Høringssvar og høringsnotat, fra social-, børne- og integrationsministeren

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14
L 97 Bilag 1
Offentligt


Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik
Hermed sender jeg til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitiks orien-
tering høringssvar og høringsnotat vedrørendeForslag til Lov om ændring af
integrationsloven(Ændret sammensætning af Rådet for Etniske Minoriteter
m.v.), der fremsættes i Folketinget d.d.
Med venlig hilsen
Annette Vilhelmsen
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. 3392 9300
Fax. 3393 2518
E-mail sm@sm.dk
www.sm.dk
MNS/ J.nr. 2012-8641
11. december 2013
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14
L 97 Bilag 1
Offentligt


Side 1
Social-, Børne- og Integrationsministeriet
Kontoret for Integration og Demokrati
J.nr. 2012-8641
mns 15. november 2013
Notat
om
de indkomne høringssvar vedrørende udkast til lovforslag om ændring af integrationsloven
(Ændret sammensætning af Rådet for Etniske Minoriteter m.v.)
1. Indledning
Social-, Børne- og Integrationsministeriet har ved e-mail af 4. oktober 2013 hørt en række myndigheder og
organisationer over udkast til lovforslag om ændring af integrationsloven (Ændret sammensætning af Rådet
for Etniske Minoriteter m.v.) med høringsfrist den 1. november 2013. Lovudkastet har endvidere været opta-
get på høringsportalen.
Følgende myndigheder og organisationer har afgivet bemærkninger til lovudkastet:
Advokatrådet, Dansk Flygtningehjælp, Aarhus Kommune, Aarhus Kommunes Integrationsråd, Aalborg
Kommunes Integrationsråd på vegne af Aalborg Kommune, Institut for Menneskerettigheder, Odense Kom-
mune, Odense Kommunes Integrationsråd, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte.
Følgende myndigheder og organisationer har ikke haft bemærkninger til lovudkastet:
Advokatrådet, Rådet for Socialt Udsatte.
Følgende myndigheder og organisationer har ikke afgivet bemærkninger til lovudkastet:
Ankestyrelsen, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Røde Kors, Den Danske Dommerforening, Danske Ad-
vokater, Danske Regioner, Det Centrale Handicapråd, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommu-
ne, Frivilligrådet, Børnerådet, Danske Ældreråd, VISO.
I det følgende gengives hovedindholdet af de modtagne høringssvar samt Social-, Børne- og Integrationsmi-
nisteriets bemærkninger hertil. Social-, Børne- og Integrationsministeriet kan for en fuldstændig gennemgang
af samtlige indsendte synspunkter henvise til vedlagte høringssvar.
2. Bemærkninger til udkastet til lovforslag
2.1. Generelle bemærkninger
2.1.1. Til processen
Aalborg Kommune har bedt kommunens integrationsråd om at formulere kommunens høringssvar.
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14
L 97 Bilag 1
Offentligt
2
Aalborg Kommunes Integrationsråd bemærker indledningsvist, at det undrer Integrationsrådet, at et lov-
forslag, som så afgørende ændrer ved sammensætningen af Rådet for Etniske Minoriteter, ikke er sendt i
høring i alle kommuner og i de kommunale integrationsråd. Integrationsrådet opfordrer derfor til, at alle lan-
dets kommuner og integrationsråd får mulighed for at afgive høringssvar, før arbejdet med lovforslaget fort-
sættes.
Odens Kommunes Integrationsråd finder samstemmende, at alle integrationsråd burde være på den officielle
høringsliste, idet lovforslaget har betydelig indflydelse på landets integrationsråd.
Social-, Børne- og Integrationsministeriet bemærker hertil, at lovforslaget på vanlig vis er sendt i høring til
Kommunernes Landsforening som repræsentant for samtlige kommuner i landet samt til Rådet for Etniske
Minoriteter som repræsentant for de lokale integrationsråd. Social-, børne- og integrationsministeren har
derudover udsendt en pressemeddelelse for at skabe opmærksomhed om lovforslaget. Høringen er offent-
liggjort på Høringsportalen, hvor det er muligt for alle at afgive høringssvar. Ministeriet medtager alle ind-
komne høringssvar i den videre proces.
