Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini)

Tilhører sager:

Aktører:


    AT4772

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20131/lovforslag/L99/20131_L99_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini)
    Forslag
    til
    Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om
    folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie
    kostskoler)
    (Ret til at danne elevråd m.v.)
    § 1
    I lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf.
    lovbekendtgørelse nr. 166 af 25. februar 2013, som ændret
    ved § 6 i lov nr. 274 af 19. marts 2013, foretages følgende
    ændringer:
    1. 1. I § 1 indsættes som stk. 4:
    »Stk. 4. Skolens elever har ret til efter egen bestemmelse
    at danne elevråd eller på anden demokratisk måde varetage
    deres fælles interesser vedrørende skolen, og skolens leder
    er forpligtet til at opfordre dem hertil, hvis de ikke benytter
    denne ret. Skolens leder kan opfordre eleverne til at vælge
    en bestemt demokratisk måde, som stemmer overens med
    skolens overbevisning, men skal med passende mellemrum
    tage op med eleverne, hvilken demokratisk måde de øn-
    sker.«
    2. I § 24, stk. 1, 4. pkt., ændres ”§ 11 i lov om statsautorise-
    rede og registrerede revisorer” til: ”revisorloven”.
    § 2
    I lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler
    og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), jf. lovbekendtgørelse
    nr. 689 af 22. juni 2011, som ændret ved § 2 i lov nr. 271 af
    27. marts 2012, § 3 i lov nr. 379 af 28. april 2012, § 2 i lov
    nr. 1350 af 21. december 2012 og § 8 i lov nr. 274 af 19.
    marts 2013, foretages følgende ændringer:
    1. I § 2 indsættes som stk. 11:
    »Stk. 11. Skolens elever har ret til efter egen bestemmelse
    at danne elevråd eller på anden demokratisk måde varetage
    deres fælles interesser vedrørende skolen, og skolens leder
    er forpligtet til at opfordre dem hertil, hvis de ikke benytter
    denne ret. Skolens leder kan opfordre eleverne til at vælge
    en bestemt demokratisk måde, som stemmer overens med
    skolens overbevisning, men skal med passende mellemrum
    tage op med eleverne, hvilken demokratisk måde de øn-
    sker.«
    2. I § 39, stk. 3, 1. pkt., ændres ”§ 11 i lov om statsautorise-
    rede og registrerede revisorer” til: ”revisorloven”.
    § 3
    Loven træder i kraft den 1. august 2014.
    Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14
    Undervisningsministeriet, j.nr. 036.77R.351
    AT004772
    Bemærkninger til lovforslaget
    Almindelige bemærkninger
    1. Indledning
    Uddannelse er en afgørende forberedelse til at deltage som
    kritisk og aktiv borger i et levende demokrati. Derfor skal
    børn og unge inddrages i takt med, at de bliver i stand til at
    tage stilling til beslutninger vedrørende den uddannelsesin-
    stitution, som de går på. Eleverne skal opleve, at de har ind-
    flydelse, og at det nytter at engagere sig. Et vigtigt element i
    elevernes demokratiske dannelse er de praktiske erfaringer
    med demokratiske processer, som eleverne henter i elevrå-
    dene på landets skoler. I overensstemmelse hermed har ele-
    ver i folkeskolen ret til at danne elevråd på alle skoler, der
    har 5. eller højere klassetrin, og denne rettighed følger di-
    rekte af folkeskoleloven.
    Også for de frie skoler er forberedelse af eleverne til delta-
    gelse i et demokratisk samfund foreskrevet i lovgivningen.
    Det følger således af lov om frie kostskoler, at loven omfat-
    ter ”[…] efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdssko-
    ler […], der tilbyder undervisning og samvær på kurser, hvis
    hovedsigte er livsoplysning, folkelig oplysning og demokra-
    tisk dannelse”; og i friskoleloven hedder det, at skolerne ”ef-
    ter deres formål og i hele deres virke [skal] forberede eleve-
    rne til at leve i et samfund som det danske med frihed og
    folkestyre samt udvikle og styrke elevernes kendskab til og
    respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder,
    herunder ligestilling mellem kønnene”. På de fleste frie sko-
    ler er denne forpligtelse til at bibringe eleverne demokratisk
    dannelse bl.a. opfyldt ved, at eleverne kan danne elevråd.
