Fremsat den 11. december 2013 af social-, børne- og integrationsministeren (Annette Vilhelmsen)

Fremsat den 11. december 2013 af social-, børne- og integrationsministeren (Annette Vilhelmsen)
Forslag
til
Lov om ændring af integrationsloven
(Ændret sammensætning af Rådet for Etniske Minoriteter m.v.)
§ 1
I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1115 af 23.
september 2013, som ændret ved § 3 i lov nr. 894 af 4. juli
2013 og § 4 i lov nr. 895 af 4. juli 2013, foretages følgende
ændringer:
1. I § 43, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:
»I kommuner uden integrationsråd kan kommunalbesty-
relsen udpege et medlem til repræsentantskabet for Rådet
for Etniske Minoriteter.«
2. I § 43, stk. 2, 2. pkt., der bliver 3. pkt., indsættes efter
»vælge«: »5 medlemmer til«
3. § 44, stk. 1-3, affattes således:
»Social-, børne- og integrationsministeren nedsætter Rå-
det for Etniske Minoriteter, der består af 14 medlemmer.
Repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter væl-
ger hvert fjerde år blandt sine medlemmer fem medlemmer
til Rådet for Etniske Minoriteter. Kommunalbestyrelserne i
København, Aarhus, Odense og Aalborg kommuner indstil-
ler hver to medlemmer til Rådet for Etniske Minoriteter. So-
cial-, børne- og integrationsministeren udpeger på baggrund
af indstillingerne og under iagttagelse af reglerne i ligestil-
lingsloven et medlem fra hver kommune til Rådet for Etni-
ske Minoriteter. Social-, børne- og integrationsministeren
udpeger herudover fem medlemmer til Rådet for Etniske
Minoriteter, heriblandt formanden.
Stk. 2. Rådets funktionsperiode følger den kommunale
valgperiode.
Stk. 3. Social-, børne- og integrationsministeren udpeger
et tilforordnet medlem fra Social-, Børne- og Integrations-
ministeriet, som ikke har stemmeret.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. marts 2014.
Lovforslag nr. L 97 Folketinget 2013-14
Social-, Børne- og Integrationsmin., j.nr. 2012-8641
CB000123
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets indhold og formål
2.1. En bredere repræsentation
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Den foreslåede ordning
2.2. Faste medlemmer fra de fire største kommuner
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Den foreslåede ordning
2.3. Ministerudpegning af formand og fire medlemmer til
Rådet for Etniske Minoriteter
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Den foreslåede ordning
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer
9. Sammenfattende vurdering af konsekvenser af lovforsla-
get
1. Indledning
Regeringen ønsker at styrke integrationen i Danmark. Det
fremgår derfor af regeringsgrundlaget ”Et Danmark, der står
sammen”, at Danmark skal være et sted, hvor alle uanset
baggrund føler sig velkomne og tager aktivt del i fællesska-
bet. I forlængelse af dette præsenterede regeringen i novem-
ber 2012 udspillet ”En styrket integrationspolitik”.
Et af indsatsområderne i integrationsudspillet er at styrke
nydanskeres medborgerskab. Regeringen vil arbejde for, at
alle borgere i landet bliver aktive medborgere. Dette sker
blandt andet ved at styrke nydanskeres deltagelse i demokra-
tiske processer og i foreningslivet og ved at sætte fokus på
øget inddragelse af civilsamfundet. Et aktivt og ligeværdigt
medborgerskab er en forudsætning for at få et ordentligt
fodfæste i det danske samfund. Det er vigtigt for tilhørsfor-
holdet til fællesskabet, at alle borgere stemmer ved valg og
på anden vis deltager i demokratiet. Det giver også stærkere
bånd til fællesskabet at deltage aktivt i foreningslivet og i ci-
vilsamfundet generelt.
Som led i integrationsindsatsen blev bl.a. Rådet for Etniske
Minoriteter oprettet ved vedtagelsen af lov om integration i
Danmark (integrationsloven), jf. lov nr. 474 af 1. juli 1998.
