REU alm. del - svar på spm. 88 om nedsættelsen af en bred taskforce, fra sundheds- og ældreministeren

Folketingets Retsudvalg har den 26. juli 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 88 (alm.
del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Spørgsmål nr. 88:
”Hvordan ser ministeren på nedsættelsen af en bred taskforce bestående af bl.a. po-
liti, kommuner, læger, misbrugere og foreninger, der skal komme med forslag, der
kan indgå i en handlingsplan til bekæmpelse af handel og misbrug af receptpligtig
medicin?”
Svar:
Sundheds- og Ældreministeriet har til brug for min besvarelse af spørgsmålet haft en
bred høring ude til relevante aktører i og uden for ministeriets ressort, herunder
Justitsministeriet, Social- og Indenrigsministeriet, KL og brugerforeninger på stofmis-
brugsområdet, for oplysninger om evt. kendskab til omfang og karakter af misbrug af
receptpligtige lægemidler samt forebyggelse heraf.
På baggrund af høringen er det ikke min opfattelse, at der bør nedsættes en særskilt
task force, der skal se på bekæmpelse af handel og misbrug af receptpligtige læge-
midler.
Et led i indsatsen mod bekæmpelse af handel og misbrug af receptpligtig medicin er
at undgå, at medicinen finder vej til misbrugsmiljøet. I den forbindelse spiller ordina-
tionen af medicin med et misbrugspotentiale en væsentlig rolle.
Det er på den ene side afgørende, at patienter får den korrekte og nødvendige medi-
cin, og på den anden side lige så vigtigt, at medicinen ikke ordineres i en større
mængde eller i længere tid end nødvendigt for at dække patientens behandlings-
mæssige behov.
For at understøtte lægernes lægemiddelordinationer, har Sundhedsstyrelsen udstedt
en vejledning om lægers ordination af afhængighedsskabende lægemidler. Vejlednin-
gen, som blev opdateret i juni 2019, præciserer således kravene til omhu og samvit-
tighedsfuldhed ved ordination af lægemidler med misbrugs- eller afhængighedspo-
tentiale.
Desuden fører Styrelsen for Patientsikkerhed tilsyn med lægers ordinationer af ud-
valgte lægemidler via udtræk fra et IT-system (SPOOP). Styrelsen kan i nogle tilfælde
via ordinationsovervågningen få indtryk af, om en læge muligvis kan være udsat for
betydeligt pres fra patienter, som de har haft vanskeligt ved at modstå, hvilket har
medført udskrivning af lægemidler uden klart fagligt belæg. I sådanne tilfælde er der
risiko for, at lægemidlerne i større eller mindre omfang finder vej til misbrugsmiljøet.
I sådanne tilfælde retter styrelsen henvendelse til den pågældende læge med henblik
Folketingets Retsudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 30-10-2019
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: SUMMSB
Sagsnr.: 1906097
Dok. nr.: 1002766
Retsudvalget 2018-19 (2. samling)
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 88
Offentligt
Side 2
på afklaring af årsagen til det afvigende ordinationsmønster. Hvis der er grundlag for
det, har styrelsen mulighed for at iværksætte forskellige tilsynssanktioner over for læ-
gen.
I forhold til bekæmpelse af handel med receptpligtige lægemidler har Justitsministe-
riet bl.a. oplyst, at Rigspolitiet oplyser, at bekæmpelsen af salg af receptpligtig medi-
cin ikke adskiller sig fra sager om salg af narkotika. Narkotikaområdet er generelt et
prioriteret område, og de fleste politikredse har specialpatruljer, der har et godt
kendskab til narkotika og misbrugsområdet. Rigspolitiet har desuden oplyst, at man
ikke har oplysninger om udviklingen i sigtelser eller domsfældelser i sager om ulovligt
salg af medicin eller i udviklingen af beslaglæggelser heraf, idet sådanne sager ikke
registreres under særskilte gerningskoder men under overtrædelser af narkotikalov-
givningen eller særlovgivningen. Herudover har Rigspolitiet oplyst, at problemstillin-
ger med handel og misbrug af narkotika og receptpligtig medicin efter omstændighe-
derne vil kunne drøftes og håndteres i SSP-samarbejdet på samme vis som andre ty-
per af risikoadfærd hos børn og unge.
Den rusmiddelforebyggende indsats, som kommunerne er ansvarlige for, er vigtig.
For at understøtte kommunernes indsats har Sundhedsstyrelsen bl.a. udgivet en fore-
byggelsespakke om stoffer. I forebyggelsespakken, som blev opdateret i april 2018,
omfatter begrebet stoffer ikke alene narkotika som fx hash, amfetamin, kokain og ec-
stasy, men også misbrug af receptpligtig medicin. Næste gang forebyggelsespakken
skal opdateres, vil Sundhedsstyrelsen vurdere behovet for anbefalinger, som særligt
vedrører forebyggelsen af misbrug af receptpligtig medicin.
I forhold til behandling af misbrug af receptpligtige lægemidler har Social- og Inden-
rigsministeriet oplyst, at kommunerne på forskellig vis er forpligtet til at hjælpe dem,
som har et misbrug af receptpligtig medicin. Fx skal kommunerne efter servicelovens
§ 101 tilbyde stofmisbrugsbehandling, som efter omstændighederne også kan være
anonym, jf. servicelovens § 101 a. Hvis der er tale om misbrug af medicin, der som fx
morfin indeholder opioider, kan der også blive tale om stofmisbrugsbehandling efter
sundhedslovens § 142. Det forudsætter, at der er indikation for substitutionsbehand-
ling. Substitutionsbehandlingen vil i disse tilfælde som udgangspunkt være integreret
med den sociale stofmisbrugsbehandling efter servicelovens § 101 og evt. anden so-
cial indsats efter serviceloven.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke / Mie Saabye