl.dk
Direkte: 3370 3544
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 1
Energistyrelsen
Vand & Affald
ens@ens.dk
cc: mma@ens.dk; lwj@ens.dk
Økonomisk høringssvar vedr ændring af vandsektorloven og
selskabsskatteloven
KL har den 23. august 2019 modtaget udkast til lovforslag om ændring af
lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold,
selskabsskatteloven, lov om elforsyning og lov om varmeforsyning i
økonomisk høring fra Energistyrelsen.
Energistyrelsen fremhæver i den økonomiske høring, at det er styrelsens
vurdering, at lovforslaget ikke vil have økonomiske konsekvenser for
kommuner og regioner.
KL kan tilslutte sig vurderingen af, at lovforslaget ikke i sig selv medfører
meropgaver eller tilsvarende for kommunerne i et omfang, der tilsiger
DUT-kompensation. KL kan derfor også tilslutte sig, at lovforslaget
optages på LCP 19/20 som udgiftsneutralt for kommunernes
vedkommende.
KL skal dog præcisere, at denne vurdering udelukkende er gældende for
selve lovforslaget, og dermed ikke for de bekendtgørelser mv., der måtte
blive udstedt i forlængelse heraf.
Med venlig hilsen
Anders Windinge


Side 1/8
Vand og Affald
4. oktober 2019
J nr. 2019-91398
/ mma, lwj
HØRINGSNOTAT
Høringsnotat vedr. forslag til Lov om ændring af vandsektorloven, selskabsskattelo-
ven, lov om elforsyning og lov om varmeforsyning
Et udkast til lovforslag om ændring af lov om vandsektorens organisering og øko-
nomiske forhold, selskabsskatteloven, lov om elforsyning og lov om varmeforsyning
(hjemmel til forberedelse og implementering af justeret økonomisk regulering af
vandsektoren og mindre, forbrugerejede vandselskabers mulighed for at udtræde
af den økonomiske regulering og skattepligt) blev sendt i ekstern høring den 23.
august 2019 med frist for afgivelse af høringssvar den 20. september 2019.
Energistyrelsen har modtaget i alt 10 høringssvar.
Følgende høringsparter har fremsendt bemærkninger til lovforslaget: Danske
Vandværker, DANVA, DI, FSR – danske revisorer og HOFOR.
Følgende høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til lovforslaget:
Advokatrådet, CO-Industri, Danske Kloakmestre, Rigsrevisionen og Skatterevisor-
foreningen.
I det følgende vil de indkomne høringssvar blive gennemgået efterfulgt af ministeri-
ets bemærkninger. Ministeriets bemærkninger er markeret med kursiv. Høringssva-
rene er alene gengivet i hovedtræk. For detaljerede oplysninger om svarenes ind-
hold henvises til de fremsendte høringssvar, som kan ses på Høringsportalen.
Lovforslaget indeholder også ændringer i selskabsskatteloven, som hører under
Skatteministeriets ressort, og en del af høringssvarene relaterer sig til disse æn-
dringer. Skatteministeriets bemærkninger til høringssvarene er gengivet nedenfor.
Efter høringen er der foretaget en ændring vedrørende ophørsbeskatning af de
selskaber, der udtræder af den økonomiske regulering. Der er endvidere foretaget
en række mindre ændringer i lovforslaget, herunder redaktionelle og lovtekniske
ændringer.
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
L 50 Bilag 1
Offentligt
Side 2/8
Danske Vandværker (DVV) er tilfredse med intentionerne i den politiske aftale om
justeret økonomisk regulering af vandsektoren, der ligger bag forslaget til ændring
af vandsektorloven. Det drejer sig især om muligheden for de forbrugerejede vand-
selskaber for at træde ud af den økonomiske regulering og dermed undgå for man-
ge administrative byrder og skattepligt. DVV ser imidlertid en række væsentlige
problemer i lovforslaget, navnlig i forhold til udgifter forbundet med ophørsbeskat-
ning af de vandselskaber, der ønsker at træde ud af den økonomiske regulering.
Skatteministeriets bemærkninger
Der er indsat en overgangsregel i lovforslaget, hvorefter der ikke vil indtræde op-
hørsbeskatning for de vandforsyningsselskaber, der vælger at udtræde af den øko-
nomiske regulering, forudsat at ansøgning om udtræden er indgivet til Forsynings-
sekretariatet inden den 1. januar 2024.