2.1.2. Til indholdet
Rådet for Etniske Minoriteter er positivt stemt over for en ny organisering af Rådets arbejde. Rådet er enigt i,
at der er behov for at konstruere en ny model, der kan rumme både de kommuner, der arbejde med integra-
tion på den måde, der er beskrevet i integrationsloven, og de kommuner, der vælger at gå nye veje.
Aalborg Kommunes Integrationsråd er enig i, at der er behov for at skabe en stærkere og mere repræsenta-
tiv platform for Rådet for Etniske Minoriteter, således at Rådet bliver et endnu stærkere talerør for de etniske
minoriteter og en stærk dialogpartner for ministeren og regeringen.
Dansk Flygtningehjælp støtter det fremsatte lovforslags intention om at sikre en bredere geografisk repræ-
sentation i Rådet for Etniske Minoriteter og styrke rådets gennemslagskraft.
Institut for Menneskerettigheder finder det positivt, at man med lovforslaget ønsker at styrke rådet, samtidig
med, at man ønsker at opnå en bredere repræsentation, blandt andet ved udpegning af faste medlemmer til
Rådet for Etniske Minoriteter.
Odense Kommunes Integrationsråd finder det positivt, at man generelt ønsker at sætte fokus på aktivt med-
borgerskab for nydanskere i Danmark. Integrationsrådet anser det nuværende Råd for Etniske Minoriteter
som et demokratisk og vigtigt talerør for etniske minoriteter, hvor lokale repræsentanter har mulighed for
medindflydelse på nationale forhold.
Aarhus Kommunes Integrationsråd opfatter lovforslaget som et godt forslag og anerkender det dels for ambi-
tionen om at ville styrke Rådet for Etniske Minoriteter og dels som et konstruktivt svar på tendensen vedrø-
rende integrationsrådene i de store kommuner. Ifølge Integrationsrådet er det nuværende Råd for Etniske
Minoriteter ikke synligt nok, og dette har betydning for Integrationsrådets gennemslagskraft. Integrationsrå-
det er enigt i, at Rådet for Etniske Minoriteters nye sammensætning vil kunne bidrage til at synliggøre Rådet.
Integrationsrådet anerkender, at en ny sammensætning af Rådet for Etniske Minoriteter kan tilføre ny viden
og praktisk erfaring, der vil være et kvalitetsløft for Rådet.
Social-, Børne- og Integrationsministeriet er enig i, at et styrket Råd for Etniske Minoriteter også vil have
betydning for de lokale integrationsråds gennemslagskraft. Det er netop et af formålene med det fremsatte
lovforlag at skabe en stærkere og mere repræsentativ platform, og derved give Rådet bedre muligheder for
at præge integrationsarbejdet både lokalt og centralt.
3
2.1.3. Særligt om de lokale integrationsråd
Dansk Flygtningehjælp opfordrer til, at det overvejes, hvordan man fremadrettet kan styrke de lokale integra-
tionsråd som demokratiske platforme for en dialog om den kommunale integrationsindsats, herunder overve-
jes eventuelle forbedringer i de lovgivningsmæssige rammer for integrationsrådene, initiativer til udbredelse
af positive erfaringer i eksisterende integrationsråd m.v.
Aalborg Kommunes Integrationsråd mener, at den foreslåede model har den uheldige bivirkning, at den vil
begrænse kommunernes incitament til at oprette/opretholde lokale integrationsråd, idet det ikke længere vil
være en forudsætning for at kunne blive repræsenteret i Rådet for Etniske Minoriteter, at man repræsenterer
et lokalt integrationsråd. Integrationsrådet foreslår desuden, at ministeriet benytter lejligheden til at styrke de
kommunale integrationsråd, således at de kan fungere som et stærkt fundament for Rådet for Etniske Minori-
teter. Dette kan for eksempel gøres ved at ændre rammerne for de kommunale integrationsråd, således at
der bliver plads til, at de enkelte kommuner i højere grad kan indrette deres integrationsråd i forhold til kom-
munens aktuelle behov.
