Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 10. december 2013

Tilhører sager:

Aktører:


    AX15517

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20131/lovforslag/L52/20131_L52_betaenkning.pdf

    Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 10. december 2013
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen
    (Indførelse af obligatorisk lektiehjælp og faglig fordybelse)
    [af undervisningsministeren (Christine Antorini)]
    1. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 31. oktober 2013 og var til
    1. behandling den 12. november 2013. Lovforslaget blev ef-
    ter 1. behandling henvist til behandling i Børne- og Under-
    visningsudvalget.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
    Høring
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og undervisningsministeren sendte den 21.
    august 2013 dette udkast til udvalget, jf. BUU alm. del – bi-
    lag 282 (folketingsåret 2012-13). Den 31. oktober 2013
    sendte undervisningsministeren de indkomne høringssvar og
    et notat herom til udvalget.
    2. Indstillinger og politiske bemærkninger
    Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af LA og
    KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
    Venstre og Dansk Folkeparti havde gerne set lovforslag
    nr. L 51 træde fuldt i kraft fra det kommende skoleår (august
    2014), idet Venstre og Dansk Folkeparti mener, at tilrette-
    læggelsen af lektiehjælp og supplerende undervisning er en
    opgave, de enkelte kommuner og skoleledelser bedst kan
    håndtere, og at det derfor burde være dem, der fik ansvaret
    med det samme.
    Et mindretal i udvalget (LA og KF) indstiller lovforslaget
    til forkastelse ved 3. behandling.
    Det Konservative Folkeparti stemmer imod lovforslaget.
    Det Konservative Folkeparti er modstandere af, at det of-
    fentlige overtager en større andel af familiernes fritid og
    sætter familielivet under pres. For mange danske familier
    har det en meget stor værdi, at forældrene kan lave lektier
    med deres børn om eftermiddagen eller om aftenen. På den
    måde kan de følge med i børnenes udvikling i skolen på
    nærmeste hold, ligesom det er en stor værdi for mange at
    kunne hjælpe børnene.
    Men hvis lektierne allerede – under tvang – er blevet la-
    vet ovre i skolen, fratager vi forældrene den mulighed. Det
    er en grov indgriben i familiernes frihed til selv at sammen-
    sætte deres dage og deres tid sammen med deres børn. Det
    er under 1. behandling ydermere gjort klart, at man ingen
    garanti har for, at man kan få fagligt kvalificeret hjælp til
    at lave lektier i de timer, børnene skal tvinges til at blive på
    skolen efter endt undervisning.
    En helt frisk undersøgelse fra Norge, hvor de allerede har
    opereret med lektiecafeer i tre år, viser, at det faktisk lige-
    frem skader de svageste elever at deltage i lektiecafeerne,
    fordi de alligevel ikke kommer til orde over for de stærkeste
    elever.
    Dermed forsvinder også det argument, at det skulle gavne
    de svage elever. Hvad er der så tilbage ud over bare at ville
    skemalægge endnu flere danskeres hverdag fra morgen til
    aften? Det Konservative Folkeparti stemmer imod denne
    indgriben i familiernes fritid.
    Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
    Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens af-
    givelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og
    havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger
    eller politiske udtalelser i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    Ane Halsboe-Jørgensen (S) Annette Lind (S) Karin Gaardsted (S) Kirsten Brosbøl (S) Orla Hav (S) fmd.
    Rasmus Horn Langhoff (S) Troels Ravn (S) Lotte Rod (RV) nfmd. Jeppe Mikkelsen (RV) Marlene Borst Hansen (RV)
    Til lovforslag nr. L 52 Folketinget 2013-14
    AX015517
    Pernille Vigsø Bagge (SF) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Rosa Lund (EL) Lars Dohn (EL) Henning Hyllested (EL)
    Karen Ellemann (V) Peter Juel Jensen (V) Finn Thranum (V) Louise Schack Elholm (V) Anni Matthiesen (V)
    Tina Nedergaard (V) Ulla Tørnæs (V) Alex Ahrendtsen (DF) Bent Bøgsted (DF) Marie Krarup (DF)
    Martin Henriksen (DF) Merete Riisager (LA) Thyra Frank (LA) Lene Espersen (KF)
    Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 47
    Socialdemokratiet (S) 45
    Dansk Folkeparti (DF) 22
    Radikale Venstre (RV) 16
    Socialistisk Folkeparti (SF) 15
    Enhedslisten (EL) 12
    Liberal Alliance (LA) 9
    Det Konservative Folkeparti (KF) 8
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1
    2
    Bilag 1
    Oversigt over bilag vedrørende L 52
    Bilagsnr. Titel
    1 Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
    2 Udkast til tidsplan for udvalgsbehandlingen af lovforslaget
    3 Tidsplan for udvalgsbehandlingen
    4 1. udkast til betænkning
    5 2. udkast til betænkning
    3