Det fremgår af lovforslaget, at fristen for at indsende en anmodning om udtræden til
Forsyningssekretariatet forventes fastsat til den 1. april 2020, hvis et vandselskab
ønsker at udtræde med virkning fra 2021. DVV bemærker, at denne frist vil udgøre
et problem for mange forbrugerejede vandselskaber, idet beslutningen om udtræ-
den skal ske på generalforsamlinger, som ofte finder sted i perioden frem til ultimo
april. Ofte vil beslutningen kræve, at 2/3 af medlemmerne er til stede og stemmer
for (svarende til reglerne for vedtægtsændringer). Hvis ikke 2/3 af de stemmeberet-
tigede møder op, kræves der en endelig beslutning på en ekstraordinær general-
forsamling, inden beslutningen er gyldig. Det vil derfor ofte være nødvendigt med to
generalforsamlinger for at opfylde kravene til vedtagelse efter samme regler som
gælder for vedtægtsændringer.
DVV påpeger endvidere, at ophørsbeskatningen vil medføre usikkerhed, når et
vandselskab skal informere sine forbrugere om de økonomiske konsekvenser se-
nest 14 dage inden anmodning om udtræden. DVV bemærker, at det er en omfat-
tende opgave at estimere værdien af vandselskabets aktiver (rør, ledninger mv.) og
dermed beskatningsgrundlaget. Det kan gøre det svært at give forbrugerne et retvi-
sende billede af de økonomiske konsekvenser ved udtræden. DVV påpeger, at en
del vandselskaber formentlig vil ønske at indhente bindende svar fra SKAT, som de
kan oplyse forbrugerne ud fra. Denne proces kan tage op til tre måneder, hvilket
kan gøre det vanskeligt at nå fristen den 1. april. DVV foreslår derfor, at fristen for
anmodning til Forsyningssekretariatet fastsættes til den 1. juni for det første år efter
ikrafttrædelsen, dvs. i 2020.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger
Ministeriet og Forsyningssekretariatet har forståelse for, at den foreslåede frist 1.
april kan være vanskelig at nå for selskaberne.
Side 3/8
En stor del af indberetningerne giver hvert år anledning til en kvalitetssikringspro-
ces, som indebærer korrespondance mellem Forsyningssekretariatet og de enkelte
selskaber, herunder indhentelse af yderligere oplysninger. For at nå de fastsatte
frister for Forsyningssekretariatets afgørelser, skal denne proces være afsluttet
inden sommerferien.
Ministeriet imødekommer dog Danske Vandværkers bemærkninger således, at et
vandselskab, som ønsker at udtræde af den økonomiske regulering, senest den 1.
april 2020 skriftligt skal tilkendegive over for Forsyningssekretariatet, at vandsel-
skabet har til hensigt at anmode om udtræden. Endelig meddelelse om udtræden
inklusiv fyldestgørende dokumentation skal herefter være fremsendt til Forsynings-
sekretariatet senest den 15. maj 2020, hvis anmodningen skal have virkning fra
kalenderåret 2021. Formålet med fristen den 1. april 2020 er, at Forsyningssekreta-
riatet kan vente med kvalitetssikringen af indberetningerne for de selskaber, som
måtte tilkendegive en hensigt om udtræden indtil den endelige meddelelse herom.
Vandselskaber undtages således ikke fra pligten til at indberette oplysningerne til
brug for den økonomiske regulering senest den 15. april, medmindre endelig med-
delelse om udtræden inkl. fyldestgørende dokumentation er fremkommet senest
den 1. april.
DANVA har til det fremsendte udkast til lovforslag bemærket, at det er nødvendigt
med en justering af reglerne for vandselskabernes økonomiske rammer som følge
af Højesterets domme af 8. november 2018 i sagerne 27/2018 og 28/2018 om fast-
sættelse af vandselskabers indgangsværdier ved overgang til skattepligt, som in-
debærer en skattetilbagebetaling til vandselskaberne. DANVA er tilfreds med, at
det ifølge lovforslaget vil blive reguleret således, at den tilbagebetalte skat kan pe-
riodiseres og store takstudsving dermed undgås. DANVA er desuden tilfreds med,
at der i lovforslaget er opmærksomhed om, at mange vandselskaber indgår i kon-
cernstrukturer, hvor sambeskatning har været aktualiseret, og at der påtænkes
nødvendige korrektioner med henblik på at tage højde herfor. DANVA vil afvente
en yderligere kommentering, til ændringerne i bekendtgørelse om økonomiske
rammer for vandselskaber sendes i høring.
