Fremsat den 31. oktober 2019 af Dennis Flydtkjær (DF), René Christensen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Marie Krarup (DF), Hans Kristian Skibby (DF) og Peter Skaarup (DF)
Tilhører sager:
Aktører:
AX23751
https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20191/beslutningsforslag/B20/20191_B20_som_fremsat.pdf
Fremsat den 31. oktober 2019 af Dennis Flydtkjær (DF), René Christensen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Marie Krarup (DF), Hans Kristian Skibby (DF) og Peter Skaarup (DF) Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af et forsimplingsudvalg Folketinget pålægger regeringen at nedsætte et tværministerielt forankret forsimplingsudvalg, der i lighed med det tidligere Saneringsudvalg skal komme med forslag til, hvilke afgifter der helt bør fjernes eller væsentligt forenkles, med henblik på at skatte- og afgiftssystemet bliver mere enkelt. Der skal ligeledes nedsættes en referencegruppe til udvalget bestående af repræ- sentanter fra erhvervslivet. Udvalgets kommissorium skal godkendes af Folketingets Skatteudvalg. Beslutningsforslag nr. B 20 Folketinget 2019-20 AX023751 Bemærkninger til forslaget Kort efter folketingsvalget i 2015 tog den daværende rege- ring (Venstre) initiativ til at få udarbejdet en tilbundsgående analyse af de eksisterende punktafgifter, der fremadrettet skulle danne grundlag for ændringer af afgiftsområdet. For- målet med analysen var at vurdere, om statens indtægter og formålet med de enkelte afgifter stod mål med de admini- strative byrder, som afgifterne især pålagde erhvervslivet. Den tidligere regering ønskede at gøre det lettere og billige- re at drive virksomhed i Danmark og nedsatte derfor et sane- ringsudvalg, som skulle komme med forslag til, hvilke afgif- ter der kunne fjernes. I »Kommissorium for analyse af sane- ring af punktafgifter med nedsat saneringsudvalg« af 3. fe- bruar 2016 fremgår det således: »Der er i dag en række punktafgifter, hvor der igennem en længere årrække ikke har været undersøgt, hvorvidt de statslige indtægter og hen- synene bag står mål med de tilknyttede administrative byr- der for virksomhederne og det offentlige.« Saneringsudvalgets arbejde mundede ud i mange gode forslag, og meget blev gennemført med vedtagelsen af lov- forslag nr. L 103 Lov om ændring af tinglysningsafgiftslo- ven og forskellige andre love og om ophævelse af lov om afgift af antibiotika og vækstfremmere anvendt i foderstof- fer (Afgiftssaneringspakke m.v.) (folketingsåret 2018-19, 1. samling). Men ikke alle forslag til saneringer blev analyseret af det tidligere Saneringsudvalg, f.eks. blev en række forslag vedrørende chokoladeafgiftsloven ikke analyseret grundet en verserende pilotsag ved Europa-Kommissionen (»Sane- ring af punktafgifter«, Skatteministeriet, oktober 2017). Dansk Folkeparti foreslår derfor, at de afgifter, der ikke blev undersøgt af Saneringsudvalget, også skal være genstand for et forsimplingsudvalg. Formålet med forslaget er at følge op på det gode arbejde og fortsætte oprydningen i virvaret af afgifter, så erhvervsli- vet lettes for unødvendigt administrativt bøvl. For at opnå dette foreslås det, at der nedsættes et forsimplingsudvalg – lig den tidligere regerings Saneringsudvalg. Forsimplingsud- valget skal komme med forslag til, hvilke afgifter der helt kan fjernes eller gøres mere simple at forstå og administrere for virksomhederne. Det gælder for afgifter, der ikke giver adfærdsmæssig mening, f.eks. i forhold til sundhed, miljø, klima m.v., afgifter, som har et lavt merprovenu i forhold til de administrative byrder for virksomheder og det offentlige, og afgifter, som kan gøres overflødige via anden regulering. Udvalget kan endvidere komme med forslag til ændring af de nuværende skatter og afgifter i de tilfælde, hvor der for- skelsbehandles på sammenlignelige produkter m.v., og som dermed skaber ulige konkurrenceforhold, f.eks. afgifts- forskellen på mælkebaseret kakaodrik og plantebaseret ka- kaodrik. Udvalgets forslag må gerne medføre et mindreprovenu for staten. Forslagsstillerne vil herefter sammen med Folketin- gets øvrige partier tage stilling til de enkelte forslag, samt hvordan en eventuel finansiering skal findes, f.eks. via en bredere skattebase, som kan træde i stedet for de foreslåede fjernelser og/eller lempelser af afgifter. Målet med udvalget er ikke et lavere skattetryk, men derimod et mere simpelt skatte- og afgiftssystem. Eksempler på ulogiske afgifter Nedenfor er nævnt en række eksempler på, hvad forslags- stillerne mener er skøre eller ulogiske afgifter. Der er ikke taget stilling til, om lige præcis disse afgifter skal fjernes. Det skal et