REU alm. del - svar på spm. 219 om ministerens kommentar til artiklen ”Tilsyn måtte stoppe PET: Agenter fiskede intime data om danskere”, fra justitsministeren

Årsredegørelse 2018
Politiets Efterretningstjeneste
Tilsynet med Efterretningstjenesterne
Borgergade 28, 1. sal, 1300 København K
Retsudvalget 2018-19 (2. samling)
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 219
Offentligt
Indhold
Til justitsministeren ................................................................................................................................................ 1
Forord........................................................................................................................................................................ 2
1. Tilsynets kontrol ......................................................................................................................................................4
1.1 Kontrolmetode..................................................................................................................................................................................4
1.2 Kontrol af PET i 2018 ........................................................................................................................................................................5
1.2.1 Kontrol af PETs oprettelse af nye sager .........................................................................................................................7
1.2.2 Kontrol af PETs indhentning fra andre forvaltningsmyndigheder ..........................................................................7
1.2.3 Kontrol af PETs overholdelse af slettefrister..................................................................................................................8
1.2.4 Kontrol af PETs videregivelser af oplysninger til samarbejdspartnere..................................................................10
1.2.5 Kontrol af PETs overholdelse af reglerne om lovlig politisk virksomhed ..............................................................11
1.2.6 Kontrol af PETs sikkerhedsgodkendelser ..................................................................................................................... 13
1.2.7 Kontrol af PETs særlige databaser ................................................................................................................................. 13
1.2.8 Kontrol af PETs transitsystemer ..................................................................................................................................... 14
1.2.9 Kontrol af PETs informationssikkerhed........................................................................................................................ 16
1.2.10 Kontrol af PETs behandling af materiale klassificeret YDERST HEMMELIGT........................................................ 17
1.2.11 Kontrol af PETs interne kontrol...................................................................................................................................... 19
1.3 Opfølgning på tilsynets kontrol af PET i 2017.......................................................................................................................... 20
1.4 PETs orientering af tilsynet ......................................................................................................................................................... 20
1.5 Anmodninger om indsigt efter PET-lovens §§ 12 og 13.......................................................................................................... 21
1.5.1 Tilsynets behandling af anmodninger......................................................................................................................... 21
1.5.2 Antal anmodninger og sagsbehandlingstid...............................................................................................................23
2. Praksis vedrørende PETs anmodninger til FE om søgning i rådata.................................................................24
2.1 Om tilsynets kompetence ved tjenesternes indgreb i meddelelseshemmeligheden .....................................................24
2.2 Om baggrunden for tilsynets undersøgelse.............................................................................................................................25
2.3 Tilsynets vurdering af tjenesternes praksis ..............................................................................................................................26
2.4 PET og FEs reaktion på tilsynets vurdering ..............................................................................................................................27
3. Presseomtale i 2018................................................................................................................................................ 28
APPENDIKS......................................................................................................................................................................30
1. Om Politiets Efterretningstjeneste ......................................................................................................................30
2. Tilsynet med Efterretningstjenesterne ............................................................................................................... 32
2.1 Tilsynets opgaver i forhold til PET..............................................................................................................................................33
2.2 Tilsynets adgang til oplysninger i PET.......................................................................................................................................34
2.3 Tilsynets reaktionsmuligheder ...................................................................................................................................................34
3. Retsgrundlag.......................................................................................................................................................... 36
3.1 Tilvejebringelse af oplysninger...................................................................................................................................................36
3.1.1 Om indsamling og indhentning af oplysninger, jf. PET-lovens § 3........................................................................36
3.1.2 Om pligt for andre forvaltningsmyndigheder til at videregive oplysninger til PET, jf. PET-lovens § 4 ........37
3.2 Intern behandling af oplysninger ..............................................................................................................................................37
3.2.1 Om intern behandling af oplysninger efter PET-lovens §§ 6 a - 8..........................................................................37
3.2.2 Om sletning af oplysninger, jf. PET-lovens §§ 9 og 9 a og PET-bekendtgørelsens §§ 1-3, § 8 og § 18 .............38
3.2.3 Om informationssikkerhed, jf. PET-sikkerhedsbekendtgørelsens §§ 3-5 og § 17................................................ 40
3.2.4 Om intern kontrol, jf. PET-bekendtgørelsens §§ 10 og 11..........................................................................................42
3.3 Videregivelse af oplysninger .......................................................................................................................................................42
3.3.1 Om videregivelse af oplysninger, jf. PET-lovens § 10.................................................................................................42
3.4 Lovlig politisk virksomhed...........................................................................................................................................................43
3.4.1 Om lovlig politisk virksomhed, jf. PET-lovens § 11 .....................................................................................................43
3.5 Regler om indsigt mv. .................................................................................................................................................................. 45
3.5.1 Om indsigt, jf. PET-lovens §§ 12 og 13.......................................................................................................................... 45
1
Til justitsministeren
I overensstemmelse med § 22 i lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET) (lovbekendtgørelse nr. 231 af 7.
marts 2017, som senest ændret ved lov nr. 1706 af 27. december 2018) afgiver Tilsynet med Efterretnings-
tjenesterne hermed redegørelse om sin virksomhed vedrørende PET for 2018. Redegørelsen skal forelægges
Folketingets Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne og skal herefter offentliggøres.
København, juni 2019
Michael Kistrup
Formand for Tilsynet med Efterretningstjenesterne
2
Tilsynet med Efterretningstjenesterne er et særligt uafhængigt kontrolorgan, der blandt andet
fører tilsyn med, at Politiets Efterretningstjeneste (PET) behandler personoplysninger i overens-
stemmelse med lovgivningen. Tilsynet blev oprettet ved lov om Politiets Efterretningstjeneste
(PET), der trådte i kraft den 1. januar 2014.
Sigtet med nærværende redegørelse er at informere om karakteren af det tilsyn, der udøves
vedrørende PET. Redegørelsen indeholder oplysninger om de forhold, som tilsynet i 2018 har
valgt særligt at interessere sig for, og om i hvor mange tilfælde tilsynet har fundet, at tjenestens
behandling af personoplysninger ikke har været i overensstemmelse med reglerne. Endvidere
indeholder redegørelsen i relevant omfang opfølgning på tilsynets kontroller i 2017.
Som i de forgangne år har tilsynet i 2018 haft fokus på at konsolidere og styrke grundlaget for
tilsynets kontrol af henholdsvis PET, Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og Center for Cybersik-
kerhed (CFCS), herunder ved løbende udvikling af tilsynets risiko- og væsentlighedsvurdering af
tjenesterne og centret samt de standarder og metoder, som anvendes i den retlige kontrol heraf.
Det er afgørende for tilsynet, at de enkelte kontroller er velunderbyggede og -dokumenterede,
og at de er tilrettelagt på baggrund af en tilstrækkelig efterretningsfaglig og teknisk forståelse.
Tilsynet har endvidere i 2018 igangsat flere udviklingsprojekter med henblik på at sikre en mere
effektiv systemunderstøttelse af tilsynets kontrolvirksomhed.
Tilsynet har i 2018 gennemført omfattende og intensive kontroller med PETs behandling af
oplysninger om fysiske og juridiske personer. Som i de foregående år har tilsynet prioriteret
kontroller med fokus på PETs overholdelse af reglerne om tilvejebringelse af oplysninger, intern
behandling af oplysninger, herunder sletning af oplysninger, lovlig politisk virksomhed og vi-
deregivelse af oplysninger.
Forord
Tilsynet har herudover prioriteret kontrol af PETs overholdelse af reglerne om sikkerhedsforan-
staltninger (informationssikkerhed) i forbindelse med behandling af personoplysninger. Ende-
lig har tilsynet fortsat sit arbejde med kortlægning og verificering af PETs systemlandskab på
server- og komponentniveau.
Af særlig betydning for tilsynets kontrol i 2018 har været den øgede opmærksomhed omkring
den indirekte indsigtsordning, som opstod på baggrund af medieomtale af ordningen i begyn-
delsen af året. Tilsynet har i 2018 modtaget ca. fire gange så mange anmodninger om indirekte
indsigt, som tilsynet samlet set har modtaget siden oprettelsen i 2014. Tilsynet ser positivt på
den øgede opmærksomhed omkring den indirekte indsigtsordning, men må samtidig erken-
de, at den pludseligt øgede interesse for ordningen har medført et pres på tilsynets øvrige
kontrolvirksomhed samt på sagsbehandlingstiden for anmodninger om indirekte indsigt. Der
er i afsnit 1.5 redegjort nærmere for tilsynets behandling af anmodninger efter den indirekte
indsigtsordning i 2018.
Foruden tilsynets almindelige kontroller har tilsynet i 2018 foretaget en vurdering af det retlige
grundlag for en praksis mellem PET og FE, hvorefter PET ikke indhentede retskendelse til at fore-
tage indgreb i meddelelseshemmeligheden, når tjenesten anmodede FE om at foretage søgning
i rådata. Tilsynets vurdering af denne praksis er behandlet nærmere i afsnit 2.
Tilsynet har i 2018 udbygget sit samarbejde med hollandske Commissie van Toezicht op de In-
lichtingen- en Veiligheidsdiensten (CTIVD), belgiske Comité permanent de contrôle de services
de renseignements et de sécurité (Committee I), norske Stortingets Kontrollutvalg for etterret-
nings-, overvåknings- og sikkerhetstjeneste (EOS-utvalget) samt schweiziske Unabhängige Auf-
sichtsbehörde über die nachrichtendienstlichen Tätigkeiten (AB-ND). Fokus i dette samarbejde
er erfaringsudveksling omkring kontrolmetoder samt drøftelse af juridiske emner af fælles
relevans. Samarbejdet har blandt andet resulteret i, at de fem tilsynsmyndigheder i november
2018 offentliggjorde en fælles udtalelse om styrkelse af samarbejdet mellem nationale tilsyn med
efterretningstjenester. Udtalelsen kan findes på tilsynets hjemmeside.
Tilsynets sekretariat har tillige i april 2018 besøgt de svenske tilsynsmyndigheder Säkerhets- och
integritetsskyddsnämnden (SIN) og Statens inspektion för försvarsunderrättelseverksamheten
(SIUN), hvor tilsynet udvekslede erfaringer om forskellige kontrolmetoder.
Foruden tilsynets tætte samarbejde med udvalgte tilsynsmyndigheder deltog tilsynet i december
2018 i en fælles europæisk konference for tilsynsmyndigheder i Paris, hvor 14 europæiske lande
deltog.
Michael Kistrup
Formand for Tilsynet med Efterretningstjenesterne
3
4
1.1 Kontrolmetode
Tilsynet arbejder kontinuerligt med at forbedre de metoder, som tilsynet anvender i planlæg-
ningen og udførelsen af kontrollen af PET, med henblik på at kontrollen får den størst mulige
effekt inden for de rammer, som er sat for tilsynets virke.
Tilsynets kontrolarbejde består af tre delelementer: planlægning, udførsel af kontrol og verifice-
ring. Tilsynet evaluerer derudover løbende sit arbejde med alle tre elementer.
Tilsynets planlægning af kontrollerne for det kommende år sker på baggrund af en årlig risiko-
vurdering vedrørende samtlige processer og systemer hos PET. Formålet med risikovurderingen
er at vurdere risici for lovbrud i relation til tilvejebringelse, intern behandling og videregivelse
af oplysninger om de persongrupper, der er omfattet af tilsynets kompetence. På baggrund heraf
udarbejder tilsynet en risikoanalyse, som danner grundlag for udvælgelsen af det kommende
års kontroller.
Formålet med risikoanalysen er at sikre, at tilsynets kontrol fokuseres på de områder, hvor der
er størst risiko for fejl, samt at der tages højde for andre relevante faktorer, eksempelvis områder
hvor tilsynets kontrol fra lovgivers side er tillagt særlig vægt, såsom reglerne om lovlig politisk
virksomhed. Områder, hvor der vurderes at være en lav risiko for fejl, kontrolleres som hovedregel
én gang hvert tredje år med henblik på at skabe fuldstændighed i kontrollen af PET og sikre,
at vurderingen af risikoen for fejl på området fortsat er retvisende. Endvidere foretager tilsynet
inspektioner af systemer, der i forbindelse med risikovurderingen er vurderet som værende ikke
relevante for tilsynets kontrol, med henblik på at efterprøve om relevansvurderingen er korrekt.
Planlægningen af tilsynets kontrol for det kommende år afsluttes ved udgangen af det foregående
år, med henblik på at erfaringerne fra dette års kontrol kan indgå som en del af risikovurderin-
gen og -analysen.
Selve kontrollen gennemføres løbende hen over året. Kontrollen af de enkelte områder gennem-
føres som udgangspunkt af tilsynets sekretariat. Efter en konkret vurdering anmodes PET om
uddybende bemærkninger. Sekretariatet forelægger på dette grundlag resultaterne af kontrollen
for tilsynet, som beslutter, om kontrollerne er tilstrækkelig belyst, eller om der er behov for at
indhente yderligere oplysninger eller foretage nærmere drøftelser med PET.
Tilsynet benytter sig af en række forskellige metoder i kontrollen af de enkelte områder, heriblandt
fuldstændig kontrol, stikprøvekontrol, indholdsscreening og interviewbaseret kontrol. Tilsynets
Tilsynets kontrol
1
5
TILSYNETS KONTROL
valg af metode sker på baggrund af risikoanalysen af området, erfaringer fra tidligere kontrol-
ler samt de faktiske forhold, som tilsynet konstaterer i forbindelse med kontrollen. Endvidere
afholder tilsynet forud for kontrol af ikke tidligere kontrollerede områder et opstartsmøde med
relevante medarbejdere i PET med henblik på at sikre en tilstrækkelig efterretningsfaglig og tek-
nisk forståelse af området, således at kontrollen kan tilpasses og gennemføres hensigtsmæssigt.
Tilsynets direkte adgang til PETs systemer sikrer, at tjenesten ikke kan forudse, hvilke sager og
oplysninger der bliver genstand for tilsynets kontrol. I nogle tilfælde er det imidlertid nødvendigt
for tilsynet at varsle tjenesten om tidspunktet og metoden for en kontrol, eksempelvis hvis tilsynet
skal have adgang til særlige fysiske lokaliteter eller skal interviewe specifikke medarbejdere.
Tilsynet deler forud for påbegyndelsen af årets kontroller sin risikoanalyse og kontrolplan med
PET med henblik på blandt andet at sikre åbenhed om tilsynets vurdering af forholdene hos
tjenesten. Åbenheden giver endvidere PET mulighed for at tage højde for tilsynets kontrol i
tilrettelæggelsen af den interne kontrol, hvilket bidrager til, at tilsynets kontrol og tjenestens
interne kontrol samlet dækker en større del af tjenestens virksomhed. Endelig sikrer åbenheden,
at PET kan afsætte tilstrækkelige ressourcer til at servicere tilsynet.
Tilsynet foretager verificering ved løbende kortlægning af PETs systemlandskab på server-, kom-
ponent- og applikationsniveau med henblik på at kunne foretage en fuldstændig risikovurdering
af samtlige processer og systemer i tjenesten. Tilsynet afsætter hvert år væsentlige ressourcer
til verificering af de oplysninger, som modtages fra PET vedrørende tjenestens systemlandskab.
Formålet med verificeringen er at sikre, at tilsynets kontrol beror på oplysninger fra PET, hvis
rigtighed tilsynet har efterprøvet.
Tilsynet har desuden udarbejdet en særskilt risikovurdering og -analyse specifikt for tilsynets
opgaver i relation til PET efter den indirekte indsigtsordning, blandt andet med henblik på at
sikre, at tilsynets undersøgelser i forbindelse med anmodninger om indirekte indsigt er effektive
og relevante. Tilsynet har på den baggrund igangsat et udviklingsprojekt med henblik på at sikre
en bedre systemunderstøttelse af tilsynets undersøgelser i 2019.