DANVA har endvidere bemærket, at Forsyningssekretariatets budget er udvidet
med 57 pct. fra 12,2 mio. kr. i 2018 til 19,2 mio. kr. i 2019 på grund af øget analy-
searbejde som følge af den politiske aftale, og at lovforslaget giver Forsyningsse-
kretariatet en bemyndigelse til at indhente oplysninger ved vandselskaberne til brug
for disse analyser. DANVA bemærker, at der er tale om et markant stigende beløb,
som vandselskaberne opkræver hos deres kunder via vandregningen, og som sen-
des videre til staten. Henset til hvile-i-sig-selv-princippet i forhold til kommunerne og
vandsektorlovens formål omkring gennemsigtighed for forbrugerne, finder DANVA
ikke, at det er en hensigtsmæssig praksis, og opfordrer til en ændring heraf. DAN-
VA er endvidere bekymret for, at en 57 pct. større regulator også fører til flere byr-
der ude i vandselskaberne. De henviser til det aktuelle høringsforslag og Forsy-
Side 4/8
ningssekretariatets hjemmel til at kræve øgede indberetninger som eksempel her-
på. DANVA opfordrer til administrative lettelser frem for en større regulator.
I forhold til de foreslåede regler om mulighed for udtræden af den økonomiske re-
gulering, bemærker DANVA, at de ikke forstår, hvorfor et fællesejet produktions-
vandværk eller lignende samarbejder ifølge lovforslaget ikke vil kunne udtræde af
den økonomiske regulering, hvis et kommunalt ejet vandselskab er med i ejerkred-
sen. Det forhindrer ifølge DANVA samarbejde på tværs af ejerskab. DANVA mener
ikke, at det har været den politiske hensigt at modvirke samarbejde og foreslår at
lade udtræden være muligt for selskaber, hvor forbrugerne har den overvejende
ejerandel og er de bestemmende i forhold til selskabets dispositioner. DANVA har
endvidere henvist til, at der er gjort opmærksom på flere uhensigtsmæssigheder i
reglerne om udtræden, bl.a. fra FSR’s side (se nedenfor).
DANVA bemærker i øvrigt, at lovforslaget ikke implementerer hovedelementerne i
den politiske aftale fra november 2018 om justeret økonomisk regulering af vand-
sektoren. DANVA mener ikke, at det er tilfredsstillende, at aftalen planlægges at få
virkning for rammerne i 2023/24, idet den politiske aftale skulle løse en række ud-
fordringer i vandsektoren, herunder især problemer for selskaberne med at få dæk-
ket omkostninger til afskrivninger og låntagning i forbindelse med reinvesteringer.
Implementeringshorisonten presser ifølge DANVA en række vandselskabers øko-
nomi og øger risikoen for, at væsentlige investeringer sættes i stå. DANVA opfor-
drer konkret til en fremrykket implementering af fleksible indtægtsrammer og dæk-
ning af finansieringsomkostninger, så disse to elementer af den politiske aftale har
virkning for rammerne fra 2021/22. DANVA argumenterer for, at en tilsvarende
regulering er kendt fra reguleringen af el-net-selskaber, og at en fremrykning burde
således være fuldt ud mulig. Presset på selskabernes økonomi er ifølge DANVA
markant grundet urealistiske effektiviseringskrav. Dette skyldes særligt, at der iføl-
ge DANVA er væsentlige fejl i antagelserne bag modellen for fastsættelse af det
generelle effektiviseringskrav i sektoren, hvilket efter DANVA’s opfattelse betyder,
at vandselskaberne får effektiviseringskrav langt over de hidtidige vurderinger af,
hvad vandsektoren kan indhente. DANVA mener på den baggrund, at det generelle
effektiviseringskrav bør suspenderes, indtil der er udviklet en model uden alvorlige
fejl.
