L 22 - svar på MFU spm. 4 om, hvilke andre EU-medlemsstater – udover Holland og Sverige – der har et særligt fradrag for såkaldt hybrid kernekapital, fra skatteministeren

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 22 - Forslag til lov om ændring af ligningsloven, kursgevinstloven og pensi-
onsafkastbeskatningsloven (Ophævelse af visse regler om beskatning af renter og kursge-
vinster og -tab på hybrid kernekapital m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 4 af 21. oktober 2019. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Lars Boje Mathiesen (NB).
Morten Bødskov
/ Camilla Christensen
31. oktober 2019
J.nr. 2019 - 7049
Skatteudvalget 2019-20
L 22 endeligt svar på spørgsmål 4
Offentligt
Side 2 af 2
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvilke andre EU-medlemsstater – udover Holland og Sverige
– der har et særligt fradrag for såkaldt hybrid kernekapital? Endvidere bedes ministeren
redegøre for, om Europa-Kommissionen også har vurderet, at fradraget i disse medlems-
stater kan medføre en positiv forskelsbehandling af den finansielle sektor, som kan ud-
gøre statsstøtte, og om de enkelte medlemsstater på linje med Danmark har konkrete pla-
ner om at fjerne det særlige fradrag.
Svar
Skatteministeriet har ikke foretaget en generel undersøgelse af, om andre medlemsstater
har et særligt fradrag for såkaldt hybrid kernekapital. Som angivet i bemærkningerne til
FSR i høringsskemaet, jf. L 22 – bilag 1, har Skatteministeriet forhørt sig om fradragsreg-
lerne i andre medlemsstater, men har pt. ikke nærmere oplysninger herom end det anførte
i bemærkningerne til lovforslaget, hvoraf det fremgår, at Sverige og Nederlandene har til-
passet deres nationale lovgivning på lignende vis. Skatteministeriet er desuden ikke be-
kendt med, hvorvidt andre medlemsstater har konkrete planer om at afskaffe sådanne
særlige fradrag.
Skatteministeriet har af Europa-Kommissionen fået oplyst, at Europa-Kommissionen har
foretaget en generel undersøgelse af fradragsreglerne for hybrid kernekapital i medlems-
staterne. Skatteministeriet har i denne forbindelse ikke fået nærmere oplysninger om,
hvilke andre medlemsstaters fradragsregler, der konkret måtte have været eller eventuelt
er genstand for en sådan undersøgelse. Skatteministeriet er heller ikke af Europa-Kom-
missionen blevet oplyst om eventuelle vurderinger af andre medlemsstaters regler, som
Europa-Kommissionen måtte have foretaget i denne forbindelse.
Det har været afgørende for regeringen, at der ikke kan rejses tvivl om, hvorvidt de dan-
ske regler er i overensstemmelse med statsstøttereglerne. I princippet kunne ensartede
regler for finansielle og ikke-finansielle virksomheder – hvilket er afgørende i forhold til
spørgsmålet om statsstøtte – også opnås ved at udbrede reglerne, så alle virksomheder
blev omfattet. Det vil imidlertid ikke være hensigtsmæssigt at opretholde de særlige regler
eller endda udvide dem, da fradragsreglerne tilskynder de finansielle virksomheder til at
basere sig på hybrid kernekapital frem for egentlig egenkapital, som vurderes at have
bedre egenskaber i forhold til at absorbere tab.
Hertil kommer, at fradragsretten for hybrid kernekapital stammer fra tiden efter finanskri-
sen. Siden da er kapitalkravene til bankerne blev skærpet, og bankernes soliditet er derfor
en anden i dag, end situationen var, da fradraget for hybrid kernekapital blev indført.
Det foreslås på denne baggrund at ophæve de særlige regler, der i dag giver finansielle ud-
stedere fradragsret for renteudgifter på såkaldt hybrid kernekapital m.v., uanset at de al-
mindelige skatteretlige kriterier for, at der er tale om renter, ikke er opfyldt.