Fremsat den 31. oktober 2019 af Dennis Flydtkjær (DF), René Christensen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Marie Krarup (DF), Hans Kristian Skibby (DF) og Peter Skaarup (DF)

Fremsat den 31. oktober 2019 af Dennis Flydtkjær (DF), René Christensen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF),
Søren Espersen (DF), Marie Krarup (DF), Hans Kristian Skibby (DF) og Peter Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om nedsættelse af et forsimplingsudvalg
Folketinget pålægger regeringen at nedsætte et tværministerielt forankret forsimplingsudvalg, der i lighed med det tidligere
Saneringsudvalg skal komme med forslag til, hvilke afgifter der helt bør fjernes eller væsentligt forenkles, med henblik på at
skatte- og afgiftssystemet bliver mere enkelt. Der skal ligeledes nedsættes en referencegruppe til udvalget bestående af repræ-
sentanter fra erhvervslivet. Udvalgets kommissorium skal godkendes af Folketingets Skatteudvalg.
Beslutningsforslag nr. B 20 Folketinget 2019-20
AX023751
Bemærkninger til forslaget
Kort efter folketingsvalget i 2015 tog den daværende rege-
ring (Venstre) initiativ til at få udarbejdet en tilbundsgående
analyse af de eksisterende punktafgifter, der fremadrettet
skulle danne grundlag for ændringer af afgiftsområdet. For-
målet med analysen var at vurdere, om statens indtægter og
formålet med de enkelte afgifter stod mål med de admini-
strative byrder, som afgifterne især pålagde erhvervslivet.
Den tidligere regering ønskede at gøre det lettere og billige-
re at drive virksomhed i Danmark og nedsatte derfor et sane-
ringsudvalg, som skulle komme med forslag til, hvilke afgif-
ter der kunne fjernes. I »Kommissorium for analyse af sane-
ring af punktafgifter med nedsat saneringsudvalg« af 3. fe-
bruar 2016 fremgår det således: »Der er i dag en række
punktafgifter, hvor der igennem en længere årrække ikke
har været undersøgt, hvorvidt de statslige indtægter og hen-
synene bag står mål med de tilknyttede administrative byr-
der for virksomhederne og det offentlige.«
Saneringsudvalgets arbejde mundede ud i mange gode
forslag, og meget blev gennemført med vedtagelsen af lov-
forslag nr. L 103 Lov om ændring af tinglysningsafgiftslo-
ven og forskellige andre love og om ophævelse af lov om
afgift af antibiotika og vækstfremmere anvendt i foderstof-
fer (Afgiftssaneringspakke m.v.) (folketingsåret 2018-19, 1.
samling). Men ikke alle forslag til saneringer blev analyseret
af det tidligere Saneringsudvalg, f.eks. blev en række forslag
vedrørende chokoladeafgiftsloven ikke analyseret grundet
en verserende pilotsag ved Europa-Kommissionen (»Sane-
ring af punktafgifter«, Skatteministeriet, oktober 2017).
Dansk Folkeparti foreslår derfor, at de afgifter, der ikke blev
undersøgt af Saneringsudvalget, også skal være genstand for
et forsimplingsudvalg.
Formålet med forslaget er at følge op på det gode arbejde
og fortsætte oprydningen i virvaret af afgifter, så erhvervsli-
vet lettes for unødvendigt administrativt bøvl. For at opnå
dette foreslås det, at der nedsættes et forsimplingsudvalg –
lig den tidligere regerings Saneringsudvalg. Forsimplingsud-
valget skal komme med forslag til, hvilke afgifter der helt
kan fjernes eller gøres mere simple at forstå og administrere
for virksomhederne. Det gælder for afgifter, der ikke giver
adfærdsmæssig mening, f.eks. i forhold til sundhed, miljø,
klima m.v., afgifter, som har et lavt merprovenu i forhold til
de administrative byrder for virksomheder og det offentlige,
og afgifter, som kan gøres overflødige via anden regulering.
Udvalget kan endvidere komme med forslag til ændring af
de nuværende skatter og afgifter i de tilfælde, hvor der for-
skelsbehandles på sammenlignelige produkter m.v., og som
dermed skaber ulige konkurrenceforhold, f.eks. afgifts-
forskellen på mælkebaseret kakaodrik og plantebaseret ka-
kaodrik.
Udvalgets forslag må gerne medføre et mindreprovenu for
staten. Forslagsstillerne vil herefter sammen med Folketin-
gets øvrige partier tage stilling til de enkelte forslag, samt
hvordan en eventuel finansiering skal findes, f.eks. via en
bredere skattebase, som kan træde i stedet for de foreslåede
fjernelser og/eller lempelser af afgifter. Målet med udvalget
er ikke et lavere skattetryk, men derimod et mere simpelt
skatte- og afgiftssystem.
Eksempler på ulogiske afgifter
Nedenfor er nævnt en række eksempler på, hvad forslags-
stillerne mener er skøre eller ulogiske afgifter. Der er ikke
taget stilling til, om lige præcis disse afgifter skal fjernes.
Det skal et fremtidigt forsimplingsudvalg kigge nærmere på.
Nedenstående er således blot for at give eksempler på afgif-
ter, som ikke giver mening, og som kan indgå i udvalgets ar-
bejde.
