Miljøministerens talepapir fra samrådet den 11/12-13 om L 71/L 72 - samrådsspm. A og B

Miljøministeriet•Børsgade 4•1215•København K
Tlf. 72 54 60 00•Fax 33 32 22 27•CVR 12854358•EAN 5798000862005•mim@mim.dk•www.mim.dk
./.
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. NSt-401-01009
Den 11. december 2013
I forlængelse af samrådet den 11. december 2013 om forslag til lov om
vandplanlægning (L 71) fremsendes hermed talenotits vedrørende
samrådsspørgsmål A og B.
Ida Auken / Mads Leth- Petersen
Miljøudvalget, Miljøudvalget 2013-14
L 72 Bilag 26, L 71 Bilag 26
Offentligt


J.nr. NST-401-01009
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B til
L 71 (forslag til lov om vandplanlægning) stillet af
Folketingets Miljøudvalg
Spørgsmål
”Samrådsspørgsmål A
Ministeren bedes redegøre for, hvilken model for beregning af
økonomiske konsekvenser i oplandet ministeren vil anbefale, når
en ændret grødeskæring medfører højere vandstand i
vandløbene?”
”Samrådsspørgsmål B
Vil ministeren redegøre for de forskelle, der vil være ved at man
fremover skal implementere via bekendtgørelser i forhold til det
nuværende regelsæt. Herunder hvordan ministerens og
embedsmændenes indflydelse og beføjelser ændres og uddybes i
forhold til det nuværende?”
Svar
Med forlov vil jeg gerne svare samlet på de to
spørgsmål.
Miljøudvalget, Miljøudvalget 2013-14
L 72 Bilag 26, L 71 Bilag 26
Offentligt
2
Med forslaget til lov om vandplanlægning vil jeg
sætte rammerne for et tiltrængt nyt koncept for
vandplanlægning.
Med det set-up vi har i dag er det uklart, hvad
der er bindende. Desuden er det ikke nogen
hemmelighed, at miljømålslovens har skabt
unødig bureaukrati og en slags evighedsmaskine
for vandplanerne. Det skyldes
overimplementerende særbestemmelser, der
med store konsekvenser for vandmiljøet
betyder, at det er svært at udarbejde endelige
vandplaner.
Det nuværende set-up er simpelthen ikke godt
nok, for der er brug for forbedringer af
vandmiljøet.
Derfor har jeg også foreslået et mere
direktivnært, enklere og smidigere koncept,
hvor vandplanlægningens bindende elementer –
dvs. miljømål og indsatsprogram - skal
fastsættes i bekendtgørelser. Dermed bliver
selve vandområdeplanerne et
3
informationsdokument, der skal oplyse om
regeringens ambitioner for vandplanlægningen
og give et samlet overblik over
vandplanlægningen. Planerne i sig selv vil ikke
være bindende.
Til sammenligning medfører det nuværende set-
up 23 meget omfattende vandplaner på mere
end 300 sider bestående af en plandel med
miljømål, indsatsprogrammer og retningslinjer,
en mere teknisk, faglig redegørelsesdel samt en
del med forskellige bilag.
Grundlæggende så er der i forslag til lov om
vandplanlægning de samme
myndighedsbestemmelser som i
miljømålsloven. Den helt store forskel er, at det
med det nye koncept bliver tydeligt, hvilke dele
af vandplanlægningen der er bindende. For det
står i bekendtgørelserne. Desuden bliver
vandplanlægningen meget mere fleksibel, fordi
bekendtgørelserne kan ændres, hvis
virkeligheden ændrer sig.
4
Det kunne jo f.eks. være at man fik nye
virkemidler, eller fandt ud af, at en indsats er
helt umulig at nå. Så er det jo smart at man kan
tilpasse sin indsats ved at ændre
bekendtgørelsen.
I miljømålsloven har ministeren bemyndigelser
til at fastsætte miljømål og indsatsprogrammer.
Det har ministeren også i det nye koncept.
Det er altså helt almindeligt i det danske
folkestyre, at regeringen kan træffe en række
beslutninger, uden at Folketinget skal inddrages
i detaljen.
Derfor så vil jeg holde fast i, at beslutningerne
om miljømål og indsatser skal træffes af
regeringen. Sådan er det med miljømålsloven,
og sådan vil det også være med det nye koncept
for vandplanlægning.
I forbindelse med udvalgsbehandlingen, har der
vist sig et stort ønske om at kende de konkrete
erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger.
5
Dette ønske vil jeg gerne imødekomme. Derfor
vil jeg gerne love, at partierne der stemmer for
lovforslaget vil blive inviteret til drøftelser i
forbindelse med den politiske proces for
vandplanlægningen. I forbindelse med disse
drøftelser vil partierne blive præsenteret for
beregninger af de erhvervsøkonomiske
konsekvenser.
