Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser

Notat
Side1/6
11. december 2013
Ministeriet for Forskning,
Innovation og Videregående
Uddannelser
Slotsholmsgade 10
Post Postboks 2135
1015 København K
Telefon 3392 9700
Telefax 3332 3501
E-post fivu@fivu.dk
Netsted www.fivu.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr. 13/031701-19
Modtager(e):
Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser
Kommenteret høringsnotat til lovforslag nr. L 98 om ændring af lov om
tens voksenuddannelsesstøtte (SVU). (Målretning af SVU til videregående
uddannelse)
Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser sendte den
2. december 2013 et udkast til ovennævnte lovforslag i høring blandt relevante
institutioner og organisationer. Herudover har høringen været offentliggjort på
Høringsportalen.
Ved høringsfristens udløb den 9. december 2013 var der indkommet 19 hørings-
svar.
I dette notat gives et kort resumé af de væsentligste bemærkninger til lovforsla-
get.
Overordnede bemærkninger til lovforslaget
Danske Erhvervsskoler og Aarhus Universitet påpeger indledningsvis den meget
korte høringsfrist.
Generelle bemærkninger til lovforslaget
Høringssvarene udtrykker generelt bekymring for, at lovforslaget vil få negative
konsekvenser for muligheden for at udvikle de nødvendige kompetencer på ar-
bejdsmarkedet.
DI finder det dog positivt, at målretningen af SVU kan føre til et styrket fokus på
kvaliteten af efteruddannelsestilbuddene blandt de brugere, som falder ud af SVU-
målgruppen.
Målretning af SVU til videregående uddannelse
KL tager til efterretning, at forslaget er en del af aftalen om finansloven for 2014,
men bemærker dog, at kommunerne har en relativ stor andel af medarbejdere med
en mellemlang videregående uddannelse (f.eks. lærere, pædagoger m.fl.), hvorfor
konsekvensen af forslaget vil være, at kommunerne næppe kan opretholde den
nuværende efteruddannelsesindsats.
LO anerkender behovet for at prioritere anvendelsen af ressourcer i uddannelsessy-
stemet, men finder forslaget kritisabelt af flere grunde. Det er opfattelsen, at der er
behov for at se på, hvordan man kan understøtte en øget anvendelse af diplom- og
masterniveauerne som et reelt alternativ til de ordinære fuldtidsuddannelser. Derfor
Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2013-14
L 98 Bilag 1
Offentligt
Side2/6
Ministeriet for Forskning,
Innovation og Videregående
Uddannelser
bør forslaget, som også rammer personer med en diplomuddannelse, revurderes.
LO opfordrer til, at det mere grundlæggende vurderes, hvordan man også på vide-
regående niveau sikrer et tilbud af løbende efteruddannelse og specialisering.
LO anfører, at de reelle kompetenceløft, der sker, mens folk er i arbejde og derfor
ikke rykkes ud af arbejdsstyrken for at tage en fuldtidsuddannelse, skal styrkes og
ikke forringes. LO foreslår, at der nedsættes et udvalg til at se på problemstillingen,
herunder styrkelse af videregående voksen- og efteruddannelse (VEU) og sam-
menhæng i VEU-systemet generelt set.
FTF anerkender, at der er pres på de offentlige budgetter, hvilket dog samtidig
betyder, at der stilles øgede krav til de offentligt ansatte – krav, der i mange tilfæl-
de forudsætter efter- og videreuddannelse for at kvaliteten i de offentlige ydelser
kan opretholdes og udvikles. FTF er enige i synspunktet om at prioritere de kort-
uddannedes fortsatte uddannelse, men er ikke enige i, at det skal ske på bekostning
af personer med videregående uddannelse.
FTF henviser særligt til, at en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut har
dokumenteret, at efteruddannelse er nødvendig og desuden rykker ved resultaterne
på jobbet. Som eksempler nævnes folkeskoleområdet og sundhedsområdet, der er
under en rivende udvikling i disse år.
