L 80 - svar på spm. 14 om teknisk bistand til udarbejdelse af et ændringsforslag om, at klageretten ikke suspenderes for vurderinger af ejendomme, der ikke har været vurderet tidligere, fra skatteministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Captia L 80 - spørgsmål 14 - svar.docx
https://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L80/spm/14/svar/1097605/1312165.pdf
1 / 2 TilFolketinget – Skatteudvalget Vedrørende L 80 - Forslag til Lov om ændring af lov om vurdering af landets faste ejendomme og tinglysningsafgiftsloven (Vurderingerne i 2013-2015 og tinglysningsafgift af handelsprisen). Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 14 af 10. december 2013. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF). Holger K. Nielsen / Søren Schou J.nr. 13-5380634 Den 11-12-2013 Skatteudvalget 2013-14 L 80 endeligt svar på spørgsmål 14 Offentligt 2 / 2 Spørgsmål Vil ministeren yde teknisk bistand til udarbejdelse af et ændringsforslag om, at klageretten ikke suspenderes for vurderinger af ejendomme, der ikke har været vurderet tidligere, f.eks. nyopførte boliger, således at ejere af sådanne ejen- domme ikke skal vente med at klage til 2016, idet de dermed vil blive ringere stillet end boligejere, som får videreført deres 2011-vurderinger, og som alle- rede har haft mulighed for at klage over vurderingerne. Svar Spørgsmålet er forstået sådan, at der ønskes teknisk bistand til udarbejdelsen af et ændringsforslag, hvorefter det gøres muligt inden for de nugældende tids- frister at klage over de vurderinger, som er foretaget som omvurderinger, jf. vurderingslovens § 3. En sådan ændring vil kunne gennemføres ved at indsætte en bestemmelse i den foreslåede § 44, stk. 1, om, at udsættelsen af klagemuligheden ikke gælder for omvurderinger foretaget efter vurderingslovens § 3. Teknisk kunne det gøres ved at indsætte den ordlyd, der er understreget ne- denfor, i den foreslåede § 44, stk. 1, 1. pkt. § 44, stk. 1, ville herefter lyde som følger: ”§ 44. Vurderinger som nævnt i § 42 og § 43, stk. 1 og 2, bortset fra vurderin- ger foretaget efter § 3, kan påklages i det tidsrum, hvor de vurderinger, der foretages pr. 1. oktober 2015, vil kunne påklages, jf. skatteforvaltningslovens § 38, stk. 2. Tilsvarende gælder ændring af vurderinger efter skatteforvaltnings- lovens §§ 33 og 33 a, herunder ændringer som nævnt i stk. 2.” Jeg skal for en ordens skyld tilføje, at regeringen ikke vil kunne støtte et sådant ændringsforslag.