Rådet for Etniske Minoriteter har i dets nuværende form ek-
sisteret siden den 1. januar 1999, hvor integrationsloven
trådte i kraft, og består af 14 medlemmer med etnisk minori-
tetsbaggrund. Medlemmerne kommer fra de kommunale in-
tegrationsråd, som alle er repræsenteret i Repræsentantska-
bet for Rådet for Etniske Minoriteter, der blandt sine med-
lemmer vælger de 14 medlemmer til Rådet for Etniske Mi-
noriteter. Rådet for Etniske Minoriteter har til opgave at råd-
give den siddende minister på integrationsområdet om
spørgsmål af betydning for flygtninge og indvandrere.
Derudover er Rådet initiativtager til andre aktiviteter og sid-
der med i en række udvalg og følgegrupper på integrations-
området, kommunalt, nationalt og internationalt, ligesom
Rådet afgiver høringssvar vedrørende lovforslag på integra-
tionsområdet.
Med vedtagelsen af integrationsloven, der trådte i kraft den
1. januar 1999, blev der tillige indført adgang til oprettelse
af integrationsråd i de enkelte kommuner. Efter lovens § 42
skulle kommunalbestyrelsen oprette et integrationsråd i de
kommuner, hvor flere end 50 personer over 18 år i fælles-
skab fremsætter anmodning herom.
Ved lov nr. 1206 af 27. december 2003 blev det pr. 1. januar
2004 gjort frivilligt for kommunalbestyrelserne at beslutte,
hvorvidt de enkelte kommunalbestyrelser vil oprette et inte-
grationsråd. Baggrunden for ændringen var en anbefaling fra
Udvalget vedrørende kommunale råd og nævn mv., der blev
nedsat af regeringen i september 2002 med den opgave at
undersøge en række forhold vedrørende bl.a. råd og nævn på
det kommunale område. Udvalget fremkom i maj 2003 med
en rapport, hvor udvalget blandt andet anbefaler, at de loka-
le integrationsråd gøres frivillige. På den måde sikres, at
kommunalbestyrelsen som øverste myndighed i kommunen
selv kan beslutte, om der skal oprettes et integrationsråd, så-
ledes at de integrationsråd, der oprettes, afspejler den enkel-
te kommunalbestyrelses ønsker og behov for rådgivning i
forbindelse med kommunens varetagelse af integrationsind-
satsen.
Ifølge Rådets seneste undersøgelse findes der pr. 1. juli
2013 45 integrationsråd i landets 98 kommuner. En række
kommuner har siden lovændringen valgt forskellige frem-
gangsmåder i relation til, hvordan integrationsarbejdet tilret-
telægges lokalt uden at oprette integrationsråd. Det forven-
tes, at der også fremover vil være flere kommuner, der væl-
ger ikke at oprette integrationsråd.
2
2. Lovforslagets indhold og formål
Der er behov for at ændre Rådets sammensætning og orga-
nisering, da mindre end halvdelen af landets kommuner i
dag har et integrationsråd. Særligt er det et problem, at lan-
dets største kommuner med den største andel af etniske mi-
noriteter ikke er repræsenteret i Rådet, som det er konstrue-
ret i dag.
Der er desuden behov for at styrke Rådets gennemslagskraft
og mulighed for at præge integrationsarbejdet både lokalt og
centralt, med henblik på at skabe en stærkere og mere re-
præsentativ platform, som kan bidrage med indspil til udvik-
lingen af integrationspolitikken, således at Rådet i højere
grad bliver i stand til at sætte en integrationspolitisk dagsor-
den. Ved at foreslå en ændring af Rådets sammensætning får
integrationsområdet et stærkere talerør, som kan italesætte
de udfordringer, der er på integrationsområdet, og som i til-
knytning hertil kan fremføre Rådets bud på nye løsninger.
Herved får ministeren og regeringen en stærkere dialogpart-
ner, når integrationspolitikken skal udformes.
Forslaget om en bredere repræsentation i Rådet med repræ-
sentanter fra de større byer, lokale integrationsråd o.l. samt
andre videns- og fagpersoner har til formål at give Rådet en
bredere platform at arbejde ud fra ligesom repræsentantska-
bet for Rådet for Etniske Minoriteter vil blive styrket med
forslaget om, at de kommuner, der ikke nedsætter et integra-
tionsråd efter integrationsloven, får mulighed for at udpege
et medlem til repræsentantskabet.