Social-, Børne- og Integrationsministeriet bemærker hertil, at der ikke ved det fremsatte lovforslag er lagt op
til en ændring af kommunernes rammer for at organisere arbejdet med integration. Det bør fortsat være op til
den enkelte kommune, hvordan man vælger at tilrettelægge integrationsarbejdet i kommunen. Såfremt en
kommune ønsker at organisere dialogen om integrationen anderledes end den model, der er beskrevet i
integrationsloven, står det kommunen frit for. Mange kommuner har allerede i dag valgt at tilrettelægge dia-
logen om integrationen i kommunen andeledes end ved at oprette et egentligt integrationsråd, og det er net-
op et af hovedformålene med nærværende lovforslag, at også disse kommuner får mulighed for national
indflydelse ved at deltage i repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter og Rådet for Etniske Minori-
teter.
2.2. Udvidelse af Repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter (lovudkastets § 1, nr. 1)
Rådet for Etniske Minoriteter udtrykker bekymring for, at kommuner uden integrationsråd, der sender repræ-
sentanter til Repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter, vil vælge at sende en repræsentant, der
alene besidder en professionel viden om de integrationsmæssig udfordringer i kommunen, men som ikke
selv mere direkte repræsenterer de etniske minoriteter, der bor i den pågældende kommune. Hermed udhu-
les efter Rådets mening det, der har været kendetegnende for Rådet og været en styrke i arbejdet – at med-
lemmerne er valgt blandt etniske minoriteter og har kontakt med, forståelse for og kendskab til målgruppens
oprindelse og traditioner.
Social-, Børne- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at formålet med den del af lovforslaget, der
vedrører repræsentantskabet, er, at give de kommuner, der ikke etablerer integrationsråd, mulighed for at
deltage i repræsentantskabet og derigennem det nationale råd. Ved på denne måde at udvide Rådet for
Etniske Minoriteters bagland, sikres en bedre kontakt med de lokale aktører på området, end tilfældet er i
dag, hvor kun kommuner med integrationsråd er repræsenteret. Udvidelsen er endvidere en tilpasning til den
udvikling, der foregår i retning af, at færre og færre kommuner opretter integrationsråd.
Repræsentantskabets væsentligste opgave er fortsat at vælge et antal medlemmer til Rådet for Etniske Mi-
noriteter blandt sig selv. Rådets opgave er fortsat at rådgive ministeren om spørgsmål af betydning for flygt-
ninge og indvandrere. Det forudsættes derfor, at de kommunale repræsentanter har viden om og indsigt i
disse spørgsmål. En sådan viden og indsigt vil ofte være repræsenteret hos personer, der selv har etnisk
minoritetsbaggrund. Det er således stadig væsentligt, at Rådet for Etniske Minoriteter består af medlemmer,
der har kontakt til, forståelse for og kendskab til etniske minoriteter og integrationsudfordringerne lokalt. Dis-
se kriterier vil blive præciseret i lovforslagets bemærkninger, hvor en række af de kriterier, der vil kunne ind-
gå i kommunens afgørelse om udpegning af en repræsentant til rådet, vil blive beskrevet. Der henvises i
øvrigt til punkt 2.3.2.1.
4
Udover den lovfastsatte opgave med at udpege medlemmer til Rådet for Etniske Minoriteter, fungerer Re-
præsentantskabet i praksis tillige som en væsentlig vidensdelingsplatform for landets integrationsråd. Det vil
derfor være oplagt, at kommuner uden et egentligt integrationsråd ved sin udpegning af medlem til repræ-
sentantskabet vælger at sende en person, der vil kunne bidrage til vidensdelingen og selv få udbytte af den,
eksempelvis fordi vedkommende har kontakt til og forståelse for etniske minoriteters vilkår lokalt.