fremtidigt forsimplingsudvalg kigge nærmere på. Nedenstående er således blot for at give eksempler på afgif- ter, som ikke giver mening, og som kan indgå i udvalgets ar- bejde. Afgift på luften i softice Der er i dag afgift på luften i softice, en såkaldt svulmeaf- gift. Det er i sig selv svært at forklare danskerne, hvad bag- grunden er for afgiften, men det har også vist sig at være ad- ministrativt tungt for Skatteforvaltningen at kontrollere. Det skyldes, at de forskellige maskiner puttede forskellige mængder af luft i isen, hvilket medførte, at Skatteforvaltnin- gen skulle kontrollere flere af de enkelte maskiner. Løsnin- gen på det sidste blev, at man indførte en standardsvulme- procent, hvilket dog ikke fjerner det ulogiske i, hvorfor der overhovedet er en afgift på luften i softice (»Vanvids-afgift? Staten tjener 300 millioner på luften i din softice«, B. T., den 15. december 2015). Bedre bliver det ikke af, at den ismiks, som bruges til soft- ice, ofte er den samme miks, som bruges til milkshake. For- skellen er blot, at milkshaken er afgiftsfri, mens miksen er pålagt afgift, hvis den benyttes til softice. Isafgiften generelt Isafgiften er generelt et eksempel på en punktafgift, som kan give anledning til megen hovedrysten, når der ses på konkrete eksempler. Der er f.eks. ikke afgift på saftevand eller sodavand, men vælger en producent at fryse saftevanden til is og sælge den, skal der tillægges isafgift. Sælger producenten til gengæld frys selv-is, er der ikke pålagt afgift, da det sælges optøet. Afgift på autopærer I en debat på DR1 under valgkampen i 2019 debatterede nuværende statsminister Mette Frederiksen og daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen skattestigninger (»Fre- deriksen gik i stå, da hun hev LED-pære frem: - Det faldt helt til jorden, siger kommentator«, bragt på TV 2’s hjem- meside den 2. juni 2019). Debatten omhandlede, om afgiften skulle stige eller ej, men ingen stillede det rigtige spørgsmål: Hvorfor er der overhovedet en afgift på en autopære til en bil? Det er jo ikke sådan, at borgerne lader lyset på deres bil stå tændt i en halv time, efter de er kommet hjem. Eller at borgeren skifter pæren hver måned for at være sikker på, at den virker. Lyset er tændt, når bilen er tændt. Det er der lov- 2 krav om. Vi skifter pæren, når den er sprunget. Afgiften har altså ingen adfærdsregulerende effekt. Tillægsafgift for mousserende vin Der er i dag afgift på vin, hvilket tjener sundhedsformål, da det ikke er sundt at drikke alkohol. Der er dog en tillægs- afgift på vin, hvis trykket i en flaske kommer over 3 bar ved 20 grader, hvilket udløser en tillægsafgift på 3,35 kr./l. (»Øl- og vinafgiftsloven«, Skatteministeriets hjemmeside). Det giver mening, at der er afgift på alkoholiske drikke, da alkohol er usundt, og at vi som samfund derfor gerne vil ad- færdsregulere, så brugen af alkohol begrænses. Men bør af- giften ikke sættes ud fra alkoholprocenten og ikke ud fra, om trykket i vinflasken overstiger 3 bar? Chokoladeafgift Chokoladeafgiftsloven stammer fra 1922, hvor den havde til hensigt at beskatte visse luksusvarer. Loven er meget kompliceret, hvilket bl.a. fremgår af en række af den tidlige- re skatteministers svar på spørgsmål fra Skatteudvalget, jf. bl.a. Skatteudvalget alm. del – svar på spørgsmål 314-317 og 324-328 (folketingsåret 2018-19, 1. samling). Det frem- går bl.a., at der kan være forskel på afgiften på to kager, selv om begge er chokoladeovertrukne, således at der måske skal betales fuld afgift for den ene, men måske ikke fuld afgift for den anden. Et andet eksempel er, at kakaomælk er frita- get for chokoladeafgift, mens der er afgift på plantebaseret kakaodrik, jf. Skatteudvalget alm. del – svar på spørgsmål 60-62 (folketingsåret 2018-19, 2. samling). Chokoladeafgiften er således kompliceret og ulogisk, samtidig med at den skaber ulige konkurrenceforhold. Af- giften vil derfor være et oplagt eksempel på en afgift, som et forsimplingsudvalg bør kigge nærmere på. Kaffeafgiften I det tidligere Saneringsudvalgs endelige rapport, »Sane- ring af punktafgifter«, offentliggjort på Skatteministeriets hjemme i oktober 2017 blev det anbefalet at afskaffe kaf- feafgiften. Anbefalingen blev baseret på, at afgiften alene tjener et fiskalt formål, og at afskaffelsen ikke har nogen ne- gative sundhedsmæssige konsekvenser. Afgiften er ikke ble- vet afskaffet efterfølgende, hvilket man bør genoverveje at gøre. 3 Skriftlig fremsættelse Dennis Flydtkjær (DF): Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af et forsimplingsudvalg. (Beslutningsforslag nr. B 20) Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling. 4