1.2 Kontrol af PET i 2018
Med henblik på at kontrollere at PET i forbindelse med behandling af oplysninger om fysiske og
juridiske personer overholder reglerne i PET-loven og PET-bekendtgørelsen, har tilsynet i 2018
foretaget kontrol af tjenestens
3
3 oprettelse af nye sager (1.2.1),
3
3 indhentning fra andre forvaltningsmyndigheder (1.2.2),
3
3 overholdelse af slettefrister (1.2.3),
3
3 videregivelse af oplysninger til samarbejdspartnere (1.2.4),
3
3 overholdelse af reglerne om lovlig politisk virksomhed (1.2.5),
3
3 sikkerhedsgodkendelser (1.2.6),
3
3 særlige databaser (1.2.7),
3
3 transitsystemer (1.2.8),
3
3 informationssikkerhed (1.2.9),
3
3 behandling af materiale klassificeret YDERST HEMMELIGT (1.2.10) og
3
3 interne kontrol (1.2.11).
TILSYNET MED EFTERRETNINGSTJENESTERNE /
/ ÅRSREDEGØRELSE 2018 /
/ POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE
6
Sammenfatning af tilsynets kontroller i 2018
Tilsynets kontroller viste, at PET i alle tilfælde har overholdt lovgivningens bestemmelser om
tilvejebringelse og videregivelse af oplysninger samt bestemmelsen om lovlig politisk virksomhed.
Tilsynets kontrol af bestemmelsen om lovlig politisk virksomhed, jf. afsnit 1.2.5, har imidlertid
givet anledning til drøftelser mellem tilsynet og PET vedrørende fortolkningen af PET-lovens §
11, stk. 1 og 2, i forhold til én konkret sag. Drøftelserne er i skrivende stund ikke afsluttet.
Tilsynets kontroller af PETs interne behandling af oplysninger viste, jf. afsnit 1.2.1 - 1.2.2, 1.2.5 - 1.2.7,
at PET generelt overholder behandlingsbetingelserne i PET-lovens §§ 7 og 8, jf. § 9 a.
Kontrollen vedrørende PETs anvendelse af udvidet indhentning viste imidlertid, at tjenesten,
i forhold til 27 procent af indhentningerne vedrørende oplysninger fra SKAT om passagerer
og besætning på luftfartøjer, jf. lovens § 4, stk. 2 og 3, efter den udvidede adgang, ikke, så
hurtigt som forholdene tillod det, havde foretaget en vurdering af, om de personer, som op-
lysningerne vedrører, er af relevans for tjenestens opgavevaretagelse, og, i den udstrækning
dette vurderedes ikke at være tilfældet, straks havde foretaget sletning eller anonymisering
af de relevante oplysninger, jf. PET-bekendtgørelsens § 8, stk. 5.
Endvidere viste kontrollerne af PETs iagttagelse af bestemmelserne om sletning, jf. afsnit 1.2.3
og 1.2.7, at tjenesten i et ikke ubetydeligt omfang ikke har overholdt slettefrister i PET-bekendt-
gørelsens § 1, stk. 2, og § 2, stk. 2.
Tilsynets kontroller af transitsystemer, herunder arbejdsstationer, viste, jf. afsnit 1.2.8, at PETs med-
arbejdere generelt overholdt PET-loven, PET-bekendtgørelsen og PET-sikkerhedsbekendtgørelsens
frister for journalisering og sletning af personoplysninger. Kontrollen af arbejdsstationer viste
endvidere, at medarbejderne generelt var opmærksomme på, at behandling af personoplysninger
sker i overensstemmelse med PET-loven, PET-bekendtgørelsen og PET-sikkerhedsbekendtgørelsens
regler om frister for journalisering og sletning af personoplysninger.
Kontrollen af PETs øvrige transitsystemer viste, at tjenesten har iagttaget PET-loven, PET-bekendt-
gørelsen og PET-sikkerhedsbekendtgørelsens regler om frister for journalisering og sletning af
personoplysninger.
Kontrollen af seks fællesdrev viste imidlertid, at PET ikke behandlede personoplysninger i over-
ensstemmelse med PET-lovgivningen på drevene, herunder tjenestens vejledning for brug af
transitsystemer.
Tilsynet skal i den forbindelse bemærke, at PET siden 2017 har haft fokus på, at behandling af
personoplysninger på transitsystemer sker i overensstemmelse med lovgivningen, og at tjene-
sten på den baggrund har iværksat en række initiativer med henblik på at sikre, at lovgivningen
bliver iagttaget. PETs behandling af personoplysning på transitsystemer i 2017 og 2018 er således
væsentligt forbedret i forhold til tidligere.
Kontrollen af PETs behandling af materiale klassificeret YDERST HEMMELIGT, jf. afsnit 1.2.10,
viste, at PET ikke hurtigst muligt har gennemført tjenestens revisionsprojekt vedrørende mate-
riale klassificeret YDERST HEMMELIGT, navnlig henset til, at tilsynet allerede i 2015 anbefalede,
7
TILSYNETS KONTROL
at tjenesten foretog en revision af tjenestens materiale klassificeret YDERST HEMMELIGT, og at
tilsynet i sin redegørelse vedrørende tjenesten for 2017 tilkendegav, at tilsynet fandt det vigtigt,
at tjenesten hurtigst muligt gennemførte revisionsprojektet.
Kontrollen af PETs informationssikkerhed, jf. afsnit 1.2.9, viste, at PETs implementering af ISO
27001-standarden forløber i overensstemmelse med tjenestens egen plan herfor. Tilsynet har
således på nuværende tidspunkt tillid til, at PETs implementering af ISO 27001-standarden vil
være gennemført ultimo december 2021.
Kontrollen af PETs interne kontrol, jf. afsnit 1.2.11, viste, at tjenesten har tilrettelagt og gennemført
tjenestens interne kontrol tilfredsstillende.
1.2.1 Kontrol af PETs oprettelse af nye sager
Tilsynet har i 2018 foretaget kvartalsvise kontroller vedrørende PETs oprettelse af nye sager.
Tilsynet trak kvartalsvist en stikprøve på et antal tilfældige nyoprettede sager inden for områderne
terrorisme, ekstremisme, spionage og sikkerhedsgodkendelser.
! Tilsynets bemærkninger
Tilsynets kvartalsvise kontroller vedrørende PETs oprettelse af nye sager viste, at tjenesten har iagt-
taget lovgivningens krav om tilvejebringelse, intern behandling og videregivelse af oplysninger.
1.2.2 Kontrol af PETs indhentning fra andre forvaltningsmyndigheder
PET kan i medfør af PET-lovens § 4, stk. 1, indhente oplysninger fra andre forvaltningsmyndigheder.
Endvidere kan PET efter bestemmelsens stk. 2 indhente oplysninger fra Told- og skatteforvalt-
ningen (SKAT) om passagerer og besætning på luftfartøjer.
PET kan efter bestemmelsen indhente oplysninger om alle personer, der inden for et givent
tidspunkt har rettet henvendelse til en given offentlig myndighed, eller andre grupper af
personer, som på tilsvarende måde ikke på forhånd er identificeret. Endvidere kan PET ind-
hente oplysninger fra SKAT om alle personer, der inden for et givent tidspunkt rejser med
luftfartøjer til eller fra bestemte destinationer eller med bestemte rejsemønstre, eller andre
grupper af personer, som på tilsvarende måde ikke på forhånd er identificeret. PETs indhent-
ning af oplysninger om grupper af personer, som ikke på forhånd er identificeret, benævnes
i det følgende som udvidet indhentning.
Ved anvendelse af udvidet indhentning skal PET, så hurtigt som forholdene tillader det, foretage
en vurdering af, om de personer, som oplysningerne vedrører, er af relevans for tjenestens op-
gavevaretagelse. I den udstrækning dette vurderes ikke at være tilfældet, skal de ikke relevante
oplysninger straks slettes eller anonymiseres.
TILSYNET MED EFTERRETNINGSTJENESTERNE /
/ ÅRSREDEGØRELSE 2018 /
/ POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE
8
Tilsynet har i 2018 foretaget kontroller af PETs almindelige indhentning og af tjenestens udvi-
dede indhentning.
Tilsynet trak en stikprøve vedrørende indhentning af oplysninger fra andre forvaltningsmyndig-
heder med henblik på kontrol af PETs almindelige indhentning.
Tilsynet trak tillige en stikprøve vedrørende indhentning af oplysninger om passagerer og be-
sætning på luftfartøjer fra SKAT med henblik på kontrol af PETs udvidede indhentning.
! Tilsynets bemærkninger
Tilsynets kontrol vedrørende PETs almindelige og udvidede indhentning efter PET-lovens § 4, stk. 1
og 2, viste, at tjenesten har iagttaget lovgivningens krav om indhentning af oplysninger fra andre
forvaltningsmyndigheder og oplysninger fra SKAT om passagerer og besætning på luftfartøjer.
Kontrollen vedrørende PETs anvendelse af udvidet indhentning viste imidlertid, at tjenesten, i
forhold til 27 procent af indhentningerne vedrørende oplysninger fra SKAT om passagerer og
besætning på luftfartøjer, jf. lovens § 4, stk. 2 og 3, efter den udvidede adgang, ikke, så hurtigt
som forholdene tillod det, havde foretaget en vurdering af, om de personer, som oplysningerne
vedrører, er af relevans for tjenestens opgavevaretagelse, og, i den udstrækning dette vurdere-
des ikke at være tilfældet, straks havde foretaget sletning eller anonymisering af de relevante
oplysninger.
PET oplyste på baggrund af den tilsvarende kontrol af området i 2017, at tjenesten var i færd med
at udarbejde retningslinjer for proceduren vedrørende vurdering af relevansen af indhentede
passageroplysninger fra SKAT med henblik på eventuel sletning eller anonymisering heraf. Til-
synet har på nuværende tidspunkt ikke modtaget PETs retningslinjer for proceduren vedrørende
vurdering af relevansen af indhentede passageroplysninger fra SKAT med henblik på eventuel
sletning eller anonymisering heraf.
Tilsynet finder det kritisabelt, at PET ikke i 2018 har udarbejdet og implementeret de ovennævnte
retningslinjer.
1.2.3 Kontrol af PETs overholdelse af slettefrister
PET foretager årligt en fuldstændig revision af tjenestens sager, som rammer slettefristen for jour-
nalsager på 10 år, med henblik på at fastslå, om sagen vedrører efterforskning eller undersøgelse
efter PET-lovens §§ 5 og 6, eller om sagen skal slettes eller forlænges, jf. PET-bekendtgørelsens
§ 1, stk. 2 og 4. PET har således slettet 96 procent af sagerne i PETs tidligere journalsystem og 90
procent sagerne i et elektronisk arkiv, som frem til og med 2018 har ramt slettefristen på 10 år.
Tilsynet har i 2018 foretaget fem kontroller vedrørende PETs overholdelse af slettefrister.
Tilsynet trak tre stikprøver på et antal sager, der er ældre end 10 år, i PETs tidligere journalsystem
og i et elektronisk arkiv.
Tilsynet trak tillige en stikprøve på et antal fysiske personer, om hvem PET havde påbegyndt
konsolidering af oplysninger for mere end 15 år siden.
9
TILSYNET MED EFTERRETNINGSTJENESTERNE /
/ ÅRSREDEGØRELSE 2018 /
/ POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE
10
Tilsynet trak endelig en stikprøve på et antal organisationer, om hvilke PET havde påbegyndt
konsolidering af oplysninger for mere end 15 år siden.
! Tilsynets bemærkninger
Tilsynets kontrol vedrørende sager, som er ældre end 10 år, viste, at 8 procent af de udtrukne
sager burde have været slettet, idet den overordnede slettefrist herfor var overskredet, jf. PET-be-
kendtgørelsens § 1, stk. 2. Det skal imidlertid bemærkes, at 80 procent af de sager, som havde
overskredet slettefristen, ikke indeholdt personoplysninger.
Tilsynet har desuden noteret sig, at PET har iværksat en række initiativer med henblik på at
sikre, at tjenesten, for så vidt angår sager i det tidligere journalsystem og i et elektronisk arkiv,
fremover overholder lovgivningens krav om sletning eller forlængelse af slettefristen for sager,
der er ældre end 10 år.
Tilsynets kontrol vedrørende fysiske personer og organisationer, om hvem PET havde påbegyndt
konsolidering af oplysninger for mere end 15 år siden, viste, at alle eller nærmere angivne op-
lysninger vedrørende 12 procent af de udtrukne fysiske personer og 4 procent af de udtrukne
organisationer burde have været slettet, fordi den overordnede slettefrist herfor var overskredet,
jf. PET-bekendtgørelsens § 1, stk. 2.
Det bemærkes, at den manglende sletning i forhold til halvdelen af de oplysninger vedrørende
fysiske personer og organisationer, som burde have været slettet, skyldtes en fejl i PETs automa-
tiske proces for sletning. PET har over for tilsynet oplyst, at tjenesten ikke har til hensigt at gen-
etablere den automatiske proces for sletning. Sletning foretages i stedet manuelt. Den manuelle
proces fremgår af tjenestens interne procedurer.
1.2.4 Kontrol af PETs videregivelser af oplysninger til samarbejdspartnere
Som en del af sin efterretningsvirksomhed indgår PET i multilaterale samarbejdsfora og har
desuden en lang række bilaterale aftaler med efterretningstjenester i udlandet om løbende
udveksling af information og erfaring.
PETs videregivelse af oplysninger til udenlandske samarbejdspartnere er reguleret i PET-lovens
§ 10, stk. 2 og 3. Under hensyn til de alvorlige konsekvenser for de registrerede, der efter om-
stændighederne vil kunne være forbundet med videregivelse af oplysninger, suppleres betingel-
serne for videregivelse i § 10, stk. 2 og 3, af en betingelse i stk. 4, hvorefter PETs videregivelse af
oplysninger om fysiske og juridiske personer kun kan ske, hvis videregivelsen efter en konkret
vurdering må anses for forsvarlig.
PETs videregivelse af følsomme personoplysninger til udenlandske myndigheder kan efter PET-be-
kendtgørelsens § 9, stk. 1, alene ske efter forudgående godkendelse af chefen for PET eller dennes
stedfortræder. Chefen for PET har efter PET-bekendtgørelsens § 9, stk. 2, fastsat nærmere retnings-
linjer for videregivelse af oplysninger, som blandt andet indeholder en godkendelsesprocedure,
hvorefter videregivelse af alle personoplysninger kræver en forudgående godkendelse.
Tilsynet har i 2018 foretaget kontroller af PETs forsvarlighedsvurderinger ved videregivelse af
oplysninger og tjenestens interne proces for forudgående godkendelse.
11
TILSYNETS KONTROL
Tilsynet trak en stikprøve på et antal videregivelser til lande, der ikke er medlem af EU eller NATO,
med henblik på kontrol af PETs forsvarlighedsvurdering.
Tilsynet foretog tillige kontrol af arbejdsstationer og én fællespostkasse i en udvalgt sektion
med henblik på kontrol af PETs iagttagelse af de interne retningslinjer for videregivelse af
oplysninger.
! Tilsynets bemærkninger
Tilsynets kontrol af PETs forsvarlighedsvurdering ved videregivelse af oplysninger og tjenestens
interne proces for forudgående godkendelse viste, at tjenesten har iagttaget lovgivningens krav
om videregivelse af oplysninger og tjenestens interne retningslinjer.
1.2.5 Kontrol af PETs overholdelse af reglerne om lovlig politisk virksomhed
PET-lovens § 11, stk. 1, indeholder en bestemmelse om, at en her i landet hjemmehørende fysisk
persons deltagelse i lovlig politisk virksomhed ikke i sig selv kan begrunde, at PET behandler
oplysninger om den pågældende. Forbuddet mod at behandle oplysninger om udøvelse af
lovlig politisk virksomhed er ikke absolut. Dette er tilkendegivet med formuleringen ”ikke i sig
selv”. PET kan således behandle oplysninger om en persons lovlige politiske virksomhed, når
andre forhold bevirker, at en person er genstand for tjenestens interesse. Er den pågældende
allerede i søgelyset i forbindelse med PETs opgavevaretagelse, kan tjenesten tillige behandle
oplysninger om den pågældendes lovlige politiske virksomhed, hvis en sådan oplysning er
relevant for undersøgelsen. Der kan eksempelvis være tale om, at en person benytter udøvelse
af politisk virksomhed som påskud for at planlægge, forberede eller udføre spionage, terro-
risme eller voldelig ekstremistisk virksomhed. PET skal således i hvert enkelt tilfælde foretage
en vurdering af, om behandling af oplysninger om lovlig politisk virksomhed er begrundet i
andre forhold end selve udøvelsen af denne virksomhed, og en sådan vurdering vil nødven-
digvis bero på et skøn.