Lovforslaget indeholder på den baggrund følgende elemen-
ter i forhold til Rådet for Etniske Minoriteters sammensæt-
ning og organisering:
– En bredere repræsentation
– Faste medlemmer fra de fire største kommuner
– Ministerudpegning af formand og fire medlemmer til
Rådet for Etniske Minoriteter
2.1. En bredere repræsentation
2.1.1. Gældende ret
Integrationsråd og Rådet for Etniske Minoriteters virksom-
hed er reguleret i §§ 42-44 i integrationslovens kapitel 8. Ef-
ter integrationslovens § 42, er det op til den enkelte kommu-
nalbestyrelse selv at beslutte, hvorvidt kommunalbestyrelsen
vil oprette et lokalt integrationsråd i kommunen.
Integrationsrådet består af mindst syv medlemmer med bo-
pæl i kommunen, og det er kommunalbestyrelsen, der udpe-
ger medlemmerne og fastsætter medlemstallet. Integrations-
rådets funktionsperiode følger den kommunale valgperiode.
Integrationsrådet kan afgive vejledende udtalelser om den
almindelige integrationsindsats i kommunen og om de inte-
grationsprogrammer, der tilbydes af kommunalbestyrelsen.
Efter § 43 i loven vælger hvert af de kommunale integrati-
onsråd en repræsentant til repræsentantskabet for Rådet for
Etniske Minoriteter, der derefter blandt sine medlemmer
vælger 14 medlemmer til Rådet for Etniske Minoriteter. In-
tegrationslovens § 44 regulerer Rådet for Etniske Minorite-
ters virksomhed. Medlemmerne vælges for en periode på 4
år. Funktionsperioden for både repræsentantskabet for Rådet
og for Rådet for Etniske Minoriteter følger den kommunale
valgperiode.
2.1.2. Den foreslåede ordning
Rådet for Etniske Minoriteter har hidtil været sammensat
udelukkende af medlemmer fra de kommunale integrations-
råd. Da det i dag kun er 45 kommuner, som har et integrati-
onsråd, og der er en udvikling i retning af, at færre og færre
kommuner opretter integrationsråd, er der behov for at æn-
dre på sammensætningen og organiseringen af Rådet.
Med den foreslåede nye bestemmelse i lovens § 43 foreslås
det derfor, at de kommunalbestyrelser, som ikke nedsætter
et integrationsråd efter integrationslovens § 42, får mulighed
for at udpege ét medlem til repræsentantskabet for Rådet for
Etniske Minoriteter. Det giver de kommuner, som organise-
rer integrationsarbejdet anderledes, mulighed for at blive re-
præsenteret i repræsentantskabet og eventuelt i Rådet. Der
er i dag kommuner, der har valgt at oprette et såkaldt Dia-
logforum, en Tænketank eller Medborgerråd i stedet for in-
tegrationsråd. Disse kommuner vil fremover få mulighed for
at deltage i repræsentantskabet og være på valg til Rådet.
2.2. Faste medlemmer i Rådet fra de fire største kommuner
2.2.1. Gældende ret
Efter de gældende regler i integrationslovens § 44, stk. 1,
vælger repræsentantskabet for Rådet hvert 4. år blandt sine
medlemmer 14 medlemmer til Rådet for Etniske Minorite-
ter. De 14 medlemmer udpeges således efter de gældende
regler af repræsentantskabet for Rådet, der består af med-
lemmer, som er udpeget af integrationsrådene i de kommu-
ner, der har oprettet et integrationsråd. Rådets funktionsperi-
ode følger den kommunale valgperiode.
2.2.2. Den foreslåede ordning
Den gældende model i loven med et råd udelukkende bestå-
ende af personligt valgte medlemmer fra de lokale integrati-
onsråd indebærer, at der ikke er sikret en deltagelse fra lan-
dets største byer i Rådet. Derved kan Rådet miste input fra
de kommuner, der har den største population af etniske mi-
noriteter og ofte de største udfordringer og erfaringer med
løsningsmodeller på området, såfremt de pågældende kom-
muner ikke har oprettet et integrationsråd. Det foreslås på
den baggrund, at der fremover i Rådet udpeges en repræsen-
tant fra hver af de fire største kommuner i landet Køben-
havn, Aarhus, Odense og Aalborg. Disse medlemmer udpe-
ges ligesom rådets øvrige medlemmer for en fireårig perio-
de.