2.3. Sammensætningen af Rådet for Etniske Minoriteter (lovforslagets § 1, nr. 3)
Aalborg Kommunes Integrationsråd finder det stærkt betænkeligt, at det fremsendte udkast til lovforslag ikke
sikrer, at de 5 medlemmer, som foreslås valgt af Repræsentantskabet, er repræsentanter for kommunale
integrationsråd. Det er efter integrationsrådets opfattelse vigtigt, at repræsentanter for de kommunale inte-
grationsråd fortsat er fundamentet i Rådet for Etniske Minoriteter. Integrationsrådet anbefaler på den bag-
grund, at minimum halvdelen af medlemmerne af Rådet for Etniske Minoriteter bør være repræsentanter for
kommunale integrationsråd.
Aalborg Kommunes Integrationsråd udtrykker bekymring for, at man fremover vil kunne opleve et ”Rådet for
Etniske Minoriteter”, som udelukkende består af embedsmænd, eksperter, debattører mv., og hvor ingen
repræsentanter for de etniske minoriteter er repræsenteret. Integrationsrådet har svært ved at se, hvordan et
sådant råd kan være talerør for de etniske minoriteter. Det er Integrationsrådets opfattelse, at forslaget i
praksis risikerer at afskære ministeren fra den særdeles frugtbare debat, som man i Aalborg har oplevet
opstår i mødet mellem borgere, professionelle embedsmænd, forskere og meningsdannere, og som netop
kan danne grundlag for en kvalificeret rådgivning og dialog, som tager udgangspunkt i de etniske minorite-
ters oplevede forhold og erfaringer.
Endelig har Aalborg Kommunes Integrationsråd svært ved at se, hvad et råd, udelukkende bestående af
professionelle embedsmænd, videnspersoner og meningsdannere, kan bidrage med, som ikke allerede pro-
duceres af diverse udvalg og tænketanke.
Rådet for Etniske Minoriteter anbefaler, at et nyt Råd kommer til at bestå af 15 medlemmer, heraf 10 med-
lemmer valgt af det nye udvidede Repræsentantskab. De øvrige 5 skal bestå af de fire faste kommunere-
præsentanter og et enkelt ministerudpeget medlem.
Social-, Børne- og Integrationsministeriet er enig i, at det er hensigtsmæssigt, at et nyt Råd for Etniske Mino-
riteter er bredt sammensat af medlemmer af forskellig alder, etnicitet, køn, geografi, sektorinteresse, faglig-
hed mv. Som det fremgår under punkt 2.2., vil der i lovforslagets bemærkninger blive givet eksempler på de
kriterier, der vil kunne indgå i kommunalbestyrelsens afgørelse om udpegning af en repræsentant til Rådet
for Etniske Minoriteter (for de fire største kommuners vedkommende) eller til Repræsentantskabet for Rådet
for Etniske Minoriteter. Det fremgår her, at en baggrund som integrationsrådsmedlem eller lignende vil være
en kvalifikation, som kommunalbestyrelsen kan lægge vægt på ved udpegning af et medlem af Rådet for
Etniske Minoriteter eller til Repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter. Endvidere vil der også ved
ministerens udpegning af medlemmer blive lagt vægt på, at disse på hver sin måde kan bidrage kvalificeret
til Rådets arbejde.
På den måde er det efter ministeriets opfattelse tilstrækkeligt sikret i lovforslaget, at koblingen til arbejdet
med integration i kommunerne bevares, og også, at dette fortsat er fundamentet for både Råd og Repræsen-
tantskab, samtidig med, at der er plads til indflydelse fra kommuner, der har valgt at organisere arbejdet på
en anden måde.
For så vidt antallet af medlemmer er der i lovforslaget lagt op til, at der fortsættes med det antal medlemmer,
som det nuværende råd har haft (14) ud fra den betragtning, at det har fungeret tilfredsstillende.