Tilsynets kontrol vedrørende fysiske personer og
organisationer, om hvem PET havde påbegyndt
konsolidering af oplysninger for mere end 15 år siden,
viste, at alle eller nærmere angivne oplysninger vedrørende
12 procent af de udtrukne fysiske personer og 4 procent
af de udtrukne organisationer burde have været slettet.
TILSYNET MED EFTERRETNINGSTJENESTERNE /
/ ÅRSREDEGØRELSE 2018 /
/ POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE
12
13
TILSYNETS KONTROL
PET kan tillige behandle oplysninger om en persons politiske virksomhed med henblik på
at afklare, om den politiske virksomhed er lovlig. Viser PETs undersøgelser, at den politiske
virksomhed er lovlig, skal oplysningerne slettes. Dette gælder uanset, at de overordnede
slettefrister for sådanne oplysninger i PET-lovens § 9 eller i PET-bekendtgørelsens § 1, stk. 2,
endnu ikke er nået.
Tilsynet har i 2018 foretaget to kontroller af PETs oplysninger om politisk virksomhed.
Tilsynets trak en stikprøve vedrørende sager om ekstremisme.
Tilsynet trak tillige en stikprøve vedrørende medlemmer af Folketinget.
! Tilsynets bemærkninger
Tilsynets kontrol vedrørende medlemmer af Folketinget viste, at tjenesten har iagttaget lovgiv-
ningens bestemmelser om tilvejebringelse, intern behandling og videregivelse af oplysninger
samt bestemmelsen om lovlig politisk virksomhed.
Kontrollen af sager om ekstremisme har givet anledning til drøftelser mellem tilsynet og PET
vedrørende fortolkningen af PET-lovens § 11, stk. 1 og 2, i forhold til én konkret sag. Drøftelserne
er i skrivende stund ikke afsluttet. Resultatet af kontrollen vil blive omtalt i redegørelsen for 2019.
1.2.6 Kontrol af PETs sikkerhedsgodkendelser
Som national sikkerhedsmyndighed skal PET rådgive og bistå offentlige myndigheder og private i
sikkerhedsspørgsmål, herunder ved personsikkerhedsundersøgelser. PET foretager således blandt
andet efter anmodning fra vedkommende myndighed eller styrelse sikkerhedsundersøgelser, når
personer påtænkes bemyndiget til indsigt i klassificerede dokumenter. For myndigheder inden
for Forsvarsministeriets område varetages denne opgave imidlertid af FE.
Tilsynet har i 2018 foretaget en kontrol vedrørende fysiske personer, som PET havde konsolideret
oplysninger om i forbindelse med sikkerhedsgodkendelser.
Tilsynet trak en stikprøve på et antal fysiske personer, der havde fået sikkerhedsgodkendelsen
inddraget.
! Tilsynets bemærkninger
Tilsynets kontrol vedrørende fysiske personer, som PET har konsolideret oplysninger om i forbin-
delse med sikkerhedsgodkendelser, viste, at tjenesten har iagttaget lovgivningens bestemmelser
om tilvejebringelse, intern behandling og sletning af oplysninger.
1.2.7 Kontrol af PETs særlige databaser
PET kan føre særlige databaser i tilknytning til tjenestens operative og administrative opgaver,
jf. PET-bekendtgørelsens § 2, stk. 1.
TILSYNET MED EFTERRETNINGSTJENESTERNE /
/ ÅRSREDEGØRELSE 2018 /
/ POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE
14
Tilsynet har i 2018 foretaget kontroller af udvalgte operative databaser, der blev kontrolleret ved
gennemgang af dokumentationen herfor, drøftelser med PET, indholdsscreeninger og stikprø-
vekontroller.
Tilsynet har i 2018 desuden foretaget inspektion af et antal databaser, som umiddelbart vurderes
ikke at skulle være en del af tilsynets almindelige kontroller, med henblik på at afdække om den
umiddelbare vurdering heraf er retvisende. Efter inspektionen af databaserne vurderede tilsynet,
at to af databaserne fremadrettet skal være en del af tilsynets almindelige kontrol.
! Tilsynets bemærkninger
Tilsynets kontrol af et antal udvalgte operative databaser viste, at tjenesten generelt har iagttaget
lovgivningens krav om tilvejebringelse, intern behandling, herunder sletning, og videregivelse
af oplysninger.
Kontrollen af én database viste imidlertid, at 15 procent af de udtrukne poster burde have været
slettet, fordi den overordnede slettefrist herfor i PET-bekendtgørelsens § 2, stk. 2, var overskredet.
Overskridelsen af slettefristen skyldtes en teknisk fejl, hvorved slettede oplysninger i databasen
kunne fremsøges via et it-værktøj, som ikke er en del af databasen.
PET har over for tilsynet oplyst, at den tekniske fejl nu er rettet.
Tilsynet er i forbindelse med sin kontrol af transitsystemer blevet bekendt med, at PET har haft
en særlig database siden 2012, som tjenesten ikke har fastsat en slettefrist for, men for hvilken
tjenesten forventer at fastsætte en slettefrist, som er længere end 5 år.
PET oplyste ved brev af 2. november 2015 vedrørende underretning af tilsynet om status på tje-
nestens revisionsproces, at tjenesten forventede at have fastsat slettefrister for samtlige særlige
databaser, og orienterede tilsynet om baggrunden for de slettefrister, som overstiger 5 år, jf.
PET-bekendtgørelsens § 2, stk. 2, inden udgangen af 1. kvartal 2016.
Tilsynet finder det på den baggrund kritisabelt, at PET ikke tidligere har fastsat en slettefrist for
databasen fra 2012 og underrettet tilsynet herom.
1.2.8 Kontrol af PETs transitsystemer
Det fremgår af PET-bekendtgørelsens § 3, stk. 1, at PET skal lagre personoplysninger i journal-
systemer eller databaser inden for 4 uger fra modtagelsen eller tilvejebringelsen. PET har af
praktiske grunde behov for at kunne behandle personoplysninger på andre systemer, herunder
drev, mailsystemer, eksterne lagringsmedier o.l., inden de lagres i tjenestens journalsystemer
eller databaser. Sådanne systemer betegnes samlet som transitsystemer.
PET har udarbejdet en vejledning for brug af transitsystemer med henblik på at sikre, at tje-
nesten behandler personoplysninger i overensstemmelse med PET-lovgivningen og herunder
blandt andet overholder kravene om logning i § 17 i bekendtgørelse nr. 516 af 23. maj 2018 om
sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af oplysninger om fysiske og juridiske personer, som
behandles af tjenesten (PET-sikkerhedsbekendtgørelsen).
15
TILSYNETS KONTROL
Tilsynet har i 2018 foretaget kontroller af følgende af PETs transitsystemer, som anvendes til
midlertidig behandling af personoplysninger:
3
3 medarbejderes arbejdsstationer, herunder supplerende kontrol af centrale fællesdrev og
-postkasser,
3
3 transitsystemer, som PET anvender i forbindelse med operative opgaver, og
3
3 fællesdrev.
Tilsynet foretog kontrol af et antal tilfældigt udvalgte arbejdsstationer inden for tre afdelinger i
PET, herunder af personlige drev, mapper i mailsystemer, eksterne lagringsenheder og fysiske
dokumenter, ligesom tilsynet foretog en supplerende kontrol af centrale interne fællesdrev og
-postkasser. I forbindelse med den stikprøvevise gennemgang af oplysningerne på den enkel-
te arbejdsstation stillede tilsynet spørgsmål til vedkommende medarbejder om pågældendes
kendskab til reglerne om journalisering, om sletning af personoplysninger, om videregivelse af
personoplysninger, om indhentning af personoplysning og om behandling af personoplysnin-
ger i transitsystemer, således som disse regler er beskrevet i PET-loven, PET-bekendtgørelsen,
PET-sikkerhedsbekendtgørelsen og tjenestens interne retningslinjer, herunder i vejledningen
for brug af transitsystemer.
Tilsynet foretog tillige kontrol af øvrige transitsystemer, som PET anvender i forbindelse med
tjenestens operative opgaver. Kontrollerne blev gennemført ved stikprøver samt ved drøftelser
med PETs medarbejdere.
Tilsynet vurderede, at en række af de øvrige transitsystemer ikke er egnede til særskilt kontrol
grundet deres karakter. De pågældende systemer vil fremover være omfattet af tilsynets kontrol
af PETs arbejdsstationer.
Tilsynet foretog endvidere kontrol af seks fællesdrev. Kontrollerne blev gennemført ved indholds-
screeninger og stikprøvekontroller.
Tilsynets kontrol af et antal udvalgte operative databaser
viste, at tjenesten generelt har iagttaget lovgivningens krav
om tilvejebringelse, intern behandling, herunder sletning,
og videregivelse af oplysninger. Kontrollen af én database
viste imidlertid, at 15 procent af de udtrukne poster burde
have været slettet.
TILSYNET MED EFTERRETNINGSTJENESTERNE /
/ ÅRSREDEGØRELSE 2018 /
/ POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE
16
! Tilsynets bemærkninger
Kontrollen af udvalgte arbejdsstationer viste, at samtlige medarbejdere overholdt PET-loven,
PET-bekendtgørelsen og PET-sikkerhedsbekendtgørelsens frister for journalisering og sletning
af personoplysninger. Kontrollen viste endvidere, at medarbejderne generelt var opmærksom-
me på, at behandling af personoplysninger sker i overensstemmelse med PET-lovgivningen
og tjenestens interne retningslinjer, herunder vejledningen for brug af transitsystemer. Kon-
trollen viste imidlertid, at 30 procent af medarbejderne behandlede få personoplysninger i
strid med PET-lovgivningen, herunder den nævnte vejledning.
Kontrollen af PETs øvrige transitsystemer viste, at tjenesten har iagttaget PET-lovens, PET-bekendt-
gørelsens og PET-sikkerhedsbekendtgørelsens regler om frister for journalisering og sletning af
personoplysninger.
Tilsynets kontrol af seks fællesdrev, der blandt andet anvendes til midlertidig behandling af
personoplysninger viste, at tjenesten på de seks fællesdrev ikke behandlede personoplysninger
i overensstemmelse med PET-lovgivningen, herunder tjenestens vejledning for brug af transit-
systemer.
Tilsynet skal desuden bemærke, at PET siden 2017 har haft fokus på, at behandling af person-
oplysninger på transitsystemer sker i overensstemmelse med lovgivningen, og at tjenesten på
den baggrund har iværksat en række initiativer med henblik på at sikre, at lovgivningen bliver
iagttaget. PETs behandling af personoplysning på transitsystemer i 2017 og 2018 er således væ-
sentligt forbedret i forhold til tidligere.
1.2.9 Kontrol af PETs informationssikkerhed
Tilsynet udarbejdede i 2017 en omfattende analyse af PETs implementering af ISO 27001-stan-
darden, idet kontrollen af tjenesten i 2015 og 2016 viste, at tjenesten ikke fuldt ud levede op til
lovgivningens krav om sikkerhedsforanstaltninger.
Tilsynet afgav på baggrund af analysen en række væsentlige anbefalinger til PET, hvoraf tjene-
sten erklærede sig enig eller delvist enig i 94 procent af anbefalingerne. Tilsynet tilkendegav i
årsredegørelsen for 2017, afsnit 3.1.10, at tilsynet finder det vigtigt, at PET følger tilsynets anbefa-
linger med henblik på hurtigst muligt at sikre en fuld implementering af ISO 27001-standarden
og derigennem sikre afhjælpning af de resterende risici, som blev identificeret ved tilsynets
kontroller i 2015 og 2016.
PET udarbejdede på den baggrund en samlet plan for implementering af ISO 27001-standarden,
som, tilsynet vurderer, er realistisk og tilstrækkelig til at sikre fuld implementering af standarden
ultimo december 2021.
Tilsynet har i 2018 afholdt kvartalsvise møder med PET vedrørende status på implementeringen
af ISO 27001-standarden samt foretaget en kritisk gennemgang af det materiale, som tjenesten
har udarbejdet i forbindelse med implementeringen.
17
TILSYNETS KONTROL
! Tilsynets bemærkninger
Tilsynet vurderer, at PETs implementering af ISO 27001-standarden forløber i overensstemmelse
med tjenestens egen plan herfor, at antallet af fuldtidsressourcer til at drive tjenestens implemen-
tering og efterfølgende drift af ISO 27001 er passende, samt at tjenesten allokerer de nødvendige
ressourcer til projektet. Tilsynet har på nuværende tidspunkt således tillid til, at PETs implemen-
tering af ISO 27001-standarden vil være gennemført ultimo december 2021.
1.2.10 Kontrol af PETs behandling af materiale klassificeret YDERST HEMMELIGT
Tilsynet foretog i 2015 en kontrol af PETs materiale, som er klassificeret YDERST HEMMELIGT,
hvor en efterfølgende drøftelse med tjenesten viste, at sager og dokumenter klassificeret YDERST
HEMMELIGT ikke i alle tilfælde var registreret og opbevaret i overensstemmelse med tjenestens
retningslinjer herom. Tilsynet tilkendegav over for PET, at det efter tilsynets opfattelse er af af-
gørende betydning for tjenestens mulighed for at overholde reglerne om intern behandling af
personoplysninger, herunder slettefrister og sikkerhedsforanstaltninger, og for tilsynets mulighed
for at føre kontrol hermed, at PET foretager en revision af tjenestens materiale klassificeret YDERST
HEMMELIGT med henblik på at sikre, at dette registreres og opbevares i overensstemmelse med
tjenestens retningslinjer herom.
Tilsynet anmodede i 2017 på den baggrund PET om en orientering vedrørende tjenestens revi-
sion af materiale klassificeret YDERST HEMMELIGT. PET oplyste, at tjenesten havde påbegyndt
et omfattende projekt indeholdende et fremadrettet spor, som skal sikre korrekt registrering og
opbevaring, og et bagudrettet spor, som skal sikre en revision af allerede eksisterende materiale
klassificeret YDERST HEMMELIGT. Tilsynet tilkendegav over for PET, at tilsynet finder det vigtigt,
at tjenesten hurtigst muligt gennemfører projektet vedrørende tjenestens materiale klassificeret
YDERST HEMMELIGT, og at tilsynet løbende vil følge projektet.
Tilsynet har på den baggrund i 2018 anmodet PET om en orientering vedrørende tjenestens pro-
jekt for revision af materiale klassificeret YDERST HEMMELIGT. PET har oplyst, at tjenesten har
iværksæt en række tiltag vedrørende håndtering af materiale klassificeret YDERST HEMMELIGT i
tjenesten, og at tjenesten forventer, at tiltagene er gennemført ved udgangen af 1. kvartal af 2019.
PET har i april 2019 oplyst, at tjenesten efterfølgende har måttet justere i tidsplanen, således at
gennemførelsen af tiltagene først forventes afsluttet i 3. kvartal 2019.
Tilsynet vurderer, at PETs implementering af ISO
27001-standarden forløber i overensstemmelse med
tjenestens egen plan herfor, at antallet af fuldtidsressourcer
til at drive tjenestens implementering og efterfølgende drift
af ISO 27001 er passende, samt at tjenesten allokerer de
nødvendige ressourcer til projektet.
TILSYNET MED EFTERRETNINGSTJENESTERNE /
/ ÅRSREDEGØRELSE 2018 /
/ POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE
18
19
TILSYNETS KONTROL
! Tilsynets bemærkninger
Tilsynet finder, at PET ikke hurtigst muligt har gennemført projektet vedrørende tjenestens ma-
teriale klassificeret YDERST HEMMELIGT, navnlig henset til, at tilsynet allerede i 2015 anbefalede,
at tjenesten foretog en revision af tjenestens materiale klassificeret YDERST HEMMELIGT, og at
tilsynet i sin redegørelse vedrørende tjenesten for 2017 tilkendegav, at tilsynet fandt det vigtigt,
at tjenesten hurtigst muligt gennemførte projektet vedrørende revision.
Tilsynet har over for PET tilkendegivet, at tilsynet finder det vigtigt, at tjenesten fremskynder
færdiggørelsen af projektet.
1.2.11 Kontrol af PETs interne kontrol
Tilsynet har ved sin kontrol af PET i 2018 foretaget kontrol af tjenestens interne kontrol. Kontrol-
len har omfattet PETs interne kontrol i 2018 samt tjenestens planlægning heraf for 2019 og er
foretaget ved gennemgang af udleveret dokumentation og drøftelser med tjenesten.
