Fremsat den 31. oktober 2019 af Dennis Flydtkjær (DF), René Christensen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Marie Krarup (DF), Hans Kristian Skibby (DF) og Peter Skaarup (DF)

Fremsat den 31. oktober 2019 af Dennis Flydtkjær (DF), René Christensen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF),
Søren Espersen (DF), Marie Krarup (DF), Hans Kristian Skibby (DF) og Peter Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om valg af privat inddrivelse for offentlige ikkestatslige fordringshavere
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af folketingsåret 2019-20 at fremsætte lovforslag, som gør det valgfrit for
offentlige ikkestatslige fordringshavere som f.eks. kommunerne, DSB m.fl. at overtage ansvaret for inddrivelse af deres gæld.
Beslutningsforslag nr. B 18 Folketinget 2019-20
AX023750
Bemærkninger til forslaget
Siden det i 2015 blev besluttet at stoppe al automatisk ind-
drivelse af gæld til det offentlige via Ét Fælles Inddrivelses-
system (EFI) og DebitorMotorInddrivelse (DMI), er der
iværksat en række initiativer og gennemført flere lovgiv-
ningstiltag med henblik på at genoprette den offentlige
gældsinddrivelse. Indtil videre har det dog vist sig ikke at
være nok, idet gælden til det offentlige er blevet ved at stige
og ved udgangen af 2018 udgjorde ca. 118 mia. kr. Samtidig
har det vist sig, at udviklingen af det nye inddrivelsessystem
(PSRM) har udfordringer ved at få tilkoblet fordringshaver-
ne, og på nuværende tidspunkt ser det ikke ud til, at den of-
fentlige inddrivelse vil være i fulde omdrejninger før tidligst
i 2020, jf. Rigsrevisionens beretning nr. 22/2018 om udvik-
ling af det nye inddrivelsessystem og tilslutning af for-
dringshavere.
Som led i denne genopretning af inddrivelsesområdet ind-
gik den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og
Det Konservative Folkeparti) samt Socialdemokratiet,
Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti,
Enhedslisten og Alternativet »Aftale om styrkelse af den of-
fentlige gældsinddrivelse« af 8. juni 2017 med henblik på at
sikre grundlaget for en sikker og effektiv fremadrettet ind-
drivelse af gæld til det offentlige. Som led heri blev det af-
talt, at kommunalt ejede forsyningsselskaber skal have mu-
lighed for at vælge privat inddrivelse og dermed fravælge
offentlig inddrivelse via restanceinddrivelsesmyndighederne
(Gældsstyrelsen). Forslag til lov om ændring af lov om ind-
drivelse af gæld til det offentlige og skatteindberetningslo-
ven, som udmønter denne del af aftalen, har været i høring
fra den 30. august til den 27. september 2019, og det forven-
tes, at skatteministeren i løbet af efteråret 2019 vil fremsætte
lovforslaget. Det er Dansk Folkeparti som aftalepart meget
tilfredse med.
Dansk Folkeparti har dog iagttaget, at der ud over forsy-
ningsselskaberne er en interesse blandt andre offentlige ik-
kestatslige fordringshavere, herunder særlig kommunerne,
som ligeledes ønsker at få lov til selv at tage ansvar for at
inddrive deres gæld. Det fremgår bl.a. af artiklen »Skat fej-
lede – men kommunerne har succes med at opkræve skatte-
gæld« bragt i Berlingske den 17. januar 2019. Dette ønske
vil Dansk Folkeparti gerne imødekomme. Da der imidlertid
er andre, der ikke ønsker at overtage inddrivelsesopgaven,
skal det være valgfrit og således et tilbud til dem, der måtte
have et ønske herom. Dansk Folkeparti foreslår således, at
udbrede ordningen for kommunalt ejede forsyningsvirksom-
heder til også at gælde andre offentlige ikke-statslige for-
dringshavere.