5
2.3.1 Om processen
2.3.1.1. En åben og demokratisk proces
Dansk Flygtningehjælp vil både i forhold til den kommunale udpegning af medlemmer til
Repræsentantskabet og Rådet og i forhold til ministerudpegningen af medlemmer til Rådet opfordre til, at
udpegningsprocessen bliver tilrettelagt som en åben og gennemsigtig demokratisk proces.
Social-, Børne- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at der ikke i lovforslaget er lagt op til en æn-
dring af reglerne om udpegning til Repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter for så vidt angår de
repræsentanter, der kommer fra de traditionelle integrationsråd, oprettet med hjemmel i integrationslovens §
42. Disse vil således som hidtil skulle vælges af de lokale integrationsråd blandt de medlemmer, der sidder i
integrationsrådet som medlemmer af lokale flygtning- indvandrerforeninger eller andre tilsvarende personer i
kommunen. For så vidt angår de repræsentanter, som de enkelte kommuner uden integrationsråd, jf. inte-
grationslovens § 42, udpeger til repræsentantskabet, er der ikke i lovforslaget stillet særlige betingelser for
processen. Det er i begge tilfælde op til den enkelte kommune at tilrettelægge udpegningsprocessen som en
åben og gennemsigtig demokratisk proces. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne under punkt 2.2 for så
vidt angår kriterier for udpegningen.
2.3.1.2. Ligestillingsloven
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at det præciseres i lovforslagets bemærkninger, at udpegelsen af
medlemmer til Rådet for Etniske Minoriteter skal ske i overensstemmelse med ligestillingslovens § 8, om
ligelig kønssammensætning i offentlige udvalg m.v.
Social-, Børne- og Integrationsministeriet er opmærksom på, at reglerne i ligestillingslovens kapitel 4, om
udvalg og bestyrelser skal overholdes, og dette vil blive præciseret i bemærkningerne til lovforslaget.
2.3.1.3. Fastsættelse af kriterier
Aarhus Kommunes Integrationsråd anbefaler, at lovforslaget tager stilling til, hvilke kriterier Rådet for Etniske
Minoriteters medlemmer skal udpeges på baggrund af. Integrationsrådet anbefaler, at ministeriet forholder
sig konkret til hvert enkelt nyt udpeget medlem i forhold til den samlede sammensætning af Rådet.
Social-, Børne- og Integrationsministeriet finder, at den proces for udpegning af medlemmer til Rådet for
Etniske Minoriteter, der er lagt op til med lovforslaget, herunder de præciseringer, der er beskrevet under
punkt 2.2., i tilstrækkelig grad sikrer, at det nye Råd både bliver styrket ved en større bredde og fortsat er
repræsentativt i forhold til de etniske minoriteter og de lokale integrationsudfordringer.
2.3.2 Om indholdet
2.3.2.1. Faste medlemmer fra de fire største kommuner (ad forslag til integrationslovens § 44, stk. 1,
3. pkt.)
Rådet for Etniske Minoriteter er enigt i, at det er en god ide, at Danmarks største byer ifølge lovforslaget
fremover er repræsenteret i Rådet.
Aalborg Kommunes Integrationsråd kan tilslutte sig ønsket om at sikre, at de fire største byer har mulighed
for at være repræsenteret i Rådet for Etniske Minoriteter.
Odense Kommune er positive over for forslaget om en fast plads i Rådet for Etniske Minoriteter.
Odense Kommunes Integrationsråd stiller sig uforstående over for, at modellen fratager integrationsrådene i
de fire største kommuner at blive repræsenteret i Rådet for Etniske Minoriteter.
6
Social-, Børne- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at modellen ikke fratager integrationsrådene i
de fire største kommuner muligheden for at blive repræsenteret i Rådet for Etniske Minoriteter. Den enkelte
kommune kan således stadig vælge at indstille et medlem fra det lokale integrationsråd til den faste plads i
det nationale råd.