FTF anfører, at en række stillinger fordrer særlige kompetencer, som kun kan er-
hvervsves gennem efter- og videreuddannelse på åben uddannelse, f.eks. den prak-
tikvejlederuddannelse, der er obligatorisk inden for de sundhedsfaglige uddannel-
ser, lærere, der skal undervise i dansk som andetsprog, hvor der stilles krav om en
mastergrad i dansk som andetsprog, og den erhvervspædagogiske læreruddannelse,
der er obligatorisk for undervisere på erhvervsuddannelserne og arbejdsmarkeds-
uddannelserne, medmindre tilsvarende kompetencer allerede foreligger.
FTF påpeger, at efter- og videreuddannelse på videregående niveau reelt er blevet
nedprioriteret i de senere år, og nævner, at deltagerbetalingen på diplomuddannel-
ser i gennemsnit er steget med ca. en femtedel i løbet af de seneste 5 år ligesom
taxametertilskuddet pr. årselev næsten er nede på samme beløb som i 2007.
I forhold til skoleområdet finder FTF det modstridende, at regeringen på den ene
side prioriterer pædagogernes, lærernes og skoleledernes kompetenceudvikling højt
med ca. 1 mia. kr. og på den anden side beslutter at fjerne mulighederne for SVU
til den samme kompetenceudvikling. FTF anfører, at den afsatte milliard derved
udhules og mister værdi, hvis muligheden for SVU bortfalder.
Akademikerne og Danske professionshøjskoler finder, at lovforslaget forringer
efter- og videreuddannelsesmulighederne for en del højtuddannede medarbejdere i
både den offentlige og den private sektor.
Danske professionshøjskoler er bekymrede for, at betydeligt forringede muligheder
for kompetenceudvikling vil modarbejde intentionerne om at fremme den effektivi-
tet, højere kvalitet og produktivitet på arbejdsmarkedet, som både offentlige og
private arbejdsgivere efterlyser. De forventer efter en rundspørge blandt professi-
onshøjskolerne, at konsekvensen af forslaget vil være et fald i aktiviteten på 37 pct.
Side3/6
Ministeriet for Forskning,
Innovation og Videregående
Uddannelser
i forhold til 2012, og at sundhedsdiplom- og socialdiplomuddannelsen vil blive
særligt ramt.
Akademikerne finder det påfaldende, at en regering, der lægger stor vægt på ud-
dannelse, nu sender et signal om, at medarbejdere på bachelorniveau eller derover
ikke har brug for at vedligeholde og udvikle deres kompetencer.
Akademikerne finder ikke, at der er belæg for at antage, at arbejdsgiverne fremover
vil dække den ekstra udgift til efter- og videreuddannelse, hvilket vil betyde, at en
gruppe akademikere og andre højtuddannede i fremtiden vil være mindre tilbøjeli-
ge til at efteruddanne sig. Det vil svække både akademikeres, virksomheders, orga-
nisationers og institutioners strategiske kompetenceudvikling. De anfører desuden,
at behovet for livslang kompetenceudvikling understreges af stigende forventning
om, at højtuddannede bliver længere på arbejdsmarkedet, og at der stilles stigende
kompetencekrav.
Finanssektorens arbejdsgiverforening (FA) finder det kortsigtet at nedprioritere
højtuddannedes muligheder for efteruddannelse, da virksomhederne har behov for
at også medarbejdere med en videregående uddannelse løbende kompetenceudvik-
les, så de kan tilpasse sig kravene på arbejdsmarkedet.
Aalborg Universitet har forståelse for, at ressourcerne skal anvendes til at under-
støtte Vækstplan DK, men gør opmærksom på, at personer med en bachelor- og
kandidatuddannelser har brug for kompetencegivende efteruddannelse for at sikre,
at deres kompetencer er tidssvarende og relevante. Den foreslåede lovændring gør
det mindre attraktivt for arbejdsgiverne at give tilladelse til og for arbejdstagerne at
deltage i efteruddannelse.