PET har i november 2018 orienteret tilsynet om
3
3 risikoanalyse og -vurdering vedrørende overholdelse af lovkrav og
3
3 notits om PETs interne kontrol i 2019.
PET har herudover løbende orienteret tilsynet om tjenestens interne kontrol, jf. afsnit 1.4.
! Tilsynets bemærkninger
Tilsynets kontrol af PETs interne kontrol har vist, at tjenesten generelt har tilrettelagt og gen-
nemført tjenestens interne kontrol tilfredsstillende og herunder sikret, at kontrollerne er vel-
dokumenterede, og at hovedparten af stikprøvekontrollerne giver revisionsmæssigt retvisende
resultater. Endvidere noterer tilsynet sig, at PET fortsat har fokus på intern kontrol.
Tilsynet finder, at PET ikke hurtigst muligt har gennemført
projektet vedrørende tjenestens materiale klassificeret
YDERST HEMMELIGT, navnlig henset til, at tilsynet allerede
i 2015 anbefalede, at tjenesten foretog en revision af
tjenestens materiale klassificeret YDERST HEMMELIGT,
og at tilsynet i sin redegørelse vedrørende tjenesten for
2017 tilkendegav, at tilsynet fandt det vigtigt, at tjenesten
hurtigst muligt gennemførte projektet vedrørende revision.
TILSYNET MED EFTERRETNINGSTJENESTERNE /
/ ÅRSREDEGØRELSE 2018 /
/ POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE
20
1.3 Opfølgning på tilsynets kontrol af PET i 2017
Tilsynet foretager årligt kontrol af, at PET har foretaget de handlinger, som tjenesten på baggrund
af tilsynets kontrol i det foregående år har tilkendegivet at ville gennemføre.
I tilsynets årlige redegørelse om sin virksomhed vedrørende PET for 2017, afsnit 3.1, beskrev
tilsynet nogle nærmere angivne stikprøvekontroller, hvor en efterfølgende drøftelse med PET
viste, at tjenesten opbevarede personoplysninger, som burde have været slettet, enten fordi den
overordnede slettefrist herfor var overskredet, eller fordi oplysningerne ikke længere var nødven-
dige for varetagelsen af tjenestens opgaver. Endvidere beskrev tilsynet nogle nærmere angivne
stikprøvekontroller, hvor en efterfølgende drøftelse med PET viste, at tjenesten opbevarede
personoplysninger, som skulle slettes, idet tjenesten ved tilsynets kontrol blev bekendt med, at
oplysningerne ikke længere var nødvendige for varetagelsen af tjenestens opgaver.
Tilsynet har foretaget en fornyet gennemgang af de pågældende personoplysninger med henblik
på at konstatere, om og i givet fald i hvilket omfang der efterfølgende er sket sletning heraf.
Gennemgangen viste, at PET i fem tilfælde ikke havde foretaget sletning i overensstemmelse
med PET-lovens § 9 a, stk. 1 og 2, jf. § 7.
På baggrund af tilsynets kontroller af PET i 2017 oplyste PET, at tjenesten ville foretage fem kon-
krete ændringer i udvalgte retningslinjer og processer med henblik på at præcisere reglerne
over for tjenestens medarbejdere og derved nedbringe antallet af fejl.
Tilsynet har på den baggrund i 2018 anmodet PET om at oplyse, hvilke af disse ændringer tjene-
sten har gennemført. PET har oplyst, at tjenesten har gennemført to ud af de fem ændringer, som
tjenesten i 2017 oplyste, at tjenesten ville foretage. Tilsynet har anmodet PET om en orientering,
når tjenesten har gennemført de resterende tre ændringer.
1.4 PETs orientering af tilsynet
Det følger af lovforslagets bemærkninger til PET-loven og af PET-bekendtgørelsens kapitel 1 og
6, at PET løbende skal orientere tilsynet om anvendelsen af en række bestemmelser i loven. Efter
bekendtgørelsen skal PET således orientere tilsynet om
3
3 tjenestens beslutninger i medfør af PET-lovens § 9, stk. 2, om at undlade at slette
oplysninger, som har nået slettefristen på 15 år i bestemmelsens stk. 1,
3
3 tjenestens beslutninger i medfør af PET-bekendtgørelsens § 1, stk. 4, om at undlade at slette
sager, som har nået slettefristen på 10 år i bestemmelsens stk. 2,
3
3 tjenestens beslutninger i medfør af PET-bekendtgørelsens § 2, stk. 2, om undtagelsesvist at
fastsætte længere slettefrister end 5 år for personer, poster eller oplysninger i tjenestens
særlige databaser, jf. bestemmelsens stk. 1,
3
3 anvendelsen af PET-lovens § 4 om tilvejebringelse fra andre forvaltningsmyndigheder
af oplysninger, der må antages at have betydning for varetagelsen af tjenestens opgaver
vedrørende forebyggelse og efterforskning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13,
3
3 sager om sikkerhedsgodkendelse, hvor tjenesten videregiver oplysninger fra tjenestens
journal eller databaser til andre myndigheder end Justitsministeriet, anklagemyndigheden
eller øvrige dele af politiet,
3
3 alle væsentlige spørgsmål vedrørende tjenestens behandling af oplysninger,
21
TILSYNETS KONTROL
3
3 tjenestens interne kontrol med behandlingen af oplysninger om fysiske og juridiske
personer efter PET-bekendtgørelsens §§ 10 og 11,
3
3 nye administrative retningslinjer af betydning for tilsynets kontrol og
3
3 om andre retningslinjer, hvis tilsynet anmoder herom.
PET har løbende orienteret tilsynet om
3
3 tjenestens beslutninger i medfør af PET-lovens § 9, stk. 2, om at undlade at slette
oplysninger, som har nået slettefristen på 15 år i bestemmelsens stk. 1,
3
3 tjenestens beslutninger i medfør af PET-bekendtgørelsens § 1, stk. 4, om at undlade at slette
sager, som har nået slettefristen på 10 år i bestemmelsens stk. 2,
3
3 tjenestens beslutninger i medfør af PET-bekendtgørelsens § 2, stk. 2, om undtagelsesvist at
fastsætte længere slettefrister end 5 år for personer, poster eller oplysninger i tjenestens
særlige databaser, jf. bestemmelsens stk. 1, og
3
3 væsentlige spørgsmål vedrørende tjenestens behandling af oplysninger om fysiske og
juridiske personer.
Tilsynet har i februar og april 2018 modtaget samlede orienteringer om
3
3 tjenestens anvendelse af PET-lovens § 4,
3
3 tjenestens interne kontrol vedrørende PET-lovens § 10,
3
3 tjenestens interne kontrol af oplysninger uden for godkendte dokumentationssystemer
(transitsystemer),
3
3 tjenestens interne kontrol af tildeling af rettigheder,
3
3 tjenestens interne kontrol af logning i udvalgte systemer og
3
3 tjenestens audit i to centre.
Tilsynet har fulgt op på de svar og redegørelser, som PET har givet tilsynet.
1.5 Anmodninger om indsigt efter PET-lovens §§ 12 og 13
1.5.1 Tilsynets behandling af anmodninger
Når en fysisk eller juridisk person anmoder tilsynet om at undersøge, hvorvidt PET uberettiget
behandler oplysninger om den pågældende, foretager tilsynet en undersøgelse heraf hos PET,
Tilsynet har foretaget en fornyet gennemgang af de pågældende
personoplysninger med henblik på at konstatere, om og i givet
fald i hvilket omfang der efterfølgende er sket sletning heraf.
Gennemgangen viste, at PET i fem tilfælde ikke havde foretaget
sletning i overensstemmelse med PET-lovens § 9 a, stk. 1 og 2, jf. §
7.
TILSYNET MED EFTERRETNINGSTJENESTERNE /
/ ÅRSREDEGØRELSE 2018 /
/ POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE
22
23
TILSYNETS KONTROL
hvor tilsynet har adgang til enhver oplysning og alt materiale, der er af betydning for tilsynets
virksomhed.
Det kan være både ressourcekrævende og kompliceret at afdække alle oplysninger, som PET
måtte behandle om en person, men tilsynet bestræber sig på at fremsøge alle oplysninger, som
PET måtte behandle om en person, der anmoder om indirekte indsigt. Med henblik på at skabe
størst mulig sikkerhed for, at alle oplysninger om vedkommende er fremsøgt, anmoder tilsynet
efterfølgende PET om at undersøge, hvorvidt tjenesten måtte behandle yderligere oplysninger
om den pågældende.
Når undersøgelserne er tilendebragt, vurderer tilsynet, om PET efter tilsynets opfattelse uberet-
tiget behandler oplysninger om den pågældende person. Finder tilsynet, at dette er tilfældet,
pålægger tilsynet PET at slette oplysningerne. Når tilsynet har sikret, at der herefter ikke længere
uberettiget behandles oplysninger om den pågældende, besvarer tilsynet henvendelsen.
Hvor særlige forhold taler herfor, kan tilsynet pålægge PET at give en fysisk eller juridisk per-
son indsigt i oplysninger, som tjenesten behandler om vedkommende, eller indsigt i, hvorvidt
tjenesten behandler oplysninger om vedkommende. I de tilfælde, hvor tilsynet modtager en
anmodning om indsigt i oplysninger, foretager tilsynet en undersøgelse af, hvilke oplysninger
PET måtte behandle om den pågældende, ligesom tjenestens bemærkninger indhentes, inden
tilsynet træffer afgørelse efter bestemmelsen. I forbindelse med anmodninger om indirekte
indsigt undersøger tilsynet af egen drift, om særlige forhold måtte tale for at pålægge PET at
give hel eller delvis indsigt i de nævnte oplysninger.
1.5.2 Antal anmodninger og sagsbehandlingstid
I 2018 behandlede tilsynet anmodninger fra 152 fysiske eller juridiske personer om at undersøge,
om PET uberettiget behandlede oplysninger om dem. I 8 af tilfældene fandt tilsynet, at dette var
tilfældet. Tilsynet fandt ikke, at særlige forhold talte for at pålægge PET at give de pågældende
hel eller delvis indsigt i oplysninger som nævnt i PET-lovens § 12, stk. 1.
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid af de færdigbehandlede anmodninger var 107 dage,
hvoraf 24 dage udgjorde sagsbehandlingstid hos PET. I forhold til 2017 steg den gennemsnitlige
sagsbehandlingstid med 65 dage.
Tilsynet tilstræber at besvare anmodningerne om indsigt så hurtigt som muligt, men under-
søgelserne kan som nævnt både være ressourcekrævende og komplicerede, ligesom resultatet
heraf forelægges PET, inden tilsynet på et månedligt møde træffer afgørelse om spørgsmålene.
Da der i 2018 har været en ekstraordinær stigning i antallet af anmodninger sammenlignet med
tidligere år, forventes sagsbehandlingstiden ikke at stige i 2019.
Det bemærkes, at det er en forudsætning for tilsynets varetagelse af sin opgave i forbindelse
med den indirekte indsigtsordning, at oplysninger om fysiske og juridiske personer lagres i PETs
it-systemer i overensstemmelse med PET-bekendtgørelsens §§ 1-3, og at det er muligt at foretage
effektive opslag i de pågældende systemer.
24
PETs og FEs virksomhed har forskellige formål, men der kan i nogle tilfælde være sammenfald
mellem tjenesternes interesseområder, eksempelvis når i Danmark hjemmehørende personer i
udlandet deltager i aktiviteter, som gør dem til en mulig trussel mod den nationale sikkerhed.
Det er derfor i lovgivningen om både PET og FE forudsat, at der er et tæt samarbejde mellem
tjenesterne, samt at FE yder teknisk bistand til PET, hvis der er et særligt behov herfor.
FE råder over indhentningssystemer, som kan indfange udvalgte informationsstrømme, hvorfra
tjenesten kan indhente meget store informationsmængder (flere hundrede millioner kommuni-
kationer pr. år), også betegnet rådata. Idet FEs efterretningsmæssige virksomhed er rettet mod
forhold i udlandet, vedrører den altdominerende del af det indhentede rådata udenlandske
forhold, men der vil i disse data kunne forekomme oplysninger om i Danmark hjemmehørende
personer.
I sin rolle som national efterretningstjeneste kan PET have et ønske om at tilgå oplysninger om
i Danmark hjemmehørende personer, som FE har indhentet som rådata i forbindelse med tje-
nestens efterretningsvirksomhed rettet mod forhold i udlandet. FE vil ikke være bekendt med
indholdet af den pågældende rådata, idet indholdet af rådata først bliver kendt af FE, når denne
data udsættes for bearbejdning.
Når PET anmoder FE om tilvejebringelse af oplysninger, sker dette på PETs retsgrundlag. PET
indhenter i alle tilfælde retskendelse, når tjenesten anmoder FE om bistand til fremadrettet
indhentning af oplysninger, eksempelvis aflytning af kommunikation i udlandet.
Det har imidlertid været fast praksis mellem tjenesterne, at PET kunne anmode FE om søgning
i rådata, uden at der forelå en retskendelse til dette, idet det var PETs vurdering, at søgning i
allerede indhentet rådata ikke krævede retskendelse.
2.1 Om tilsynets kompetence ved tjenesternes indgreb i
meddelelseshemmeligheden
Det fremgår af PET-lovens § 6, at retsplejelovens regler finder anvendelse, når PET foretager
tvangsindgreb såsom indgreb i meddelelseshemmeligheden. PET er derfor ligesom de øvrige dele
af politiet som udgangspunkt forpligtet til at indhente retskendelse, forinden indgrebet foretages.
Praksis vedrørende PETs
anmodninger til FE om
søgning i rådata
2
25
PRAKSIS VEDRØRENDE PETS ANMODNINGER TIL FE OM SØGNING I RÅDATA
FEs virksomhed er derimod ikke reguleret af retsplejeloven, herunder reglerne om retskendelse.
Dette hænger sammen med, at FEs virksomhed er rettet mod forhold i udlandet og derfor som
udgangspunkt ikke må rettes mod i Danmark hjemmehørende personer. En undtagelse hertil
er FE-lovens § 3, stk. 3, hvorefter FE i særlige tilfælde kan foretage indgreb i meddelelseshem-
meligheden mod i Danmark hjemmehørende personer, og hvor tjenesten samtidig er underlagt
et krav om retskendelse.
Tilsynet har ikke til opgave at kontrollere PETs anvendelse af tvangsindgreb, idet PET-lovens § 6
ikke er omfattet tilsynets kontrolvirksomhed, jf. PET-lovens § 18.
I forhold til FE foretager tilsynet kontrol af al indhentning, som er rettet mod i Danmark hjem-
mehørende personer, idet FE som udgangspunkt ikke må foretage målrettet indhentning mod
i Danmark hjemmehørende personer, medmindre der er et særligt grundlag herfor. Et sådant
særligt grundlag kan eksempelvis være en retskendelse indhentet af FE på baggrund af FE-lovens
§ 3, stk. 3, eller en anmodning fra PET.
2.2 Om baggrunden for tilsynets undersøgelse
Tilsynet har siden etableringen i 2014 løbende drøftet rammerne for samarbejdet mellem PET og
FE med tjenesterne. Tilsynet har således været underrettet om den praksis, hvorefter PET alene
indhentede retskendelse, når der var tale om aflytning eller fremadrettet kontinuerlig søgning
i rådata, som havde karakter af aflytning.
Tilsynet havde ikke på tidspunktet for underretningen grund til at betvivle lovligheden af denne
praksis, da den var veletableret mellem tjenesterne og havde eksisteret forud for vedtagelsen
af PET- og FE-loven.
Med vedtagelsen af lov nr. 1571 af 15. december 2015 (Styrket indsats mod aktiviteter i udlandet,
der kan indebære en terrortrussel mod Danmark og danske interesser) fik FE med FE-lovens § 3,
stk. 3, mulighed for i særlige tilfælde at foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden mod i
Danmark hjemmehørende personer på baggrund af retskendelse.
Idet FE med indførelsen af FE-lovens § 3, stk. 3, blev omfattet af et kendelseskrav, gav det efter
tilsynets opfattelse anledning til at overveje, om den nye lovgivning havde indflydelse på den
eksisterende fortolkning af lovgivningen for PET og FE, idet lovændringen kunne indikere, at
søgning i rådata tillige udgør et indgreb i meddelelseshemmeligheden, som kræver retskendelse.
