SUU alm. del - svar på spm. 266 om politiet i en sag om en bombe mod Skattestyrelsen uden personskade ville kunne få adgang til at identificere eventuelle DNA-spor via genomdatabasen, fra sundheds- og ældreministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: SUU alm. del (Spørgsmål 266)
Aktører:
- Besvaret af: sundheds- og ældreministeren
- Adressat: sundheds- og ældreministeren
- Stiller: Peder Hvelplund
SUU alm. del - svar på spm. 265.pdf
https://www.ft.dk/samling/20182/almdel/SUU/spm/266/svar/1604063/2099640.pdf
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 24-09-2019 stillet følgende spørgs- mål nr. 265 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peder Hvelplund (EL). Spørgsmål nr. 265: ”Kan politiets adgang af Folketinget siden udvides til også at gælder i eksempelvis voldtægtssager, voldssager, røverier og faderskabssager?” Svar: Sundheds- og Ældreministeriets har anmodet Justitsministeriet om bidrag til besva- relse af spørgsmålet. Justitsministeriet oplyser følgende: ”Justitsministeriet har forstået spørgsmålet således, at der spørges til politiets mulig- hed for med hjemmel i retsplejelovens regler om edition at få adgang til oplysninger, der opbevares i Nationalt Genom Center, til brug for efterforskning af forskellige former for kriminalitet. Nationalt Genom Center blev ved lov nr. 728 af 8. juni 2018 om ændring af sundheds- loven (Organiseringen i Sundheds- og Ældreministeriet, oprettelse af Nationalt Genomcenter m.v.) oprettet som en institution under sundhedsministeren. Det fremgår af lovens § 223 b, stk. 2, at oplysninger, der tilgår Nationalt Genom Cen- ter, ikke er genstand for edition efter retsplejelovens § 804, medmindre der er tale om efterforskning af en overtrædelse af straffelovens § 114 eller § 114 a. Bestemmelsen blev indsat i loven på baggrund af et ændringsforslag, der havde til formål at præcisere, at politiet alene vil have adgang til edition i Nationalt Genom- center til brug for efterforskning af terrorisme og terrorlignende handlinger. Følgende fremgår i den forbindelse bl.a. af bemærkningerne til ændringsforslaget: »Det følger af retsplejelovens § 804, stk. 1, at der som led i efterforskning af en lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale, kan meddeles en person, der ikke er mistænkt, pålæg om at forevise eller udlevere genstande (edition), hvis der er grund til at antage, at en genstand, som den pågældende har rådig- hed over, kan tjene som bevis, bør konfiskeres eller ved lovovertrædelsen er fra- vendt nogen, som kan kræve den tilbage. Det følger af retsplejelovens § 804, stk. 4, at der ikke kan meddeles pålæg om edition, såfremt der derved vil fremkomme oplysning om forhold, som den på gældende ville være udelukket fra eller fritaget for at afgive forklaring om som vidne, jf. retsplejelovens §§ 169-172. Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 05-11-2019 Enhed: DAICY Sagsbeh.: DEPTAL Sagsnr.: 1908170 Dok. nr.: 992184 1 Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (2. samling) SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 266 Offentligt Side 2 Det følger endvidere af retsplejelovens § 805, stk. 1, at pålæg om edition ikke må meddeles, såfremt indgrebet står i misforhold til sagens betydning og det tab eller den ulempe, som indgrebet kan antages at medføre. Det følger endvidere af retsplejelovens § 806, stk. 1 og 2, at afgørelse om pålæg om edition træffes efter politiets begæring, og at afgørelsen som udgangspunkt træffes af retten ved kendelse. Det er Sundheds- og Ældreministeriets vurdering, at der i almindelighed ikke med hjemmel i retsplejelovens regler om edition vil kunne foretages en søgning i Nationalt Genom Center med henblik på ud fra et dna-spor at identificere en person. Det vil dog ikke kunne afvises, at der vil kunne opstå en så ekstraordinær situa- tion, at det efter retsplejelovens regler om edition vil være et proportionalt ind- greb at pålægge Nationalt Genom Center ud fra et dna-spor at søge i centrets genomoplysninger for at søge at identificere en person. Som eksempel kan næv- nes, at politiet er i besiddelse af dna-spor på en formodet terrorist, hvor en identifikation forventes at kunne bidrage til at forebygge et forestående terror- angreb. Med henblik på at udelukke enhver tvivl om, hvilket resultat domstolene kon- kret vil kunne nå frem til, findes det hensigtsmæssigt — ved indsættelsen af et nyt stk. 2 til den foreslåede bestemmelse i § 223 b — at fastsætte, hvornår op- lysninger, som opbevares i Nationalt Genom Center, kan kræves udleveret til politiet i henhold til retsplejelovens