REU alm. del - svar på spm. 435 om hvilke kriterier der ligger til grund, når ministeriet kategoriserer svar og bilag m.v. til udvalget som ”fortroligt”, fra justitsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: REU alm. del (Spørgsmål 435)
Aktører:
Bilag.pdf
https://www.ft.dk/samling/20182/almdel/REU/spm/435/svar/1603701/2098871.pdf
Retsudvalget 2018-19 (2. samling) REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 435 Offentligt
Besvarelse af spørgsmål 435 alm. del REU.pdf
https://www.ft.dk/samling/20182/almdel/REU/spm/435/svar/1603701/2098870.pdf
Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 7226 8400 F +45 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 435 (Alm. del), som Folketin- gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 27. september 2019. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V). Nick Hækkerup / Anne-Mette Lyhne Jensen Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 4. november 2019 Kontor: Forvaltningsretskontoret Sagsbeh: Jakob Liebetrau Sagsnr.: 2019-0030-2706 Dok.: 1245951 Retsudvalget 2018-19 (2. samling) REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 435 Offentligt 2 Spørgsmål nr. 435 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg: »Vil ministeren redegøre for, hvilke kriterier der ligger til grund, når ministeriet kategoriserer svar og bilag m.v. til udvalget som ”fortroligt”.« Svar: 1. Helt grundlæggende er jeg meget opmærksom på, at brugen af fortrolige besvarelser skal begrænses, så flest mulige af de besvarelser mv., som jeg sender til Folketinget og Folketingets udvalg, gøres almindeligt tilgænge- lige, så offentligheden har mulighed for at følge med i, hvad regeringen op- lyser over for Folketinget. Samtidig er det en kendsgerning, at Justitsministeriet modtager mange spørgsmål fra Folketinget og dets udvalg, som bl.a. vedrører politiets efter- forskning og forfølgning af konkrete lovovertrædelser. Når Justitsministeriet i de situationer vælger at oversende en besvarelse i fortrolig form, så sker det for at kunne give uddybende og præcise oplysnin- ger om for eksempel en konkret straffesag til Folketinget. Kategoriseringen af besvarelsen skal i den forbindelse ses som en påpegning over for Folke- tinget af, at materialet efter Justitsministeriets opfattelse indeholder oplys- ninger af fortrolig karakter. Hvis der efterfølgende kommer en anmodning fra Folketinget om at over- sende de ikke-fortrolige elementer i en besvarelse, som kan gøres alminde- ligt tilgængelig, så vil jeg selvfølgelig imødekomme dette ønske i det om- fang, at det er muligt. 2. Justitsministeriets kategorisering af svar og bilag mv. til udvalget som »fortroligt« sker i almindelighed i overensstemmelse med lovgivningens regler om tavshedspligt. Efter straffelovens § 152, stk. 3, er en oplysning fortrolig, når den ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som sådan, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser. Straffeloven indeholder dog ikke en nærmere angivelse af, hvilke offentlige eller private interesser, der – i tilfælde hvor tavshedspligten ikke er gjort til 3 genstand for særregulering – kan medføre, at en oplysning må anses for at være fortrolig, hvorfor den nærmere afgræsning i væsentlig grad beror på normer uden for straffeloven. Blandt disse normer er forvaltningslovens § 27, hvor der er foretaget en op- regning af de fleste af de hensyn, der efter en konkret vurdering kan føre til, at en oplysning er fortrolig og dermed undergivet tavshedspligt. Det følger bl.a. af forvaltningslovens § 27, stk. 1-3, at den, der virker inden for den offentlige forvaltning, har tavshedspligt vedrørende oplysninger om enkeltpersoners private forhold, oplysninger af væsentlig betydning for sta- tens sikkerhed eller rigets forsvar, eller når det er nødvendigt at hemmelig- holde en oplysning til beskyttelse af væsentlige hensyn til rigets udenrigs- politiske interesser. Endvidere følger det af § 27, stk. 4, at den, der virker inden for den offent- lige forvaltning, har tavshedspligt vedrørende oplysninger, som det er nød- vendigt at hemmeligholde for at varetage væsentlige hensyn til forebyg- gelse, efterforskning og forfølgning af lovovertrædelser, eller som det er nødvendigt at hemmeligholde for at varetage private og offentlige interes- ser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet. Jeg kan i øvrigt henvise til Justitsministeriets besvarelse af Finansudvalgets spørgsmål nr. 1 (Alm. del § 11), 2005-06 om oversendelse af fortrolige op- lysninger og dokumenter til Folketinget (vedlagt).