L 5 - svar på spm. 2 om, hvordan kandidater til menighedsråd kan kvalitetssikres, fra kirkeministeren
Tilhører sager:
Aktører:
KIU L 5 - svar på spm 2.pdf
https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/L5/spm/2/svar/1604218/2100256.pdf
Kirkeudvalget har ved brev af 30. oktober 2019 (KIU, L 5 – spørgsmål 2) bedt om min besvarelse af spørgsmål: ”Vil ministeren redegøre for, hvordan kandidater til menighedsråd kan kvali- tetssikres, samt hvilke beføjelser der er for at afsætte et medlem af et menig- hedsråd, hvis medlemmet viser sig ikke at have forudsætninger for at udføre arbejdsopgaverne i menighedsrådet?” Svar: Ved valget i 2020 vil der som led i valget skulle afholdes en valgforsamling i alle sogne. Valgforsamlingen er en del af den nye valgform, der blev indført ved lov nr. 312 af 25. april 2018 om ændring af lov om valg til menighedsråd. Ved valgforsamlingen bliver menighedsrådet valgt på et møde efter dialog og debat mellem og med de opstillede kandidater og menigheden. Opstilling af kandidater sker på valgforsamlingen, og det forudsættes, at de op- stillede kandidater får ordet og præsenterer sig selv samt redegør for, hvorfor de ønsker at blive medlemmer af menighedsrådet. Herved sikres åbenhed om, hvem kandidaterne er, og hvad de står for, hvilket også bidrager til legitimite- ten ved et eventuelt valg uden modkandidater. Efter præsentationen overfor vælgerne og de øvrige kandidater skal der være mulighed for dialog og debat mellem og med kandidaterne og menigheden. Herigennem sikres, at de stemmeberettigede får kendskab til kandidaterne og dermed også deres holdninger og kvalifikationer, inden der stemmes om, hvem der skal være medlemmer af menighedsrådet. Et medlem, der vedholdende undlader at opfylde sine pligter som medlem af menighedsrådet, skal udtræde af rådet, jf. lov om menighedsråd § 15, stk. 5. Det er menighedsrådet, der afgør, om betingelserne for udtrædelse er tilstede. Me- nighedsrådets afgørelse kan påklages til biskoppen, hvis afgørelse kan indbrin- ges for kirkeministeren, jf. lov om menighedsråd § 15, stk. 6. Jeg kan oplyse, at bestemmelsen ikke indeholder en almindelig adgang til, at menighedsrådets flertal kan beslutte, at et medlem ikke er kvalificeret til at sidde i menighedsrådet. Bestemmelsen omfatter heller ikke tilfælde, hvor et flertal i menighedsrådet mener, at et medlem modarbejder rådets virksomhed. Udelukkelse fra menighedsrådet under henvisning til bestemmelsen kan derfor alene ske, fx hvor et medlem vedholdende undlader at deltage i rådets møder eller nægter at skrive beslutningsprotokollen under. Frederiksholms Kanal 21 1220 København K www.km.dk Telefon 3392 3390 Telefax 3392 3913 e-post km@km.dk Akt nr.: 74742 Dette akt nr. bedes oplyst ved henvendelse til Kirkeministeriet Dato: 5. november 2019 Folketingets Kirkeudvalg lov@ft.dk Kirkeudvalget 2019-20 L 5 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Akt nr.: 74742 Side 2 Det følger herudover af § 3 a, stk. 1, i lov om valg til menighedsråd, at et valgt medlem af menighedsrådet, der har bragt sig i afgjort modsætning til folkekir- ken ved aktivt, vedholdende og offentligt at udbrede synspunkter, der er i åbenlys modstrid med folkekirkens lære, mister sin valgbarhed. I de tilfælde er det stiftsøvrigheden, der træffer afgørelse om spørgsmålet om et medlems valgbarhed og dermed fortsatte medlemskab af menighedsrådet, jf. § 3 a, stk. 2, i lov om valg til menighedsråd. Bestemmelsen forudsættes anvendt med forsigtighed, da folkekirkens tradition for en levende debat – om bl.a. trosspørgsmål – ikke må modvirkes af, at menig- hedsrådsmedlemmerne unødigt frygter at blive genstand for sager, hvor de i sidste ende kan fortabe deres medlemskab af menighedsrådet. Det er derfor forudsat, at bestemmelsen kun finder anvendelse, når følgende betingelser alle er opfyldt: 1. Det valgte menighedsrådsmedlem skal have givet udtryk for en trosopfat- telse, der på et eller flere afgørende punkter klart og utvetydigt er i strid med folkekirkens lære. 2. Vedkommende skal aktivt, vedholdende og offentligt have udbredt sine syns- punkter og dermed direkte modarbejdet folkekirken. 3. Vedkommende skal vedholdende have fortsat sin offentlige udbredelse efter at have modtaget en tilkendegivelse om, at dette vil kunne medføre, at vedkom- mende mister sin valgbarhed. Benny Engelbrecht / Martin Martensen-Larsen