REU alm. del - svar på spm. 328 om dommen fra Højesteret af 10. september 2019 i sagen BS‐48104/2018‐HJR, 2. afdeling giver anledning til overvejelser om at indskærpe eller ændre regler, der gælder for kropsvisitation af indsatte i fængsler, fra justitsministeren

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 328 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. september 2019.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Nick Hækkerup
/
Lars Solskov Lind
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 30. oktober 2019
Kontor: Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Sagsbeh: Joachim Slott Sørensen
Sagsnr.: 2019-0030-2643
Dok.: 1238421
Retsudvalget 2018-19 (2. samling)
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 328
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 328 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere dommen fra Højesteret af 10. sep-
tember 2019 i sagen BS-48104/2018-HJR, 2. afdeling, og op-
lyse, om dommen giver anledning til overvejelser om at ind-
skærpe eller ændre regler, der gælder for kropsvisitation af ind-
satte i fængsler?”
Svar:
Kropsvisitationer af indsatte i kriminalforsorgens institutioner foretages
bl.a. for at opdage farlige genstande og ulovlige stoffer, og det er derfor vig-
tigt for kriminalforsorgens personale at have denne mulighed. Kropsvisita-
tion udgør imidlertid et indgreb over for den indsatte og må derfor kun ske,
når betingelserne for det er opfyldt, herunder at indgrebet ikke må være
uproportionalt, og at det skal foretages så skånsomt, som omstændighederne
tillader.
Højesterets dom af 10. september 2019 vedrører en person, der i forbindelse
med indlæggelse på en retspsykiatrisk afdeling blev kropsvisiteret et større
antal gange. Det centrale spørgsmål i sagen var, hvorvidt psykiatrilovens
regler om kropsvisitation blev overholdt.
Højesteret finder i den forbindelse bl.a., at det ikke er godtgjort, at der fo-
relå samtykke til kropsvisitationerne. Højesteret finder desuden, at kropsvi-
sitationerne skete i strid med den dagældende bestemmelse i psykiatrilovens
§ 19 a, stk. 1, nr. 3, hvorefter en beslutning om kropsvisitation forudsatte en
begrundet mistanke om, at medikamenter, rusmidler eller farlige genstande
var blevet eller ville blive forsøgt indført.
Regelgrundlaget for foretagelse af visitationer af indsatte i kriminalforsor-
gens institutioner adskiller sig væsentligt fra reglerne i psykiatriloven, der
var relevante i forbindelse Højesterets dom. Justitsministeriet finder derfor
ikke, at dommen i sig selv giver anledning til at indskærpe eller ændre reg-
lerne om kropsvisitation i kriminalforsorgens institutioner.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-
talelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende om
en nylig dom afsagt i en konkret sag vedrørende visitation af en indsat i en
af kriminalforsorgens institutioner:
”Direktoratet for Kriminalforsorgen kan oplyse, at kriminal-
forsorgen den 13. april 2018 blev stævnet af en indsat, der ned-
3
lagde påstand om, at kriminalforsorgen skal anerkende, at afgø-
relsen om at udsætte den pågældende indsatte for helt automati-
ske og daglige kropsvisitationer og celleransagning, er ugyldig.
Det blev fra den pågældende indsattes side bl.a. gjort gældende,
at visitationerne har været iværksat og gennemført ulovligt, og
at visitationerne har været ydmygende for den pågældende. Det
blev endvidere gjort gældende, at der foreligger en krænkelse af
Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3
og/eller artikel 8.
Det bemærkes, at den pågældende indsatte var undergivet en
forholdsordre om ”særligt skærpet opmærksomhed”, der bl.a.
indebar rutinemæssige kropsvisitationer og celleransagninger.
Det blev fra kriminalforsorgens side under sagen gjort gæl-
dende, at der har været tilstrækkelig hjemmel til visitationsord-
ningen (i praksis forholdsordren om "særligt skærpet opmærk-
somhed") i straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 1, ligesom denne
ikke har været i strid med Den Europæiske Menneskerettigheds-
konventions artikel 3 og/eller 8.
