Fremsat den 31. oktober 2019 af Søren Egge Rasmussen (EL), Jette Gottlieb (EL) og Mai Villadsen (EL)

Fremsat den 31. oktober 2019 af Søren Egge Rasmussen (EL), Jette Gottlieb (EL) og Mai Villadsen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om bedre og enklere regler for klimatilpasning i kommuner
Folketinget pålægger regeringen at genindføre 100-pro-
centsmedfinansieringsordningen for klimatilpasningsprojek-
ter og forenkle reglerne for medfinansieringsprojekter, her-
under at afbureaukratisere samspillet med det statslige for-
syningssekretariat, at give forsyningsselskaber mulighed for
at være udfører og bygherre og at forenkle finansieringsfor-
holdene ved projekter for private fællesveje.
Beslutningsforslag nr. B 19 Folketinget 2019-20
AX023748
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en genfremsættelse af beslutnings-
forslag nr. B 25, folketingsåret 2017-18. Der henvises til
www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2017-18, til-
læg A, B 25 som fremsat, tillæg B, beretning over B 25, og
tillæg F, møde 40 kl. 14.38.
Klimaændringerne er i dag en realitet, som bl.a. kommer
til udtryk i voldsommere vejr, herunder hyppigere og vold-
sommere skybrud, der hurtigere end ventet lægger pres på
de kommunale spildevandssystemer.
Med virkning fra januar 2013 gennemførte den daværende
regering (S, RV og SF), Enhedslisten og Det Konservative
Folkeparti en ændring af reglerne for finansiering af klima-
tilpasningsløsninger gennem vedtagelse af lovforslag nr. L
98 (folketingsåret 2012-13). Reglerne blev ændret, så forsy-
ningsselskaberne kunne indgå i finansiering af overfladeløs-
ninger frem for alene at udbygge kloakker, hvorved der kun-
ne gennemføres projekter, som ikke alene har en regnvands-
løsning, men kombinerer den med rekreative formål. Forsy-
ningsselskaberne kunne desuden indgå med 100 pct. finan-
siering – den såkaldte 100-procentsmedfinansieringsord-
ning.
I 2016 ændrede V-regeringen imidlertid ordningen, så
kommunerne skulle medfinansiere 25 pct. af investeringen,
hvilket virkede som gift på mange klimatilpasningsprojek-
ter, idet mange kommuner ikke kunne finde penge i budget-
terne hertil. Konsekvensen var, at mange projekter blev lagt
på hylden.
Den oprindelige ordning var endvidere meget bureaukra-
tisk opbygget, idet alle projekter skulle godkendes af et
statsligt forsyningssekretariat, der skulle kontrollere, at for-
syningsselskaberne ikke hævede taksterne mere, end klima-
tilpasningsprojekterne berettigede til.
Også andre forhold, som f.eks. bygherrerollen har været et
problem, fordi den ikke ligger der, hvor kompetencen er,
nemlig hos forsyningsselskaberne.
Det indgik i aftalen fra 2013, at der i 2015 skulle gennem-
føres en evaluering af modellen. Denne evaluering er imid-
lertid først blevet færdig og offentliggjort i april 2017.
Evalueringen viser, at samfundet opnår store besparelser
ved at flytte investeringerne til overfladeløsninger frem for
traditionelle løsninger med nedgravede rør. De 104 kommu-
nale klimatilpasningsprojekter, der er evalueret, har kostet
1,1 mia. kr., men ville ved traditionelle løsninger under jor-
den have kostet 4,4 mia. kr. Der er altså tale om en besparel-
se på 3,3 mia. kr.
Som KL udtaler, kan det kun gå for langsomt med at få
gang i projekterne igen, hvilket kræver en tilbagerulning af
25-procentskravet, så forsyningsselskaberne igen kan finan-
siere 100 pct., og at der gennemføres en afbureaukratisering
af den oprindelige model.
KL᾽s nyhedsbrev, Momentum, foretog i 2015 en undersø-
gelse af reglerne for klimatilpasning. Der blev her peget på
en række problemer, som bør håndteres som led i en forenk-
ling af reglerne.
Det danske samfund står over for enorme investeringer i
klimatilpasning. Med undersøgelsen og evalueringen har vi
nu et redskab til at ændre regelsættet, så vi får en optimal
model, der samtidig er den samfundsøkonomisk billigste.
Forslagsstillerne vil fremhæve tre aspekter, som – ud over
tilbagerulning til 100 pct. finansiering – bør ændres:
1) Afbureaukratisering af samspillet med Forsyningsse-
kretariatet. Det statslige forsyningssekretariat blev som
nævnt oprettet med det formål at kontrollere, at forsynings-
selskaberne ikke hævede taksterne mere, end klimatilpas-
ningsprojekterne berettigede til. Dette betød en meget bu-
reaukratisk og tidskrævende proces, idet Forsyningssekreta-
riatet skulle godkende alle klimatilpasningsprojekter. Fra
2016 blev dette ændret, så der ikke længere var krav om for-
udgående godkendelse af projekter, men i stedet en efterføl-
gende kontrol. Ifølge evalueringen viser praksis, at medfi-
nansieringsordningen ikke er blevet misbrugt, og at den tæt-
te kontrol derfor i dag må anses for overflødig. Derfor fore-
slås kravet om samspil med Forsyningssekretariatet yderli-
gere neddroslet ved f.eks. at skifte til en ordning med stik-
prøvekontrol. Det foreslås, at ordningen tilrettes efter dialog
med KL.
2) Forsyningsselskaber skal have mulighed for at være ud-
fører eller bygherre. I dag kan forsyningsselskaberne ikke
selv være bygherre. Det er enten kommunerne eller private,
som ofte har ringe forudsætninger for at varetage denne op-
gave. Reglerne bør ændres, så forsyningsselskaberne kan til-
byde at være bygherre i klimatilpasningsprojekter sammen
med kommuner eller boligforeninger og sammen med f.eks.
grundejerforeninger om klimatilpasning af private fællesve-
je.
3) Forenkling af finansieringsforholdene ved projekter for
private fællesveje, hvor forsyningsselskaber kan medfinan-
siere væsentlige dele af klimatilpasningsprojekterne. Der er
på landsplan kun gennemført få klimatilpasningsprojekter på
private fællesveje, selv om potentialet for klimatilpasning af
veje er stort, og medfinansiering fra forsyningsselskaberne
kan opnås. Det lave antal projekter skyldes, at de gældende
regler kræver, at grundejerne både skal være bygherre og
samtidig lægge ud for forsyningsselskabets medfinansiering
ved f.eks. at optage lån, som efterfølgende afvikles over en
20-årig periode via årlige tilskud fra forsyningsselskabet.
Disse to forhold er naturligvis en kraftig barriere. Reglerne
bør ændres, så forsyningsselskabet både kan tilbyde at være
bygherre og erlægge sin medfinansiering ved projektets gen-
nemførelse, så en grundejerforening ikke skal hæfte solida-
risk i f.eks. 20 år for denne del af investeringen, indtil lånet
er nedskrevet. Reglerne bør ændres med tilbagevirkende
kraft, så de få frontløbere på området kan tilrette finansierin-
gen efter de nye regler.
Generelt opfordrer forslagsstillerne til, at regeringen ind-
drager KL i udarbejdelsen af et bedre og enklere regelsæt.
2
Skriftlig fremsættelse
Søren Egge Rasmussen (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om bedre og enklere
regler for klimatilpasning i kommuner.
(Beslutningsforslag nr. B 19)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3