Endelig bemærker DANVA, at der er andre uhensigtsmæssigheder i den gældende
regulering, hvoraf to bør løses senest 2021/22, nemlig ændring af reglerne for kon-
trolperioder og reglerne om genanbringelse af provenu ved salg af større aktiver.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger
Et udkast til ændringer af bekendtgørelse om økonomiske rammer for vandselska-
ber er sendt i høring den 24. september 2019, hvor DANVA kan kommentere på de
foreslåede ændringer i forhold opfølgning på skattesagen.
Side 5/8
Hjemlen til Forsyningssekretariatet til at indhente oplysninger i nærværende lov-
forslag har til formål at sikre, at Forsyningssekretariatet kan foretage en række
analyser, der er nødvendige for at implementere hovedelementerne af aftalen i det
lovforslag der planlægges til fremsættelse i 2021, på et repræsentativt grundlag.
Det drejer sig om analyser om effektiviseringskrav i vandsektoren, model for finan-
sieringsramme til vandselskabers investeringer, inddragelse af vandforbrugeres
præferencer og tilfredshed i vandsektorreguleringen, økonomisk benchmarking
med forsyningssikkerhedsparametre og en hensigtsmæssig model for økonomiske
sanktioner og belønninger i vandsektorreguleringen. De afsatte ressourcer skal
finansiere analysearbejdet samt nogle af de øgede opgaver, som Forsyningssekre-
tariatet skal løse som konsekvens af den nye regulering. Såvel hjemlen som de
øgede ressourcer til Forsyningssekretariatet er derfor efter Klima-, Energi- og For-
syningsministeriets opfattelse nødvendige for at kunne implementere den politiske
aftale.
Efter gældende ret omfatter vandsektorloven alle helt eller delvis, direkte eller indi-
rekte kommunalt ejede vandselskaber, også selv om de er under bagatelgrænsen
på 200.000 m
3
årlig debiteret vandmængde, hvis de forsyner mindst 10 ejendom-
me. Ved vandsektorlovens vedtagelse blev det vurderet, at det ikke ville være hen-
sigtsmæssigt at lade andre regler gælde for disse vandselskaber end for de øvrige
kommunale vandselskaber. Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurde-
ring, at det ikke har været hensigten med den politiske aftale af 22. november 2018
at åbne mulighed for, at vandselskaber med helt eller delvist, direkte eller indirekte
kommunalt ejerskab skulle kunne udtræde af den økonomiske regulering.
Det er hensigten, at hovedparten af den resterende del af den politiske aftale –
herunder fleksible indtægtsrammer og dækning af finansieringsomkostninger -
gennemføres ved et lovforslag, der træder i kraft 1. januar 2022, samtidig med en
ny bekendtgørelse, således at lovforslag og bekendtgørelse udarbejdes parallelt.
Begge dele er nødvendige, for at de nye regler kan få virkning. Det vil efter Energi-
styrelsens vurdering være vanskeligt at fremskynde en implementering yderligere
henset til det lovforberedende arbejde i Energistyrelsen og igangværende analyse-
arbejde i Forsyningssekretariatet, som vil have betydning for lovens og bekendtgø-
relsens udformning. For så vidt angår fleksible indtægtsrammer og dækning af
finansieringsomkostninger vil de konkrete tiltag blive udarbejdet med inspiration fra
løsningerne på el- og varmeområdet, men skal tilpasses vandområdets særlige
forhold, herunder hvile-i-sig-selv-princippet. Derfor er yderligere analyser påkrævet.
I forhold til DANVA’s bemærkninger om det generelle effektiviseringskrav henvises
til den igangværende analyse i FS, som forventes afrapporteret i 2020. Analysens
resultater vil indgå i grundlaget for udarbejdelsen af et kommende lovforslag og
bekendtgørelse.
Det bemærkes i øvrigt, at hvis der skulle fastsættes indtægtsrammer efter de nye
regler med virkning for 2021 for nogle selskaber, som DANVA ønsker, ville det
forudsætte, at selskaberne indberettede efter de nye regler i foråret 2020, så For-
Side 6/8
syningssekretariatet kunne træffe afgørelse i efteråret 2020. Reglerne, dvs. både
lovændring og ny bekendtgørelse, skulle dermed være klar i så god tid inden indbe-
retningsfristen i april 2020, at selskaberne kunne nå at samle de oplysninger, som
de ikke tidligere har skullet indberette, og Forsyningssekretariatet kunne nå at til-
passe indberetningssystemet. Dette er ikke muligt.