    Lovgivningen tillægger imidlertid ikke elever på frie skoler
    en udtrykkelig ret hertil.
    Danske Skoleelever har påpeget dette forhold og anbefalet,
    at elever på frie skoler formelt sikres en adgang til at danne
    elevråd. Ministeriet finder dette ønske velbegrundet og fore-
    slår – med tilslutning fra de frie skolers foreninger – at frisk-
    oleloven og lov om frie kostskoler ændres, således at elever
    på frie grundskoler, efterskoler, husholdningsskoler og
    håndarbejdsskoler får ret til at danne elevråd eller på anden
    demokratisk måde varetage deres fælles interesser vedrøren-
    de skolen.
    Lovforslaget indeholder herudover en konsekvensrettelse af
    rent lovteknisk karakter som følge af, at lov om statsautori-
    serede og registrerede revisorer er ophævet og afløst af lov
    om godkendte revisorer og revisionsvirksomhed.
    2. Lovforslagets indhold
    2.1. Gældende ret
    Det følger af friskolelovens § 1, stk. 2, 2. pkt., at skolerne
    efter deres formål og i hele deres virke skal forberede eleve-
    rne til at leve i et samfund som det danske med frihed og
    folkestyre samt udvikle og styrke elevernes kendskab til og
    respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder,
    herunder ligestilling mellem kønnene.
    Endvidere følger det af § 1, stk. 1, 1. pkt., i lov om frie kost-
    skoler, at loven – ud over folkehøjskoler, som ved lovfor-
    slag nr. 21 af 2. oktober 2013 er foreslået udskilt til en sær-
    skilt lov under kulturministeren – omfatter efterskoler, hus-
    holdningsskoler og håndarbejdsskoler, der tilbyder undervis-
    ning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er livsoplysning,
    folkelig oplysning og demokratisk dannelse.
    Det er således et fællestræk for frie grundskoler og frie kost-
    skoler, at de skal bibringe eleverne en demokratisk forståel-
    se, hvilket i vid udstrækning opfyldes ved, at der bl.a. tilla-
    des oprettet elevråd på skolerne. Modsat hvad der gælder på
    folkeskolens område, består der imidlertid ikke nogen pligt
    for den enkelte skole til at acceptere et ønske fra elevernes
    side om at danne et elevråd.
    2. 2. Den foreslåede ordning
    Danske Skoleelever har over for ministeriet påpeget det
    principielt problematiske i, at elever på frie skoler ikke har
    en lovfæstet ret til at danne elevråd, og har anbefalet, at en
    sådan ret etableres.
    Ministeriet finder Danske Skoleelevers indvending mod den
    gældende retstilstand berettiget, eftersom adgangen for sko-
    leelever til at etablere elevråd – uanset at et sådant ønske
    formentlig helt overvejende vil blive imødekommet i praksis
    – principielt ikke bør afhænge af den pågældende skolele-
    delses konkrete velvilje.
    Ministeriet har drøftet med de frie skolers foreninger (Dan-
    marks Privatskoleforening, Dansk Friskoleforening, Deut-
    scher Schul- und Sprachverein, Efterskoleforeningen, For-
    eningen af Katolske Skoler, Foreningen af Kristne Friskoler,
    Frie Fagskoler, Lilleskolerne, Private Gymnasier og Studen-
    terkurser), hvorledes en kommende ordning, der etablerer en
    lovfæstet adgang for elever på frie skoler til at danne elev-
    råd, nærmere bør udformes.