Da tilsynet som nævnt ovenfor ikke har kompetence til at kontrollere PETs tvangsindgreb efter
PET-lovens § 6, var det nødvendigt at overveje, om tilsynet var kompetent til at udtale sig om,
hvorvidt PET var forpligtet til at indhente retskendelse, forud for at FE på vegne af PET foretog
søgning i rådata.
Tilsynet foretog indledende drøftelser med PET og FE i løbet af 2017, hvorefter tilsynet i februar
2018 foretog en skriftlig høring af PET med henblik på endelig at få bekræftet, at tilsynets for-
ståelse af den anvendte praksis var korrekt.
Herefter besluttede tilsynet at forelægge tilsynets vurdering af den nævnte praksis for tjene-
sterne med henblik på tjenesternes bemærkninger, hvorefter tilsynet ville orientere Justits-
TILSYNET MED EFTERRETNINGSTJENESTERNE /
/ ÅRSREDEGØRELSE 2018 /
/ POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE
26
ministeriet og Forsvarsministeriet, for at ministerierne kunne afgøre, om den pågældende
praksis var lovlig.
Tilsynets vurdering blev fremsendt til PET og FE den 28. juni 2018.
2.3 Tilsynets vurdering af tjenesternes praksis
Som beskrevet ovenfor er det fastlagt i PET-lovens § 6, at PETs tvangsindgreb sker efter reglerne
i retsplejeloven. Søgning i rådata er en aktivitet, der alene foretages af FE, og derfor er søgning i
rådata alene behandlet i forarbejderne til FE-loven. Hvorvidt søgning i rådata udgør et indgreb
i meddelelseshemmeligheden, som kræver retskendelse, bør derfor efter tilsynets opfattelse
besvares ved fortolkning af FE-loven.
Da FEs virksomhed som nævnt ikke er reguleret af retsplejeloven, er der ikke i FE-loven taget
direkte stilling til, hvorvidt søgning i rådata udgør et indgreb i meddelelseshemmeligheden.
Ved lov nr. 1571 af 15. december 2015 (Styrket indsats mod aktiviteter i udlandet, der kan indebære
en terrortrussel mod Danmark og danske interesser) blev FE med FE-lovens nye § 3, stk. 3, tildelt
en særlig hjemmel til at foretage målrettet indhentning mod i Danmark hjemmehørende perso-
ner, når disse personer opholder sig i udlandet, og der er bestemte grunde til at formode, at de
pågældende deltager i aktiviteter, der kan indebære eller forøge en terrortrussel mod Danmark
og danske interesser. Det følger af FE-lovens § 3, stk. 3, 2. pkt., at FE skal indhente retskendelse,
såfremt indhentningen medfører, at der sker indgreb i meddelelseshemmeligheden.
Det fremgår af pkt. 7 i den kommenterede høringsoversigt for lovforslaget til lov nr. 1571, at For-
svarsministeriet har bemærket, at FE efter indhentet retskendelse kan foretage søgning i rådata,
når kravene i FE-lovens § 3, stk. 3, er opfyldt.
Endvidere fremgår det af udvalgsbehandlingen af lovforslaget, at Forsvarsudvalget har stillet
følgende spørgsmål til forsvarsministeren:
”Vil FE efter lovforslaget målrettet kunne søge efter oplysninger i rådata om en i Danmark
hjemmehørende fysisk person, når kravene i § 3, stk. 3, er opfyldt, uden at det indebærer
et indgreb i meddelelseshemmeligheden og dermed ikke kræver retskendelse?”
Hvortil forsvarsministeren har svaret følgende:
”Som anført i den kommenterede høringsoversigt pkt. 7, kan FE efter indhentet retsken-
delse foretage målrettet søgning vedrørende en bestemt person i rådata med henblik på
at fremfinde eventuelle oplysninger om den pågældende i disse data, når kravene i § 3,
stk. 3, er opfyldt.”
Tilsynet forstår Forsvarsministeriets bemærkninger og forsvarsministerens besvarelse af udvalgs-
spørgsmålet således, at FEs søgning i rådata udgør et indgreb i meddelelseshemmeligheden,
som kræver retskendelse, jf. FE-lovens § 3, stk. 3.
Såfremt Forsvarsministeriets bemærkninger og forsvarsministerens besvarelse af udvalgsspørgs-
målet ikke skal forstås således, at FEs søgning i rådata udgør et indgreb i meddelelseshemmelig-
27
PRAKSIS VEDRØRENDE PETS ANMODNINGER TIL FE OM SØGNING I RÅDATA
heden, som kræver retskendelse, jf. FE-lovens § 3, stk. 3, er det tilsynets opfattelse, at de hensyn,
som ligger bag kendelseskravet ved søgning i rådata efter FE-lovens § 3, stk. 3, på samme måde
ville gøre sig gældende, hvis PET skulle foretage en tilsvarende søgning i rådata.
Det er tilsynets samlede vurdering, at den af tjenesterne etablerede praksis ikke ligger inden for
de rammer, som er fastsat i lovgivningen, idet tilvejebringelsen af oplysninger på anmodning
fra PET sker på PETs retsgrundlag, og da PET, hvis tjenesten selv skulle foretage en tilsvarende
søgning i rådata, alene ville kunne gøre dette på baggrund af retskendelse efter retsplejelovens
regler, jf. PET-lovens § 6.
2.4 PET og FEs reaktion på tilsynets vurdering
Tilsynet meddelte den 28. juni 2018 PET og FE, at den pågældende praksis efter tilsynets opfattelse
ikke ligger inden for PET- og FE-lovens rammer.
På baggrund af tilsynets vurdering besluttede PET og FE den 4. juli 2018 at indstille den pågæl-
dende praksis, indtil der forelå en endelig afklaring af retstilstanden.
Tilsynet modtog den 22. januar 2019 høringssvar fra PET og FE vedrørende tjenesternes vurdering
af den hidtil eksisterende praksis.
PET oplyste i den forbindelse, at det hidtil havde været tjenestens vurdering, at anmodning om
søgning i allerede indhentet rådata ikke krævede retskendelse. PET vil i lyset af tilsynets bemærk-
ninger imidlertid fremover indhente retskendelse i medfør af retsplejelovens regler, forinden
FE anmodes om søgning i rådata vedrørende i Danmark hjemmehørende personer, da PET ikke
ønsker, at der kan rejses tvivl om, hvorvidt der er den fornødne hjemmel til tjenestens aktiviteter.
FE henviste til, at bistand til tilvejebringelse af oplysninger på anmodning fra PET sker på PETs
retsgrundlag, og at PETs vurdering har været, at anmodning om søgning i allerede indhentet
rådata ikke kræver retskendelse. FE henviste i øvrigt til, at tilsynet har været underrettet om den
pågældende praksis siden 2014.
Tilsynet har i forbindelse med sin kontrol i 2018 af FEs søgning i rådata rettet mod i Danmark
hjemmehørende personer kunnet konstatere, at søgningen i 23 procent af de udtrukne tilfælde
er sket på baggrund af anmodning fra PET, uden at der, ifølge det i anmodningen oplyste, var
indhentet retskendelse hertil.
Det er tilsynets vurdering, at PET og FE i overensstemmelse med tjenesternes beslutning af 4.
juli 2018 ikke efterfølgende har foretaget søgning i rådata mod i Danmark hjemmehørende
personer uden retskendelse.
Idet PET og FE efter tilsynets meddelelse af 28. juni 2018 har indrettet praksis i overensstemmelse
med tilsynets fortolkning af PET- og FE-loven, har der ikke efter tilsynets opfattelse været behov
for at inddrage Justitsministeriet og Forsvarsministeriet.
Tilsynet vil fremadrettet kontrollere, at samarbejdet mellem PET og FE om søgning i rådata sker
i overensstemmelse med de rammer, som tjenesterne på baggrund af tilsynets vurdering har
erklæret at ville følge.
28
PETs virksomhed samt de rammer, som Folketinget og regeringen sætter for denne, heriblandt
tilsynets kontrol, er løbende genstand for omtale i de danske medier.
Tilsynet ønsker i videst muligt omfang at bidrage til, at pressen og dermed offentligheden får
den bedst mulige indsigt i tilsynets kontrol med PET, under hensyntagen til det behov for hem-
meligholdelse som følger af tjenestens helt særlige funktion.
Tilsynet følger løbende med i den offentlige debat om tilsynets kontrol af PET, med henblik på
at vurdere om tilsynet kan bidrage til en bedre forståelse af tilsynets rolle, kontrolmuligheder
samt resultaterne af tilsynets kontrol.
I begyndelsen af 2018 satte en række medier fokus på PETs forpligtelse til at slette oplysninger, som
ikke længere opfylder behandlingsbetingelserne, på baggrund af en aktindsigt i et høringssvar
fra tilsynet, som i juni 2017 blev afgivet til Justitsministeriet til brug for ministeriets rapport om
erfaringerne med PET-loven. På baggrund af artiklerne opfordrede blandt andet enkelte folke-
tingsmedlemmer borgere til at benytte sig af den indirekte indsigtsordning, som varetages af
tilsynet. Den herefter øgede interesse for ordningen har betydet, at tilsynet i 2018 har modtaget
et stærk forøget antal henvendelser fra borgere vedrørende den indirekte indsigtsordning, hvilket
er beskrevet nærmere i redegørelsens afsnit 1.5.
I løbet af forsommeren beskrev flere medier de udfordringer, som opstår i samspillet mellem
PET-lovens slettefrister og reglerne om bevaring af arkivalier i arkivloven, hvorefter PET i nogle
tilfælde er forpligtet til at bevare oplysninger, som efter arkivloven skal overgives til Statens
Arkiver, samtidig med at tjenesten efter PET-loven er forpligtet til at slette samme oplysninger.
Udfordringerne med samspillet mellem arkivlovgivningen og reglerne om sletning i PET-loven
er tillige blevet behandlet af tilsynet i årsredegørelse for 2014, afsnit 4.
Tilsynets årsredegørelse for 2017, som blev offentliggjort i juni 2018, gav tillige anledning til
omtale i medierne. Omtalen var især fokuseret på resultaterne af tilsynets kontrol af sletning af
sager i PET, som var ældre end den gældende slettefrist på 10 år.
Presseomtale i 2018
3
29
30
Politiets Efterretningstjeneste (PET) har som hovedopgave at være
3
3 national efterretnings- og sikkerhedstjeneste,
3
3 national sikkerhedsmyndighed og
3
3 it-sikkerhedsmyndighed på Justitsministeriets område.
PET har overordnet til opgave at forebygge, efterforske og modvirke foretagender og handlinger,
der udgør eller vil kunne udgøre en fare for Danmark som et selvstændigt, demokratisk og sikkert
samfund. PET skal således gennem sin virksomhed skabe grundlaget for, at trusler af den nævnte
karakter kan identificeres og håndteres så tidligt og effektivt som muligt, og som en del af politiet
har PET grundlæggende det formål at virke ikke alene for den samlede tryghed, sikkerhed, fred
og orden i samfundet, men også for den enkeltes tryghed og sikkerhed.
PETs opgave er at forebygge, efterforske og modvirke forbrydelser mod statens selvstændighed
og sikkerhed samt forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder mv., jf.
straffelovens kapitel 12 og 13.
PET skal endvidere blandt andet udarbejde trusselsvurderinger, bistå det øvrige politi, være
national sikkerhedsmyndighed samt rådgive og bistå offentlige myndigheder og private i sik-
kerhedsspørgsmål. Dertil skal PET beskytte personer, organisationer og myndigheder (livvagts-
tjeneste mv.). Som national sikkerhedsmyndighed foretager PET sikkerhedsundersøgelser efter
anmodning fra vedkommende myndighed eller styrelse, når personer påtænkes bemyndiget
til indsigt i klassificerede dokumenter. For myndigheder inden for Forsvarsministeriets område
varetages denne opgave imidlertid af FE.
De juridiske rammer for PETs virksomhed følger i det væsentlige af PET-loven med tilhørende
bekendtgørelser samt retsplejeloven.
PET-loven regulerer blandt andet tjenestens opgaver samt tilvejebringelse, intern behandling og
videregivelse af personoplysninger. Endvidere er der med loven oprettet et uafhængigt tilsyn,
Tilsynet med Efterretningstjenesterne, der har til opgave at føre tilsyn med, at PETs behandling
af personoplysninger er i overensstemmelse med lovgivningen.
PET er tillige undergivet ekstern kontrol af Justitsministeriet, domstolene, Den Uafhængige
Politiklagemyndighed, Folketingets Ombudsmand og Folketingets Udvalg vedrørende Efterret-
ningstjenesterne.
1. Om Politiets
Efterretningstjeneste
APPENDIKS
APPENDIKS
31
32
Tilsynet er et særligt uafhængigt kontrolorgan, der fører tilsyn med, at PET, FE og CFCS behandler
personoplysninger i overensstemmelse med lovgivningen.
Tilsynet udøver sine funktioner i fuld uafhængighed og er således ikke undergivet tjenestebefa-
linger fra Justitsministeriet eller andre administrative myndigheder med hensyn til udøvelsen
af sin virksomhed.
Tilsynet består af fem medlemmer, der er udpeget af justitsministeren efter forhandling med
forsvarsministeren. Formanden, der skal være landsdommer, er udpeget efter indstilling fra
præsidenterne for Østre Landsret og Vestre Landsret, mens de øvrige medlemmer er udpeget
efter drøftelser med Folketingets Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne.
Medlemmerne er:
3
3 landsdommer Michael Kistrup, Østre Landsret (formand)
3
3 professor Jørgen Grønnegård Christensen, Aarhus Universitet
3
3 bestyrelsesformand Erik Jacobsen, Roskilde Universitet
3
3 juridisk chef Pernille Christensen, Kommunernes Landsforening
3
3 professor Henrik Udsen, Københavns Universitet
Medlemmerne udpeges for en periode på fire år med mulighed for genbeskikkelse for yderligere
fire år. Ved tilsynets etablering i 2014 blev to medlemmer udpeget for to år med mulighed for
genbeskikkelse for yderligere fire år med henblik på at sikre mod en samtidig og fuldstændig
udskiftning af tilsynets medlemmer, idet de efterfølgende funktionsperioder er forskudt to år i
forhold til hinanden.
Tilsynet bistås af et sekretariat, der alene er undergivet tilsynets instruktion. Tilsynet bestemmer
selv, hvem der skal ansættes til sekretariatet, herunder hvilken uddannelsesmæssig baggrund
og øvrige kvalifikationer de pågældende skal have. Ved udgangen af 2018 bestod sekretariatet
af en sekretariatschef, der varetager den daglige ledelse af sekretariatet, en souschef, tre jurister,
en it-konsulent og en kontorfunktionær.
Sekretariatet er opdelt i sektioner, der beskæftiger sig med henholdsvis PET, FE/CFCS og anmod-
ninger om indirekte indsigt. Med henblik på at sikre faglig koordinering og erfaringsudveksling
arbejder tilsynets medarbejdere på tværs af sektionerne.
2. Tilsynet med
Efterretningstjenesterne
APPENDIKS
APPENDIKS
33
2.1 Tilsynets opgaver i forhold til PET
Ifølge PET-loven skal tilsynet efter klage eller af egen drift påse, at PET behandler oplysninger
om personer i overensstemmelse med de nærmere bestemmelser herom i PET-loven og i regler
udstedt i medfør heraf. Tilsynet påser, at tjenesten overholder lovens regler om
3
3 tilvejebringelse af oplysninger, herunder indsamling og indhentning,
3
3 intern behandling af oplysninger, herunder frister for sletning af oplysninger,
3
3 videregivelse af oplysninger, herunder til FE og til andre danske forvaltningsmyndigheder,
private, udenlandske myndigheder og internationale organisationer, og
3
3 forbud mod at behandle oplysninger om her i landet hjemmehørende fysiske personer
alene på baggrund af de pågældendes lovlige politiske virksomhed.
Tilsynets opgave er at føre legalitetskontrol med, at PET behandler oplysninger om fysiske og juri-
diske personer i overensstemmelse med lovgivningen, og tilsynet skal således ikke påse, hvorvidt
PET udfører sine opgaver på en hensigtsmæssig måde, herunder hvorledes tjenesten prioriterer
sine operative og efterforskningsmæssige ressourcer, da dette beror på en politifaglig vurdering.