2.3. Ministerudpegning af formand og fire medlemmer til
Rådet for Etniske Minoriteter
3
2.3.1. Gældende ret
Efter de gældende regler i integrationslovens § 44, stk. 1,
vælges de 14 medlemmer af Rådet for Etniske Minoriteter
af et repræsentantskab for alle integrationsråd i de kommu-
ner, der har oprettet et integrationsråd. Efter § 44, stk. 2,
vælger Rådet et medlem som formand og to medlemmer
som næstformænd. Social-, børne- og integrationsministeren
udpeger efter § 44, stk. 3, to tilforordnede medlemmer fra
Social-, Børne- og Integrationsministeriet, som ikke har
stemmeret.
2.3.2. Den foreslåede ordning
For yderligere at styrke muligheden for en bred repræsenta-
tion i Rådet for Etniske Minoriteter foreslås det således i
lovforslaget, at Rådet fremover sammensættes som en kom-
bination af medlemmer, der vælges af repræsentantskabet,
medlemmer, som er udpeget af ministeren, og et medlem fra
hver af de 4 største kommuner, der foreslås at få fast sæde i
Rådet.
Dette indebærer, at repræsentantskabet udpeger medlemmer
efter den gældende procedure som hidtil blandt sine med-
lemmer, hvor repræsentantskabet for Rådet blandt sine med-
lemmer vælger medlemmer til Rådet for en fireårig periode,
som følger den kommunale valgperiode. For at give mulig-
hed for en bredere repræsentation i Rådet foreslås det, at re-
præsentantskabet fremover alene udpeger 5 af medlemmer-
ne til Rådet mod 14 medlemmer efter de gældende regler.
Det foreslås endvidere for at skabe balance mellem antallet
af rådsmedlemmer valgt af repræsentantskabet og medlem-
mer udpeget af ministeren, at ministeren tillige udpeger 5
medlemmer, herunder formanden, ligeledes for en fireårig
funktionsperiode, som følger den kommunale valgperiode.
De resterende fire medlemmer af Rådet består af repræsen-
tanter fra hhv. København, Aarhus, Odense og Aalborg
kommuner, jf. ovenfor under pkt. 2.2.
De ministerudpegede medlemmer udpeges blandt kandidater
med relevant viden om hele eller dele af integrationsområ-
det.
Som led i regeringens arbejde med at styrke nydanskeres
deltagelse i demokratiske processer og i foreningslivet kan
de ministerudpegede medlemmer være forankret i organisa-
tioner eller i andre dele af civilsamfundet. Debattører, for-
skere mv. kan også være eksempler på kandidater til mini-
sterudpegede rådsmedlemmer.
Med lovforslaget bliver det muligt for ministeren at udpege
rådsmedlemmer, der ikke nødvendigvis har en etnisk mino-
ritetsbaggrund, men som har en særlig viden fra universi-
tetsmiljøer, praksisfelt m.v. om etniske minoriteter og de ud-
fordringer, det medfører.
Det foreslås endvidere, at social-, børne- og integrationsmi-
nisteren, i lighed med hvad der er gældende for de øvrige
råd under ministerens ressort, eksempelvis Børnerådet og
Rådet for Socialt Udsatte, udpeger formanden for Rådet for
Etniske Minoriteter.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative kon-
sekvenser for det offentlige.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet
Lovforslaget medfører ikke økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget medfører ikke administrative konsekvenser for
borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder
Et udkast til lovforslaget har været sendt i høring hos føl-
gende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Ankestyrelsen, Dansk Flygtningehjælp,
Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Røde Kors, Den Dan-
ske Dommerforening, Danske Advokater, Danske Regioner,
Det Centrale Handicapråd, Institut for Menneskerettigheder,
Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Aar-
hus Kommune, Odense Kommune, Aalborg Kommune, Rå-
det for Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte, Bør-
nerådet, Frivilligrådet, Danske Ældreråd og VISO.
9. Sammenfattende vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for det
offentlige
Ingen. Ingen.