    Ministeriet og de frie skolers foreninger er blevet enige om
    en model, hvorefter elever på frie skoler skal have ret til ef-
    ter egen bestemmelse at danne elevråd eller på anden demo-
    kratisk måde – f.eks. ved plenummøder (elevsamlinger o.l. )
    eller en talsmandsordning – varetage deres fælles interesser
    vedrørende skolen, og hvorefter skolens leder skal være for-
    pligtet til at opfordre dem hertil, hvis de ikke benytter denne
    ret. Skolens leder skal kunne opfordre eleverne til at vælge
    en bestemt demokratisk måde, som stemmer overens med
    skolens overbevisning, men skal med passende mellemrum
    tage op med eleverne, hvilken demokratisk måde de ønsker.
    Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, og § 2, nr. 1.
    3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
    fentlige
    2
    Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative kon-
    sekvenser for det offentlige.
    4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
    livet m.v.
    Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative kon-
    sekvenser for erhvervslivet.
    5. Administrative konsekvenser for borgerne
    Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
    gerne.
    6. Miljømæssige konsekvenser
    Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
    7. Forholdet til EU-retten
    Lovforslaget har ingen EU-retlige aspekter.
    8. Hørte myndigheder og organisationer
    Udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende
    myndigheder og organisationer m.v.:
    Akademikernes Centralorganisation, Børne- og Kulturchef-
    foreningen (BKF), Børne- og Ungdomspædagogernes
    Landsforbund (BUPL), Børnerådet, Daginstitutionernes
    Landsorganisation (DLO), Danmarks Lærerforening, Dan-
    marks Privatskoleforening, Dansk Arbejdsgiverforening,
    Dansk Industri, Dansk Psykolog Forening, Dansk Folkeop-
    lysnings Samråd, Dansk Friskoleforening, Danske Handica-
    porganisationer, Danske Regioner, Danske Skoleelever, Da-
    tatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Deutscher Schul- und
    Sprachverein für Nordschleswig, Efterskoleforeningen, Fag
    og Arbejde (FOA), Folkehøjskolernes Forening i Danmark,
    Foreningen af Frie Fagskoler, Foreningen af katolske skoler
    i Danmark, Foreningen for Kristne Friskoler, Foreningen af
    Socialchefer i Danmark (FSD), Foreningen Ligeværd, For-
    ældrenes Landsforening (FOLA), FSR – danske revisorer,
    Frie Skolers Lærerforening, Institut for Menneskerettighe-
    der, Kommunernes Landsforening (KL), Lilleskolerne, Læ-
    rernes Centralorganisation, Nationalt Videncenter for Frie
    Skoler, Private Gymnasier og Studenterkurser, Rigsrevisio-
    nen, Skole og Forældre og Socialpædagogernes Landsfor-
    bund.
    9. Sammenfattende skema
    Positive konsekvenser/mindreudgif-
    ter
    Negative konsekvenser/merudgifter
    Økonomiske konsekvenser for stat,
    kommuner og regioner
    Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser for
    stat, kommuner og regioner
    Ingen Ingen
    Økonomiske konsekvenser for er-
    hvervslivet
    Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser for er-
    hvervslivet
    Ingen Ingen
    Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser for
    borgerne
    Ingen Ingen
    Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
    Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
    Til § 1
    Til nr. 1
    Det foreslås i § 1, stk. 4, 1. pkt., at skolens elever skal have
    ret til efter egen bestemmelse at danne elevråd eller på an-
    den demokratisk måde varetage deres fælles interesser ve-
    drørende skolen, og at skolens leder skal være forpligtet til
    at opfordre dem hertil, hvis de ikke benytter denne ret.
    Ud over forskellige variationer over den velkendte type
    elevråd, som kendes eksempelvis fra folkeskolen og gymna-
    sierne, kan man f.eks. forestille sig en demokratisk valgt
    elevtalsmand eller en ordning, hvorved eleverne udtrykker
    deres ønsker og synspunkter ved tilkendegivelser vedtaget
    på plenummøder (elevsamlinger o.l. ).