Aarhus Universitet anerkender behovet for løbende justeringer af statens bevillin-
ger men beklager, at nedskæringen finder sted på et område, hvor universitetet
ønsker at styrke aktiviteterne for at bidrage bedst muligt til samfundsudviklingen.
Universitetet anfører, at det særligt for små og mellemstore virksomheder har stor
betydning, at omkostninger til medarbejdernes løn kan reduceres ved hjælp af SVU
under medarbejdernes videreuddannelse.
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole anfører, at det er dybt problematisk for
studerende på fagjournalistuddannelsen, at muligheden for SVU bortfalder. Disse
studerende skal klare sig i et år uden indtægt, samtidig med at de dygtiggør sig på
en uddannelse, som de selv eller deres arbejdsgiver betaler for. Journalisthøjskolen
mener samtidig, at det vil være meget usandsynligt, at en arbejdsgiver betaler fuld
løn til en medarbejder, der læser fagjournalistuddannelsen på fuld tid, da uddannel-
sen oftest bruges som springbræt videre i karrieren.
University College Lillebælt beklager forslaget om målretning af SVU, fordi det vil
bremse målsætningen om livslang læring og løbende kompetenceudvikling i vok-
sen- og arbejdslivet.
IDA er bekymrede for, at lovforslaget vil have negative konsekvenser for efter- og
videreuddannelse til de højtuddannede. De anfører således, at der på det teknisk-
naturvidenskabelige område er behov for en kontinuerlig kompetenceudvikling for
at tilpasse sig en rivende teknologisk udvikling.
Side4/6
Ministeriet for Forskning,
Innovation og Videregående
Uddannelser
Dansk Erhverv er meget kritisk overfor lovforslaget, idet de vurderer, at forslaget
vil betyde, at arbejdsgivere og medarbejdere vil nedprioritere efteruddannelse væ-
sentligt, hvilket kan have yderst negative konsekvenser for danske virksomheders
muligheder for at konkurrere på et globalt marked, hvor det er afgørende, at man er
i besiddelse af den nyeste viden for at være i stand til at agere innovativt på marke-
det.
Dansk Erhverv og Danske erhvervsakademier udtrykker bekymring for, at lovfors-
laget kan medføre risiko for, at mobiliteten på det danske arbejdsmarked svækkes
væsentligt, da medarbejderne risikerer at blive fastlåst i deres job, når kvalifikatio-
ner og kompetencer ikke vedligeholdes og udvikles. Lovforslaget vurderes ligele-
des at have negativ indflydelse i forhold til jobrotationsordningen.
Danske erhvervsakademier anfører, at de fleste uddannelser, som i kvalifikations-
rammen er placeret på niveau 6 og derover, ikke indeholder ledelsesmæssige ele-
menter. Dette gælder f.eks. store dele af sundhedssektoren. Det er derfor Danske
erhvervsakademiers vurdering, at lovforsalget kan blive en hindring for at få tilført
bedre ledelsesmæssige kompetencer til personer, der ønske at påtage sig et ledel-
sesansvar. Danske erhvervsakademier foreslår derfor, at personer, der kan doku-
mentere, at de er på vej ind i et karrieremæssigt forløb, der forudsætter kompeten-
cer, de ikke har haft mulighed for at opnå gennem deres uddannelse, også skal give
ret til SVU.
Danske Erhvervsskoler – Lederne finder, at videreuddannelse af faglærte er vigtig
for fleksibiliteten på arbejdsmarkedet og opfordrer til en nøje analyse af, hvorvidt
især efteruddannelsesmuligheder for faglærte alligevel kan begrænses af lovforsla-
get.
Erhvervsakademi Dania oplyser, at man har en del deltagere, som har et højere
uddannelsesniveau end erhvervsakademiniveau. Forslaget vil derfor betyde, at
disse uddannelsessøgende ikke længere vil være berettiget til SVU, hvorfor aka-
demiet forventer, det vil betyde en nedgang i søgningen til åben uddannelse.
Ministeren oplyser, at lovudkastet er en opfølgning på den aftale om finansloven
for 2014, som regeringen har indgået med Venstre og Det Konservative Folkeparti,
og at lovforslaget er udarbejdet inden for rammerne for aftalen.
