IFU alm. del - svar på spm. 24, om en skematisk oversigt, der grupperer de forskellige lande efter anvendelse af screening for ansøgere med antidemokratiske holdninger m.v. før tildeling af statsborgerskab m.v., fra udlændinge- og integrationsministeren

Ministeren
Side 1/3
13. november 2019
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2019 - 14230
Akt-id 1031868
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 25. september 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 24
(alm. del) efter ønske fra Morten Dahlin (V) til udlændinge- og integrationsmini-
steren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 24:
Vil ministeren i forlængelse af de oversendte høringssvar vedrørende erfaringer
med screening for ansøgere med antidemokratiske holdninger m.v. før tildeling af
statsborgerskab oversende en skematisk oversigt, der grupperer de forskellige
lande efter anvendelse af screening, hvad der screenes for, hvordan der screenes
og erfaringer hermed samt en beskrivelse af den danske praksis til sammenlig-
ning?
Svar:
1. Det bemærkes indledningsvist, at Australien ikke er medtaget i dette svar hen-
set til, at Australien har afgivet en fortrolig besvarelse.
På baggrund af de indkomne høringssvar fra de 19 adspurgte lande kan det oply-
ses, at det i samtlige lande bortset fra Polen er en administrativ beslutning, om en
ansøger kan tildeles statsborgerskab.
I Polen tildeles statsborgerskab ved præsidentiel beslutning.
Myndighederne i Sverige, Finland, Belgien, Nederlandene, Luxembourg, Portugal
og Canada har oplyst, at der ikke foretages en screening af nogen art af de hold-
ninger, som ansøgere om statsborgerskab måtte have.
I Tyskland, Østrig, Frankrig, Schweiz, og Irland tildeles statsborgerskab administra-
tivt af offentlige myndigheder, der i denne forbindelse afholder interviews med
ansøgerne og/eller benytter ansøgningsskemaer med henblik på at screene bl.a.
ansøgernes syn på demokratiske værdier.
I USA skal en ansøger i forbindelse med ansøgningen bl.a. vise, at vedkommende
har været, og fortsat er en person, som støtter principperne i den amerikanske
Indfødsretsudvalget 2018-19 (2. samling)
IFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 24
Offentligt
Side 2/3
forfatning. Ansøgeren skal endvidere aflægge en loyalitets ed ved en offentlig
ceremoni.
I New Zealand og Storbritannien screenes ansøgere om statsborgerskab for deres
personlige karakter, hvilket for eksempel kan være forudgående domme.
Myndighederne i Polen, Nederlandene, Østrig, Italien, Irland, Spanien, Belgien,
Sverige, Portugal, Finland, Canada, Frankrig og Tyskland har oplyst, at det i vurde-
ringen af, om en ansøgning om statsborgerskab kan imødekommes, indgår om
den pågældende har begået kriminalitet.
I Norge er der ingen regler, som specifikt retter sig imod afdækning af en ansøger
om statsborgerskabs holdninger, men en ansøger har ikke ret til norsk statsbor-
gerskab i tilfælde, hvor hensynet til grundlæggende nationale interesser eller
udenrigspolitisk hensyn taler imod dette.
I Italien bliver en ansøgning om statsborgerskab afvist, såfremt der fremkommer
en mangelfuld integration af ansøgeren i det italienske samfund i form af mang-
lende anerkendelse af normerne i det italienske retssystem samt en adfærd, der
tydeligt overtræder disse normer og omfatter relevante strafbare handlinger.
2. I Danmark screenes ansøgere om indfødsret ikke for deres demokratiske hold-
ninger.
Ansøgere om dansk indfødsret skal dog leve op til stramme krav om ikke at have
begået kriminalitet for at kunne blive danske statsborgere. Der er i dag flere for-
skellige mekanismer, som skal sikre, at en person, som har begået kriminalitet,
ikke bliver dansk statsborger.
For det første skal en person, der søger om dansk statsborgerskab, på tro og love
oplyse, om den pågældende har begået kriminalitet her i landet eller i udlandet.
For det andet tjekker Udlændinge- og Integrationsministeriet Kriminalregisteret
for, om der er oplysninger, om at den pågældende er sigtet eller dømt for forhold,
som udelukker personen fra at blive dansk enten midlertidigt eller permanent.
Dette gøres ikke kun én gang, men flere gange under behandlingen af en sag. For
det tredje vurderer PET, om en person, som står til at blive dansk statsborger, er
til fare for statens sikkerhed. For det fjerde – som noget nyt med indfødsretsafta-
len fra 2018 – vil Udlændinge- og Integrationsministeriet 2 år efter vedtagelsen af
en lov om indfødsrets meddelelse systematisk vurdere, om der er grundlag for at
indlede frakendelsessag på grund af fortielse af kriminelle handlinger, som er be-
gået forud for meddelelse af dansk statsborgerskab.
Alle disse skridt har til formål at sikre, at personer, som tildeles statsborgerskab,
lever op til de krav og forventninger, vi har til nye medlemmer af det danske sam-
fund.
Side 3/3
Hertil kommer, at det siden 2002 har været en betingelse for optagelse på et lov-
forslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren lover troskab og loyalitet over
for Danmark og det danske samfund og erklærer at ville overholde dansk lovgiv-
ning og respektere grundlæggende danske retsprincipper. Ved indfødsretsaftalen
af 5. oktober 2015 blev overholdelsen af Danmarks Riges Grundlov og respekten
for grundlæggende danske værdier endvidere tilføjet. Iagttagelsen af denne be-
tingelse sker i praksis i forbindelse med ansøgningens indgivelse.
Og endelig blev det med den nye indfødsretsaftale den 29. juni 2018 indført, at
tildeling af dansk statsborgerskab fremover skal betinges af deltagelse i en cere-
moni i som udgangspunkt ansøgerens bopælskommune. Ved ceremonien skal
ansøgere udvise respekt for danske værdier og optræde respektfuldt over for
repræsentanter fra myndighederne og skrive under på at ville overholde Dan-
marks Riges Grundlov samt respektere grundlæggende danske værdier og rets-
principper, herunder det danske demokrati.
Det tilfælde, hvor en ansøger bl.a. skriver under på at ville overholde dansk lov-
givning, og det efterfølgende viser sig, at ansøgeren på tidspunktet for underskrif-
ten ikke havde til hensigt at ville overholde dansk lovgivning, vil i udgangspunktet
kunne være omfattet af indfødsretslovens § 8 A om frakendelse på grund af svig.
Alle overtrædelser af dansk lovgivning vil i udgangspunktet kunne føre til en fra-
kendelse af indfødsretten i denne situation.
Hvis en ansøger har brudt loven og i forbindelse med ansøgningen har undladt at
oplyse eller har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger herom, vil vedkom-
mende efter erhvervelsen af statsborgerskabet kunne frakendes dette ved dom i
medfør af indfødsretslovens § 8 A, hvis det udviste forhold har været bestem-
mende for erhvervelsen.
Hertil kommer, at det fremgår af indfødsretslovens § 8 B, at den, som dømmes for
overtrædelse af en eller flere bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13, ved
dom kan frakendes sin danske indfødsret, medmindre den pågældende derved
bliver statsløs.
Endelig er der med den seneste ændring af indfødsretsloven etableret adgang til
administrativ fratagelse af statsborgerskabet, hvis en person har udvist en hand-
lemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser.
Mattias Tesfaye
/
Louise Hauberg Wilhelmsen