Afgift på luften i softice
Der er i dag afgift på luften i softice, en såkaldt svulmeaf-
gift. Det er i sig selv svært at forklare danskerne, hvad bag-
grunden er for afgiften, men det har også vist sig at være ad-
ministrativt tungt for Skatteforvaltningen at kontrollere. Det
skyldes, at de forskellige maskiner puttede forskellige
mængder af luft i isen, hvilket medførte, at Skatteforvaltnin-
gen skulle kontrollere flere af de enkelte maskiner. Løsnin-
gen på det sidste blev, at man indførte en standardsvulme-
procent, hvilket dog ikke fjerner det ulogiske i, hvorfor der
overhovedet er en afgift på luften i softice (»Vanvids-afgift?
Staten tjener 300 millioner på luften i din softice«, B. T.,
den 15. december 2015).
Bedre bliver det ikke af, at den ismiks, som bruges til soft-
ice, ofte er den samme miks, som bruges til milkshake. For-
skellen er blot, at milkshaken er afgiftsfri, mens miksen er
pålagt afgift, hvis den benyttes til softice.
Isafgiften generelt
Isafgiften er generelt et eksempel på en punktafgift, som
kan give anledning til megen hovedrysten, når der ses på
konkrete eksempler.
Der er f.eks. ikke afgift på saftevand eller sodavand, men
vælger en producent at fryse saftevanden til is og sælge den,
skal der tillægges isafgift. Sælger producenten til gengæld
frys selv-is, er der ikke pålagt afgift, da det sælges optøet.
Afgift på autopærer
I en debat på DR1 under valgkampen i 2019 debatterede
nuværende statsminister Mette Frederiksen og daværende
statsminister Lars Løkke Rasmussen skattestigninger (»Fre-
deriksen gik i stå, da hun hev LED-pære frem: - Det faldt
helt til jorden, siger kommentator«, bragt på TV 2’s hjem-
meside den 2. juni 2019). Debatten omhandlede, om afgiften
skulle stige eller ej, men ingen stillede det rigtige spørgsmål:
Hvorfor er der overhovedet en afgift på en autopære til en
bil? Det er jo ikke sådan, at borgerne lader lyset på deres bil
stå tændt i en halv time, efter de er kommet hjem. Eller at
borgeren skifter pæren hver måned for at være sikker på, at
den virker. Lyset er tændt, når bilen er tændt. Det er der lov-
2
krav om. Vi skifter pæren, når den er sprunget. Afgiften har
altså ingen adfærdsregulerende effekt.
Tillægsafgift for mousserende vin
Der er i dag afgift på vin, hvilket tjener sundhedsformål,
da det ikke er sundt at drikke alkohol. Der er dog en tillægs-
afgift på vin, hvis trykket i en flaske kommer over 3 bar ved
20 grader, hvilket udløser en tillægsafgift på 3,35 kr./l. (»Øl-
og vinafgiftsloven«, Skatteministeriets hjemmeside).
Det giver mening, at der er afgift på alkoholiske drikke, da
alkohol er usundt, og at vi som samfund derfor gerne vil ad-
færdsregulere, så brugen af alkohol begrænses. Men bør af-
giften ikke sættes ud fra alkoholprocenten og ikke ud fra,
om trykket i vinflasken overstiger 3 bar?
Chokoladeafgift
Chokoladeafgiftsloven stammer fra 1922, hvor den havde
til hensigt at beskatte visse luksusvarer. Loven er meget
kompliceret, hvilket bl.a. fremgår af en række af den tidlige-
re skatteministers svar på spørgsmål fra Skatteudvalget, jf.
bl.a. Skatteudvalget alm. del – svar på spørgsmål 314-317
og 324-328 (folketingsåret 2018-19, 1. samling). Det frem-
går bl.a., at der kan være forskel på afgiften på to kager, selv
om begge er chokoladeovertrukne, således at der måske skal
betales fuld afgift for den ene, men måske ikke fuld afgift
for den anden. Et andet eksempel er, at kakaomælk er frita-
get for chokoladeafgift, mens der er afgift på plantebaseret
kakaodrik, jf. Skatteudvalget alm. del – svar på spørgsmål
60-62 (folketingsåret 2018-19, 2. samling).
Chokoladeafgiften er således kompliceret og ulogisk,
samtidig med at den skaber ulige konkurrenceforhold. Af-
giften vil derfor være et oplagt eksempel på en afgift, som et
forsimplingsudvalg bør kigge nærmere på.
Kaffeafgiften
I det tidligere Saneringsudvalgs endelige rapport, »Sane-
ring af punktafgifter«, offentliggjort på Skatteministeriets
hjemme i oktober 2017 blev det anbefalet at afskaffe kaf-
feafgiften. Anbefalingen blev baseret på, at afgiften alene
tjener et fiskalt formål, og at afskaffelsen ikke har nogen ne-
gative sundhedsmæssige konsekvenser. Afgiften er ikke ble-
vet afskaffet efterfølgende, hvilket man bør genoverveje at
gøre.
3
Skriftlig fremsættelse
Dennis Flydtkjær (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af et
forsimplingsudvalg.
(Beslutningsforslag nr. B 20)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4