Tilsynet afgør selv intensiteten af sin kontrol, herunder i hvilket omfang kontrollen skal være
fuldstændig eller stikprøvevis, hvilke sagsområder der særskilt skal prioriteres, og i hvilket om-
fang tilsynet vil tage sager op af egen drift. Der er ikke givet nærmere retningslinjer for tilsynets
udførelse af sin kontrol, udover at det i lovens forarbejder er forudsat, at tilsynet som led i sine
egen drift-undersøgelser blandt andet foretager inspektionsbesøg hos PET, og at antallet af disse
besøg er i størrelsesordenen 4-6 om året.
Organisation 2018 TILSYNET
SIKKERHED
ADMINISTRATION
IT
PET-SEKTIONEN
SEKTIONEN FOR
INDIREKTE INDSIGT
FE/CFCS-SEKTIONEN
SEKRETARIATSCHEF
SOUSCHEF
TILSYNET MED EFTERRETNINGSTJENESTERNE /
/ ÅRSREDEGØRELSE 2018 /
/ POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE
34
Efter anmodning fra en fysisk eller juridisk person undersøger tilsynet tillige, om PET uberet-
tiget behandler oplysninger om den pågældende. Tilsynet sikrer, at dette ikke er tilfældet,
og giver herefter den pågældende meddelelse herom (den indirekte indsigtsordning). Det
fremgår af forarbejderne til loven, at det af tilsynets meddelelse alene skal kunne udledes, at
der ikke uberettiget behandles oplysninger om den pågældende. Det skal således ikke frem-
gå eller kunne udledes, om der ikke behandles eller har været behandlet oplysninger, om
der tidligere uberettiget har været behandlet oplysninger, eller om der berettiget behandles
oplysninger.
2.2 Tilsynets adgang til oplysninger i PET
Tilsynet kan hos PET kræve enhver oplysning og alt materiale, der er af betydning for tilsynets
virksomhed, og tilsynet har til enhver tid adgang til alle lokaler, hvorfra der er adgang til de
oplysninger, som behandles, eller hvor tekniske hjælpemidler anvendes. Tilsynet kan endvi-
dere afkræve PET skriftlige udtalelser om faktiske og retlige forhold af betydning for tilsynets
kontrolvirksomhed, ligesom tilsynet kan anmode om, at en repræsentant for PET er til stede
med henblik på at redegøre for de behandlede sager.
PET har stillet et lokale til rådighed for tilsynet, hvorfra tilsynet på egen hånd kan foretage
søgninger i tjenestens it-systemer.
2.3 Tilsynets reaktionsmuligheder
Tilsynet har som hovedregel ikke kompetence til at påbyde PET bestemte foranstaltninger i
forhold til behandling af oplysninger. Tilsynet kan derimod afgive udtalelser over for PET, hvori
tilsynet blandt andet kan tilkendegive sin opfattelse af, om tjenesten overholder reglerne i
PET-loven, PET-bekendtgørelsen og PET-sikkerhedsbekendtgørelsen. Hvis PET undtagelsesvist
måtte beslutte ikke at følge en henstilling i en udtalelse fra tilsynet, skal tjenesten underrette
tilsynet herom og straks forelægge sagen for justitsministeren til afgørelse. Såfremt justitsmi-
nisteren undtagelsesvist måtte beslutte ikke at følge henstillingen fra tilsynet, skal regeringen
orientere Folketingets Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne herom.
Tilsynet skal underrette justitsministeren om forhold, som ministeren efter tilsynets opfattelse
bør have kendskab til.
Som led i den indirekte indsigtsordning, ifølge hvilken tilsynet som nævnt efter anmodning fra
en fysisk eller juridisk person undersøger, hvorvidt PET uberettiget behandler oplysninger om
den pågældende, kan tilsynet pålægge PET at slette oplysninger, som tjenesten efter tilsynets
opfattelse behandler med urette.
Tilsynet afgiver en årlig redegørelse om sin virksomhed til justitsministeren. Redegørelsen,
der offentliggøres, giver en generel information om karakteren af det tilsyn, der udøves med
PET. Det fremgår således af forarbejderne til loven, at sigtet med den årlige redegørelse er at
give en generel information om karakteren af det tilsyn, der udøves med tjenesten, herunder
en generel beskrivelse af, hvilke forhold tilsynet måtte have valgt særligt at interessere sig for.
Tilsynet vil også kunne medtage oplysninger om, i hvor mange tilfælde tilsynet har fundet, at
APPENDIKS
35
efterretningstjenestens behandling af personoplysninger ikke har været i overensstemmelse
med reglerne, herunder i hvor mange tilfælde tilsynet som led i den indirekte indsigtsordning
har pålagt tjenesten at slette oplysninger.
Tilsynet afgav senest en årlig redegørelse om sin virksomhed til justitsministeren i maj 2018.
Redegørelsen blev forelagt Folketingets Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne og blev
herefter offentliggjort i juni 2018.
Tilsynet kan hos PET kræve enhver oplysning og alt materiale, der
er af betydning for tilsynets virksomhed, og tilsynet har til enhver
tid adgang til alle lokaler, hvorfra der er adgang til de oplysninger,
som behandles, eller hvor tekniske hjælpemidler anvendes.
36
1) Lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET) (lovbekendtgørelse nr. 231 af 7. marts 2017 som
senest ændret ved lov nr. 1706 af 27. december 2018) (PET-loven).
2) Bekendtgørelse om Politiets Efterretningstjenestes behandling af oplysninger om fysiske
og juridiske personer m.v. (bekendtgørelse nr. 763 af 20. juni 2014 som senest ændret ved
bekendtgørelse nr. 523 af 23. maj 2018) (PET-bekendtgørelsen).
3) Bekendtgørelse om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af oplysninger om fysiske og
juridiske personer, som behandles af Politiets Efterretningstjenestes (bekendtgørelse nr. 516
af 23. maj 2018) (PET-sikkerhedsbekendtgørelsen).
Ved lov nr. 1706 af 27. december 2018 ændres lov om PET som konsekvens af vedtagelsen af Lov
om indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypassagerer (PNR-loven).
Med PNR-loven oprettes en national PNR-enhed under Rigspolitiet, som blandt andet på vegne
af PET kan indhente og behandle PNR-oplysninger med henblik på videregivelse til tjenesten.
Tilsynet med Efterretningstjenesterne skal føre kontrol med PNR-enheden, når enheden behandler
oplysninger på vegne af PET. Da loven først trådte i kraft den 1. januar 2019, vil den ikke blive
nærmere omtalt i denne redegørelse.
3.1 Tilvejebringelse af oplysninger
3.1.1 Om indsamling og indhentning af oplysninger, jf. PET-lovens § 3
Det følger af lovens § 3, at PET kan indsamle og indhente oplysninger, der kan have betydning
for tjenestens virksomhed. Af lovforslagets bemærkninger til bestemmelsen fremgår, at PETs
arbejde i vidt omfang er forebyggende, og at dette indebærer, at PET bør kunne indsamle op-
lysninger, selvom det er forbundet med usikkerhed at vurdere, om de personer, der undersøges,
reelt har til hensigt at begå strafbare forhold. Det må blot ikke på forhånd kunne udelukkes, at
oplysningerne kan have relevans for tjenesten. Efter bestemmelsen kan PET således som hidtil
indhente oplysninger om ”bipersoner”, herunder personer i den mistænktes omgangskreds, der
ikke selv mistænkes for at være involveret i den eventuelle lovovertrædelse, der undersøges.
3. Retsgrundlag
APPENDIKS
APPENDIKS
37
3.1.2 Om pligt for andre forvaltningsmyndigheder til at videregive oplysninger til PET,
jf. PET-lovens § 4
Efter lovens § 4, stk. 1, kan PET kræve oplysninger fra andre danske forvaltningsmyndigheder
end FE, når oplysningerne efter tjenestens vurdering må antages at have betydning for vare-
tagelse af tjenestens opgaver vedrørende forebyggelse og efterforskning af overtrædelser af
straffelovens kapitel 12 og 13. Der skal være en mere konkret formodning for, at de oplysninger,
som PET ønsker at indhente, vil have betydning for tjenestens varetagelse af de nævnte opgaver,
men hvis tjenesten vurderer, at dette er tilfældet, har andre forvaltningsmyndigheder pligt til
at udlevere oplysninger til tjenesten. Den afgivende forvaltningsmyndighed vil således ikke
selv skulle foretage en vurdering af, om videregivelsesbetingelsen er opfyldt, men lægge PETs
oplysning herom til grund.
I lovforslagets bemærkninger til bestemmelsen anføres, at tilsynet kan efterprøve PETs vurdering
af, om oplysningerne må antages at have betydning for tjenestens opgaver vedrørende forebyg-
gelse og efterforskning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13, og at det forudsættes,
at PET med passende mellemrum orienterer tilsynet om anvendelsen af bestemmelsen.
Efter bestemmelsens stk. 2 skal Told- og skatteforvaltningen (SKAT) videregive oplysninger om
passagerer og besætning på luftfartøjer til PET, hvis tjenesten vurderer, at oplysningerne kan
have betydning for varetagelse af tjenestens opgaver vedrørende forebyggelse og efterforskning
af overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13.
Justitsministeren har i medfør af bestemmelsens stk. 3 efter forhandling med skatteministeren
fastsat regler om, hvordan oplysninger efter stk. 2 skal stilles til rådighed for PET. Det er således
i PET-bekendtgørelsens § 8, stk. 3, fastsat, at PET via terminaladgang til de it-systemer, hvor
SKAT lagrer oplysninger om passagerer og besætningsmedlemmer, som SKAT modtager fra
luftfartsselskaber mv. i medfør af toldlovens § 17, stk. 4, kan indhente oplysninger, der kan have
betydning for tjenestens varetagelse af sine opgaver vedrørende forebyggelse og efterforskning
af overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13.
3.2 Intern behandling af oplysninger
3.2.1 Om intern behandling af oplysninger efter PET-lovens §§ 6 a - 8
Efter PET-lovens § 6 a, stk. 1-7, finder en række almindelige databeskyttelsesprincipper anvendelse
ved PETs behandling af indsamlede og indhentede oplysninger vedrørende fysiske og juridiske
personer.
Af lovforslagets bemærkninger fremgår, at der som udgangspunkt skal benyttes de samme al-
mindelige databeskyttelsesprincipper mv. ved vurderingen af, hvilke grundlæggende betingelser
der skal være opfyldt ved PETs behandling af personoplysninger, som ved vurderingen af andre
danske myndigheders behandling af personoplysninger.
Det følger af lovens § 7, stk. 1, og § 8, stk. 1, at PET kan behandle enhver oplysning om fysiske og
juridiske personer, hvis behandlingen
TILSYNET MED EFTERRETNINGSTJENESTERNE /
/ ÅRSREDEGØRELSE 2018 /
/ POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE
38
1) sker med samtykke,
2) må antages at have betydning for varetagelsen af tjenestens opgaver vedrørende forebyggelse
og efterforskning af forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed samt forbrydelser
mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder mv., jf. straffelovens kapitel 12 og 13,
eller
3) er nødvendig for varetagelsen af tjenestens øvrige opgaver.
Efter lovens § 7, stk. 1, nr. 2, og § 8, stk. 1, nr. 2, kan PET således behandle enhver oplysning om
fysiske og juridiske personer, hvis behandlingen må antages at have betydning for varetagelsen
af tjenestens opgaver vedrørende forebyggelse og efterforskning af overtrædelser af straffelovens
kapitel 12 og 13. Det ligger i betingelsen om, at oplysningerne må antages at have betydning for
PETs opgaver vedrørende forebyggelse og efterforskning af overtrædelser af straffelovens kapitel
12 og 13, at der skal være en mere konkret formodning for, at de oplysninger, som PET ønsker at
behandle, vil have betydning for tjenestens varetagelse af disse opgaver.
Efter lovens § 7, stk. 1, nr. 3, og § 8, stk. 1, nr. 3, kan PET behandle enhver oplysning om fysiske og
juridiske personer, hvis behandlingen er nødvendig for varetagelsen af tjenestens øvrige opgaver,
dvs. andre opgaver end dem som er forbundet med forebyggelse og efterforskning af overtrædelser
af straffelovens kapitel 12 og 13. Det ligger i betingelsen om, at oplysningerne er nødvendige for
varetagelsen af PETs øvrige opgaver, at tjenesten efter en konkret vurdering må antages at have
et reelt behov for at behandle de pågældende oplysninger for at kunne varetage sine opgaver.
3.2.2 Om sletning af oplysninger, jf. PET-lovens §§ 9 og 9 a og PET-bekendtgørelsens §§ 1-3,
§ 8 og § 18
Efter PET-lovens § 9 skal PET, medmindre andet følger af lov eller bestemmelser fastsat i medfør af
lov, slette oplysninger om fysiske og juridiske personer, der er tilvejebragt som led i undersøgelser
eller efterforskning rettet mod sådanne personer, når der ikke i forbindelse med undersøgelsen
eller efterforskningen er tilvejebragt nye oplysninger inden for de seneste 15 år. Sletning af sådanne
oplysninger kan dog undlades, hvis væsentlige hensyn til varetagelsen af PETs opgaver gør det
nødvendigt. Ifølge lovforslagets bemærkninger til bestemmelsen, som alene omfatter oplysninger,
der er tilvejebragt som led i undersøgelser eller efterforskninger rettet mod fysiske og juridiske
personer, fastsætter bestemmelsen en overordnet slettefrist for oplysninger, der opbevares hos PET.
Der findes i anden lovgivning, herunder navnlig arkivlovgivningen, regler, der indebærer, at PET
ikke er berettiget til at slette oplysninger. Rigsarkivaren har således blandt andet fastsat regler,
der indebærer, at PET skal opbevare oplysninger af historisk interesse. Sådanne regler skal PET
følge, hvilket indebærer, at PET er afskåret fra at slette oplysningerne, idet PET-lovens § 9 fore-
skriver, at PETs forpligtelse til at slette oplysninger ikke skal gælde, hvis andet følger af lov eller
bestemmelser fastsat i medfør af lov.
I forarbejderne til PET-loven er det forudsat, at der administrativt fastsættes mere detaljerede
slettefrister for de oplysninger, som PET behandler. I medfør af lovens bemyndigelsesbestemmelse
til justitsministeren til fastsættelse af nærmere regler om PETs behandling af oplysninger om
fysiske og juridiske personer er der herefter med PET-bekendtgørelsen fastsat detaljerede regler
blandt andet om sletning af personoplysninger.
Af PET-bekendtgørelsens § 1 fremgår således, at PET senest 10 år fra sagsoprettelsen i sin elektro-
niske journal skal slette sager, som ikke indeholder oplysninger om fysiske og juridiske personer,
APPENDIKS
39
der er tilvejebragt som led i undersøgelser eller efterforskninger rettet mod sådanne personer.
Sletning kan dog undlades, hvis væsentlige hensyn til varetagelsen af tjenestens opgaver gør
det nødvendigt, og tilsynet underrettes herom. Efter bekendtgørelsens § 2 fastsætter PET for den
enkelte person eller oplysning i efterretningstjenestens særlige databaser, der føres i tilknytning
til efterretningstjenestens operative og administrative opgaver, en slettefrist på indtil 5 år fra
indførelsen i databasen. Dog kan tjenesten efter underretning af tilsynet undtagelsesvist fastsætte
længere frister. Af bekendtgørelsens § 3 følger, at oplysninger, som ikke inden 4 uger fra mod-
tagelsen eller tilvejebringelsen er lagret i journalen eller i en database, jf. §§ 1 og 2, skal slettes,
medmindre oplysningerne efter deres karakter ikke kan lagres elektronisk. PET skal underrette
tilsynet, hvis tjenesten undtagelsesvist ikke kan overholde fristen.
Af bestemmelsen i § 9 a, stk. 1, fremgår, at når PET i forbindelse med sine aktiviteter bliver op-
mærksom på, at sager eller dokumenter mv. ikke længere opfylder behandlingsbetingelserne i §
7, stk. 1, og § 8, stk. 1, skal disse slettes, uanset om slettefristen i § 9 eller frister fastsat i medfør af
§ 7, stk. 2, eller § 8, stk. 2, er udløbet, men at PET ikke herudover er forpligtet til løbende af egen
drift at gennemgå tjenestens sager og dokumenter mv. med henblik på at vurdere, om nævnte
behandlingsbetingelser fortsat er opfyldt.
I bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser præciseres vedrørende § 9 a, stk. 1, at
begrebet ”aktiviteter” skal forstås bredt og omfatter alle de opgaver, som PET beskæftiger sig
med. Begrebet omfatter således foruden operationelle aktiviteter også eksempelvis PETs opga-
ver i forbindelse med anmodninger om indirekte indsigt, jf. lovens § 13, og stikprøvekontroller
foretaget af tilsynet.
Det følger af bestemmelsen i § 9 a, stk. 2, at PET uanset bestemmelserne i §§ 7-9 ikke er forpligtet
til at slette oplysninger, der ikke opfylder behandlingsbetingelserne i § 7, stk. 1, og § 8, stk. 1, hvis
oplysningerne indgår i dokumenter mv., som i øvrigt opfylder nævnte behandlingsbetingelser,
jf. dog stk. 3 og § 13, stk. 2.
I bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser vedrørende § 9 a, stk. 2, præciseres,
at bestemmelsen angår sletning på oplysningsniveau, hvorimod bestemmelsen i stk. 1 vedrører
sletning på sags- og dokumentniveau. PET er således ikke forpligtet til at slette på oplysnings-
niveau, selvom tjenesten i forbindelse med sine aktiviteter bliver opmærksom på, at en konkret
oplysning ikke længere opfylder behandlingsbetingelserne i § 7, stk. 1, og § 8, stk. 1, hvis oplys-
ningen indgår i dokumenter mv., som fortsat lever op til disse behandlingsbetingelser, og for
hvilke slettefristen ikke er udløbet. Det præciseres endvidere, at tilsynet i forbindelse med sine
stikprøvekontroller fortsat kan påse, om en sag eller et dokument mv. som helhed lever op til
de nævnte behandlingsbetingelser, men at PET som udgangspunkt ikke vil være forpligtet til
at slette enkeltoplysninger, der indgår i dokumenter mv., som skal bevares, i forbindelse med
sådanne stikprøvekontroller. PET vil dog fortsat være forpligtet til at slette oplysninger, hvis det
konstateres, at disse er tilvejebragt i strid med lovens §§ 3 og 4.
Efter § 9 a, stk. 3, kan justitsministeren fastsætte regler om, at PET i nærmere fastsatte tilfælde
skal slette oplysninger i videre omfang, end hvad der følger af lovens bestemmelser.
Af PET-bekendtgørelsens § 8, stk. 1, fremgår således, at PET i tilfælde, hvor tjenesten i medfør af
PET-lovens § 4, stk. 1, jf. § 3, indhenter oplysninger om alle personer, der inden for et givent tids-
punkt har rettet henvendelse til en given offentlig myndighed, eller andre grupper af personer,
som på tilsvarende måde ikke på forhånd er identificeret, så hurtigt som forholdene tillader
det, skal foretage en vurdering af, om de personer, som oplysningerne vedrører, er af relevans
TILSYNET MED EFTERRETNINGSTJENESTERNE /
/ ÅRSREDEGØRELSE 2018 /
/ POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE
40
for efterretningstjenestens opgavevaretagelse. I den udstrækning dette vurderes ikke at være
tilfældet, skal de ikke relevante oplysninger straks slettes. Indhentelse af oplysninger af den i
stk. 1 nævnte art kan alene ske efter forudgående godkendelse af chefen for PET eller efterret-
ningstjenestens juridiske chef. Det samme gælder indhentelse af oplysninger om psykiatriske
diagnoser eller tilsvarende særligt følsomme helbredsoplysninger.
Det følger af bestemmelsen i stk. 5, at PET i tilfælde, hvor tjenesten i medfør af PET-lovens §
4, stk. 2 og 3, jf. § 3, indhenter oplysninger om alle personer, der inden for et givent tidspunkt
rejser med luftfartøjer til eller fra bestemte destinationer eller med bestemte rejsemønstre,
eller andre grupper af personer, som på tilsvarende måde ikke på forhånd er identificeret, skal
tjenesten, så hurtigt som forholdene tillader det, foretage en vurdering af, om de personer,
som oplysningerne vedrører, er af relevans for tjenestens opgavevaretagelse. I den udstrækning
dette vurderes ikke at være tilfældet, skal de ikke relevante oplysninger straks slettes eller
anonymiseres hos tjenesten.
Som præciseret i PET-bekendtgørelsens § 18 må fysiske eller elektroniske oplysninger, som i medfør
af bestemmelser om bevaring og kassation udstedt af Statens Arkiver skal bevares for eftertiden,
ikke destrueres eller slettes, idet sådanne oplysninger i stedet skal overføres til Statens Arkiver.
Såfremt sådanne oplysninger af praktiske eller sikkerhedsmæssige grunde ikke kan overføres til
Statens Arkiver, skal oplysningerne, fra det tidspunkt hvor destruktion eller sletning skulle være
sket, behandles adskilt fra tjenestens øvrige oplysninger, således at alene medarbejdere, der af
chefen for PET er særligt autoriseret hertil, har adgang til oplysningerne.
3.2.3 Om informationssikkerhed, jf. PET-sikkerhedsbekendtgørelsens §§ 3-5 og § 17
Ifølge PET-lovens § 7, stk. 2, og § 8, stk. 2, kan justitsministeren fastsætte nærmere regler om
Politiets Efterretningstjenestes behandling af personoplysninger. I medfør heraf er udstedt be-
kendtgørelse nr. 516 af 23. maj 2018 (bekendtgørelse om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse
af oplysninger om fysiske og juridiske personer, som behandles af Politiets Efterretningstjenestes)
(PET-sikkerhedsbekendtgørelsen) vedrørende informationssikkerheden i PET.
Ifølge forarbejderne til lov nr. 503 af 23. maj 2018, som gennemførte en række konsekvensæn-
dringer til PET-loven som følge af vedtagelsen af databeskyttelsesloven og databeskyttelsesfor-
ordningen, er det forudsat, at niveauet af informationssikkerhed efter bekendtgørelser fastsat
i henhold til PET-lovens § 7, stk. 2, og § 8, stk. 2, ikke er lavere efter reglerne, som tidligere har
været gældende ifølge den tidligere persondatalovs § 41, stk. 4-1 og § 42, samt bekendtgørelser
udstedt i medfør heraf. PET-sikkerhedsbekendtgørelsen fortolkes i overensstemmelse hermed.
Efter PET-sikkerhedsbekendtgørelsens § 3 skal PET træffe de fornødne tekniske og organisatoriske
sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysninger om fysiske eller juridiske personer hændeligt
eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes, samt mod, at de kommer til uvedkommendes
kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med PET-loven. Tilsvarende gælder for data-
behandlere, der behandler oplysninger om fysiske og juridiske personer for PET.
Det følger af PET-sikkerhedsbekendtgørelsens § 4, at PET skal fastsætte nærmere interne bestem-
melser om sikkerhedsforanstaltninger i efterretningstjenesten til uddybning af de regler, der
fremgår af bekendtgørelsen, herunder navnlig fastsætte interne bestemmelser om organisatoriske
forhold og fysisk sikring, herunder sikkerhedsorganisation, administration af adgangskontrol-
ordninger og autorisationsordninger samt kontrol med autorisationer.
APPENDIKS
41
TILSYNET MED EFTERRETNINGSTJENESTERNE /
/ ÅRSREDEGØRELSE 2018 /
/ POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE
42
PET skal endvidere efter PET-sikkerhedsbekendtgørelsens § 5 give den fornødne instruktion til
de medarbejdere, som behandler oplysninger om fysiske og juridiske personer.
Efter PET-sikkerhedsbekendtgørelsens § 17, stk. 1, skal der skal foretages maskinel registrering
(logning) af alle anvendelser af oplysninger om fysiske og juridiske personer. Registreringen
skal mindst indeholde oplysning om tidspunkt, bruger, type af anvendelse og angivelse af den
person, de anvendte oplysninger vedrørte, eller det anvendte søgekriterium. Loggen skal opbe-
vares i 6 måneder, hvorefter den skal slettes. PET kan opbevare loggen i op til 5 år, hvis der er et
særligt behov herfor. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse for oplysninger om fysiske og
juridiske personer, som indgår i tekstbehandlingsdokumenter og lignende, der ikke foreligger i
endelig form. Det samme gælder sådanne dokumenter, som foreligger i endelig form, hvis der
sker sletning inden for en af PET nærmere fastsat kortere frist.
3.2.4 Om intern kontrol, jf. PET-bekendtgørelsens §§ 10 og 11
Af PET-bekendtgørelsens § 10 om intern kontrol fremgår, at PET foretager løbende stikprøvekon-
trol med sletning, logning, iværksættelse af undersøgelser, indhentelse af oplysninger, indgreb
under efterforskningen og videregivelse af oplysninger. Chefen for PET fastsætter nærmere
retningslinjer for stikprøvekontrol, jf. bekendtgørelsens § 11.
3.3 Videregivelse af oplysninger
3.3.1 Om videregivelse af oplysninger, jf. PET-lovens § 10
PET-lovens § 10 om videregivelse af oplysninger indeholder i stk. 1 en bestemmelse om, at PET
kan videregive oplysninger til FE, hvis videregivelsen kan have betydning for varetagelsen af
tjenesternes opgaver. Denne vide adgang til videregivelse af oplysninger til FE er begrundet i
de to efterretningstjenesters nært forbundne arbejdsområder.
Efter bestemmelsens stk. 2 kan PET videregive personoplysninger til andre danske forvaltnings-
myndigheder (end FE), private, udenlandske myndigheder og internationale organisationer,
hvis betingelserne for intern behandling i PET-lovens §§ 6 a og 7 er opfyldt. Videregivelse af op-
lysninger om rent private forhold kan dog kun ske, hvis betingelserne i databeskyttelseslovens
§ 8, stk. 2, tillige er opfyldt. Dette indebærer, at oplysningerne kun må videregives, hvis 1) den
registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke til videregivelsen, 2) videregivelsen sker til va-
retagelse af private eller offentlige interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der
begrunder hemmeligholdelse, herunder hensynet til den oplysningen angår, 3) videregivelsen
er nødvendig for udførelsen af en myndigheds virksomhed eller påkrævet for en afgørelse, som
myndigheden skal træffe, eller 4) hvis videregivelsen er nødvendig for udførelsen af en persons
eller virksomheds opgaver for det offentlige. For PETs videregivelse af oplysninger om juridiske
personer til andre danske forvaltningsmyndigheder (end FE), private, udenlandske myndighe-
der og internationale organisationer gælder efter lovens § 10, stk. 3, at betingelserne for intern
behandling i lovens § 8 skal være opfyldt.
Under hensyn til de alvorlige konsekvenser for de registrerede, der efter omstændighederne vil
kunne være forbundet med videregivelse af oplysninger, suppleres betingelserne for videregi-
APPENDIKS
43
velse i § 10, stk. 2 og 3, af en betingelse i stk. 4, hvorefter PETs videregivelse af oplysninger om
fysiske og juridiske personer kun kan ske, hvis videregivelsen efter en konkret vurdering må
anses for forsvarlig.
Af lovforslagets bemærkninger til § 10, stk. 4, fremgår, at denne afgørelse skal træffes efter en
konkret afvejning af samtlige foreliggende omstændigheder. I afvejningen må navnlig indgå
det nærmere indhold af oplysningerne, formålet med videregivelsen og en vurdering af den
skadevirkning, som en videregivelse vurderes at kunne få for den, som oplysningerne vedrører.
Forsvarlighedsvurderingen kan falde forskelligt ud, alt efter om videregivelse skal ske til en
anden dansk forvaltningsmyndighed, en privat person eller organisation, en udenlandsk myn-
dighed eller en international organisation. Ved videregivelse til udenlandske myndigheder vil
det kunne indgå i vurderingen, om videregivelsen af personoplysningerne sker med henblik
på at forebygge og efterforske alvorlig international kriminalitet, som også Danmark har en
væsentlig interesse i at bekæmpe. Også forholdene i det eventuelle modtagerland må indgå i
vurderingen. Det forudsættes, at bestemmelsen om videregivelse suppleres af regler af proces-
suel karakter fastsat administrativt, som, i lighed med hvad der tidligere fulgte af PETs interne
retningslinjer om blandt andet samarbejdet med udenlandske efterretningstjenester, skal gå ud
på, at videregivelse af oplysninger til blandt andet udenlandske myndigheder og internationale
organisationer normalt skal godkendes på ledelsesniveau.
3.4 Lovlig politisk virksomhed
3.4.1 Om lovlig politisk virksomhed, jf. PET-lovens § 11
PET-lovens § 11 om lovlig politisk virksomhed indeholder i stk. 1 en bestemmelse om, at en her i
landet hjemmehørende fysisk persons deltagelse i lovlig politisk virksomhed ikke i sig selv kan
begrunde, at PET behandler oplysninger om den pågældende. Af stk. 2 fremgår, at bestemmelsen
i stk. 1 dog ikke afskærer PET fra at behandle oplysninger om en persons politiske virksomhed
med henblik på at afklare, om virksomheden er lovlig. Ifølge stk. 3 afskærer bestemmelsen i stk.
1 heller ikke PET fra ved behandlingen af oplysninger om politiske foreninger og organisationer
at medtage oplysninger om, hvem der udgør ledelsen.
Det følger af lovforslagets bemærkninger til § 11, at udtrykket i bestemmelsens stk. 1 ”en her i
landet hjemmehørende fysisk person” omfatter 1) danske statsborgere, 2) nordiske statsborgere
og andre udlændinge med ret til ophold i Danmark, hvis vedkommende er tilmeldt folkeregi-
steret, samt 3) asylansøgere med (kendt) ophold i Danmark i mere end 6 måneder. Om politisk
virksomhed hedder det, at der hermed overordnet må forstås enhver aktivitet, der beskæftiger
sig med styrelse og påvirkning af eksisterende samfund og samfundsforhold, og at politisk virk-
somhed ikke alene omfatter ytringer, men også andre former for politiske tilkendegivelser, f.eks.
deltagelse i politiske demonstrationer.
Forbuddet mod at behandle oplysninger om udøvelse af lovlig politisk virksomhed er ikke
absolut. Dette er tilkendegivet med formuleringen ”ikke i sig selv”. PET kan således behandle
oplysninger om en persons lovlige politiske virksomhed, når andre forhold bevirker, at en person
er genstand for tjenestens interesse. Er den pågældende allerede i søgelyset i forbindelse med
PETs opgavevaretagelse, kan PET tillige behandle oplysninger om den pågældendes lovlige po-
litiske virksomhed, hvis en sådan oplysning er relevant for undersøgelsen. Der kan f.eks. være
TILSYNET MED EFTERRETNINGSTJENESTERNE /
/ ÅRSREDEGØRELSE 2018 /
/ POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE
44
tale om, at en person benytter udøvelse af politisk virksomhed som påskud for at planlægge,
forberede eller udføre spionage, terrorisme eller voldelig ekstremistisk virksomhed. PET skal
således i hvert enkelt tilfælde foretage en vurdering af, om behandling af oplysninger om lovlig
politisk virksomhed er begrundet i andre forhold end selve udøvelsen af denne virksomhed, og
en sådan vurdering vil nødvendigvis bero på et skøn.
Efter bestemmelsens stk. 2 kan PET som led i sine undersøgelser behandle personoplysninger
om en persons politiske virke med henblik på at afklare, om virksomheden er lovlig eller ulovlig.
Viser undersøgelserne, at virksomheden er lovlig, skal personoplysningerne slettes. Tilsynet kan
påse, at bestemmelsen i stk. 2 ikke misbruges til at omgå forbuddet i stk. 1, og dermed, at PETs
undersøgelser af, om en politisk virksomhed er lovlig, sker på en forsvarlig og rimelig måde og
med respekt af formålet bag forbudsreglen.
Det fremgår af bestemmelsens stk. 3, at PET i sager om politiske foreninger og organisationer
kan medtage oplysninger om, hvem der udgør ledelsen. Forbuddet i bestemmelsens stk. 1 mod
behandling af oplysninger om lovlig politisk virksomhed omfatter ikke behandling af oplysnin-
ger om juridiske personer. Lovens almindelige regler for behandling af oplysninger om juridiske
personer gælder imidlertid for en sådan behandling af oplysninger.