Offentlige ikkestatslige fordringshavere, som skal kunne
benytte den valgfrie ordning om inddrivelse af gæld, dækker
over eksempelvis kommunerne, DSB m.fl. Det er dog ikke
hensigten at udvide ordningen til også at gælde statslige
myndigheder som eksempelvis politiet. En nærmere af-
grænsning af, hvilke fordringshavere der skal omfattes af
den foreslåede ordning, bør drøftes blandt aftaleparterne bag
»Aftale om styrkelse af den offentlige gældsinddrivelse« af
8. juni 2017.
Dansk Folkeparti ser flere gode grunde til at udvide valg-
friheden til også at gælde andre fordringshavere end de
kommunale forsyningsvirksomheder.
For det første vil en valgfri inddrivelse af gæld sikre, at
skattemyndighederne, som i flere år ikke er lykkedes med at
inddrive tilgodehavende gæld, bliver aflastet. Der vil således
blive frigivet ressourcer hos Gældsstyrelsen, som kan bruges
fornuftigt på anden vis.
For det andet vurderes det, at der vil være en større mulig-
hed for at kunne inddrive mere gæld på kort sigt, indtil
Gældsstyrelsen og det nye inddrivelsessystem (PSRM) er
fuldt operationelt, hvilket vil være en stor gevinst for de for-
dringshavere, der har store gældsummer til gode.
For det tredje har de enkelte fordringshavere et større inci-
tament til at inddrive deres egne fordringer, og samtidig har
kommunerne vist, at de er effektive, når det kommer til ind-
drivelse af deres fordringer. I 2017 fik kommunerne midler-
tidigt lov til at inddrive misligholdte ejendomsskatter, jf. lov
nr. 114 af 31. januar 2017 (lovforslag nr. L 102, folketings-
året 2016-17), og ifølge en opgørelse fra Borgerservice Dan-
mark har det betydet en nedbringelse af gælden på 90 pct.
fra niveauet, da opgaven blev varetaget af skattemyndighe-
derne, jf. artiklen »Kommuner lægger pres på ny minister:
Har nedbragt gælden med 90 procent på to år« bragt på
dr.dk den 2. juli 2019.
Ordningen
Ordningen for de fordringshavere, der enten ønsker at va-
retage den fulde opgave med opkrævning og inddrivelse af
deres fordringer eller at lade en privat aktør stå for inddri-
velsesprocessen, skal følge samme afgrænsninger som for
de kommunale forsyningsvirksomheder, jf. tidligere omtalte
forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til
det offentlige og skatteindberetningsloven, hvilket bl.a. be-
tyder følgende:
– Ordningen omfatter som udgangspunkt kun nye gælds-
poster efter en fastsat skæringsdato.
– Det er frivilligt for offentlige ikkestatslige fordringsha-
vere, hvorvidt de ønsker at være omfattet af den alterna-
tive ordning, eller om de ønsker at oversende gældspo-
sterne til inddrivelse i Gældstyrelsen efter de nuværende
regler.
– Den enkelte fordringshaver skal positivt tilkendegive
over for Gældsstyrelsen, at vedkommende ønsker at be-
nytte den alternative ordning.
– De fordringshavere, der har valgt at være omfattet af
ordningen, har selv ansvaret for at afbryde forældelsen
af gældsposter via fogedretterne.
– Det ikke er muligt at sende gældsposter til inddrivelse i
Gældstyrelsen, såfremt den alternative inkassoproces har
været forgæves.
2
– Det bliver muligt at overvælte inkassoomkostningerne
på skyldneren.
Såfremt fordringshaveren ønsker at varetage opgaven med
at inddrive gæld, skal beslutningen gælde for en 3-årig peri-
ode, hvorefter fordringshaveren kan træffe beslutning om at
vælge offentlig inddrivelse for nye gældsposter via Gælds-
styrelsen eller at fortsætte under den alternative ordning. En
afgrænsning på en årrække er nødvendig, så det ikke er mu-
ligt at skifte fra måned til måned. Det sikrer en ensartethed
og en stabilitet, der vil gavne både fordringshaveren og
skyldneren. Endeligt forslår Dansk Folkeparti, at ordningen
evalueres efter 3 år.
3
Skriftlig fremsættelse
Dennis Flydtkjær (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om valg af privat
inddrivelse for offentlige ikkestatslige fordringshavere.
(Beslutningsforslag nr. B 18)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4