Administrative konsekvenser for
det offentlige
Ingen. Ingen.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen. Ingen.
4
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen. Ingen.
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen. Ingen.
Miljømæssige konsekvenser for
borgerne
Ingen. Ingen.
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter de gældende regler i integrationsloven er repræsentant-
skabet for Rådet for Etniske Minoriteter udelukkende sam-
mensat af medlemmer valgt af de kommunale integrations-
råd. Der er i dag kun 45 kommuner, der har oprettet et inte-
grationsråd. Hvert integrationsråd vælger hvert fjerde år et
medlem til repræsentantskabet for Rådet blandt de medlem-
mer, der er udpeget blandt medlemmer af lokale flygtninge-
og indvandrerforeninger eller andre tilsvarende personer i
kommunen. Repræsentantskabets opgave er at vælge Rådet
for Etniske Minoriteter.
Med det foreslåede nye 2. pkt. i § 43, stk. 2, kan kommunal-
bestyrelsen i kommuner uden integrationsråd udpege et
medlem til repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minori-
teter.
Bestemmelsen indebærer, at alle landets kommunalbestyrel-
ser kan sende en repræsentant til det årlige møde i repræsen-
tantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter. Fra de kommu-
ner, der har nedsat integrationsråd, vil repræsentanten skulle
vælges blandt integrationsrådets medlemmer, jf. bestemmel-
sen i integrationslovens § 43, stk. 2. Repræsentantskabet for
Rådet vælger herefter blandt sine egne medlemmer på det
første møde efter et kommunalvalg 5 medlemmer til Rådet
for Etniske Minoriteter, jf. den foreslåede nye affattelse af §
44, stk. 1 i forslagets § 1, nr. 2. Repræsentantskabet bliver
således udvidet fra kun at have repræsentanter fra omkring
halvdelen af landets kommuner til at få mulighed for at få
repræsentanter fra alle landets kommuner med den foreslåe-
de nye bestemmelse i § 43, stk. 2. For repræsentanter, der
udpeges af lokale integrationsråd, gælder, at disse skal udpe-
ges blandt personer, der er udpeget blandt medlemmer af lo-
kale flygtninge- og indvandrerforeninger eller andre tilsva-
rende personer i kommunen, jf. integrationslovens § 43, stk.
2, 1. pkt. Et tilsvarende kriterium er ikke lagt ind i den fore-
slåede bestemmelse, og det vil således være op til den enkel-
te kommune at udpege et medlem, der findes at kunne vare-
tage opgaven. Kommunen vil herved bl.a. naturligt kunne
lægge vægt på, at den pågældende har viden om og indsigt i
spørgsmål i tilknytning til etniske minoriteters forhold lo-
kalt, fx fordi den pågældende – som det er tilfældet for de
repræsentanter, der udpeges af lokale integrationsråd – har
tilknytning til lokale flygtninge- og indvandrerforeninger el-
ler lignende.
Til nr. 2
Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforsla-
gets § 1, nr. 3, hvorefter Repræsentantskabet fremover væl-
ger fem af de 14 medlemmer af Rådet for Etniske Minorite-
ter.
Til nr. 3
Efter de gældende regler i integrationslovens § 44, stk. 1,
vælger repræsentantskabet for Rådet hvert fjerde år blandt
sine medlemmer 14 medlemmer til Rådet for Etniske Mino-
riteter. Det foreslås for at styrke muligheden for en bred re-
præsentation i Rådet, at Rådet fremover sammensættes af en
kombination af medlemmer, der dels vælges af repræsen-
tantskabet, dels udpeges af ministeren, og medlemmer ind-
stillet af de 4 største kommuner, der foreslås at få fast sæde i
Rådet.
Efter den foreslåede nye affattelse af § 44, stk. 1, 2. pkt.,
vælger repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter
hvert fjerde år blandt sine medlemmer alene 5 medlemmer
til Rådet for Etniske Minoriteter. Der henvises tillige til af-
snit 2.3. i de almindelige bemærkninger.