Oplysninger om ledelsen omfatter kun identifikationsoplysninger om de pågældende ledende
medlemmer, der i relation til en politisk forening f.eks. er hovedbestyrelsesmedlemmer, forret-
ningsudvalgsmedlemmer, ministre, folketingsmedlemmer, medlemmer af Europa-Parlamentet,
regionsrådsmedlemmer og byrådsmedlemmer. Uden for denne kategori falder menige partimed-
lemmer, stillere, delegerede samt deltagere i seminarer, deputationer og vælgermøder.
Tilsynet kan påse, at en persons lovlige politiske virksomhed i form af deltagelse som ledende
medlem i en politisk organisation eller forening kun behandles i det omfang, det må anses for
nødvendigt for en meningsfuld behandling af oplysninger om organisationen eller foreningen.
Af lovforslagets bemærkninger til bestemmelsen i stk. 3 fremgår blandt andet, at der til imøde-
gåelse af misbrug af adgangen til fritekstsøgning må indføres procedurer, eksempelvis i form af
egenkontrol, logning eller andre sikkerhedsforanstaltninger, der begrænser risikoen for misbrug
og sikrer, at tilsynet har mulighed for at få afdækket, hvem der har foretaget en konkret søgning,
og til hvilket formål søgningen er foretaget.
Efter PET-lovens § 13, stk. 1, kan en fysisk eller juridisk person
anmode tilsynet om at undersøge, hvorvidt PET uberettiget
behandler oplysninger om den pågældende. Tilsynet sikrer,
at dette ikke er tilfældet, og giver herefter den pågældende
meddelelse herom.
APPENDIKS
45
3.5 Regler om indsigt mv.
3.5.1 Om indsigt, jf. PET-lovens §§ 12 og 13
Det følger af PET-lovens § 12, at en fysisk eller juridisk person ikke har ret til indsigt i oplysninger,
som PET behandler om vedkommende, eller ret til indsigt i, hvorvidt tjenesten behandler op-
lysninger om vedkommende. Hvis særlige forhold taler herfor, kan PET dog give hel eller delvis
indsigt i sådanne oplysninger.
Efter PET-lovens § 13, stk. 1, kan en fysisk eller juridisk person anmode tilsynet om at undersøge,
hvorvidt PET uberettiget behandler oplysninger om den pågældende. Tilsynet sikrer, at dette ikke
er tilfældet, og giver herefter den pågældende meddelelse herom. Hvis særlige forhold taler her-
for, kan tilsynet pålægge tjenesten at give hel eller delvis indsigt i oplysninger som nævnt i § 12.
Med PET-lovens § 13 er således etableret en indirekte indsigtsordning, hvorefter tilsynet som led
i sin kontrol med PETs behandling af oplysninger om fysiske og juridiske personer efter anmod-
ning fra en sådan person tillige skal undersøge, om tjenesten uberettiget behandler oplysninger
om den pågældende. Tilsynet kan som led i denne indsigtsordning blandt andet pålægge PET at
slette oplysninger, som PET efter tilsynets opfattelse behandler med urette. Tilsynet sikrer, at PET
ikke uberettiget behandler oplysninger om den pågældende, og giver herefter vedkommende
meddelelse herom. Af lovforslagets bemærkninger til bestemmelsen fremgår imidlertid, at det
af meddelelsen alene skal kunne udledes, at der ikke uberettiget behandles oplysninger om den
pågældende. Det skal således ikke fremgå eller kunne udledes, om der ikke behandles eller har
været behandlet oplysninger, om der tidligere uberettiget har været behandlet oplysninger, eller
om der berettiget behandles oplysninger.
Af bestemmelsens stk. 2 fremgår, at hvis det i forbindelse med en undersøgelse efter stk. 1 kon-
stateres, at PET behandler oplysninger, som ikke længere opfylder betingelserne i § 7, stk. 1, og
§ 8, stk. 1, skal disse oplysninger slettes uanset § 9 a, stk. 2.
Efter bestemmelsens stk. 3 kan tilsynet, hvis særlige forhold taler herfor, pålægge PET at give hel
eller delvis indsigt i oplysninger som nævnt i § 12, stk. 1.
En person, der har fået meddelelse fra tilsynet efter PET-lovens § 13, har efter bestemmelsen ikke
krav på en ny meddelelse før 6 måneder efter seneste meddelelse.
Årsredegørelse 2018
Politiets Efterretningstjeneste
Udgivet af Tilsynet med Efterretningstjenesterne, juni 2019
Layout + illustrationer: Eckardt ApS
Portrætfotos: Lars Engelgaar
Publikationen kan downloades fra tilsynets hjemmeside på www.tet.dk
Medlemmer af Tilsynet med Efterretningstjenesterne
Landsdommer Michael Kistrup, Østre Landsret (formand)
Juridisk chef Pernille Christensen, Kommunernes Landsforening
Professor Henrik Udsen, Københavns Universitet
Professor Jørgen Grønnegård Christensen, Aarhus Universitet
Bestyrelsesformand Erik Jacobsen, Roskilde Universitet
Tilsynet med Efterretningstjenesterne
Borgergade 28, 1. sal, 1300 København K
www.tet.dk


Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 202 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 30. august 2019. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Sikandar Siddique (ALT).
Nick Hækkerup
/
Morten Duus
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 5. november 2019
Kontor: Sikkerhedskontoret
Sagsbeh: Maja Elkjær Tarpgård
Sagsnr.: 2019-0030-2459
Dok.: 1210542
Retsudvalget 2018-19 (2. samling)
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 219
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 202 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere artiklen "Landsdommer: PET-
agenter overtrådte i årevis de demokratiske spilleregler", Ber-
lingske den 30. april 2019, og redegøre for, hvordan regeringen
i fremtiden vil sikre, at PET ikke samarbejder med FE om at ind-
hente ulovlige data på danske statsborgere?”
Svar:
Jeg tager kritik fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne meget alvorligt, og
jeg forventer og ved, at det samme gør sig gældende for Politiets Efterret-
ningstjeneste (PET). Jeg forventer samtidig, at PET løbende har en kon-
struktiv dialog med tilsynet og reagerer hurtigt, når tilsynet peger på proble-
mer, der skal løses.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-
talelse fra PET, der har oplyst følgende:
”Der henvises indledningsvis til kapitel 2 i Tilsynet med Efter-
retningstjenesternes årsredegørelser for 2018 vedrørende hen-
holdsvis PET og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), der in-
deholder en beskrivelse af tilsynets behandling af tjenesternes
praksis vedrørende PET’s anmodninger til FE om søgning i rå-
data.
Som det fremgår af kapitel 2 i Tilsynet med Efterretningstjene-
sternes årsredegørelser for 2018 vedrørende PET og FE, råder
FE over indhentningssystemer, som kan indfange udvalgte in-
formationsstrømme, hvorfra tjenesten kan indhente meget store
informationsmængder, også betegnet rådata. FE vil ifølge årsre-
degørelserne ikke være bekendt med indholdet af den pågæl-
dende rådata, idet indholdet af rådata først bliver kendt af FE,
når denne data udsættes for bearbejdning. Idet FE’s efterret-
ningsmæssige virksomhed er rettet mod forhold i udlandet, ved-
rører den altdominerende del af det indhentede rådata udenland-
ske forhold, men der vil i disse data kunne forekomme oplys-
ninger om i Danmark hjemmehørende personer.
Den retlige ramme for PET’s indsamling, indhentning, behand-
ling og videregivelse af oplysninger mv. fremgår af PET-loven,
der trådte i kraft den 1. januar 2014. Af loven følger, at PET kan
indhente og indsamle oplysninger om fysiske og juridiske per-
soner, hvis oplysningerne kan have betydning for tjenestens
virksomhed. Det fremgår ligeledes af PET-loven, at retspleje-
lovens regler finder anvendelse, når PET foretager tvangsind-
greb, hvilket betyder, at PET skal indhente retskendelse forud
3
for iværksættelse af tvangsindgreb, herunder indgreb i meddel-
elseshemmeligheden.
Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen i PET-loven om
videregivelse af oplysninger, at PET’s og FE’s arbejdsområder
er så nært forbundne, at der bør være vid adgang til udveksling
af oplysninger mellem tjenesterne på samme måde, som der er
vid adgang til at videregive oplysninger inden for samme for-
valtningsmyndighed. Det fremgår videre, at bestemmelsen er et
udtryk for, at det er helt afgørende, at der inden for de lovgiv-
ningsmæssige rammer er et tæt og løbende samarbejde mellem
de to efterretningstjenester. Det er en betingelse for videregi-
velse, at videregivelsen af oplysninger kan have betydning for
varetagelsen af PET’s eller FE’s opgaver.
Som det fremgår af Tilsynet med Efterretningstjenesternes års-
redegørelse for 2018 vedrørende PET gav en ændring af FE-
loven i december 2015 efter tilsynets opfattelse anledning til at
overveje, om den nye lovgivning havde indflydelse på den eksi-
sterende fortolkning af lovgivningen for PET og FE, idet lovæn-
dringen kunne indikere, at søgning i rådata tillige udgør et ind-
greb i meddelelseshemmeligheden, som kræver retskendelse.
Indtil Tilsynet med Efterretningstjenesternes henvendelse til
PET og FE den 28. juni 2018 var det PET’s og FE’s opfattelse,
at anmodninger om søgninger i FE’s rådata ikke udgør et
tvangsindgreb, som kræver retskendelse, da der er tale om op-
lysninger, som FE allerede er i besiddelse af, og som er indhen-
tet efter reglerne i FE-loven.
Den praksis, PET og FE havde fulgt indtil dette tidspunkt, var –
som det også fremgår af tilsynets årsredegørelse – kendt af til-
synet og havde ikke indtil da givet tilsynet anledning til be-
mærkninger.
Ved henvendelsen den 28. juni 2018 meddelte tilsynet PET og
FE, at tilsynet ikke fandt, at den hidtidige praksis lå inden for de
rammer, som er fastsat i lovgivningen. PET indstillede herefter
den 4. juli 2018 den hidtidige praksis, således at PET fra dette
tidspunkt indhentede retskendelse forud for anmodninger til FE
af den pågældende art. PET orienterede samme dag Justitsmini-
steriet om tilsynets vurdering og tjenestens beslutning om i ly-
set heraf at indstille den hidtidige praksis.
Efter at have undersøgt de relevante praktiske og retlige spørgs-
mål nærmere meddelte PET i januar 2019 Tilsynet med Efter-
retningstjenesterne, at PET fremover vil indhente retskendelse,
forinden FE anmodes om søgning i rådata vedrørende i Dan-
mark hjemmehørende personer, da det i sagens natur er af afgø-
rende betydning for PET, at der ikke kan rejse tvivl om, hvor-
vidt der er den fornødne hjemmel til tjenesternes aktiviteter.
4
Det fremgår af Tilsynet med Efterretningstjenesternes årsrede-
gørelser, at det er tilsynets vurdering, at PET og FE i overens-
stemmelse med tjenesternes beslutning af 4. juli 2018 ikke ef-
terfølgende har foretaget søgning i rådata mod i Danmark hjem-
mehørende personer uden retskendelse.
Det fremgår videre af årsredegørelserne, at tilsynet fremover vil
kontrollere, at samarbejdet mellem PET og FE om søgning i rå-
data sker i overensstemmelse med de rammer, som tjenesterne
på baggrund af tilsynets vurdering har erklæret at ville følge.
For så vidt angår spørgsmålet om, hvor mange gange PET i
årene 2014-2018 har anmodet FE om at foretage søgning i ind-
hentede oplysninger, kan PET ikke inden for rammerne af et fol-
ketingsspørgsmål besvare dette, da det kan virke afslørende i
forhold til PET’s kapacitet, hvilket vil kunne medføre skade-
virkning for PET’s virksomhed med bl.a. at forebygge, efterfor-
ske og modvirke alvorlige forbrydelser mod statens sikkerhed.
De oplysninger, som PET har modtaget fra FE på baggrund af
de ovennævnte anmodninger, er indgået i PET’s efterforsknin-
ger. Oplysningerne er klassificerede og til efterretningsmæssig
brug og anvendes i PET’s videre efterforskning. De videregives
således ikke til danske forvaltningsmyndigheder, ligesom de
ikke er indgået i straffesager. Oplysningerne kan i visse tilfælde
efter en konkret vurdering, og når betingelserne herfor har væ-
ret opfyldt, været videregivet til andre efterretningstjenester.”
Som det fremgår af Tilsynet med Efterretningstjenesternes årsredegørelser
for 2018, har tilsynet siden sin etablering i 2014 løbende drøftet rammerne
for samarbejdet mellem PET og FE med tjenesterne, og tilsynet har således
været underrettet om tjenesternes praksis vedrørende indhentelse af rådata,
hvorefter PET alene indhentede retskendelse, når der var tale om aflytning
eller fremadrettet kontinuerlig søgning i rådata, som havde karakter af aflyt-
ning. Som det videre fremgår af årsredegørelserne, havde tilsynet ikke på
tidspunktet for underretningen grund til at betvivle lovligheden af denne
praksis, da den var veletableret mellem tjenesterne og havde eksisteret forud
for vedtagelsen af PET- og FE-loven, der begge trådte i kraft den 1. januar
2014. Det fremgår endelig af tilsynets redegørelser, at det var en ændring af
FE-loven i december 2015, som efter tilsynets opfattelse gav anledning til
at overveje, om den nye lovgivning havde indflydelse på fortolkningen af
lovgivningen for PET og FE.
Eftersom den tidligere praksis vedrørende indhentelse af rådata – som det
fremgår af tilsynets årsredegørelser – var veletableret mellem PET og FE og
havde eksisteret forud for vedtagelsen af PET- og FE-lovene, der begge trå-
5
dte i kraft den 1. januar 2014, var Justitsministeriet bekendt hermed. Det be-
mærkes i den forbindelse, at Justitsministeriet fører løbende tilsyn og kon-
trol med PET’s virksomhed gennem regelmæssig kontakt med tjenesten om
såvel generelle som konkrete forhold.
Det bemærkes i øvrigt, at Justitsministeriet er ved at udarbejde en rapport
om erfaringerne med PET-loven med bidrag fra bl.a. PET, Tilsynet med Ef-
terretningstjenesterne og uafhængige efterretningseksperter. I rapporten vil
der blive samlet op på de væsentligste erfaringer med PET-loven, herunder
erfaringerne i forhold til Tilsynet med Efterretningstjenesterne.
Særligt for så vidt angår Tilsynet med Efterretningstjenesternes årsredegø-
relser bemærkes det, at Justitsministeriet har modtaget PET’s bemærknin-
ger til tilsynets årsredegørelse for 2018 vedrørende PET, og at det fremgår
af bemærkningerne til § 2 a, stk. 2, i lov om etablering af et udvalg om for-
svarets og politiets efterretningstjenester (UET-loven), at årsredegørelserne
vil kunne danne grundlag for drøftelser mellem udvalget og regeringen, og
at redegørelserne således skal sendes til udvalget forud for deres offentlig-
gørelse. Folketingets Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne er opret-
tet med det formål at have indseende med efterretningstjenesterne, jf. UET-
lovens § 1, stk. 1.


Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 219 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 30. august 2019. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Morten Duus
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 5. november 2019
Kontor: Sikkerhedskontoret
Sagsbeh: Maja Elkjær Tarpgård
Sagsnr.: 2019-0030-2483
Dok.: 1211049
Retsudvalget 2018-19 (2. samling)
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 219
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 219 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere artiklen ”Tilsyn måtte stoppe PET:
Agenter fiskede intime data om danskere” i Berlingske den 30.
august 2019 og redegøre for, hvornår PET kan fiske data uden
den fornødne retskendelse, herunder om der har eller ikke har
været en hjemmel til at kunne indhente rådata fra Forsvarets Ef-
terretningstjeneste (FE) i den omtalte periode, som har givet an-
ledning til kritik fra Tilsynet for Efterretningstjenesterne (TET).
Vil ministeren endvidere redegøre for, om den i artiklen omtalte
praksis hos PET var indledt, fordi PET ikke forventede, at den
ville kunne opnå adgang til data med en retskendelse?”
Svar:
Der henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 202 (Alm. del)
stillet af Folketingets Retsudvalg den 30. august 2019.