    Uanset at eleverne har frie hænder i henseende til den måde,
    hvorpå de vil udøve deres elevdemokrati, må det stilles som
    betingelse, at ordningen er forenelig med en almindelig de-
    mokratisk opfattelse. Ordninger, der f.eks. begrænser valg-
    retten eller valgbarheden ud fra kønsmæssige, etniske eller
    religiøse kriterier, vil således ikke kunne betragtes som de-
    mokratiske i den foreslåede bestemmelses forstand, heller
    ikke hvis den gruppe af elever, der ville få indskrænket de-
    res valgret eller valgbarhed, måtte være indforståede her-
    med.
    Det følger forudsætningsvis af den foreslåede adgang for
    eleverne til at danne elevråd eller på anden demokratisk må-
    de varetage deres fælles interesser vedrørende skolen, at
    skolen i rimeligt omfang skal stille tid og lokaler til rådighed
    for udøvelsen af elevdemokratiet.
    Tager eleverne ikke selv initiativ til at danne et elevråd eller
    til på anden demokratisk måde at varetage deres fælles inte-
    3
    resser vedrørende skolen, skal skolens leder opfordre dem
    dertil.
    Det foreslås i § 1, stk. 4, 2. pkt., at skolens leder skal kunne
    opfordre eleverne til at vælge en bestemt demokratisk måde,
    som stemmer overens med skolens overbevisning, men med
    passende mellemrum skal tage op med eleverne, hvilken de-
    mokratisk måde de ønsker.
    Adgangen for skolens leder til at opfordre eleverne til at
    vælge en bestemt demokratisk måde, som stemmer overens
    med skolens overbevisning, kan både udøves, når eleverne
    har taget initiativ til elevdemokrati, og når de ikke har gjort
    det. Skolens leders ret til at opfordre eleverne til at vælge en
    bestemt demokratisk måde binder imidlertid ikke eleverne;
    beslutter eleverne sig for at udøve elevdemokratiet på en an-
    den måde, end skolens leder har opfordret til, må skolen ac-
    ceptere elevernes beslutning, jf. den foreslåede bestemmelse
    i § 1, stk. 4, 1. pkt.
    Forpligtelsen for skolens leder til med passende mellemrum
    at tage op med eleverne, hvilken demokratisk måde de øn-
    sker, kan bidrage dels til at opretholde det demokratiske en-
    gagement hos eleverne, dels til at sikre, at eleverne får lej-
    lighed til at overveje og drøfte, om den model for demokra-
    tisk deltagelse, som de senest har vedtaget, (stadig) er hen-
    sigtsmæssig. Hvor ofte en skoleleder bør tage spørgsmålet
    om elevdemokratiets form op med eleverne, må afhænge af
    de konkrete forhold på skolen, men hvert 2.-3. år kunne væ-
    re et passende udgangspunkt.
    Pligten for skolens leder til med passende mellemrum at
    tage den demokratiske ordning op med eleverne gør ingen
    indskrænkning i elevernes adgang til når som helst på eget
    initiativ at ændre demokratiformen, jf. den foreslåede be-
    stemmelse i § 1, stk. 4, 1. pkt.
    Der henvises endvidere til de almindelige bemærkninger, af-
    snit 2.1.
    Til nr. 2
    Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at § 11 i
    den ophævede lov om statsautoriserede og registrerede revi-
    sorer er afløst af revisorlovens § 24, jf. lov nr. 468 af 17. ju-
    ni 2008.
    Til § 2
    Til nr. 1
    Det foreslås i § 2, stk. 11, 1. pkt., at skolens elever skal have
    ret til efter egen bestemmelse at danne elevråd eller på an-
    den demokratisk måde varetage deres fælles interesser ve-
    drørende skolen, og at skolens leder skal være forpligtet til
    at opfordre dem hertil, hvis de ikke benytter denne ret.
    Ud over forskellige variationer over den velkendte type
    elevråd, som kendes eksempelvis fra folkeskolen og gymna-
    sierne, kan man f.eks. forestille sig en demokratisk valgt
    elevtalsmand eller en ordning, hvorved eleverne udtrykker
    deres ønsker og synspunkter ved tilkendegivelser vedtaget
    på plenummøder (elevsamlinger o.l. ).