Aalborg Kommunes Integrationsråd finder det stærkt betænkeligt, at det fremsendte udkast til lovforslag
fratager integrationsråd i de fire største byer mulighed for at få deres repræsentanter i Repræsentantskabet
valgt til Rådet for Etniske Minoriteter. Derved afskæres de fra muligheden for at blive repræsenteret i Rådet
for Etniske Minoriteter, såfremt Byrådet ikke vælger at lade sig repræsentere via Integrationsrådet. Integrati-
onsrådet anbefaler på den baggrund, at alle lokale integrationsråd bør have mulighed for at få et medlem
valgt ind i Rådet for Etniske Minoriteter.
Social-, Børne- og Integrationsministeriet er enigt i vigtigheden af, at de etniske minoriteter i de fire største
kommuner ikke stilles ringere end de etniske minoriteter i de øvrige kommuner, som følge af, at deres kom-
mune tilbydes en fast plads i det nationale råd. Efter de gældende regler har de etniske minoriteter i de fire
største byer kun mulighed for repræsentation i Rådet for Etniske Minoriteter, såfremt kommunen vælger at
nedsætte et integrationsråd. Dette indebærer i praksis, at Københavns Kommune, der er den kommune i
landet, hvor den største andel af landets indvandrere og efterkommere har bopæl (21 pct.), ikke har haft
mulighed for at være repræsenteret i REM, idet kommunen siden 2009 har arbejdet med en anden model
end integrationsråd.
Ministeriet bemærker endvidere, at formålet med at tilbyde de fire største kommuner en fast plads i Rådet for
Etniske Minoriteter netop er at sikre, at Rådet får input og erfaringer fra de steder i landet, der har den stør-
ste population af etniske minoriteter og derfor ofte de største udfordringer og erfaringer med løsningsmodel-
ler på området.
Aarhus Kommunes Integrationsråd bifalder, at Aarhus Kommune med forslaget sikres en fast plads i Rådet
for Etniske Minoriteter og dermed bidrager til ministerens arbejde på området. Integrationsrådet påpeger
dog, at Rådet for Etniske Minoriteter dermed fjerner sig fra et demografisk grundlag med direkte indflydelse
fra etniske minoriteter.
Social-, Børne- og Integrationsministeriet bemærker hertil, at det er hovedformålet med lovforslaget at styrke
Rådets gennemslagskraft og mulighed for at præge integrationsarbejdet både lokalt og centralt, med henblik
på at skabe en stærkere og mere repræsentativ platform, som kan bidrage med indspil til udviklingen af inte-
grationspolitikken, således at Rådet i højere grad bliver i stand til at sætte en integrationspolitisk dagsorden.
Der henvises i øvrigt til lovforlagets almindelige bemærkninger.
2.3.2.3. Ministerudpegede medlemmer (ad forslag til integrationslovens § 44, stk. 1, 5. pkt., 1. led)
Aalborg Kommunes Integrationsråd finder det stærkt betænkeligt, at det fremsendte udkast giver ministeren
mulighed for at udpege 4 medlemmer til Rådet for Etniske Minoriteter. Det er Integrationsrådets opfattelse, at
ministerudpegede medlemmer ikke styrker, men tværtimod underminerer Rådet for Etniske Minoriteters de-
mokratiske legitimitet.
Rådet for Etniske Minoriteter foreslår, at det kun er et af medlemmerne, der udpeges af ministeren. Syns-
punktet bunder i et ønske om at bevare Rådet for Etniske Minoriteters demokratiske legitimitet, hvilket kan
ske ved, at Rådet fortsat har en overvægt af medlemmer, der er valgt af Repræsentantskabet og ikke udpe-
get af ministeren. Det er desuden vigtigt, at de udpegede medlemmer sidder i Rådet for Etniske Minoriteter
på samme vilkår som de øvrige medlemmer, når det gælder funktionsperiode, honorering mv.