Efter- og videreuddannelse er grundlæggende rettet mod personer i erhverv, dvs.
personer, som tager deltidsuddannelse med mindre dele tilrettelagt på heltid. Mål-
sætningen med ordningen var at understøtte personer på arbejdsmarkedet, som ikke
havde modtaget videregående uddannelse, mens de var unge.
Det har imidlertid vist sig, at udviklingen er gået i en anden retning. SVU-
ordningen er i langt højere grad blevet benyttet til uddannelse på videregående
niveau end oprindelig forudsat.
Med lovforslaget sker der en prioritering af SVU-midlerne til personer, der alene
har taget en ungdomsuddannelse eller en kortere videregående uddannelse eller en
længere videregående uddannelse, der må anses for forældet.
Side5/6
Ministeriet for Forskning,
Innovation og Videregående
Uddannelser
I dag betaler arbejdsgiverne lønnen under en uddannelse med SVU i 80 pct. af
tilfældene. Som det fremgår af høringssvarene, er efter- og videreuddannelse højt
prioriteret af arbejdsgiverne, og det er derfor forventningen, at arbejdsgiverne fort-
sat vil prioritere efter- og videreuddannelse højt til gavn for den fortsatte udvikling
i både den private og offentlige sektor.
Muligheden for at se bort fra forældet videregående uddannelse
Aalborg Universitet vil gerne have tydeliggjort, i hvilke situationer der kan ses bort
fra en videregående uddannelse, og hvordan man fastslår, om en uddannelse er
forældet, og således vurdere om en uddannelse har været anvendt i de nævnte 5 år.
Danske professionshøjskoler anbefaler, at det i bekendtgørelsesreglerne præciseres,
at der skal kunne ses bort fra tidligere gennemført videregående uddannelse, hvis
den tidligere uddannelse ikke i tilstrækkelig grad dækker de kompetencebehov, der
anses for nødvendige for, at den uddannelsessøgende kan varetage sit arbejde som
kompetent fagprofessionel.
Danske erhvervsakademier er desuden bekymrede for, at nogle uddannelser kan
blive forældet indenfor 5 år, da udviklingen inden for visse områder går meget
stærkt. De mener derfor, at der i disse tilfælde bør være mulighed for at få SVU
uanset uddannelsesbaggrund.
Danske Erhvervsskoler opfordrer til, at der fastsættes regler, hvorefter der kan ses
bort fra gennemført videregående uddannelse for lærere med en videregående tekst
faglig uddannelse, som skal gennemføre en pædagogisk diplomuddannelse, så er-
hvervsskolerne fortsat har gode muligheder for at rekruttere og uddanne denne
medarbejdergruppe.
DI finder det dog positivt, at der med lovforslaget lægges op til, at personer med en
forældet uddannelse over erhvervsakademiniveau trods målretningen af midlerne
fortsat kan få adgang til SVU.
LO påpeger, at det ikke fremgår af lovforslaget, hvordan det skal afgøres, om en
uddannelse er forældet.
Ministeren oplyser, at det er tanken at udstrække den praksis, der hidtil har været
gældende for den samme regel på området for SVU til uddannelse under videregå-
ende niveau.
Det indebærer, at gennemført videregående uddannelse vil kunne betragtes som
forældet, hvis den uddannelsessøgende
1) ikke har anvendt uddannelsen i de sidste 5 år forud for ansøgningstidspunktet,
2) ikke anvender uddannelsen og kan sandsynliggøre, at der ikke er mulighed for at
anvende den igen, fordi den ikke svarer til den nuværende uddannelse, eller
3) har gennemført uddannelsen i udlandet og den uddannelsessøgende kan sand-
synliggøre, at uddannelsen ikke kan anvendes i Danmark.