    Uanset at eleverne har frie hænder i henseende til den måde,
    hvorpå de vil udøve deres elevdemokrati, må det stilles som
    betingelse, at ordningen er forenelig med en almindelig de-
    mokratisk opfattelse. Ordninger, der f.eks. begrænser valg-
    retten eller valgbarheden ud fra kønsmæssige, etniske eller
    religiøse kriterier, vil således ikke kunne betragtes som de-
    mokratiske i den foreslåede bestemmelses forstand, heller
    ikke hvis den gruppe af elever, der ville få indskrænket de-
    res valgret eller valgbarhed, måtte være indforståede her-
    med.
    Det følger forudsætningsvis af den foreslåede adgang for
    eleverne til at danne elevråd eller på anden demokratisk må-
    de varetage deres fælles interesser vedrørende skolen, at
    skolen i rimeligt omfang skal stille tid og lokaler til rådighed
    for udøvelsen af elevdemokratiet.
    Tager eleverne ikke selv initiativ til at danne et elevråd eller
    til på anden demokratisk måde at varetage deres fælles inte-
    resser vedrørende skolen, skal skolens leder opfordre dem
    dertil.
    Det foreslås i § 2, stk. 11, 2. pkt., at skolens leder skal kunne
    opfordre eleverne til at vælge en bestemt demokratisk måde,
    som stemmer overens med skolens overbevisning, men med
    passende mellemrum skal tage op med eleverne, hvilken de-
    mokratisk måde de ønsker.
    Adgangen for skolens leder til at opfordre eleverne til at
    vælge en bestemt demokratisk måde, som stemmer overens
    med skolens overbevisning, kan både udøves, når eleverne
    har taget initiativ til elevdemokrati, og når de ikke har gjort
    det. Skolens leders ret til at opfordre eleverne til at vælge en
    bestemt demokratisk måde binder imidlertid ikke eleverne;
    beslutter eleverne sig for at udøve elevdemokratiet på en an-
    den måde, end skolens leder har opfordret til, må skolen ac-
    ceptere elevernes beslutning, jf. den foreslåede bestemmelse
    i § 2, stk. 11, 1. pkt.
    Forpligtelsen for skolens leder til med passende mellemrum
    at tage op med eleverne, hvilken demokratisk måde de øn-
    sker, kan bidrage dels til at opretholde det demokratiske en-
    gagement hos eleverne, dels til at sikre, at eleverne får lej-
    lighed til at overveje og drøfte, om den model for demokra-
    tisk deltagelse, som de senest har vedtaget, (stadig) er hen-
    sigtsmæssig. Hvor ofte en skoleleder bør tage spørgsmålet
    om elevdemokratiets form op med eleverne, må afhænge af
    de konkrete forhold på skolen, men det kunne være et pas-
    sende udgangspunkt at gøre det med et til to års mellemrum.
    Pligten for skolens leder til med passende mellemrum at
    tage den demokratiske ordning op med eleverne gør ingen
    indskrænkning i elevernes adgang til når som helst på eget
    initiativ at ændre demokratiformen, jf. den foreslåede be-
    stemmelse i § 2, stk. 11, 1. pkt.
    4
    Der henvises endvidere til de almindelige bemærkninger, af-
    snit 2.1.
    Til nr. 2
    Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at § 11 i
    den ophævede lov om statsautoriserede og registrerede revi-
    sorer er afløst af revisorlovens § 24, jf. lov nr. 468 af 17. ju-
    ni 2008.
    Til § 3
    Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. august 2014, dvs.
    med virkning fra skoleåret 2014-15.