Forslag til lov om vandplanlægning er altså en
rammelov, som skal udmøntes gennem
bekendtgørelser. Lovforslaget – som gælder for
anden planperiode og frem – fastlægger den
overordnede proces for vandplanlægning, men
tager ikke stilling til indholdet. Med lovforslaget
tages der således ikke stilling til hverken
miljømål, virkemidler, indsatser eller
finansiering for anden vandplanperiode.
Det betyder også, at der ikke i forslaget ligger at
skulle foretage økonomiske
konsekvensvurderinger af den konkrete
vandplanlægning. Disse skal først laves i det nye
6
år, når vi skal i gang med at udmønte loven og
fastlægge indholdet af vandplanlægningen.
Det betyder dog ikke, at regeringen i blinde vil
fastsætte indsatser. Der skal nemlig tages stilling
til økonomiske konsekvenser tre gange før
indsatsprogrammerne skal udrulles.
Første gang udarbejdes der økonomiske
konsekvensberegninger forud for udmeldingen af
rammerne for kommuner og vandråd. Dernæst
udarbejdes vurderinger forud for udsendelse af
vandområdeplanerne i høring, og selvfølgelig skal
der tages stilling til de økonomiske konsekvenser
inden de endelige vandområdeplaner
offentliggøres.
Jeg har derfor ikke mulighed for på nuværende
tidspunkt at gå ind i konkrete drøftelser om
modeller for beregning af økonomiske
konsekvenser, idet regeringen på nuværende
tidspunkt således hverken har truffet
beslutninger om indsatsniveau eller økonomiske
7
rammer for den kommende planperiode. Det er
derfor også for tidligt at sige noget om, hvilken
model der fremadrettet skal anvendes til at
foretage beregninger af de økonomiske
konsekvenser af for eksempel ændret
grødeskæring.
Det er beslutninger, der for vandløbsområdet
skal træffes i begyndelsen af 2014, og for
kystvande, søer og grundvand senere på året.
Jeg vil også nævne, som det fremgår af
lovforslaget, at miljøministeren – helt i
overensstemmelse med vandrammedirektivet –
senest to år før hver planperiode skal udarbejde
en basisanalyse, som indeholder en økonomisk
analyse af vandanvendelsen.
I overensstemmelse med direktivet fremgår det
også af lovforslaget, at når der skal fastlægges
indsatser med udgangspunkt i den økonomiske
analyse af vandanvendelsen om blandt andet
drikkevands- og spildevandsforsyning, foretager
man et skøn over, hvilken kombination af
8
foranstaltninger der vil være den mest
omkostningseffektive.
Konkret forestiller jeg mig, at der i forbindelse
med fastlæggelsen af indsatser vil blive udregnet
omkostningseffektivitet af virkemidler,
herunder de statsfinansielle og
erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Desuden kan økonomiske
konsekvensvurderinger indgå i grundlaget for
beslutninger om at gennemføre konkrete
projekter, der skal udmønte
indsatsprogrammerne. Det kan f.eks. være
beregninger af konkrete konsekvenser af
vandløbsvirkemidler som led i konkrete
forundersøgelser.
Jeg har i øvrigt store forventninger til den nye
ordning med kommuner og vandråd. Formålet
er bl.a. at inddrage viden om lokale forhold
tidligt i processen. Kommuner og interessenter
skal bidrage med viden, som skal bruges til at
fastlægge miljømål og indsatser på
9
vandløbsområdet, herunder viden netop til brug
for konsekvensvurderinger.
Vandrådene skal bestå af relevante
landsdækkende erhvervsorganisationer,
landsdækkende grønne organisationer samt
lokale foreninger og organisationer, der
beskæftiger sig med beskyttelse og benyttelse af
vand.
Der kan deltage én repræsentant i vandrådet pr.
organisation, så rådene får en størrelse, der gør,
at der kan afvikles egentlige møder.
Det er min hensigt at fastsætte nærmere regler
om sammensætning og etablering af vandråd,
herunder at der skal være en ligelig
repræsentation af organisationer og foreninger,
der varetager forskellige interesser i forhold til
vandplanlægning.
Med henblik på at sikre at vandrådene får en
passende størrelse, kan kredsen af
repræsenterede organisationer begrænses.
10
Der kan i den forbindelse også fastsættes regler
om, at nærmere bestemte organisationer eller
foreninger har fortrinsret til at deltage i
vandrådene.
Jeg håber, at udvalget på baggrund af
besvarelsen af samrådsspørgsmålene har fået
den klare forståelse, at
bemyndigelsesbestemmelserne i forslag til lov
om vandplanlægning grundlæggende er de
samme som i dag i miljømålsloven, men at der
med det nye koncept lægges op til en enklere,
smidigere, mere direktivnær og styrket
vandplanlægning, og hvoraf det vil være helt
klart, hvilke dele der er bindende.
Afslutningsvist vil jeg gerne sige tak til Venstre,
Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal
Alliance for det møde vi havde i går om
lovforslaget om vandplanlægning. Det var
ganske konstruktivt og fornuftigt.