Bestemmelsen indebærer, at der på det førstkommende mø-
de efter lovens vedtagelse i repræsentantskabet for Rådet for
Etniske Minoriteter afholdes valg til Rådet for Etniske Mi-
noriteter. De medlemmer, der vælges efter bestemmelsen er
personligt valgte. Der kræves således ikke indstilling fra be-
styrelsen i den flygtninge- eller indvandrerforening, det lo-
kale integrationsråd, eller lignende forum, som den pågæl-
dende er medlem af.
Det foreslås tillige i den nye foreslåede bestemmelse i § 44,
stk. 1, 3. pkt., at kommunalbestyrelserne i København, Aar-
hus, Odense og Aalborg kommuner hver indstiller to med-
lemmer til Rådet for Etniske Minoriteter. Det er stadig væ-
sentligt, at Rådet for Etniske Minoriteter består af medlem-
mer, der har kontakt til, forståelse for og kendskab til etni-
ske minoriteter og integrationsudfordringerne lokalt. Der vil
derfor være naturligt, hvis der ved beslutningen lægges vægt
på, at den pågældende person har viden om og indsigt i
spørgsmål af betydning for flygtninge og indvandreres for-
hold i den pågældende kommune. En sådan viden og indsigt
vil ofte kunne være repræsenteret hos personer, der selv har
etnisk minoritetsbaggrund. Der henvises endvidere til be-
mærkningerne til § 1, nr. 1, for så vidt angår medlemmer til
Repræsentantskabet fra kommuner, der ikke har integrati-
onsråd.
5
De fire kommuners indstilling skal ske i overensstemmelse
med reglerne i ligestillingsloven, hvilket betyder, at kommu-
nalbestyrelsen skal foreslå både en kvinde og en mand, jf. li-
gestillingslovens § 9. Ministeren afgør, hvem der skal be-
skikkes som medlem og skal i den forbindelse tilstræbe en
ligelig kønssammensætning.
Bestemmelsen indebærer, at de fire kommuner er sikret en
fast plads i Rådet for Etniske Minoriteter. Det fastsættes der-
for i forretningsordenen for Repræsentantskabet for Rådet
for Etniske Minoriteter, at de fire nævnte kommuner ikke
kan vælges til Rådet for Etniske Minoriteter på repræsen-
tantskabsmødet, idet dette ville medføre dobbelt repræsenta-
tion.
Efter de gældende regler i § 44, stk. 2, i integrationsloven
vælger Rådet et medlem som formand og to medlemmer
som næstformand.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 44, stk. 1, 5. pkt., ud-
peger social-, børne- og integrationsministeren 5 medlem-
mer til Rådet for Etniske Minoriteter, herunder formanden.
Bestemmelsen indebærer, at social-, børne- og integrations-
ministeren får mulighed for at udpege medlemmer til Rådet
for Etniske Minoriteter, der ikke nødvendigvis kommer fra
de lokale integrationsråd eller fra det kommunale område.
Det foreslås således at give ministeren mulighed for at udpe-
ge medlemmer fra eksempelvis forskningsverdenen eller
særligt fremtrædende personer, der har markeret sig i den in-
tegrationspolitiske debat. Der kan også være mulighed for at
udpege et medlem, der har indsigt i et særligt geografisk el-
ler etnisk område.
Det gælder også her, at reglerne i ligestillingsloven skal
overholdes. Det vil sige, at ministeren skal følge proceduren
fastlagt i ligestillingslovens kapitel 4 ved nedsættelse af Rå-
det for Etniske Minoriteter og indberette den påtænkte sam-
mensætning til ministeren for ligestilling, inden beskikkelse
af medlemmer finder sted.
Ministerudpegning af formand kendes fra andre råd. Med
forslaget om at give ministeren hjemmel til at udpege for-
manden for Rådet ligestilles Rådet for Etniske Minoriteter i
den henseende med, hvad der kendetegner øvrige råd på mi-
nisterens ressortområde.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 44, stk. 2, følger Rå-
dets funktionsperiode den kommunale valgperiode. Dette er
en videreførelse af den gældende § 44, stk. 1, 2. pkt., i lo-
ven. Heraf følger, at Rådet for Etniske Minoriteter fungerer i
en fireårig periode og afløses af et nyt råd, der nedsættes
umiddelbart efter, at et repræsentantskab har valgt de fem
repræsentanter til et nyt råd, jf. den foreslåede bestemmelse
i § 44, stk. 1. Det vil i praksis ske i året efter afholdelsen af
valg til kommunalbestyrelserne, så det bliver den nyvalgte
kommunalbestyrelse, der træffer afgørelse efter lovens § 43,
stk. 2 eller § 44, stk. 1.
