GRU alm. del - svar på spm. 46 om, hvordan indehavere af grønlandsk kørekort i Danmark skal forholde sig, hvis de har mistet deres grønlandske kørekort og ønsker at få udstedt et duplikatkørekort, så de fremadrettet kan gøre brug af de nye rettigheder, bekendtgørelsen giver dem, fra transportministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på GRU spm. 46

https://www.ft.dk/samling/20182/almdel/GRU/spm/46/svar/1604052/2099626.pdf

TRANSPORTMINISTEREN
Dato
J. nr.
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Grønlandsudvalget
Folketinget
5. november 2019
2019-5137
Grønlandsudvalget har i brev af 17. september 2019 stillet mig følgende
spørgsmål (GRU alm. del) som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (IA).
Spørgsmål nr. 46:
I bekendtgørelse nr. 609 af 27. august 2019 om kørekort som for nyligt er trådt
i kraft, sidestilles et grønlandsk kørekort med dansk kørekort, når kørekortin-
dehaveren kan dokumentere at have gennemført to lektioner af mindst 45 mi-
nutters varighed indeholdende by-, landevejs- og motorvejskørsel ved en god-
kendt kørelærer i Danmark. Kan ministeren redegøre for, hvordan indehavere
af grønlandsk kørekort i Danmark skal forholde sig, hvis de har mistet deres
grønlandske kørekort og ønsker at få udstedt et duplikat kørekort, så de frem-
adrettet kan gøre brug af de nye rettigheder, bekendtgørelsen giver dem?
Svar:
Jeg forstår spørgsmålet således, at der henvises til en situation, hvor en borgers
grønlandske kørekort er bortkommet.
Jeg har forelagt spørgsmålet for Færdselsstyrelsen, som oplyser følgende:
”Borgere, der ikke er i besiddelse af et grønlandsk kørekort, kan ikke gøre brug
af ordningen, da den kræver, at man er i besiddelse af et grønlandsk kørekort.
Myndighederne i Danmark har ikke mulighed for at udstede et grønlandsk du-
plikatkørekort. Indehavere af et grønlandsk kørekort, som er bortkommet, må
derfor tage kontakt til de grønlandske myndigheder.”
Med venlig hilsen
Benny Engelbrecht
Grønlandsudvalget 2018-19 (2. samling)
GRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 46
Offentligt