Henvendelse af 1/11-19 fra Det Etiske Råd med invitation til at byde ind med forslag til emner, som Det Etiske Råd kan tage op til behandling

Tilhører sager:

Aktører:


    UER

    https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/UER/bilag/3/2098778.pdf

    Kære Udvalg vedr. Det Etiske Råd,
    Det Etiske Råd vil gerne invitere til at byde ind med forslag til emner, som Det Etiske Råd kan tage op til
    behandling.
    I Det Etiske Råd arbejder vi med etiske spørgsmål, der har betydning for mennesket lige fra undfangelse til
    grav. Det gør vi ved at følge med i udviklingen inden for nye bio- og genteknologier, og vi beskæftiger os
    også med udviklingen i øvrigt inden for vores sundhedsvæsen.
    Vores fornemste opgave er at rådgive Folketing og myndigheder og i den forbindelse også at sætte
    rammerne for en bredere debat i samfundet om de emner, vi tager op. Vi igangsætter løbende nye
    projekter – typisk 1-2 om året – der søger at udrede de etiske spørgsmål, som anvendelsen af nye teknikker
    kan føre med sig.
    Når vi inviterer jer til at byde ind med forslag skyldes det, at I igennem jeres virke har viden om og erfaring
    med mange af de muligheder og problemstillinger, der kan opstå når nye teknologier tages i brug. Eller
    måske har I også spørgsmål til nogle af disse teknologier og ønsker at få belyst nogle problemstillinger.
    Forslag til nye emner skal naturligvis efterleve nogle kriterier for at vi kan tage emnet op. Først og fremmest
    skal emnet falde inden for vores mandat. Vi kan ikke behandle enkeltsager og emnet skal derfor rumme
    nogle overordnede problemstillinger – dog meget gerne understøttet af konkrete eksempler.
    Vi har vedlagt en skabelon, der rummer en række spørgsmål som hjælp til at strukturere emneforslaget.
    Heri er også en nøjere beskrivelse af vores mandat.
    Aktuelt arbejder vi på flere større projekter; et om etiske problemer knyttet til retspsykiatrien, et andet om
    betydningen af omsorg i sundhedsvæsenet og et om kunstig intelligens. Vi har netop afsluttet et arbejde
    om sundhedswearables og big data.
    Vi håber, I har lyst til at bidrage med forslag. I er også velkomne til at videresende denne invitation til
    andre, som I mener kan have interesse i at bidrage. Vi vil bede om jeres input senest fredag 6. december,
    da rådet vælger nye emner til arbejdsplanen i foråret 2020.
    Med venlig hilsen på vegne af Det Etiske Råds formand Anne-Marie Axø Gerdes,
    Ebba Johnsen
    Sekretær
    Fællessekretariatet
    Det Etiske Råd og
    National Videnskabsetisk Komité
    M: +45 72 21 68 70
    ebj@dketik.dk
    Udvalget vedrørende Det Etiske Råd 2019-20
    UER Alm.del - Bilag 3
    Offentligt
    www.etiskraad.dk
    www.nvk.dk
    

    Skabelon til emneforslag

    https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/UER/bilag/3/2099574.pdf

    M: kontakt@etiskraad.dk
    W: www.etiskraad.dk
    Side 1 / 1
    Skabelo til e eforslag
    1. Emneforslagets titel
    2. Beskrivelse af emneforslaget
    a. herunder baggrund og etiske dilemmaer
    3. Emnets væsentlighed
    a. herunder målgruppe, hvem/hvor mange er berørt, aktualitet, bevågenhed
    Det Etiske Råds mandat og organisation
    Det Etiske Råd blev oprettet i 1987 og har til opgave at rådgive Folketinget og
    offentlige myndigheder samt at skabe debat i offentligheden om nye bio- og
    genteknologier, der berører menneskers liv, vores natur, miljø og fødevarer.
    Desuden arbejder Rådet med etiske spørgsmål, der i øvrigt knytter sig til
    sundhedsvæsenet.
    Rådet er et uafhængigt råd, hvilket indebærer, at Rådet er selvstændigt og ikke
    kan modtage instrukser eller lignende fra hverken ministre, Folketinget eller
    andre med hensyn til, hvilke opgaver, der skal tages op.
    Rådet består af 17 medlemmer, der bliver udpeget for en treårig periode med
    mulighed for genudpegning én gang. Rådsmedlemmerne er ulønnede.
    Det er sundhedsministeren, der officielt beskikker Rådets medlemmer. Ved
    udpegning og beskikkelse bliver der taget højde for, at såvel lægfolk som
    fagfolk er repræsenteret samt, at der tilstræbes en ligelig kønsfordeling.
    Dato: 31. oktober 2019
    Sagsnr.: 1909381
    Dok.nr.: 1020444
    Sagsbeh.: JMF.DKETIK
    Udvalget vedrørende Det Etiske Råd 2019-20
    UER Alm.del - Bilag 3
    Offentligt