    5
    Bilag 1
    Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
    Gældende formulering Lovforslaget
    § 1
    I lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbe-
    kendtgørelse nr. 166 af 25. februar 2013, som ændret ved § 6
    i lov nr. 274 af 19. marts 2013, foretages følgende ændring:
    1. I § 1 indsættes som stk. 4:
    ”Stk. 4. Skolens elever har ret til efter egen bestemmelse at
    danne elevråd eller på anden demokratisk måde varetage de-
    res fælles interesser vedrørende skolen, og skolens leder er
    forpligtet til at opfordre dem hertil, hvis de ikke benytter den-
    ne ret. Skolens leder kan opfordre eleverne til at vælge en be-
    stemt demokratisk måde, som stemmer overens med skolens
    overbevisning, men skal med passende mellemrum tage op
    med eleverne, hvilken demokratisk måde de ønsker. ”
    § 24. Skolens regnskabsår er kalenderåret. Regnskaberne
    opstilles og revideres efter regler, der fastsættes af børne- og
    undervisningsministeren. Regnskaberne skal revideres af en
    statsautoriseret revisor eller en registreret revisor. Bestyrelsen
    påser, at revisor opfylder bestemmelserne om uafhængighed i
    § 11 i lov om statsautoriserede og registrerede revisorer. Be-
    styrelsen må endvidere ikke antage en revisor, der samtidig er
    revisor for udlejer af de ejendomme m.m., som skolen anven-
    der, eller for fonde, selskaber, foreninger eller andre virksom-
    heder, der kontrollerer udlejer, medmindre lejeforholdet er af
    uvæsentligt omfang. Børne- og undervisningsministeren fast-
    sætter regler om, hvornår lejeforholdet er af uvæsentligt om-
    fang. Opfylder revisor ikke på tilfredsstillende måde kravene
    til revision i henhold til denne lov eller regler fastsat i medfør
    heraf, eller tilsidesætter revisor i øvrigt sine pligter som revi-
    sor, kan børne- og undervisningsministeren pålægge bestyrel-
    sen inden for en nærmere angiven frist at udpege en anden re-
    visor.
    Stk. 2-4. - - -
    2. I § 24, stk. 1, 4. pkt., ændres ”§ 11 i lov om statsautorisere-
    de og registrerede revisorer” til: ”revisorloven”.
    § 2
    I lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og
    håndarbejdsskoler (frie kostskoler), jf. lovbekendtgørelse nr.
    689 af 22. juni 2011, som ændret ved § 2 i lov nr. 271 af 27.
    marts 2012, § 3 i lov nr. 379 af 28. april 2012, § 2 i lov nr.
    1350 af 21. december 2012 og § 8 i lov nr. 274 af 19. marts
    2013, foretages følgende ændringer:
    1. I § 2 indsættes som stk. 11:
    ”Stk. 11. Skolens elever har ret til efter egen bestemmelse
    at danne elevråd eller på anden demokratisk måde varetage
    deres fælles interesser vedrørende skolen, og skolens leder er
    forpligtet til at opfordre dem hertil, hvis de ikke benytter den-
    6
    ne ret. Skolens leder kan opfordre eleverne til at vælge en be-
    stemt demokratisk måde, som stemmer overens med skolens
    overbevisning, men skal med passende mellemrum tage op
    med eleverne, hvilken demokratisk måde de ønsker. ”
    § 39. - - -
    Stk. 2. - - -
    Stk. 3. Bestyrelsen påser, at revisor opfylder bestemmelser-
    ne om uafhængighed i § 11 i lov om statsautoriserede og re-
    gistrerede revisorer. Bestyrelsen må endvidere ikke antage en
    revisor, der samtidig er revisor for udlejer af de ejendomme
    m.m., som institutionen anvender, eller for fonde, selskaber,
    foreninger eller andre virksomheder, der kontrollerer udlejer,
    medmindre lejeforholdet er af uvæsentligt omfang. Undervis-
    ningsministeren fastsætter regler om, hvornår lejeforholdet er
    af uvæsentligt omfang. Opfylder revisor ikke på tilfredsstil-
    lende måde kravene til revision i henhold til denne lov eller
    regler fastsat i medfør heraf, eller tilsidesætter revisor i øvrigt
    sine pligter som revisor, kan undervisningsministeren pålæg-
    ge bestyrelsen inden for en nærmere angiven frist at udpege
    en anden revisor.
    Stk. 4. - - -
    2. I § 39, stk. 3, 1. pkt., ændres ”§ 11 i lov om statsautorisere-
    de og registrerede revisorer” til: ”revisorloven”.
    § 3
    Loven træder i kraft den 1. august 2014.
    7