Retten i Horsens afsagde dom i sagen den 8. oktober 2019. Ret-
ten fandt, at kriminalforsorgen skal anerkende, at afgørelsen om
at forlænge de helt automatiske og daglige kropsvisitationer og
efterfølgende afgørelser om fortsat at udsætte den pågældende
indsatte for helt automatiske og daglige kropsvisitationer er
ugyldige. Retten fastsatte godtgørelsen til den indsatte til 25.000
kr.
Retten fandt, at selve etableringen af visitationsregimer og ind-
placering i sikkerhedsklasser med dermed angivne retnings-
linjer for omfanget af blandt andet visitationer, ikke er i strid
med straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 1, ligesom en for-
holdsordre, som den i sagen omhandlede, herunder afgørelsen
om, at der skal ske daglige kropsvisitationer, kan udstedes med
hjemmel i bestemmelsen.
Retten fandt endvidere, at rutinemæssige daglige kropsvisitatio-
ner ikke nødvendigvis er i strid med Den Europæiske Menne-
skerettighedskonventions artikel 3 eller artikel 8, selv om disse
foretages afklædt og ved indtagelse af ydmygende stillinger,
idet kropsvisitationerne kan være nødvendige for at opretholde
sikkerheden og forebygge forbrydelser.
Efter en samlet vurdering af omstændighederne i sagen fandt
retten, at den første afgørelse om, at den pågældende indsatte i
en foreløbig periode på 3 måneder skulle undergives den sær-
lige forholdsordre om skærpet opmærksomhed, ikke er i strid
med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3
eller 8, og at den heller ikke er i strid med proportionalitetsprin-
cippet, hvorfor der ikke fandtes grundlag for at tilsidesætte
4
denne afgørelse som ugyldig.
Vedrørende de efterfølgende afgørelser om fortsat visitation
fandt retten, at kriminalforsorgen ikke havde godtgjort, at det
har været nødvendigt at opretholde de daglige kropsvisitationer,
hvorfor de efterfølgende daglige rutinemæssige kropsvisitatio-
ner var i strid med straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 1.
Retten fandt endvidere, at de efterfølgende kropsvisitationer in-
debar en nedværdigende behandling i strid med Den Europæi-
ske Menneskerettighedskonventions artikel 3, henset til karak-
teren af kropsvisitationerne, som jævnligt indebar ydmygende
stillinger og undersøgelse af intime steder på kroppen i en peri-
ode, der efter de første 3 måneder, fortsatte i yderligere 8 måne-
der.
Endelig fandt retten, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte
kriminalforsorgens skøn i forbindelse med afgørelserne om dag-
lig celleransagninger, hvorfor der ikke fandtes grundlag for at
tilsidesætte den del af kriminalforsorgens afgørelse, der vedrø-
rer celleransagninger, som ugyldig.
I henhold til princippet i erstatningsansvarslovens § 26 sammen-
holdt med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions ar-
tikel 13 fandt retten, at pågældende indsatte har krav på godtgø-
relse og fastsatte denne til 25.000 kr.
Direktoratet har besluttet ikke at anke dommen og er nu i færd
med at overveje ændringer i de generelle procedurer i forhold til
anvendelse af forholdsordren om særligt skærpet opmærksom-
hed, således at det sikres, dels at beslutningen om anvendelsen
af forholdsordren jævnligt tages op til fornyet overvejelse, og
kun forlænges, hvis dette findes i overensstemmelse med ”nød-
vendighedskravet” i straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 1, dels
at der altid gøres notat om begrundelsen for en eventuel beslut-
ning om at forlænge anvendelsen af forholdsordren.
Direktoratet kan i øvrigt oplyse, at der for tiden ikke er indsatte,
der er undergivet forholdsordren om særligt skærpet opmærk-
somhed.”
I forhold til Retten i Horsens’ dom af 8. oktober 2019 om kropsvisitationer
foretaget over for en indsat i en af kriminalforsorgens institutioner har jeg
noteret mig, at Direktoratet for Kriminalforsorgen er i færd med at overveje,
hvilke skridt der skal tages for at sikre, at kriminalforsorgens procedurer for
anvendelsen af forholdsordren om særligt skærpet opmærksomhed tager
højde for dommen.