L 20 - svar på spm. 13 om at sikres en overgangsperiode for medier som eksempelvis Samsø Posten, fra kulturministeren

Tilhører sager:

Aktører:


KUU L 20, svar på spm 13.doc

https://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L20/spm/13/svar/1098707/1313940.pdf

Kulturministeren
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf : 33 92 33 70
Fax : 33 91 33 88
E-mail : kum@kum.dk
Web : www.kum.dk
Dok. nr. 2000250
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
16. december 2013
Folketingets Kulturudvalg har den 11. december 2013 stillet mig følgende spørgsmål,
nr. 13 (L 20), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for, hvor EU-Kommissionens statsstøttemeddelelse
(C(2013)7870 final, SG-Greffe(2013) D/19098 ministeren finder belæg for at der, jvf. 1.
behandlingen af L20 kan sikres en overgangsperiode for medier som eksempelvis Samsø
Posten, der har under 3 redaktionelle årsværk ansat?
Svar:
Det fremgår af lovforslagets § 18, stk. 2, at der etableres en treårig overgangsordning
for så vidt angår den redaktionelle produktionsstøtte, jf. lovforslagets § 2-5. Overgangs-
ordningen omfatter nyhedsmedier, der efter den nye lov vil opnå mindre i støtte end den
støtte, som nyhedsmediet fik i det senest afsluttede tilskudsår i de ordninger, der eksi-
sterede før lovens ikrafttræden. Ansøgninger om tilskud efter overgangsordningen vil
blive behandlet af medienævnet, jf. lovforslaget § 11, stk. 1. Jeg bemærker endvidere, at
lovforslagets § 18, stk. 5, giver ministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler
om overgangsordningen.
Overgangsordningen omtales i punkterne 6, 17 og 42 i Kommissionens afgørelse, som
der henvises til i spørgsmålet. Punkterne 6 og 17 indeholder en beskrivelse af over-
gangsordningen, mens punkt 42 indeholder Kommissionens vurdering af overgangsord-
ningen. I punkt 42 anfører Kommissionen bl.a. følgende: ”The eligibility criteria as set
out by the legislative proposal are considered objective and measurable and the setting-
up of an independent body for the assessment and decisions on applications for aid,
whose decisions are subject to legal revision, are considered appropriate measures.”
Punkt 42 i Kommissionens afgørelse indeholder en godkendelser af rammerne for over-
gangsordningen. Overgangsordningen vedrører medier, der får mindre i støtte i 2014
end i 2012. Dermed vil medier, som får støtte efter de nuværende ordninger, men som
Kulturudvalget 2013-14
L 20 endeligt svar på spørgsmål 13
Offentligt
Side 2
ikke har mindst 3 redaktionelle årsværk, og dermed ikke vil kunne opnå produktions-
støtte, få del i overgangsordningen lige som andre medier, der får mindre i støtte i den
nye ordning.
Marianne Jelved