TRU alm. del - svar på spm. 37 om, hvad det vil kræve af investeringer rent økonomisk og teknisk for at køre nattog mod Tyskland m.v. igen, fra transportministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: TRU alm. del (Spørgsmål 37)
Aktører:
Svar på TRU spm. 37
https://www.ft.dk/samling/20182/almdel/TRU/spm/37/svar/1603955/2099508.pdf
TRANSPORTMINISTEREN Dato J. nr. Frederiksholms Kanal 27 F 1220 KøbenhavnK Telefon 41 71 27 00 Transport-og Boligudvalget Folketinget 4. november 2019 2019-4551 Transport-og Boligudvalget har i brev af 28. august 2019 stillet mig følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Andreas Steenberg (RV). Spørgsmål nr. 37: Vil ministeren oplyse, hvaddet vilkræve af investeringer rent økonomisk og teknisk for at køre nattog mod Tysklandm.v. igen? Svar: En udtømmende besvarelse af spørgsmålet kræver, at der bliver udarbejdet, og taget stilling til, et konkret driftskoncept, datogenes frekvens, materiellets an- tal, alder og beskaffenhedsåvelsom billetpriser har indflydelse på størrelsen af omkostninger. Det er oplysninger, som af gode grunde ikke foreligger. Med hensyn til materiel kan jeg dog oplyse, at DSB i de sidste tre år frem til nattogenes ophør, dvs. 2011-2014, behøvede optil13 vogne per afgang for at betjene Amsterdam, Basel og Prag, fordelt på syv liggevogne, to siddevogne, tre sovevogne ogen spisevogn. Det gav sammenlagt op til 627 pladser per afgang. Selve vognene var ejet af Deutsche Bahn og det tjekkiske České Dráhy. Driften var indrettet sådan, at togene kørte med et DSB-lokomotiv fraKøbenhavntil Padborg. Derfra trak et lokomotiv fra Deutsche Bahn vognene videre til Han- nover, hvor de blev koblet på tre tog mod de respektive slutdestinationer. Ovenstående kan give et indtryk af materielbehovet, hvisønsket er at betjene disse tre destinationer igen med en tilsvarende pladssammensætning. Behovet er omtrent det samme – dengang op til 12 vogne med DSB-lokomotiv fremtil Padborg– hvisønsket i stedet er tog til Amsterdam, Innsbruck (viaMünchen) og Basel, som DSB kørte indtil 2011. Som bekendt arbejder det svenske Trafikverket p.t. på en udredning om nattog fra Sverige gennem Danmark til Tyskland. Det er min forventning, at der i den udredning tages stilling til et eller flere konkrete driftskoncepter, ogjegvil for- anstalte, at udvalget gøresbekendt med indholdet af udredningen, når denne foreligger. Transport- og Boligudvalget 2018-19 (2. samling) TRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 37 Offentligt Side 2/2 Jeg kan desuden oplyse, at DSB og ÖBB (de østrigske statsbaner) i øjeblikket drøfter et eventuelt samarbejde om nattog. Der foreligger dog endnu ingen konkrete detaljer fra de to selskabersdrøftelser, men jeg ser med forventning frem til en afklaringheraf. Med venlig hilsen Benny Engelbrecht