Det falder uden for rammerne for dette lovforslag at tage stilling til eventuelle re-
gelændringer som følge af de øvrige uhensigtsmæssigheder, som DANVA har
påpeget. DANVA’s bemærkninger vil indgå i ministeriets overvejelser frem mod den
forventede fremsættelse af ovennævnte lovforslag i 2021.
DI har bemærket, at den politiske aftale lægger op til en justering af reglerne, så
nogle af lovens nuværende uhensigtsmæssigheder håndteres bedre. DI har ikke
bemærkninger til udmøntningen af de dele af aftalen, der indgår i lovforslaget. DI
bemærker, at den politiske aftale indeholder flere elementer, som kan skabe en
mere effektiv og mere fleksibel sektor. Disse elementer ser DI gerne komme i spil
så hurtigt som muligt. Hertil understreger DI vigtigheden af, at der skabes de rette
incitamenter for en innovativ og fremsynet vand- og spildevandssektor. De nuvæ-
rende regler kan for nogle forsyninger stå i vejen for en hensigtsmæssig investe-
ringsplan.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger
Der henvises til ministeriets bemærkninger til DANVA’s høringssvar.
FSR – danske revisorer (FSR) har hilst lovudkastet velkomment, men har givet
udtryk for en generel bekymring for den manglende hensyntagen til de økonomiske
konsekvenser ved ophørsbeskatning i forbindelse med udtræden af den økonomi-
ske regulering. FSR finder, at de økonomiske konsekvenser ved ophørsbeskatning
kan afholde nogle mindre, forbrugerejede vandselskaber fra at udtræde af regule-
ringen, hvilket ifølge FSR ikke stemmer overens med intentionerne i den politiske
aftale.
Skatteministeriets bemærkninger
Der henvises til ministeriets bemærkninger til Danske Vandværkers høringssvar.
FSR står uforstående overfor, at det i lovforslaget nævnes, at den regulatoriske
behandling af tilbagebetalt skat, som følge af skattesagen, endnu ikke er udmøntet.
FSR har endvidere udtrykt bekymring for det bureaukrati, som en beslutning om
udtræden kan medføre. FSR bemærker, at forbrugerejede vandselskaber er selv-
stændige sammenslutninger, hvor forbrugerne træffer de væsentligste beslutnin-
ger. Det vil efter FSR’s opfattelse være en natulig følge heraf, at dispositioner som
udtræden af regulering og skattepligt fremlægges på generalforsamlingen på behø-
Side 7/8
rigt oplyst grundlag uden Forsyningssekretariatets indblanding. FSR foreslår derfor,
at der gives en større grad af handlefrihed og dermed fastsættes mindre regulering
i relation til beslutningsprocessen for udtræden, end der lægges op til i lovudkastet.
FSR finder det tilstrækkeligt, hvis der blot indsendes et underskrevet generalfor-
samlingsreferat indeholdende beslutningen om udtræden. Hvis det vurderes nød-
vendigt med en redegørelse, finder FSR, at to forhold taler for at fastsætte klare og
entydige regler for omfanget af og indholdet i bestyrelsens redegørelse, navnlig 1)
at klare regler sikrer, at forbrugere på tværs af vandselskaber gives de samme
oplysninger som grundlag for deres valg, og 2) at klare regler sikrer bestyrelsen
mod efterfølgende krav fra forbrugere, som ikke føler sig fyldestgørende oplyst på
tidspunktet for afstemningen på generalforsamlingen. Derudover vil klare regler for
redegørelsens omfang og indhold efter FSR’s opfattelse sikre, at kravene til frem-
sendelse af den fornødne dokumentation i overholdes, hvis det er hensigten, at
Forsyningssekretariatet i forbindelse med sin afgørelse om udtræden også skal
vurdere og forholde sig til, om bestyrelsens redegørelse er fyldestgørende.
