L 20 - svar på spm. 7 om antal medier, der får gavn af statsstøttegodkendelsen, fra kulturministeren

Tilhører sager:

Aktører:


KUU L 20, svar på spm 7.doc

https://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L20/spm/7/svar/1098681/1313879.pdf

Kulturministeren
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf : 33 92 33 70
Fax : 33 91 33 88
E-mail : kum@kum.dk
Web : www.kum.dk
Dok. nr. 2000235
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
16. december 2013
Folketingets Kulturudvalg har den 11. december 2013 stillet mig følgende spørgsmål,
nr. 7 (L 20), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for, hvad der er baggrunden for, at Kommissionen i statsstøt-
temeddelelse (C(2013)7870 final, SG-Greffe(2013) D/19098) side 2 (pkt 2 (5)) kan anslå,
at der vil være 55-60 medier, der vil få gavn af støtte. Hvad er det for oplysninger, rege-
ringen har givet til Kommissionen, som giver anledning til denne forventning set i lyset
af, at der ikke i lovforslaget fremgår forventet antal, udelukkende antal ansøgere i
2012?
Svar:
På baggrund af de oplysninger, som blev indhentet i forbindelse med de politiske for-
handlinger om en ny mediestøtteaftale, jf. min besvarelsen af spørgsmål nr. 6 (L 20),
vurderede Kulturstyrelsen, at ca. 55-60 medier vil kunne opnå støtte under hovedord-
ningen. Tallet omfatter dels de medier, der får distributionsstøtte efter de eksisterende
ordninger, og som forventes at opfylde betingelserne for støtte under den nye hovedord-
ning, dels eksisterende internetmedier, som ikke hidtil har været berettiget til støtte.
Det er almindelig praksis, at der i forbindelse med notifikation af en støtteordning til
Kommissionen oplyses om det forventede antal støttemodtagere. Jeg antager, at det er
disse oplysninger, der ligger til grund for Kommissionens bemærkninger herom i punkt
5 Kommissionens afgørelse.
Marianne Jelved
Kulturudvalget 2013-14
L 20 endeligt svar på spørgsmål 7
Offentligt