7
Social-, Børne- og Integrationsministeriet bemærker hertil, at det er en helt almindelig fremgangmåde ved
nedsættelse af råd og lignende organer, der har en rådgivende funktion i forhold til ministeren, at ministeren
udpeger et vist antal medlemmer til rådet. Der kan her henvises til Børnerådet, Rådet for Socialt Udsatte og
Handicaprådet, der alle har ministerudpegede medlemmer. Samtidig er det ministeriets opfattelse, at etniske
minoriteter fortsat er sikret en stærk repræsentativitet i den nye konstruktion i og med, at der skal vælges
fem medlemmer fra Repræsentantskabet, mens fire medlemmer indstilles fra de fire største kommuner. Som
det fremgår af bemærkningerne under punkt 2.2., vil det blive præciseret i lovforslagets bemærkninger, at
disse i alt 9 medlemmer forudsættes at have viden om og indsigt i spørgsmål af betydning for flygtninge og
indvandrere, idet det fortsat skal være Rådet for Etniske Minoriteters hovedopgave at rådgive ministeren om
disse spørgsmål.
2.3.2.4. Ministerudpeget formand (ad forslag til integrationslovens § 44, stk. 1, 5. pkt., 2. led)
Aalborg Kommunes Integrationsråd finder det stærkt betænkeligt, at udkastet giver ministeren mulighed for
at udpege formanden. Integrationsrådet anbefaler, at formanden fremover bør være en repræsentant for et
kommunalt integrationsråd.
Aarhus Kommunes Integrationsråd er bekymret for, at en ministerudpeget formand potentielt kan udfordre
koblingen til det lokale niveau.
Rådet for Etniske Minoriteter mener, at det er vigtigt, at formanden fortsat udpeges via en afstemning blandt
Rådets medlemmer, idet en demokratisk valgt formand har en mæglende rolle og virker dæmpende på even-
tuelle konflikter.
Social-, Børne- og Integrationsministeriet kan oplyse, at ministeren også ved udpegning af formanden vil
lægge vægt på, at den pågældende er i stand til at forvalte posten på en måde, der fremmer Rådets dagsor-
den og funktion som platform for dialog mellem ministeren og etniske minoriteter, og samtidig at vedkom-
mende kan skabe et konstruktivt samarbejde blandt rådets medlemmer.
2.4 Arbejdsområde mv.
Rådet for Etniske Minoriteter finder det hensigtsmæssigt, hvis dets arbejdsopgaver fremover i tydeligere grad
defineres, og hvis Rådet også selv får lov til at fremsætte ønsker for dets arbejde. Lovforslaget lægger ikke
op til en ændring af den nuværende formulering, hvoraf det alene fremgår, at Rådet rådgiver ministeren i
spørgsmål af betydning for flygtninge og indvandrere. I realiteten arbejder Rådet med mange andre ting,
eksempelvis afgivelse af høringssvar, deltagelse i diverse følge- og styregrupper, afholdelse af arrangemen-
ter og indlæg i den politiske debat. Desuden er der i det kommunale bagland blandt de lokale integrationsråd
udtrykt ønske om, at det nationale råd er mere aktivt som sparringspartner og facilitator for eksempelvis vi-
densdeling.
Rådet for Etniske Minoriteter anfører endvidere, at det er et stort arbejde at koordinere et nationalt råd be-
stående af frivillige medlemmer fra hele landet, så Rådets arbejde bliver synligt for alle. Det er afgørende for
et nyt Råds succes, at der oven i dette arbejde også er tid og kræfter til at pleje kontakten til det store bag-
land, der oven i købet udvides med den nye konstruktion. Dette kræver tid og ressourcer, hvilket stiller øge-
de krav til sekretariatsbetjeningen af Rådet, der efter Rådets opfattelse bør styrkes.
Social-, Børne- og Integrationsministeriet kan oplyse, at der vil blive udarbejdet en ny vedtægt for Rådet for
Etniske Minoriteter, hvor også arbejdsopgaverne vil blive beskrevet, så de stemmer overens med, hvad Rå-
det reelt udfører af arbejde i dag.