Efter FSR’s vurdering bør fristen for at anmode Forsyningssekretariatet om udtræ-
den fastsættes til den 30. juni. FSR mener på samme måde som Danske Vand-
værker, at det vil være praktisk vanskeligt at nå at træffe beslutning om udtræden
inden den 1. april, da det ifølge FSR ofte vil være nødvendigt med to generalfor-
samlinger for at opfylde kravene til vedtagelse, og da de ordinære generalforsam-
linger ofte finder sted i perioden frem til ultimo april.
Endelig har FSR efterspurgt en bekræftelse på, at der ikke i henhold til loven er tale
om kommunalt ejerskab, hvis en kommune er forbruger og andelshaver.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger
Den regulatoriske behandling af tilbagebetalt skat indgår i det udkast til ændring af
bekendtgørelse om økonomiske rammer for vandselskaber, som er sendt i høring
den 24. september 2019. Den ændrede bekendtgørelse forventes at træde i kraft
den 1. januar 2020.
For så vidt angår dokumentationskrav til vandselskaber i forbindelse med udtræden
indeholder lovforslaget dels en bestemmelse om krav til oplysning af forbrugerne,
dels en bemyndigelse til klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte
regler om beslutningsgrundlaget. Sådanne regler vil blive indsat i bekendtgørelse
om økonomiske rammer for vandselskaber. Formålet med reglerne er at sikre, at
forbrugerne træffer beslutning om udtræden på et oplyst grundlag. En væsentlig del
af dette oplysningsgrundlag vil være den beskrivelse af reglerne, som ministeriet
og/eller Forsyningssekretariatet udarbejder, og som vandselskabets bestyrelse skal
sende til forbrugerne sammen med oplysninger om vandselskabets økonomiske
forhold. Vandselskabets indsats er således begrænset, idet der vil blive udarbejdet
et materiale, som blot skal videreformidles til forbrugerne. Når Forsyningssekretari-
atet skal træffe afgørelse om at undtage vandselskabet fra den økonomiske regule-
Side 8/8
ring, skal det bl.a. dokumenteres, om kravene til oplysning af forbrugerne har været
opfyldt forud for beslutningen om at anmode om udtræden.
For så vidt angår fristen for at anmode om udtræden henvises til bemærkningerne
ovenfor til Danske Vandværkers høringssvar.
De vandselskaber, som ikke vil kunne udtræde eller deltage i udtræden via et fæl-
lesejet vandselskab, er de vandselskaber, der er omfattet af reguleringen som helt
eller delvis, direkte eller indirekte kommunalt ejede vandselskaber. Hvis en kom-
mune aftager vand fra et forbrugerejet vandselskab, f.eks. til forsyning af en skole,
et rådhus eller andre kommunalt ejede bygninger, må kommunen i den forbindelse
betragtes som forbruger med tinglyst adkomst til fast ejendom i vandselskabets
forsyningsområde. Dette indebærer således ikke, at det forbrugerejede vandsel-
skab er afskåret fra at træde ud af den økonomiske regulering, hvis betingelserne
herfor i øvrigt er opfyldt. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vil præcisere det-
te i bemærkningerne til lovforslaget.
HOFOR har udtrykt tilfredshed med intentionerne bag den ændrede økonomiske
regulering, som følger af den politiske aftale fra november 2018. HOFOR ser dog
gerne, at ændringerne træder i kraft tidligere, således at de vandselskaber, der
efter HOFOR’s opfattelse er ramt af for lave økonomiske rammer, hurtigere kan
opnå et bedre økonomisk grundlag til nødvendige reinvesteringer. For så vidt angår
det politisk aftalte forrentningstillæg, henviser HOFOR til, at der allerede foreligger
analyser på andre forsyningsområder, som kan lægges til grund for en hurtigere
implementering.
HOFOR opfordrer endvidere til, at der justeres i det nuværende regelsæt vedrø-
rende manglende adgang til at fremføre underdækning på tværs af reguleringsperi-
oder, mulighed for at fratrække salgsmodningsomkostninger i indtægterne ved et
frasalg af grunde og større fleksibilitet i forhold til mulighed for at genanbringe ind-
tægter i et tilsvarende aktiv.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger
Der henvises til ministeriets bemærkninger til DANVA’s høringssvar.