regler om edition. Det foreslås derfor, at oplysninger, som opbevares i Nationalt Genom Center, ikke kan udleveres til politiet efter retsplejelovens regler om edition, med min- dre der er tale om efterforskning af en overtrædelse af straffelovens § 114 eller § 114 a om terrorisme og terrorlignende handlinger. Med den foreslåede indsættelse af et nyt stk. 2 i § 223 b vil oplysningerne såle- des kun kunne udleveres til politiet til brug for efterforskning af terrorisme og terrorlignende handlinger, og det vil alene kunne ske i henhold til retspleje- lovens regler om edition, hvilket indebærer, at der som udgangspunkt vil skulle indhentes en retskendelse, der pålægger Nationalt Genom Center at udlevere oplysningerne, jf. ovenfor. Bestemmelsen i det foreslåede § 223 b, stk. 2, beskriver således udtømmende adgangen til at pålægge Nationalt Genom Center at udlevere oplysninger som nævnt i bestemmelsen i § 223 b (som med ændringsforslaget bliver § 223 b, stk. 1) efter retsplejelovens regler om edition til politiet til brug for efterforskning af kriminalitet. Det vil betyde, at oplysningerne, der opbevares i Nationalt Genom Center, ikke vil kunne udleveres til politiet til brug for efterforskning af anden kriminalitet end terrorisme og terrorlignende handlinger, herunder eksempelvis efterforsk- ning af en sag om (almindeligt) drab.« 2 Side 3 Det fremgår således af sundhedslovens § 223 b, stk. 2, sammenholdt med bemærk- ningerne hertil, at politiet efter de gældende regler alene vil kunne få adgang til op- lysninger, der opbevares i Nationalt Genom Center, til brug for efterforskning af ter- ror og terrorlignende handlinger i henhold til straffelovens § 114 og § 114 a. Politiet vil derimod ikke have adgang til edition med henblik på at afværge anden alvorlig kri- minalitet, uanset at sådan kriminalitet vil kunne medføre fare for menneskers liv eller personskade. Det vil i princippet være muligt at udvide politiets adgang til edition efter lovens § 223 b, stk. 2, til også at omfatte andre former for kriminalitet, såfremt et flertal i Fol- ketinget måtte beslutte det. I den forbindelse er det dog relevant at have for øje, at der ved lov om Det Centrale Dna-profilregister er oprettet et særligt register for politiet til brug for identifikation af personer. Lovens regler om adgang til optagelse, sletning og videregivelse af dna- oplysninger er udtryk for en nøje afvejning af hensynet til politiets efterforskningsmu- ligheder og hensynet til retten til et privatliv i artikel 8, stk. 1, i Den Europæiske Men- neskerettighedskonvention.” Sundheds- og Ældreministeriet tilslutter sig Justitsministeriets besvarelse af spørgs- målet. Ovenstående indebærer, at oplysninger i Nationalt Genom Center kun vil kunne udleveres til politiet til brug for efterforskning af terrorisme og terrorlignende handlinger. Med venlig hilsen Magnus Heunicke / Tyge Arnold Larsen 3
SUU alm. del - svar på spm. 266.docx
https://www.ft.dk/samling/20182/almdel/SUU/spm/266/svar/1604063/2099639.pdf
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 24-09-2019 stillet følgende spørgs- mål nr. 266 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peder Hvelplund (EL). Spørgsmål nr. 266: ”Ville politiet i en sag om en bombe mod Skattestyrelsen uden personskade kunne få adgang til at identificere eventuelle DNA-spor via genomdatabasen?” Svar: Sundheds- og Ældreministeriets har anmodet Justitsministeriet om bidrag til besva- relse af spørgsmålet. Justitsministeriet oplyser følgende: ”Justitsministeren har den 10. oktober 2019 præsenteret en række initiativer, som skal styrke trygheden og sikkerheden i det offentlige rum. Regeringen foreslår i den forbindelse, at det sikres, at sprængninger mod offentlige bygninger og institutioner anses for omfattet af straffelovens § 114 a om terrorlignende handlinger. Som det nærmere fremgår af Justitsministeriets samtidige bidrag til besvarelsen af spørgsmål nr. 265 (SUU alm. del), vil politiet efter sundhedslovens § 223 b, stk. 2. kunne få adgang til oplysninger, der opbevares i Nationalt Genom Center, til brug for efterforskning af terror og terrorlignende handlinger i henhold til straffelovens § 114 og § 114 a.” Sundheds- og Ældreministeriet tilslutter sig Justitsministeriets besvarelse af spørgs- målet. Med venlig hilsen Magnus Heunicke / Tyge Arnold Larsen Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 05-11-2019 Enhed: DAICY Sagsbeh.: DEPTAL Sagsnr.: 1908170 Dok. nr.: 992187 . / . Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (2. samling) SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 266 Offentligt