L 20 - svar på spm. 4 om at sikre den lokale forankring i de nye § 5-teatres bestyrelser i højere grad, end der er lagt op til i lovforslaget, fra kulturministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Spm.docx
https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/L20/spm/4/svar/1603877/2099301.pdf
Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf : 33 92 33 70 E-mail : kum@kum.dk Web : www.kum.dk Dok. nr. 19/03314-2 Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K Folketingets Kulturudvalg har den 30.oktober 2019, efter ønske fra Charlotte Broman Mølbæk (SF), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 4 (Lov nr. L 20), som jeg hermed besvarer. Spørgsmål: Vil ministeren overveje at sikre den lokale forankring i de nye § 5 teatres bestyrelser højere end der lagt op til i lovforslaget, og hvordan vil ministeren i givet fald sikre denne højere grad af lokal forankring i bestyrelserne? Svar: For god ordens skyld, skal jeg gøre opmærksom på, at lovforslaget alene omfatter udvidelsen af den kategori af teatre og andre institutioner på scenekunstområdet, der kan modtage direkte statsligt tilskud, og at kulturministerens forhandlingsforpligtelse vedr. refusionsordningen fremadrettet alene sker med KL, jf. mit svar på spørgsmål nr. 1. Jeg er helt enig i, at det er vigtigt fortsat at have en stærk lokal forankring i bestyrelserne. Det har også været den politiske intention i stemmeaftalen, og det fremgår af aftalen, at der har været en specifik opmærksomhed i forhold til, at der skal tages hensyn til de tre teatres særlige lokale afsæt og forankring ved bestyrelsens udpegning. For mig er det derfor naturligt, at der vil være en dialog i forbindelse med udpegningen af bestyrelsesmedlemmerne. De teatre, der omfattes af scenekunstlovens § 5 har en særlig opgave, der rækker bredere ud i større dele eller hele landet, og det er vigtigt, at der også tages hensyn til de ændrede krav og den ændrede rolle, som teatrene qua den øgede bevilling og den større geografiske forpligtelse skal have fremadrettet, når bestyrelserne dannes. Bestyrelsernes sammensætning er reguleret i bekendtgørelse om teatre og andre institutioner på scenekunstområdet, som vil blive ændret, så den afspejler Kulturudvalget 2019-20 L 20 endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt Side 2 stemmeaftalen af 20. marts 2019, herunder hensigten om lokal forankring. Jeg forventer at sende forslag til ændring af bekendtgørelsen i høring snarest og vil inden høringen sende udkastet til ordførerkredsen. Rasmus Prehn