L 21 - svar på spm. 5 om, hvilke overvejelser der ligger til grund for valg af brancher, der pålægges digitale salgsregistreringssystemer, fra skatteministeren
Tilhører sager:
Aktører:
SAU L 21 - svar på spm. 5.docx
https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/L21/spm/5/svar/1604866/2101511.pdf
Til Folketinget – Skatteudvalget Vedrørende L 21 - Forslag til Lov om ændring af momsloven, kildeskatteloven og lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. (Digitale salgsregistreringssystemer og ændring af reglerne om udstedelse af skattekort til tredjelandsstatsborgere). Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 5 af 25. oktober 2019. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Carl Valentin (SF). Morten Bødskov / Per Hvas 7. november 2019 J.nr. 2019 - 1704 Skatteudvalget 2019-20 L 21 endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Side 2 af 2 Spørgsmål Vil ministeren redegøre for, hvilke overvejelser der ligger til grund for valg af brancher, der pålægges digitale salgsregistreringssystemer, og om ministeren allerede nu vil overveje at inkludere andre brancher, f.eks. frisørbranchen? Svar Brancherne er valgt i forbindelse med indgåelsen af den politiske aftale Styrket indsats over for brancher med snyd og fejl i registreringen af salg fra december 2018, og aftalepartierne var her enige om, at initiativet skulle påbegyndes i udvalgte brancher. Dette skyldes særligt hen- syn til erhvervslivets byrder samt usikkerheden om den forventede effekt af initiativet. Valget af brancher, der generelt skal benytte digitale salgsregistreringssystemer, er sket på baggrund af en analyse af resultaterne fra Skatteforvaltningens compliancedata for årene 2008-2014. Analysen viser, at der i brancherne ”caféer, værtshuse, diskoteker m.v.”, ”piz- zeriaer, grillbarer, isbarer, m.v.”, ”købmænd og døgnkiosker” samt ”restauranter” er en højere andel af fejl relateret til registreringen af salg i forhold til andre brancher. Derud- over viser resultaterne, at brancherne har en høj grad af bevidste fejl. Der vil skulle være en særlig begrundelse for valg af brancher, der generelt vil skulle be- nytte digitale salgsregistreringssystemer. Valget af brancher vil skulle ske på baggrund af et objektivt, begrundet og veldokumenteret grundlag. Skatteforvaltningen indsamler lø- bende viden om virksomhedernes regelefterlevelse gennem f.eks. complianceundersøgel- ser, som bl.a. viser, hvilke fejltyper, virksomhederne begår, og inden for hvilke brancher der forekommer flest fejl. En evt. udvidelse af kredsen af brancher omfattet af pligten til at benytte digitale salgsre- gistreringssystemer vil således kunne ske på baggrund af disse complianceundersøgelser m.v. Aftalepartierne er enige om, at initiativet evalueres i 2027, hvilket gør det muligt forinden at opsamle den nødvendige erfaring og viden om, hvorvidt initiativet har haft en effekt på regelefterlevelsen i de brancher, der i første omgang omfattes af pligten til at benytte et digitalt salgsregistreringssystem. Når en branche pålægges pligt til at benytte digitale salgsregistreringssystemer, er det for- bundet med omkostninger for den enkelte virksomhed. Det vil derfor være hensigtsmæs- sigt at kende effekten af regelefterlevelsen for de fire brancher, som allerede er forudsat omfattet af pligten til at benytte digitale salgsregistreringssystemer, før der tages stilling til spørgsmålet om at lade evt. yderligere brancher omfatter af pligten. Der er således ikke aktuelle planer om at lade andre brancher, f.eks. frisørbranchen, om- fattes af pligten til at benytte et digitalt salgsregistreringssystem.