Efter den foreslåede nye affattelse af bestemmelsen i § 44,
stk. 3, udpeger social-, børne- og integrationsministeren et
tilforordnet medlem fra Social-, Børne- og Integrationsmini-
steriet, som ikke har stemmeret. Efter den gældende regel i §
44, stk. 2, udpeger ministeren to tilforordnede medlemmer
fra Social-, Børne- og Integrationsministeriet uden stemme-
ret.
De to tilforordnede medlemmer uden stemmeret fra ministe-
riet i Rådet for Etniske Minoriteter har tidligere repræsente-
ret to af søjlerne i det daværende Integrationsministeriums
arbejdsopdeling, henholdsvis udlændinge- og integrations-
området. Ved kongelig resolution af 3. oktober 2011 blev
udlændingeområdet flyttet fra det daværende Ministerium
for Flygtninge, Indvandrere og Integration til Justitsministe-
riet, og dele af integrationspolitikken delt op på flere forske-
lige ministerier. Da Social-, Børne- og Integrationsministeri-
et er det koordinerende ressortministerium på integrations-
området, foreslås det derfor, at antallet af tilforordnede redu-
ceres til en enkelt tilforordnet fra Social-, Børne- og Integra-
tionsministeriet.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. marts 2014.
6
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1115 af
25. september 2013, som ændret ved § 3 i lov nr.
894 af 4. juli 2013 og § 4 i lov nr. 895 af 4. juli
2013, foretages følgende ændringer:
§ 43....
Stk. 2. Hvert af de i § 42 nævnte integrationsråd
vælger hvert fjerde år blandt de i § 42, stk. 4, 2.
pkt. nævnte medlemmer et medlem til repræsen-
tantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter. Re-
præsentantskabets opgave er at vælge Rådet for Et-
niske Minoriteter.
1. I § 43, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:
»I kommuner uden integrationsråd kan kommunal-
bestyrelsen udpege et medlem til repræsentantskabet
for Rådet for Etniske Minoriteter.«
2. I § 43, stk. 2, 2. pkt., der bliver 3. pkt.,indsættes
efter »vælge« : »5 medlemmer til«
§ 44. Repræsentantskabet for Rådet for Etniske Mi-
noriteter vælger hvert fjerde år blandt sine med-
lemmer 14 medlemmer til Rådet for Etniske Mino-
riteter. Rådets funktionsperiode følger den kommu-
nale valgperiode.
Stk. 2. Rådet vælger et medlem som formand og to
medlemmer som næstformænd.
Stk. 3. Social- og integrationsministeren udpeger to
tilforordnede medlemmer fra Social- og Integrati-
onsministeriet, som ikke har stemmeret.
(…)
3. § 44, stk. 1-3, affattes således:
»Social-, børne- og integrationsministeren nedsætter
Rådet for Etniske Minoriteter, der består af 14 med-
lemmer. Repræsentantskabet for Rådet for Etniske
Minoriteter vælger hvert fjerde år blandt sine med-
lemmer fem medlemmer til Rådet for Etniske Mino-
riteter. Kommunalbestyrelserne i København, Aar-
hus, Odense og Aalborg kommuner indstiller hver to
medlemmer til Rådet for Etniske Minoriteter. Soci-
al-, børne- og integrationsministeren udpeger på
baggrund af indstillingerne og under iagttagelse af
reglerne i ligestillingsloven et medlem fra hver kom-
mune til Rådet for Etniske Minoriteter. Social-, bør-
ne- og integrationsministeren udpeger fem medlem-
mer til rådet for Etniske Minoriteter, heriblandt for-
manden.
Stk. 2. Rådets funktionsperiode følger den kommu-
nale valgperiode.
Stk. 3. Social-, børne- og integrationsministeren ud-
peger et tilforordnet medlem fra Social-, Børne- og
Integrationsministeriet, som ikke har stemmeret.«
7
§ 2
Loven træder i kraft den 1. marts 2014.
8