Ikrafttræden og overgangsregler
LO påpeger, at indgrebet sker meget hastigt og dermed griber ind i en række kon-
krete forløb. Uddannelserne med SVU er typisk modulopdelte og tages typisk over
Side6/6
Ministeriet for Forskning,
Innovation og Videregående
Uddannelser
mere end et år. Lovforslaget må derfor forventes at gribe ind i allerede planlagte
forløb med SVU som forsørgelsesgrundlag.
Aarhus Universitet opfordrer til, at der ved fastsættelse af regler tages højde for, at
de studerende, der får bevilliget SVU efter den gældende ordning, også får mulig-
hed for at søge om forlængelse efter 1. februar 2014, således at uddannelsen kan
afsluttes med SVU til og med eksamen.
Syddansk Universitet anfører, at en afskaffelse af SVU vil få store konsekvenser
for målgruppen, der især benytter ordningen til at skrive deres masterprojekt. På
grund af den foreslåede ikrafttræden den 1. februar 2014 vil der være en gruppe af
studerende, der allerede nu har aftalt orlov og vikaransættelser med henblik på at
skrive deres masterprojekt færdigt i foråret 2014. De har tilrettelagt deres uddan-
nelse i tillid til gældende regler og vil komme i klemme ved færdiggørelsen af de-
res uddannelse. Tilsvarende situationer kan tænkes. Syddansk Universitet foreslår
derfor, at lovændringen kun gælder ansøgere, der nyoptages på efteruddannelse i
efteråret 2014.
Syddansk Universitet anfører, at en lovændring vil få den konsekvens, at det bliver
sværere at opfylde det kompetenceløft, som for skolelærere og pædagoger findes
tvingende nødvendigt i forhold til at kunne videreuddanne sig til den store ledel-
sesmæssige og pædagogiske udfordring, som folkeskolereformen giver. På Syd-
dansk Universitet er der planlagt sådanne særlige opkvalificerende skoleledelses-
moduler på Master i offentlig ledelse med opstart 2014.
FTF bemærker, at mange arbejdspladser har planlagt kompetenceløft over en læn-
gere periode, f.eks. på det statslige område, og at disse planer ikke vil kunne reali-
seres, når SVU som finansieringskilde bortfalder med så kort frist. Det vil betyde
en opbremsning i den nødvendige udvikling af private og især offentlige arbejds-
pladser. Hvis lovforslaget fastholdes, foreslår FTF, at der bliver tale om en længere
periode til indfasning af de nye vilkår, så der bliver reel mulighed for at gennemfø-
re allerede planlagte efter- og videreuddannelsesaktiviteter i 2014.
Endelig bemærker FTF, at der ikke er overensstemmelse mellem den overgangs-
ordning, regeringen har etableret for krav om suppleringsuddannelse (frem til sep-
tember 2014) og den adgang til SVU, der nu bortfalder.
Ministeren oplyser, at den uddannelsessøgende kan få SVU til den uddannelse
eller det element af en uddannelse, der allerede er søgt SVU til, i det omfang, ud-
dannelsesforløbet er tilrettelagt på heltid. Det gælder også de elementer, der udgør
en afslutning på uddannelsen, når der har været søgt SVU til selve uddannelsen.
Personer, der allerede har indgået en orlovsaftale med arbejdsgiveren og er blevet
optaget på den ønskede uddannelse, har mulighed for at søge SVU til og med den
31. januar 2014.


Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2013-14
L 98 Bilag 1
Offentligt


Ministeren
Side1/1
11. december 2013
Ministeriet for Forskning,
Innovation og Videregående
Uddannelser
Slotsholmsgade 10
Post Postboks 2135
1015 København K
Telefon 3392 9700
Telefax 3332 3501
E-post fivu@fivu.dk
Netsted www.fivu.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr. 13/002132-24
Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Til udvalgets orientering fremsendes hermed kommenteret høringsoversigt vedrø-
rende høring over forslag til lov om ændring af lov om statens voksenuddannelses-
støtte (SVU) (Målretning af SVU til videregående uddannelse).
Endvidere vedhæftes høringssvarene.
Med venlig hilsen
Morten Østergaard
Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2013-14
L 98 Bilag 1
Offentligt