REU alm. del - svar på spm. 188 om, hvilke muligheder tidligere anbragte børn har for at få arkivadgang og aktindsigt i journaler og andet materiale vedrørende deres anbringelser,til justitsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Bilag - Faktaark.pdf

https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/REU/spm/188/svar/1603256/2098375.pdf

Rigsdagsgården 9 . dk-1218 København K
Telefon: (+45) 33 92 33 10 . Telefax: (+45) 33 15 32 39
E-mail: mailbox@ra.sa.dk . Hjemmeside: www.sa.dk
Faktaark om børnesager:
Jeg vil gerne se min egen børnesag
Rigsarkivet december 2018
1. Hvad menes der med ”børnesager”?
Rigsarkivet har definereret børnesager som sager om foranstaltninger for børn og unge:
 sager fra børne- og ungdomsværn (børneværnssager og efterværnssager),
 sager vedr. frivillig eller tvangsmæssig anbringelse uden for hjemmet (herunder døgnophold), dog
ikke anbringelse af handicappede på institutioner
 sager vedr. familievejledning og familiebehandling
 sager vedr. særlig støtte til børn og unge (herunder personlig hjælp og ledsagelse samt hjælp i
hjemmet), dog ikke hjælp til handicappede børn og unge
 sager vedr. børnefaglige undersøgelser
 sager om unge- og forældrepålæg
2. Hvilke børnesager er bevaret?
Kommunerne skulle indtil 2014 bevare anbringelsessager (frivillige og tvangsanbringelser) og kunne
kassere alle andre børnesager.
Det betyder, at alle sager om anbringelser af børn uanset tidsperiode bør være bevaret, men at andre
former for børnesager kan være kasseret.
Rigsarkivet indførte i 2014 et bevaringskrav for alle andre former for børnesager, dvs. kommunen
også skal gemme de børnesager, hvor der ikke er sket anbringelse.
Bevaringskravet gælder for de andre børnesager, som kommunerne havde stående i deres arkivlokaler i
2014, eller som siden 2014 er blevet oprettet hos kommunerne.
3. Hvilke børnesager er kasserede?
Du kan ikke være sikker på, at din børnesag er bevaret.
Der har været forskellige krav til bevaring af børnesager gennem tiderne, så ikke alle børnesager har
skullet bevares efter Rigsarkivets regler.
Retsudvalget 2018-19 (2. samling)
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 188
Offentligt
2
Det betyder, at kommunerne kan have kasseret børnesager, der efter 2014-reglerne nu skal bevares.
Kassationen er sket ud fra de tidligere arkivregler, der gjaldt frem til 2014.
Frem til 1981 måtte kommunerne kassere alle forsørgelsessager – herunder børneværnssager – når
sagerne var 20 år gamle.
I perioden 1981-1996 skulle kommunerne kun bevare personsager fra børne- og ungdomsværn og
familievejledning for personer født d. 1., 6., 16., 21. eller 26. i en måned. Alle øvrige sager kunne
kasseres.
I perioden 1996-2014 skulle kommunerne kun bevare 1) anbringelsessager, 2) personsager om børn
født den første i en måned og 3) øvrige børnesager, hvor kommunen vurderede, at sagen er af særlig
eller principiel karakter.
4. Hvorfor kan jeg ikke få min børnesag?
Kommunerne har gennem årene ryddet op i deres arkiver efter Rigsarkivets arkivregler for kommuner.
Her har kommunerne kasseret børnesager, som ikke skulle bevares ifølge de daværende regler, og som
kommunerne ikke længere havde brug for. Det betyder, at mange børnesager i tidens løb er blevet
kasseret.
Derfor kan også din børnesag være makuleret for mange år siden, så du ikke kan få en kopi af sagens
akter og dokumenter.


REU alm. del - svar på spm. 188.docx

https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/REU/spm/188/svar/1603256/2098374.pdf

Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Folketingets Retsudvalg
Folketingets Retsudvalg har d. 27. august 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 188 (alm.
del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Spørgsmål nr. 188:
”På baggrund af svaret på spørgsmål REU Alm. del - nr. 151, bedes ministeren redegø-
re for, hvilke muligheder tidligere anbragte børn har for at få arkivadgang og aktind-
sigt i journaler og andet materiale vedrørende deres anbringelser, samt oplyse, om
offentlige myndigheder aktivt vil informere de berørte om disse muligheder. Der hen-
vises til artiklen ”Kl. 13.42 kom den undskyldning, Godhavnsdrengene har ventet på i
14 år”, Information, 14. august 2019, hvor Buller Staunsholm er citeret for følgende:
”Jeg har via CPR-registret fundet ud af, hvor jeg har været anbragt, men så kan jeg
ikke komme videre. Jeg ville gerne se journaler og andet fra mine anbringelser”.”
Svar:
Lad mig først og fremmest understrege, at jeg har stor forståelse for, at det kan have
stor betydning, at man som tidligere anbragt barn kan få adgang til og indsigt i offent-
lige journaler, der kan bidrage til at belyse omstændighederne omkring ens sag.
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Rigsarkivet via Kulturministeriet,
der er det ansvarlige ressortministerium, når det kommer til reglerne om offentlighe-
dens adgang til arkivalier.
Rigsarkivet oplyser, at ældre anbringelsessager fra offentlige myndigheder som ud-
gangspunkt bør være afleveret til arkiv, og at de detaljerede oplysninger om det enkel-
te anbragte barn formentlig findes enten i den enkelte anbringelsesinstitutions arkiv
eller i den kommunes arkiv, som har haft børnesagerne. Der er imidlertid store for-
skelle på, hvor meget der er bevaret. Visse institutioners arkiver er ifølge Rigsarkivet
gået tabt, og i en række kommuner er der tidligere kasseret arkivalier om såkaldt frivil-
lig anbringelse af børn uden for hjemmet. Det er således desværre langt fra alle an-
bringelser og anbringelsesforhold, der kan dokumenteres i arkiverne.
Er arkivalierne bevaret, vil de først være tilgængelige efter 75 år. Rigsarkivaren kan
dispensere fra dette, og efter almindelig praksis vil tidligere anbragte børn, der søger
om adgang til sager om deres anbringelser, som hovedregel få dispensation, så de kan
få adgang til deres dokumenter, når de beder om det.
I Rigsarkivet København findes arkivalierne efter statslige institutioner, som fx de
tidligere statsungdomshjem, mens arkivalier fra kommunale børneværn og senere
socialforvaltninger samt anbringelsesinstitutioner findes fordelt på Rigsarkivets tre
andre enheder i Odense, Viborg og Aabenraa. For de kommuners vedkommende, der
har eget offentligt arkiv, findes de kommunale børnesager dér. Sager fra kommuner på
Sjælland, som ikke har eget offentligt arkiv, findes på Rigsarkivet.
Sagsnr.
2019 - 4873
Doknr.
131599
Dato
03-12-2019
Retsudvalget 2018-19 (2. samling)
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 188
Offentligt
2
Det er en del af Rigsarkivets opgave at bistå og vejlede borgere, som henvender sig
med spørgsmål om arkivsager på Rigsarkivet. Dette gælder alle Rigsarkivets afdelinger
i landet. Der findes desuden et faktaark om børnesager på Rigsarkivets hjemmeside.
Faktaarket er vedlagt som bilag.
Rigsarkivet oplyser, at man kan vejlede borgere, og jeg vil opfordre tidligere anbragte
børn, der søger om adgang til sager om deres anbringelser, til at henvende sig til Rigs-
arkivet.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
Bilag:
Bilag - Faktaark